Salget af sprøjtegifte til private haver styrtdykker
Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for et sprøjtefrit land giver store resultater.
Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver. Det skriver Pollitiken, 11. august 2017.
Flere haveejere vælger at gribe hakkejernet, lade mælkebøtterne stå eller holde igen med den kemiske bekæmpelse. Midler mod ukrudt, mos, svampe og skadedyr i parcelhushaven er gevaldigt på retur, viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtegift til privat brug. Det er faldet fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016.
Udviklingen væk fra ukrudtsgift, som med 18 tons aktivstoffer sidste år stod for 90 procent af det samlede salg, har især taget fart de seneste par år.
Mere dårligt nyt for Monsanto
De dårlige nyheder bliver stadig dårligere for Monsanto. I interne Monsanto e-mails, som for nylig er blevet bragt til offentlighedens kendskab, skriver en af firmaets forskere: ”Man kan ikke sige, at RoundUp ikke er kræftfremkaldende … vi har ikke udført de nødvendige tests af produktet, til at kunne fremsætte det udsagn.” Det skriver Austin Wilson fra organisationen As You Sow, 4. august 2017.
Dette er en meget stor nyhed, da Monsanto indtil nu altid har fastholdt, at glyphosat er sikkert for såvel mennesker som miljøet. Hertil kommer, at andre e-mails antyder, at Monsanto ikke mener at kunne imødegå bekymringer om, at andre stoffer i RoundUp forstærker den toksiske effekt af glyphosat.
Faunastriber og planteværn
Markskellene var tidligere væsentlige for at bevare et rigt dyre- og planteliv. Nu er markskellene mange steder helt forsvundet, da markerne som her glider jævnt over hinanden. Foto: Søren Wium-Andersen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 2. august 2017 nedenstående i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer indlægget med forfatterens tilladelse.
Biolog Søren Wium-Andersen.
Det var en meget positiv artikel, som Camilla Bjørkman Aagaard havde i Frederiksborg Amts Avis den 2.08.2017 om faunastriber og disses store gavn for landbruget. Man blev rigtig glad for at læse, at Inge Christoffersen Holding i et samarbejde med landbruget og en række grønne organisationer gør en indsats for at bevare biodiversiteten i agerlandet. Inge Christoffersen beklager den negative mediedebat om landbruget, og siger ”for mig handler det også om at gavne landbruget ved at vise, at vi ikke er så slemme”. Fair nok.
Et par dage før jeg så dette positive indlæg, så jeg en brochure fra Nordsjællands Andels Grovvareforening, NAG, med titlen ”Vintersæd 2017” med NAGs rådgivning om det såkaldte nødvendige ”planteværn” for efteråret 2017.
Monsanto beskyldes for korruption
De amerikanske advokater bruger skrappe symboler i kampagnen mod Monsanto.
Nyligt frigivne dokumenter afslører, at Monsanto samarbejder med korrupte embedsmænd fra den amerikanske miljøstyrelse (EPA) om at manipulere videnskabelige data. Det skriver EcoWatch 1. august 2017.
Fire måneder efter at offentliggørelsen af en mængde interne Monsanto-dokumenter skabte international kontrovers, blev flere af firmaets dokumenter udgivet i tirsdags. Det har givet nyt brændstof til en ophedet global debat om, hvorvidt landbrugskemi-giganten har tilbageholdt informationer om de potentielle farer ved Roundup og fået hjælp af det amerikanske embedsværk.
Kyniske løgne, fortielser og fordrejninger fra embedsmænd og politikere reddede Cheminova
Oprydningen af giftdepotet ved høfde 42 måtte skatteborgerne betale, men store mængder kemiaffald ligger stadig i stranden. Foto: Bent Lauge Madsen.
Journalist Flemming Seiersen.
Flemming Seiersen, gylle.dk, har også læst bogen ”Fisk kan ikke tale”. Her får du hans personlige indtryk af giftskandalen på Harboøre Tange:
En ting var, at Cheminova på Harboøre Tange byggede på et forsvar af løgne og kynisme, da giftfabrikken var i skudlinjen i over 50 år og helt ind i dette årtusinde. En anden ting var, at både embedsmænd og politikere i kommuner, amt og staten – og ejeren Århus Universitet – brugte de samme metoder for at holde hånden over og under den omstridte fabrik. Giftfabrikken, der kostede masser af kræftdødsfald og ødelæggelse af naturen. Og der ligger stadig tusinder af tons gift ved høfde nr. 42 og andre steder ved fabrikken.
Det dokumenteres af rystende afsløringer i den vægtige bog (1,2 kg og 400 sider) ”Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening. En bog om Davids kamp mod Goliath. David var Rav-Aage, fisker Aage Hansen i Thyborøn. Han startede sin lange og ensomme kamp i 1953 og fortsatte til sin død i 2008. I 1995 fik han ridderkorset.
Forsidebilledet viser Rav-Aage ved høfde 42.
To forfattere og 370.000 dokumenter
Der er to forfattere: Flemming Højgaard Madsen, der i 1979 startede Cheminova-gruppen af unge biologistuderende på Århus Universitet. Gruppen afslørede de mange ulovligheder på giftfabrikken sammen med Rav-Aage. Den anden er forfatteren Jens Østergaard fra Nibe. De har gjort et fantastisk arbejde. De har haft 370.000 dokumenter til rådighed og har haft store bistand af Rav-Aage søn, Bjarne Hansen. Desuden har de interviewet en række mennesker.
Californien kategoriserer Monsantos Roundup som kræftfremkaldende
Glyphosat, der et herbicid og den aktive ingrediens i Monsantos populære Roundup ukrudtsmiddel, blev 7. juli i år tilføjet på den amerikanske delstat Californiens liste over kemikalier, der er kendt for at være kræftfremkaldende, meddelte en afdeling af delstatens miljøstyrelse, Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), i juni i år. Det skrev nyhedsbureauet Reuters 26. juni 2017.
Monsanto har besluttet at fortsætte koncernens juridiske kamp mod denne beslutning, som Monsanto kalder for ”uberettiget på grundlag af videnskab og loven.”
Verden over protesterer miljøgrupper mod Monsantos produkter.
Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier
Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.
I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.
På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.
Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?
Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.
Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:
Knud Graaskov.
Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.
Amerikanske stater sagsøger EPA for at undlade forbud mod giftigt pesticid
I slutningen af marts 2017 vedtog Scott Pruitt, chef for den amerikanske miljøstyrelse, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), at hans agentur ikke ville lave et direkte forbud mod pesticidet chlorpyrifos, der fremstilles af Dow Chemical. I begyndelsen af juli gik fem amerikanske delstater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i et sagsanlæg mod EPA, der anklages for, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde, inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget. Det skriver EcoWatch, 13. juli 2017.
Den omdiskuterede EPA-chef Scott Pruitt.
Beslutningen kom efter en føderal domstol beordrede EPA til at tage en endelig beslutning om, hvorvidt pesticidet, som Obama administrationen havde foreslået forbudt i 2015, skulle forbydes eller ej. Kemikaliet har været på det amerikanske marked siden 1965 under mærket Lorsban, og indendørs brug af det har været forbudt i mere end et årti.
Top 10: Her er Danmarks mest sprøjtede kommuner
Klik på kortet for at se, hvor meget der sprøjtes i din kommune!
Lolland, Morsø og Ærø topper på listen over kommuner, hvor landbruget sprøjter det procentvis største areal. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 5. juli 2017.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lavet på baggrund af de seneste statistikker over kommune- og landbrugsarealer.
Lolland Kommune ligger i toppen af listen over de 98 kommuner. Med et samlet areal på 88.612 ha og et landbrugsareal på 67.476 ha bliver 76 procent af kommunens samlede areal potentielt sprøjtet. Det økologiske landbrug fylder kun 1.416 ha på Lolland.
|
|
