Få nu de sprøjtegifte væk fra vores vand
Klik på billedet, hvis du vil læse hele kronikken.
Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding har skrevet en tankevækkende kronik om den manglende beskyttelse af det rene drikkevand. Her får du indledningen:
Der er ikke styr på sprøjtegiftene, og vi aner reelt ikke, om de kommer til at skade vores fælles drikkevand fremover.
Hvor mange drikkevandsboringer skal lukke, før regeringen kommer på banen? Hvor mange nye rester af sprøjtegifte skal afsløres i vores vand, før vores folkevalgte finder flertal for at få beskyttet Danmarks nok mest værdifulde naturressource?
Ja undskyld, men man må jo stille det spørgsmål, for netop nu lukkes vandboringer, og netop nu findes stadig flere rester af sprøjtegifte i drikkevandsboringer og grundvand, uden at regeringen har grebet ind.
Maria Reumert Gjerding, DN.
Det ikke, fordi myndighederne ikke er blevet advaret. For præcis 25 år siden skrev f.eks. den tidligere direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelser Ole Winther en Kronik i Politiken med titlen ’Giften i drikkevandet’. Han advarede om, at kom der ikke snart politisk handling, så ville det være for sent.
Den kedelige konklusion i dag er, at situationen kun i mellemtiden er blevet værre.
(forts.)
Læs hele kronikken her.
BREAKING: Verdens mest udbredte sprøjtegift forbindes nu med bidød
Den amerikanske undersøgelse har vakt betydelig opsigt, da der er tale om en anklage mod verdens mest udbredte sprøjtegift.
Honningbier, der udsættes for glyphosat, som er den aktive ingrediens i verdens mest udbredte sprøjtegifte, mister nogle af de gavnlige bakterier i deres tarm og bliver mere modtagelige for infektion og død fra skadelige bakterier. Glyphosat kan bidrage til nedgangen af honningbier og vilde bier rundt om i verden.
Det er hovedkonklusionen i et banebrydende videnskabeligt studie, der blev offentliggjort den 24. september 2018 fra Department of Integrative Biology, ved University of Texas i Austin.
Nancy Moran leder det laboratorium på University of Texas, hvor undersøgelsen er gennemført.
Betydning
Øget dødelighed i honningbi kolonier er blevet tilskrevet flere faktorer, men er ikke fuldt ud forstået. Fænomenet er kendt som CCD eller Colony Collapse Disorder. Sprøjtegifte med glyphosat hævdes dog at være uskadelige for dyr, herunder bier, fordi giften er målrettet mod et enzym, der kun findes i planter og mikroorganismer.
Bier er imidlertid afhængige af en specialiseret tarmflora eller mikrobiota, som gavner vækst og giver forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer (patogener). De fleste bi-bakterier indeholder enzymet, der rammes målrettet med glyphosat, men deres sårbarhed varierer afhængigt af om bien har modtagelige bakterie-versioner og tilsvarende i tolerance for glyphosat. Læs resten
Sprøjtegiftene i drikkevandet: Forskernes advarsler forsvandt
Grundvands-forskere har i årtier advaret mod, at landbrugets udledning af pesticidgifte mod svampe og insekter kunne føre til, at giftene endte i grundvandet. Men forskerne tabte den sag. Deres faglige anbefalinger om øget overvågning af grundvandet og mere saglige godkendelsesprocedurer for pesticidbrug blev overhørt. Miljøstyrelsen fortsatte med at godkende pesticid-stoffer og at give dispensationer, efter pres fra landbrugslobbyen.
Det skriver Forskerforum, 27. september 2018.
Og nu afslører chokerende data, at det rene danske drikkevand slet ikke er så så rent, derimod inficeret med giftstoffer. Antallet af drikkevandsboringer med pesticidrester over grænseværdien blev femdoblet sidste år. Vandværker i hver 3. kommune er ramt. Mens der i 2016 var 17 tilfælde af for mange sprøjterester i vandværkernes afgangsvand, så var der 95 tilfælde i 2017. Det viser en opgørelse fra GEUS til Miljøstyrelsen, som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen har frigivet til Folketingets miljøudvalg.
GEUS-forskerne har ”myndighedsbetjent” Miljøstyrelsen om drikkevands-overvågningen og har kunnet sende advarsler og anbefalinger videre, som Miljøstyrelsen så skulle reagere politisk på. Men noget tyder på, at forskernes advarsler/anbefalinger er kørt over af landbrugsinteresser i alle årene.
Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand
Landbrugets sprøjtegifte forurener i alvorlig omfang det danske drikkevand.
Lederskribenten Magnus Bredsdorff.
Ingeniøren.dk skriver 21. september 2018 på lederplads:
På bare ét år er antallet af registrerede overskridelser af grænseværdien for rester af pesticider i danskernes drikkevand femdoblet. Sidste år blev der 95 gange sendt vand ud i danskernes haner med for mange rester af sprøjtemidler.
Årsagen er selvfølgelig ikke, at landbruget forurenede meget mere sidste år, men at vandværkerne er begyndt at måle et nedbrydningsprodukt, som stammer fra ukrudtsmidlet chloridazon. Det blev forbudt i 1996, men først nu har man fundet ud af, at det udgør den største trussel mod at drikke urenset grundvand. Med andre ord har pesticidresterne været i vores drikkevand i årtier uden vores viden – selv om myndighederne har forbudt det for to årtier siden.
Nedbrydningsproduktet blev vel at mærke hverken opdaget af Miljøstyrelsen, vandværkerne eller de kommuner, som skal holde øje med drikkevandskvaliteten. Det blev fundet i screeninger, som rådgiverfirmaet Niras udførte for Region Syddanmark. Regionerne har intet ansvar for drikkevandet, men for forurenede grunde, og det var i den forbindelse, Region Syddanmark screenede for en lang række kemikalier. Da Niras konsekvent fandt nedbrydningsproduktet fra det gamle ukrudtsmiddel slog region og rådgiver sammen alarm. I dag er det blevet et krav, at alle vandværker leder efter rester af midlet, som tidligere blev brugt i roemarkerne. (…)
Kampen for det rene drikkevand er tabt – landbruget vandt
Chokerende tal fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen afslører, at årtiers slendrian og bagstræb fra Folketingets side nu resulterer i, at det rene drikkevand i Danmark er gået tabt. Landbrugets lobbyister har siden 2001 effektivt forhindret indgreb mod landbrugets forurening af vandboringer og kildepladser, men nu åbenbares bagsiden af medaljen:
Antallet af tilfælde, hvor danske borgere måtte drikke vand fra vandværket med pesticidrester over grænseværdien, blev femdoblet sidste år. Vandværker i hver 3. kommune er ramt.
Det viser en ny opgørelse, som Geus har lavet for Miljøstyrelsen, og som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) refererer i et svar til Folketingets Miljøudvalg.
Ifølge opgørelsen var der i 95 tilfælde for mange sprøjterester i vandværkernes såkaldte afgangsvand sidste år. I 2016 var det kun 17 tilfælde, og også de foregående tre år lå antallet af overskridelser mellem 18 og 22.
De mange fund er spredt ud på 65 vandværker i 33 forskellige kommuner. Læs resten
Vi skal beskytte drikkevandet – ikke rense os ud af problemerne
Klik på billedet, hvis du vil skrive under!
Flere vandværker vil nu rense drikkevandet for sprøjtegift. Alarmklokkerne kimer, og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer politikerne til omgående sprøjteforbud for at sikre fremtidens drikkevand.
Problemerne med sprøjtegift i drikkevandet er nu så store, at flere vandværker melder ud, at de er klar til at rense vandet. Noget der hidtil har været uset i Danmark, hvor vi bryster os af at kunne drikke rent, urenset grundvand. Det skriver Jyllands-Posten.
Maria Reumert Gjerding, DN.
– Det er skræmmende, at vi er nået til et punkt, hvor nogle vandværker ser sig nødsaget til at rense vandet, inden de kan sende det ud til forbrugerne. Der er nu skruet endnu højere op for alarmklokkerne, og vi håber, at politikerne indser, at de omgående skal forbyde sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og hentes op, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I skrivende stund samler Danmarks Naturfredningsforening underskrifter ind for at få et sprøjteforbud og beskytte danskernes drikkevand. Du kan hjælpe ved at skrive under her:
Vi skal sikre rent vand til vores børn
I Trekantsområdet ved Vejle, Kolding og Fredericia er der lige nu mellem 25 og 30 drikkevandsboringer, der overskrider grænseværdien for, hvor meget sprøjtegift, der må være i vandet. Derfor er områdets vandleverandør Trefor blandt dem, der taler for at rense drikkevandet. Læs resten
Er dansk landbrug skyld i kræftramte børn?
Enhver landmand, der anvender de fire “beskidte” sprøjtegifte, bidrager til kræftrisici for børn, ifølge de foreløbige resultater af den opsigtsvækkende undersøgelse.
Danske landmænd, der anvender sprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, risikerer at medvirke til, at børn pådrager sig den alvorlige kræftsygdom leukæmi. Det fremgår af en pressemeddelelse, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen udsendte 31. august 2018.
Det er foreløbige resultater i en ny igangværende international undersøgelse, der viser, at der kan være en sammenhæng mellem visse pesticider og børneleukæmi.
Jakob Ellemann-Jensen (V) vil have sikkerhed for, at de fire “beskidte” sprøjtegifte har givet børn kræft, før han vil skride ind.
Alligevel vil Jakob Ellemann-Jensen ikke stoppe anvendelsen af de mistænkte sprøjtegifte, før det er bevist, at de har forårsaget leukæmi hos børn. Ministeren vil nøjes med et nedsætte en arbejdsgruppe, der skal følge de fortsatte undersøgelser.
Ikke fortidens synder
De fire ”beskidte” aktivstoffer, pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, indgår bl.a. i Stomp (pendimethalin) fra Bayer A/S til behandling af grøntsager, kartofler, majs, vinterraps, vintersæd, vårsæd og ærter.
Bromoxynil er aktivstoffet i bl.a. Buctril EC 225, der anvendes mod ukrudt i majs, vintersæd og vårsæd; også denne sprøjtegift fabrikeres og markedsføres af Bayer A/S. Aktivstoffet er i forvejen under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre,
Aktivstoffet ioxynil blev forbudt så sent som i 2016 i Danmark som følge af bestemmelserne i EU-forordning 1107/2009, der gav maksimalt 18 måneder til afvikling af restlagre. Det var altså ikke den danske Miljøstyrelsen, men EU der forbød sprøjtegiften. Læs resten
Human medicin – nu med sprøjtegifte
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er så forhippet på at gøre Danmark til international sværvægter i branchen for cannabis, at hun nu beordrer lægerne til at udskrive forurenede produkter med resterne af sprøjtegifte.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har dikteret, at lægerne skal se stort på, at den nye cannabis-medicin i regeringens forsøgsordning kan indeholde rester af sprøjtegifte. Beslutningen er truffet for at sikre tilstrækkelige forsyninger af cannabis, til trods for at der ikke kan fremskaffes økologisk dyrket hash til regeringens planlagte forsøg med cannabis til patienter.
Regeringen synes meget opsat på at sikre dansk landbrug en ny indtægtskilde og er derfor ikke indstillet på at afvente tilstrækkelige forsyninger af økologisk dyrket hash til fremstilling af human medicin. Lægestanden er meget oprevet over det usædvanlige dekret.
Lægeformand Anders Beich.
Til Politiken den 18. august 2018 siger Anders Beich, formand for Dansk Medicinsk Selskab for Almen Medicin:
” Vi læger har nok at gøre med at holde styr på bivirkninger, indholdsstoffer og hvordan et lægemiddel interagerer med andre lægemidler, som patienten eventuelt får. Det bliver altså for mærkeligt og alt for risikabelt for patienterne, hvis vi også skal håndtere sprøjtegifte.” Læs resten
Ellemann beklager Lunde Larsens hemmeligholdelse af notat om sprøjteforbud
Selvom Esben Lunde Larsen hemmeligholdt et notat fra Miljøstyrelsen, mener Jakob Ellemann-Jensen at kunne frikende sin kontroversielle forgænger for forsøg på at vildlede Folketinget.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) beklager, at den fhv. minister Esben Lunde Larsen (V) ikke udleverede centralt notat til Folketinget under pesticidforhandlingerne i 2017. I notatet konkluderede Miljøstyrelsen, at sprøjteforbud nær drikkevandsboringer vil være den bedste løsning til at beskytte drikkevandet, men den anbefaling fik Folketinget intet at vide om.
Det skriver Altinget.dk 23. august 2018 med Radio24syv som kilde.
Forløbet var ikke i orden, da Folketingets partier under daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2017 forhandlede en ny pesticidaftale på plads. Men Folketinget blev ikke vildledt, påstår Ellemann-Jensen. Læs resten
Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018
Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.
En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.
Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.
Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?
I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.
Seniorforsker Nathan Donley.
“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af dette farlige pesticid.”
De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.
En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.
Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark. Læs resten
|
|
