Kræver ret til at forurene drikkevandet med sprøjtemidler
På vegne af “Rent Drikkevand i Beder-Malling” skriver John Graversgaard:
Landbrugsorganisationer og højrefløjen mener ikke, vi har noget problem med pesticider.
Man påstår, at de stoffer man finder i grundvandet handler om fortidens synder. Man bruger kun godkendte midler, og så skulle alt være i den skønneste orden. Det er bare en kynisk omgang med sandheden.
John Graversgard.
Man må konstatere, at dette ikke har opbakning i befolkningen, som med rette er bekymrede om fremtiden. Rent drikkevand er en nødvendighed i et samfund, som lægger vægt på sundhed og forebyggelse. Man skal ikke eksperimentere med drikkevandet, som er vores fælles ressource. Drikkevandet hentes godt nok under marker som har ejere, men dette betyder jo ikke, at de har retten til at forurene vores fælles ressourcer. Og de ejer jo ikke undergrunden og vores grundvands-ressourcer.
”Erhvervet står ved enden af en blind vej”
Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.
Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.
Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.
Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.
Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.
På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.
Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.
Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.
Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.
Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi. Det er en forbrugeropgave. Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.
Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.
Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.
At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.
Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.
Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.
Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?
En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.
Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.
Alt for dårlig indtjening gennem mange år.
Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.
Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.
Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.
Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.
Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.
Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.
Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.
Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta. Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.
“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.
At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.
At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.
Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.
Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.
Miljøstyrelsen svigter borgernes ret til rent vand
»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen.
“Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig” skriver Ingeniøren.dk 19. marts 2018. Her får du et uddrag af artiklen.
Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?
Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.
Fra Miljøstyrelsens hjemmeside, april 2018.
De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.
Lad en national vandfond betale for det rene vand
Her er han – landbrugets bedste ven, den fynske revisor Erling Bonnesen (V), men er han også parat til at hjælpe, når folk rammes hårdt af landbrugets sprøjtegriseri?
På Nordfyns Vandværk kigger de i øjeblikket efter nye steder at foretage boringer efter rent drikkevand. Det bliver en dyr fornøjelse, men de er tvunget til det på grund af det lokale landbrugs forurening med sprøjtegifte.
Lige nu estimerer vandværket at skulle bruge mellem seks og syv millioner kroner på et nyt kildefelt. Det vil koste hver familie 1200 kroner om året i prisstigninger over de næste syv år. Læs resten
Monsanto til danske landmænd: Hjælp os mod forbrugerne!
Monsanto beder nu danske landmænd om hjælp til at få en ny godkendelse af glyphosat om fem år. Det skriver Maskinbladet.dk den 2. marts 2018 og i den trykte avis den 9. marts. Glyphosat fik en godkendelse på kun fem år, og på Landmandstræf 2018 i Randers brugte konsulent Hans Jørgen Hansen, Monsanto, en stor del af sin taletid på at opfordre landmændene til at deltage i debatten.
– Der er gået følelser i det her. Politikerne lader sig presse af underskrifter og tilsidesætter de godkendelsesprocedurer, som de selv har sat op, påstod Hans Jørgen Hansen.
– Det er vigtigt at I med jeres faglige viden deltager i debatten om glyphosat på Facebook, Twitter og de øvrige sociale medier, sagde konsulent Hans Jørgen Hansen, Monsanto, på Landmandstræf 2018 i Randers.
På kemibranchens Landmandstræf er der tradition for, at konsulenterne fra de deltagende virksomheder anvender deres taletid på at fremhæve egne produkternes fortræffeligheder, skriver Maskinbladet, men da det blev Monsantos tur til at indtage podiet, brugte Hans Jørgen Hansen kun en beskeden del af sin taletid på at tale om produktet Roundup.
Beslutninger på følelser frem for fakta
Han anvendte i stedet tiden på at forklare om afstemningen i EU, der kun forlængede godkendelsen af glyphosat med fem år.
– Til sidst var det Tyskland, der rykkede sig fra at stemme neutralt og til at stemme for en godkendelse. Allerede nu hører vi, at godkendelsen af glyphosat er et tema i den igangværende regeringsdannelse i Tyskland, og derfor ved vi overhovedet ikke hvor vi står om fem år, forklarede Hans Jørgen Hansen. Læs resten
Frie Bønder til regeringen: Round Up skal også forbydes i foderkorn og raps
Svinefoder må gerne sprøjtes med Roundup, ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Regeringen vil forbyde brugen af Round Up før høst i konsumafgrøder som brødhvede, maltbyg, grynhavre og brødrug. Det skal ske ved en ændring af bekendtgørelse for bekæmpelsesmidler, men det vækker kun betinget glæde hos landsforeningen Frie Bønder – Levende Land.
– Det er en billig omgang for regeringen, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou i en pressemeddelelse 7. marts 2018.
Påvirker glyphosat i maden kun menneskers sundhed – hvad med foderet til husdyr?
Verden over protesterer borgere mod forureningen af fødevarer med glyphosat, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nu hoppet med på protestbølgen med et lovindgreb mod sprøjtning af danske fødevarer fra 30 dage før høst. Foder til danske husdyr kan dog stadig sprøjtes lige så meget agroproducenterne lyster.
Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.
– Det er ikke altid nødvendigt at sprøjte, mener Esben Lunde Larsen (V).
– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.
Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.
I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.
I USA har det vakt stor opmærksomhed, at ngo’er hævder at have påvist glyphosat i modersmælk.
Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.
Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.
– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:
– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.
Værre er det måske, at der også er konstateret rester af glyphosat i vin fra Californien i 2016, selv i visse økologiske mærker.
Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.
Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.
Seniorforsker Martin Tang Sørensen, DCA.
I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.
– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.
Foder til grise må stadig gerne være sprøjtet med glyphosate, selvom dyrene ender som menneskeføde. Så langt vil Esben Lunde Larsen alligevel ikke udstrække sit formynderi over de danske forbrugere.
EFSA fastslår, at neonikotinoider dræber bier – endnu en gang
Alene i Danmark lever der 288 forskellige arter af bier, hvoraf kun en art er honningbien.
Ifølge en rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, udgør de fleste anvendelser i landbrug og fødevarer af neonikotinoide pesticider en risiko for vilde bier og honningbier.
EFSA har opdateret risikovurderingerne af tre neonikotinoider – clothianidin, imidakloprid og thiamethoxam – der har været underlagt restriktioner i EU siden 2013 på grund af den trussel, de udgør for bier. Det meddeler EFSA i en pressemeddelelse 28. februar 2018.
Disse nye konklusioner opdaterer dem, der kom i 2013, og som resulterede i, at Europa-Kommissionen pålagde kontrol med brugen af stofferne. Læs resten
Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?
Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.
Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.
Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.
Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.
Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.
Sprøjtegifte: Særligt udvalg skal undersøge EU’s godkendelsesprocedure
Det er især de tyske forbrugere, der har udtrykt bekymring over den udbredte forurening med glyphosat i naturen og i fødevarer.
Europa-Parlamentet har nedsat et særligt udvalg med 30 medlemmer, der skal kigge nærmere på EU’s godkendelsesprocedure for pesticider. Det oplyser parlamentet i en pressemeddelelse 8. februar 2018.
Det særlige udvalg kommer som svar på bekymringer om risikoen ved ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyfosat. EU’s medlemslande valgte i november at forlænge markedsføringstilladelsen for glyfosat med fem år.
|
|
