Sprøjtemidler

Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv

En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.

Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.

Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.

Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten

Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland

Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.

Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.

For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.

 

Henrik Wejdling, DOF.

Farming and Birds

Af Henrik Wejdling

Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.

Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.

Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.

Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.

Læs resten

Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift

Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.

Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.

– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.

– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.

LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift

Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.

– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.

Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.

Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.

Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.

Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.

Fordækte reklamer til kemilandmænd forklædes som faglige artikler

Kemikaliekoncernen BASF har indledt en omfattende reklamekampagne for sine produkter, men man anvender ikke traditionelle metoder. I stedet for at tegne annoncer køber man sig til plads i fagmedier som f.eks. landbrugsavisen.dk, hvor man så bringer ”artikler”, der til forveksling ligner redaktionens eget stof.

Ganske vist er ”artiklerne” markeret med ordene ”sponsoreret af BASF” øverst oppe på siden, men det ændrer næppe ved opfattelsen hos mange læsere, at der er tale om faglige artikler – og ikke simple reklamer.

Bag “I”-linket skjuler der sig denne afstandstagen fra redaktøren.

Landbrugsavisen lægger selv afstand til de fordækte reklamer med følgende deklaration, der ligger bag et link: ”Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.” Læs resten

Godkendte giftstoffer ødelægger fremtidens drikkevand

Sådan skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside i oktober 2017, men det er meget langt fra sandheden, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Der er flere gange konstateret forhøjede mængder af giftstoffer i grundvandet. Alligevel holder Miljøstyrelsen fast i en godkendelsespraksis, der gambler med vores rene drikkevand. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening den 30. maj 2018.

Det danske drikkevand er blandt verdens bedste. Men fremtidens drikkevand sættes over styr, hvis den samlede mængde af giftstoffer i grundvandet ikke tages alvorligt.

For selvom der er konstateret forhøjede mængder af godkendte giftstoffer i det danske grundvand, fortsætter Miljøstyrelsen med at godkende for mange giftstoffer. Konsekvensen bliver, at Miljøstyrelsen reelt ikke kan redegøre for den samlede koncentrationen af sprøjtegiftrester, der ender i fremtidens grundvand.

Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening.

– Godkendelsesordningen er dybt problematisk, når den ikke sikrer optimal beskyttelse af vores drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Bryder med EU’s grænseværdi
Når Miljøstyrelsen godkender sprøjtegifte til brug i Danmark, ser de isoleret på, hvor meget udledning EU tillader per stof. Der tages ikke højde for, hvor mange giftstoffer, der bruges på samme tid, og det kan betyde, at Danmark i fremtiden bryder med EU’s grænseværdi, som foreskriver, at den samlede koncentration af giftstoffer i grundvandet ikke må overstige 0,5 mikrogram per år. Læs resten

Hvad er der mon i sprøjten?

Er det OK, at der giftsprøjtes i naturparkerne? Debatindlæg af Preben Kofod, Havndal, sætter fokus på dette paradoks. Læs her:

Der sprøjtes på livet løs herude på landet. Selv vores nyudråbte Naturpark Randers Fjord bliver ikke skånet for gift og gylle.

Preben Kofod.

Men hvad er der mon i sprøjten? Der er ingen, der ved det. Spørger man bonden, bliver man bedt om at finde noget andet at gå op i, men det dækker vel over, at han heller ikke ved det og blot gør, som landbrugskonsulenten har sagt, at han skal.

Vi ved imidlertid, at giften dræber dyr og planter samt forurener vores drikkevand.

Der er ingen vejledning om, hvordan man skal forholde sig, når gifttågerne driver ind over vore huse og haver. Og hvad med børnene? Er det forsvarligt for børnefamilier at bosætte sig på landet?

Så idyllisk tager naturparken sig ud i reklamefolkenes verden, men trods den fine betegnelse sprøjtes der løs i parken. Foto: www.naturparkranders.dk

Myndighederne skal oplyse, hvilke farer man bliver udsat for, og hvor farlig giften er for borgerne. Man kan så tage sine forholdsregler og flygte fra de hårdest ramte områder, herunder Randers Kommune, som er en af landets mest giftplagede kommuner.

Debatindlægget har været bragt den 22. maj 2018 i Randers Amtsavis.

Borgmester Torben Hansen (S).

Vi har bedt borgmester Torben Hansen (S) om en kommunal forklaring på dette paradoks. Han har takket ja til at komme med et svar og fået fremsendt teksten i indlægget, men trods en rykker og en forlængelse af svarfristen, har Torben Hansen undladt at fremsende sin kommentar.

Torben Hansen var i 2001-2015 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Siden 1. januar 2018 har han været borgmester. Han er glad for naturen, men natur og miljø er dog ikke blandt hans erklærede politiske mærkesager.

Bi-glade piger sejrer i opfinderkonkurrence

De glade vindere i opfinderkonkurrencen.

Med udvikling af et smart system til at redde vores bier har et hold fra Borupgaard Gymnasium i Ballerup sikret sig sejren ved årets finale i IDAs opfinderkonkurrence Science Cup. Det skriver Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse den 14. maj 20.

Pigerne har udviklet et klæbepapir med feromon til bistadet til at bekæmpe varromiden, der er en trussel for bierne. Miderne springer på bierne fra blomsterne af og i dag sprøjter man mod miderne, hvilket skader bierne. Med pigernes opfindelse skader man hverken bierne eller honningen, når bekæmper miderne, og dommerne mener, at pigerne har fundet en innovativ og nytænkende løsning på et meget samfundsrelevant problem – både nationalt og globalt.

Honningbien er blot en af flere hundrede arter af bier i Danmark, men den er især udsat angreb af varroa-miden.

1. pladsen udløser en studietur til München eller til Slush – Europas største tech-StartUp event, og da piger også modtager UL’s The International Prize for bedste internationale perspektiv, sikrer hvert medlem af vindergruppen sig desuden 2.000 kroner. Læs resten

Californien sejrer over Monsanto i retten – glyphosat skal mærkes som kræftfremkaldende

En californisk appelret tog torsdag d. 19. april staten Californien og det amerikanske center for fødevaresikkerheds (CFS) parti og bekræftede hermed, at Monsantos pesticid glyphosat kan opstilles som et kendt kræftfremkaldende stof i henhold til den californiske lov ”Proposition 65”. Det skriver Sustainable Pulse, den 20. april 2018.

Monsantos retssag udfordrede en bekendtgørelse fra 2015 fra Californiens miljøstyrelse, Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), om at staten agtede at opliste glyphosat, som er den aktive ingrediens i Monsantos herbicid, Roundup, under Californiens skelsættende Proposition 65.

Proposition 65 påkræver bekendtgørelse og afmærkning af alle kemikalier, der er kendt for at forårsage kræft, fødselsdefekter eller anden reproduktiv skade, og den forbyder udledningen af disse i statens drikkevand. CFS greb ind i sagen og forsvarede oplistningen af glyphosat som et carcinogen samt offentlighedens ret til at vide, hvornår den bliver udsat for kræftfremkaldende kemikalier. Læs resten

Landmænd kræver sprøjtegifte i grundvandet, før det skal beskyttes

“Uden beviser kan kommunen ikke ekspropriere folks levebrød.” Det skriver Djursland Landboforening på sin hjemmeside den 2. maj 2018. Her er nogle uddrag af artiklen:

Aarhus Kommune mener sandsynligvis, at man ville være foregangskommune, når det gælder kravet til vandkvaliteten i drikkevandsboringerne og har derfor kastet sig ud i et korstog mod indhold af alle målbare stoffer. – Men det går ikke, påstod advokat Håkun Djurhuus overfor 120 landmænd fra hele det østjyske område.

ChefjuristCarlotte Bigum Lynæs, L&F.

På et stort medlemsmøde arrangeret af Landboforeningerne Kronjylland, Midtjylland, Djursland og Odder-Skanderborg og Østjydsk Familielandbrug fremlagde chefjurist Charlotte Bigum Lynæs fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og L&F’s indhyrede advokat Håkun Djurhuus fra Bech-Bruun i sidste uge, deres syn på drikkevandssagen i Aarhus, den aktuelle strategi for klager til Miljø & Fødevareklagenævnet og eventuelt efterfølgende retssag.

Håkun Djurhuus er overbevist om, at retssagen i Egedal Kommune og klagen til Miljø & Fødevareklagenævnet i Aarhus-sagen må gå landbrugets vej. Han mener, at i Aarhus bygger kommunen hele sit påbud på målinger af ikke-aktuelle stoffer og formodninger om fremtidig nedsivning.

Læs resten

Kemilandbrugets store løgn om ”fortidens synder”

Den store løgn kan læses sort-på-hvidt på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen stiller sig straks i kø ved håndvasken, hver gang et nyt landbrugskemikalie påvises i det rene grundvand.

Landbrugets automatreaktion kan læses gang på gang i Landbrugsavisen, uanset at fakta er helt anderledes.

”Fortidens synder” råber de i kor, mens de vasker hænder.

Men det beroligende mantra virker ikke længere. Befolkningen har længe anet uråd, og med den seneste VAP-rapport fra december 2017 har vi fået syn for sagn: Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen lyver, når de råber ”fortidens synder” til os.

Det er nutidens landmænd og gartnere, der forgifter grundvandet i stadig større omfang med lovlige sprøjtegifte, der bærer navne som 1,2,4-triazol, CyPM, CGA108906, Flupyrsulfuron-methyl, Glyphosat, Mesotrion og Bentazon.

I perioden juli 2014 til juni 2016 blev syv ud af 21 undersøgte sprøjtegifte (33 pct.) påvist i grundvandet. Heraf overskred tre sprøjtegifte og fem nedbrydningsprodukter grænseværdien. Og vel at mærke er – og var – sprøjtegiftene alle lovlige at bruge til landbrugsformål. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.