Sprøjtemidler

Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.

Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.

Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Læs resten

Sprøjtegifte: Særligt udvalg skal undersøge EU’s godkendelsesprocedure

Det er især de tyske forbrugere, der har udtrykt bekymring over den udbredte forurening med glyphosat i naturen og i fødevarer.

Europa-Parlamentet har nedsat et særligt udvalg med 30 medlemmer, der skal kigge nærmere på EU’s godkendelsesprocedure for pesticider. Det oplyser parlamentet i en pressemeddelelse 8. februar 2018.

Det særlige udvalg kommer som svar på bekymringer om risikoen ved ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyfosat. EU’s medlemslande valgte i november at forlænge markedsføringstilladelsen for glyfosat med fem år.

Læs resten

Spor af glyphosat i svensk importerede fødevarer

Her er nogle af de fødevarer, der indeholder lave glyphosatniveauer. Foto: screendump fra SVT/Test Facts.

Flere importerede fødevarer købt i svenske fødevareforretninger indeholder spor af det omtvistede pesticid glyphosat. Syv ud af 15 afprøvede fødevarer som morgenmad flager, linser og kikærter indeholdt lave niveauer af herbicid. Det viser SVT Nyheters og testfirma Testfaktas undersøgelse, der blev publiceret 23. januar 2018.

Glyphosat er den aktive ingrediens i verdens mest almindelige sprøjtegifte, hvor Roundup er langt den mest udbredte og kendt. I Sverige er det forbudt at sprøjte med glyphosat på afgrøder i vækstperioden. Men i andre lande er det tilladt at sprøjte lige før høsten. Læs resten

Tyskerne er ekstreme og den franske præsident skræmmende

Martin Merrild er minkavler i Struer. Her poserer han for pressen med et af sine pelsdyr. Foto: L&F.

Forbrugerne i to af dansk landbrugs vigtigste eksportlande får læst og påskrevet i en følelsesladet tale, som formanden for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, holdt 29. januar 2018.

I talen fik de 82 millioner tyske forbrugere hæftet betegnelsen ”ekstreme” på sig, mens de 67 millioner franskmænd og deres præsident Emmanuel Macron blev kaldt ”skræmmende”. Også den voksende kritik af dansk landbrugs anvendelse af kemiske hjælpemidler fik en bandbulle med på vejen. De danske forbrugeres bekymringer blev fejet til side som ”fordomme”.

Her er et par “ekstreme” tyske forbrugere fra den årlige protestmarch i Berlin 20. januar mod industrilandbruget. Foto: Bund für Naturschutz.

Martin Merrild, der selv er minkavler og kyllingeproducent, var oppe i det røde felt, fordi både Tyskland og Frankrig er begyndt at tage borgernes protester mod industrilandbruget alvorligt. Senest har det i efteråret 2017 givet sig udtryk ved de to landes modstand mod at godkende sprøjtemidler med glyphosat til fortsat brug i EU.

Læs resten

Glyphosat står ikke alene som den mest giftige komponent i ukrudtsmidler

Glyphosate (G) alone does not demonstrate herbicidal activity. Tomato plants were watered and sprayed during 120 h with 80 mL/day of water only (control C), or G alone at the same concentration as in the G-based herbicide R1 (Glyphogan) used at the recommended agricultural dilution of 11.25 mL/L (1.1%), like R2 (Roundup GT+) and R3 (Roundup WeatherMax). The main family of formulants (F, Genamin, 70% POEA) of R1 alone exerted the herbicidal action at the concentration present in R1. This was reproduced 3 times and outdoors, and in field also on a square meter of grass. After one week, the results were similar than after 120 h.

De mest anvendte pesticider i verden er glyphosat-baserede ukrudtsmidler (GBH), og deres toksicitet er meget omdiskuteret. For at forstå deres virkemåde har en gruppe franske forskere studeret de toksikologiske virkninger af glyphosat alene samt fjorten af dets blandingsformer som en model for pesticider.

Ukrudtsmidler (GBH) er blandinger med vand, typisk med 36-48 procent glyphosat som den aktive ingrediens. Som med andre pesticider udgør 10-20 procent af GBH kemiske hjælpestoffer. Forskergruppen har tidligere identificeret disse hjælpestoffer ved hjælp af massespektrometri og kunne konstatere, at de primært er grupper af petroleum-baserede oxiderede molekyler, såsom POEA (polyoxyethylene tallow amine), og andre skadelige stoffer. Læs resten

Monster-ukrudtet kommer!

Giant Ragweed (Ambrosie trifida) kan blive indtil seks meter høj, og det kræver formodentlig en kædesav eller en machete for at fælde den. Her er det en majsmark i USA, der er blevet overgroet. Dækkene på mejetærskeren er på lidt under to meter og mejetærskeren er derfor lidt under seks meters høj. Giant Ragweed er på lidt under seks meters højde eller mere.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra cand.scient.mat/stat. Klaus Flemløse.

Ved brug af herbicider i planteproduktionen vil man fra dag ét starte dannelse af pesticid resistente planter. Der er konstateret næsten 450 unikke tilfælde af resistens i hele verden. Udviklingen af resistens startede først i 1975 nogenlunde samtidig med introduktionen af Glyphosat(Round Up). I USA er der konstateret ca. 160 tilfælde, i Canada ca. 60 tilfælde og i Danmark 9 tilfælde. Se Weed Science.

Problemet med resistens er så stort, at det på et tidspunkt kan true landbrugsproduktionen. Som det mest ekstreme eksempel på resistente ukrudt omtales Gigant Ragweed.

Giant Ragweed kan kun vanskeligt bekæmpes kemisk og i sidste ende er der kun manuel bekæmpelse tilbage. Giant Ragweed er fundet i Danmark ved foderpladser, men botanikere mener ikke, at der kan dannes en vild bestand i Danmark pga. af det danske klima. Der findes vilde bestande af Giant Ragweed i Frankrig, Georgien, Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Rumænien, Rusland, Serbien, Spanien, Schweitz ifølge Plant Protection Organization (EPPO). Læs resten

Landbrugets sprøjtning giver skræmmende resistensproblemer i Danmark

Årtiers hovedløs sprøjtning med ukrudtsmidler fører nu til skræmmende resistensproblemer i dansk landbrug, hvor flere vilde plantearter har udviklet resistens mod landbrugets kemiske hjælpemidler. Det fremgår af en artikel med overskriften “Skræmmende resistensproblemer i nye undersøgelser fra 2017” i landbrugsavisen.dk 19. januar 2018. Her er et uddrag af artiklen.

Senest har Solvejg Kopp Mathiassen, som er seniorforsker på forskningscenter Flakkebjerg, Aarhus Universitet, undersøgt rajgræs.

Seniorforsker Solvejg Kopp Mathiassen.

»Vi har her i 2017 undersøgt ital. og alm. rajgræs for resistens. Det foregik på den måde, at jeg hos planteavlskonsulenter fra hele landet efterlyste rajgræsplanter, hvor der var mistanke om resistens. Jeg forventede at få tilsendt en 30 stykker – men fik 124 prøver, hvoraf 93 var ital. rajgræs og 31 alm. rajgræs. Alene det store antal rajgræsplanter der var under mistanke for resistens, synes jeg var skræmmende«, fortalte Solvejg Mathiassen i sit indlæg på Planteavlskongressen.

Læs resten

Fortidens synder skabes i dag

Her kan du få en fornemmelse af, hvor hårdt landbruget har belastet grundvandet med sprøjtegifte i din kommune.

Når det kemiske landbrugs lobbyister og visse embedsfolk i Miljøstyrelsen påstår, at der i Danmark hverken godkendes eller anvendes sprøjtegifte, der kan sive ned i grundvandet, så er dette næppe sandt. Fortidens synder er ofte begået i går, og fremtidens synder godkendes i dag. For at sætte landbrugets omfattende forureninger af grundvand og drikkevand med sprøjtegifte i perspektiv bringes her uddrag fra en af de sidste rapporter om kontrollen med sprøjtegifte i grundvandet. Den er fra 2007.

Der er fundet pesticider i grundvand de fleste steder i Danmark. Der er dog fundet pesticider i flere boringer under lerede arealer, end i boringer sat på f.eks. på den jyske hedeslette. Dette skyldes dels at en række pesticider omsættes under iltrige forhold i sand, mens stofferne ikke omsættes så let under anaerobe forhold under opsprækket moræneler.

Læs resten

Kemigiganter opruster til kamp for sprøjtegifte i Danmark

Er du dus med himlens fugle og markens dyr? Tegning: Julius – efter aftale med Dansk Planteværn.

Mistroen til de kemiske sprøjtegifte, der anvendes i landbrug og gartnerier, er vokset så voldsomt i de senere år, at brancheforeningen Dansk Planteværn nu fyrer sin direktør gennem de seneste otte år.  Det sker i forbindelse med implementeringen af en ny strategi, der skal forsøge at sikre branchen øget indflydelse og synlighed i Danmark. Det oplyser den private forening i en pressemeddelelse 10. januar 2018.

Bestyrelsesformanden Robert Racz er ansat hos BASF A/S, hvor han er country manager for Nordics Baltics (DK, SE, NO, FI, EE, LV, LT). Foto: BASF.

”I lyset af den konstante negative fokus på brugen af planteværn i medierne og på Christiansborg ønsker vi i Dansk Planteværn nu at styrke fokus yderligere på øget indflydelse og synlighed,” lyder det fra formand for bestyrelsen i Dansk Planteværn, Robert Racz.

Det er derfor besluttet, at direktør Helle Græsted Bennedsen, der har været ansat i Dansk Planteværn som direktør siden 2008, fratræder sin stilling i juni 2018, eller når foreningen har fundet en afløser til stillingen.

Den fyrede direktør Helle Græsted Bennedsen. Foto: Dansk Planteværn.

Robert Racz mener, at sprøjtegifte står meget højt på den politiske dagsorden i Danmark, og han oplever dagligt negativ omtale af sprøjteprodukter i medierne. Det giver behov for øget synlighed og involvering fra branchens side, der nødvendiggør tilførsel af nye kompetencer til foreningen, der kan sikre et endnu større fokus på den politiske interessevaretagelse og arbejdet med at få den fornødne balance tilbage i debatten, hedder det i pressemeddelelsen.

Dansk Planteværn er interesseorganisation for salg af sprøjtegifte i Danmark. Tidligere hed foreningen Dansk Agrokemisk Forening, men allerede i 1997 skiftede man til det nuværende navn som led i en strategi, der skulle dæmpe en voksende kritik af de kemiske sprøjtegifte.

Interesseorganisationen har blot otte medlemmer: BASF A/S, Bayer A/S, Cillus A/S, Dow Dupont, Nordisk Alkali, Nufarm, Syngenta Nordics A/S og FMC Corporation (der ejer den danske producent Cheminova).

De otte kemigiganter vil have øget indflydelse på den offentlige debat og de politiske beslutninger på Christiansborg, så derfor skal findes en mere slagkraftig direktør for interesseorganisationen. Foto: Arne Geil.

Foreningens kommunikationschef Jakob Tilma kommer fra en tilsvarende stilling hos protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som han forlod i maj 2016. Ved den lejlighed udtalte han: ”Det har været utroligt spændende at arbejde for Bæredygtigt Landbrug de seneste fem år, og jeg er stolt af, at det arbejde, jeg har udført sammen med medlemmer og ansatte i foreningen, har været med til at sætte landbrugets udfordringer på dagsordenen.”

Afsløring: Landbrugets svampemidler slår humlebierne ihjel i hele landskaber

Bombus ternarius – en af de nordamerikanske humlearter, der er ramt af svampemidlerne.

Svampemidler er den stærkeste faktor i forbindelse med de voldsomme tilbagegange i bestande af humlebier i større landskaber. Det overrasker forskerne, men føjer endnu en trussel til mod de livsvigtige bestøvere. Det skriver The Guardian, 29. december 2017.

Almindeligt anvendte svampedræbende sprøjtegifte er den stærkeste faktor i forbindelse med de stejle fald i bestandene af humlebier i USA, ifølge den første fuldskala analyse på landskabsplan.

Det overraskende resultat har foruroliget bieksperter, fordi fungicider er målrettet mod mug og svampe – ikke mod insekter – men synes nu at være årsag til større skadevirkninger. Hvordan fungicider dræber bier, undersøges nu, men det vil sandsynligvis vise sig at være ved at gøre dem mere modtagelige for den dødbringende nosema-parasit eller ved at forstærke giftigheden af ​​andre pesticider.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.