Sprøjtemidler

Monsanto skal betale 1,9 milliarder til kræftsyg mand

Her kan du overvære domsafsigelsen. Kilde Reuters TV.

En amerikansk mand er blevet tildelt erstatning i verdens første sag om kobling mellem ukrudtsmiddel og kræft.

Et nævningeting i den amerikanske delstat Californien har fredag beordret virksomheden Monsanto til at betale en mand en erstatning på 289 millioner dollar – eller knap 1,9 milliarder kroner – for at være ansvarlig for hans terminale kræftsygdom.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dewayne Johnson, der arbejdede som skadedyrsbekæmper i et skoledistrikt i San Francisco, havde lagt sag an mod den multinationale kemivirksomhed, fordi han mente, at ukrudtsmidlet Roundup, som Monsanto fremstiller, havde givet ham kræft. Læs resten

Den franske regering vil halvere pesticidforbruget senest i 2025

De franske landmænd er klar til at halvere sprøjteforbruget inden 2025.

Franske bønder skal til at lære om alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere. Jo hurtigere, desto bedre. Faktisk har deres organisation, FNSEA, udarbejdet et katalog på hele 300 forskellige alternative løsninger, som bønderne kommer til at høre mere om den næste tid. Det skriver landbrugsavisen.dk 7. august 2018 med svenske ATL som kilde.

Årsagen er den, at det franske forbrug af pesticider ligger alt for højt, og det skal halveres med deadline 2025, har den franske regering lovet. Det franske landbrug ligger i dag nummer tre på listen over EU-landenes anvendelse af pesticider målt på kg pr. hektar.

Generalsekretær Eric Thirouin, FNSEA.

“Vi må tilpasse os forbrugernes krav om, at vi skal bruge færre pesticider,” siger generalsekretær i FNSEA Eric Thirouin til netavisen ATL.

Han er med i en arbejdsgruppe under FNSEA, der har udarbejdet kataloget på 300 løsninger.

Den franske præsident Macron har lovet at forbyde glyphosat inden tre år.

Her indgår for eksempel såtidspunkt, samdyrkning af afgrøder, anvendelse af robotter, biologisk bekæmpelse og meget andet. For hver løsning angives fordele, ulemper og omkostninger.

Eric Thirouin ser dog også problemer i horisonten.

For visse afgrøder og skadegørere findes der angiveligt ingen alternativer til kemi. Og samtidig er der et stort pres mod anvendelsen af blandt andet glyphosat, som præsident Macron vil have forbudt om tre år, og neonicotinoider, hvoraf fem bliver forbudt i september.

Eric Thirouin mener, at et rimeligt krav fra landbruget er, at regeringen ikke forbyder et pesticid uden at der er et realistisk alternativ.

Det kemiske landskab ligner ekstrem tørke

En trofast læser har sendt os disse tre billeder, der ikke viser tørkeramte marker, men kemisk nedvisnede arealer. Billederne var ledsaget af denne tekst:

“Sidste år primo juli tog jeg disse fotos v. Nordby Kirke på marker tilhørende Brdr. Kjeldahl på Samsø. De dyrker ca. 1.500 hektar med mange forskellige afgrøder. Muligvis 500 hektar med tidlige og sene kartofler.

Disse marker blev svedet ned omkring 1. juli – 2017 – muligvis allerede sidst i juni. Formodentlig for at stoppe væksten af spisekartoflerne, der havde nået den rette størrelse (min teori). Skimmel findes yderst sjældent så tidligt som 1. juli – men det kan ske. Andre marker i samme område var ikke behandlet. Mener ikke, der dyrkes egentlige læggekartofler der.”

Læserens identitet er redaktionen bekendt.

Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen?

”Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

Sådan skriver Vibeke Møller, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider, på styrelsens hjemmeside med titlen “I nationens tjeneste”.

Funktionsleder Vibeke Møller, Miljøstyrelsen.

Læg især mærke til den klare forsikring om, at ”midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

I 2016 købte landbruget 2.601 ton pesticid-aktivstoffer, mens private købte 20 ton, viser den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Det giver derfor god mening at være nøjeregnende med, hvad landbruget sprøjter med.

Imidlertid nævner funktionsleder Møller intet om de ikke-godkendte sprøjtegifte, som Miljøstyrelsen alligevel giver landbruget lov til at anvende. Det gælder for eksempel en aktuel dispensation til nedvisning af kartofler med sprøjtegiften Gozai, der produceres og markedsføres af Nordisk Alkali.

Sådan ser en nedvisnet kartoffelmark ud.

Nedvisning af kartofler

Torsdag 26. juli 2018 bekendtgjorde landbrugsavisen.dk, at det forbudte middel havde fået dispensation. Teksten lød:

”Gonzai må bruges til nedvisning af kartofler, som skal bruges til læggekartofler. Midlet må bruges i perioden 20. juli til 15. oktober, og da der er tale om en dispensation, bortfalder tilladelsen til at anvende midlet efter 15. oktober 2018. Dispensationen til at bruge Gonzai er godkendt i en dosering på 0,8 liter pr. hektar. Der bruges 200-400 liter vand og tilsætning af 1,5 liter Renol pr. hektar. Bedst effekt opnås ved behandling om formiddagen. Gonzai må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.”

(Landbrugsavisen kalder fejlagtigt sprøjtegiften for Gonzai. Det korrekte varenavn er Gozai.) Læs resten

Dansk landbrug insisterer på at bruge bidræbende sprøjtegifte

Søren Egge Rasmussen.

Jonas Paludan.

Kroniken i Politiken 30. juli 2018 var skrevet af to politikere, der giver en forbilledlig introduktion til forståelsen af kemilandbrugets ødelæggende virkninger på biodiversiteten og den politiske træskhed, når det gælder om at sikre almenvellets klare interesser. De to politikere er Søren Egge Rasmussen, der er uddannet økologisk landmand og medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er partiets landbrugs- og fødevarerordfører, og Jonas Paludan, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og har repræsenteret Enhedslisten i Roskilde Byråd i perioden 2011-17. Han var formand for kommunens klima- og miljøudvalg i perioden 2014-17.

Her bringer vi indledningen på kroniken:

 

Husk navnet: Neonikotinoider. Det er det stof, der dræber bierne. Hvorfor i alverden bliver det ikke forbudt?

De fleste har aldrig hørt om neonikotinoider. Det er en fejl. Det er et dødsensfarligt stof, der dræber bierne, og som burde forbydes med det samme.

Spørger vi en tilfældig dansker, hvordan det med bier og blomster hænger sammen, vil vi formentlig få at vide, at det handler om bestøvning. Hvis vi spørger samme dansker, hvad neonikotinoider er for en størrelse, vil pågældende formentlig blive lidt flakkende i blikket.

Det er ikke så underligt, for neonikotinoider er et pesticid, som benyttes i det konventionelle landbrug, og som indtil for nylig ikke har haft meget opmærksomhed omkring sig, men som nu trækkes ind i rampelyset grundet dets negative indvirkning på bestøverne.

I lyset af biernes klare tilbagegang i Europa og den voksende dokumentation for insektgiftens skadelige virkning på bier indførte EU allerede i 2013 et forbud mod tre neonikotinoidprodukter markedsført af kemikaliefabrikanterne Bayer og Syngenta. EU-forbuddet kunne dog omgås af medlemslande, hvis der i nødsituationer ikke er alternativer til de nævnte midler.

Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer hovedparten af de danske landmænd, insisterer på, at deres medlemmer kan bruge de bidræbende sprøjtegifte ansvarligt og kræver derfor dispensation fra EU-forbuddet.

Læs resten

Stribevis af retssager om Roundup-kræft kan gå i gang

Hundredvis af amerikanere hævder, at der har pådraget sig cancer på grund af Roundup. De får nu ret til at afprøve deres sag for retten, men for flere haster det, da de er døende. Klik for at se nyhedsindslaget om cancer-retssagen, der optager den amerikanske offentlighed ganske meget.

Hundredvis af retssager, der drejer sig om ukrudtsdræberen Roundup og den dermed forbundne kræftrisiko, overvandt en stor forhindring i begyndelsen af juli, da en amerikansk dommer afgjorde, at kræftofre og deres familier har ret til at føre sagkyndige vidner, der forbinder Roundup med kræftformen ikke-Hodgkins lymfom.

Det skriver Sudhin Thanawala hos Associated Press, ifølge abcNews, den 10. Juli 2018.

Dommer Vince Chhabria i appelretten. Foto: https://commons.wikimedia.org

Den amerikanske dommer Vince Chhabria har udtalt, at beviser for at den aktive ingrediens i Roundup – glyphosat – kan forårsage kræftsygdommen, synes “ret svage”. Men udtalelser fra tre eksperter, der forbinder glyphosat og ikke-Hodgkins lymfom, er ikke “fup-videnskab”, der bør udelukkes fra en retssag, besluttede dommeren.

Sagsøgerne hævder, at den agrokemiske gigantkoncern Monsanto, som fremstiller Roundup, længe har kendt til kræftrisikoen, men har undladt at advare folk.

Dommerens afgørelse gør det muligt for søgsmålene at bevæge sig fremad, selvom dommeren advarede om, at det vil blive en “meget stor udfordring” at skulle overbevise ham om, at en jury skal lytte til vidnesbyrd om, at glyphosat er ansvarlig for individuelle kræftdiagnoser.

Se VIDEO: Sagsøgere hævder, at herbicidet Roundup gav dem kræft. Læs resten

Ellemann-Jensen: Ingen brug af pesticider i nye skove

Det skal ikke være tilladt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Det fremgår af en pressemeddelelse den 30. juni 2018.

Når private landmænd hvert år får omkring 35 mio. kroner i støtte til at lave 1.000 hektar ny skov, så bliver det uden mulighed for at bruge pesticider.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har besluttet at det fremover ikke skal være muligt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen anfægter skovbrugets anvendelse af sprøjtegifte.

– Det har tidligere vist sig at være uproblematisk at rejse ny skov uden brug af pesticider i driften. Derfor forventer jeg også, at der fortsat vil være stor interesse, selv om det alligevel ikke bliver muligt at anvende pesticider, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Private har mulighed for at få tilskud til at rejse skov som en del af Fødevare- og landbrugspakken, og ordningen har været meget populær. Ny skov skal forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til blandt andet, fjorde og indre farvande, og samtidigt er ny skov med til at beskytte grundvandet under skoven.

Ordningen er finansieret under EU’s Landdistriktsprogram. De nye vilkår sættes i værk så hurtigt som muligt. Af tekniske årsager kan ændringen først nå at træde i kraft til ansøgningsrunden for 2019. I 2018 vil projekter uden pesticider derfor blive prioriteret først.

Ansøgningsrunden for 2018 åbner 1. august.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 9135 6996, e-mail: jefed@mfvm.dk

Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv

En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.

Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.

Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.

Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten

Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland

Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.

Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.

For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.

 

Henrik Wejdling, DOF.

Farming and Birds

Af Henrik Wejdling

Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.

Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.

Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.

Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.

Læs resten

Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift

Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.

Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.

– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.

– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.

LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift

Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.

– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.

Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.

Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.

Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.

Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.