Kjeld Hansen
Plads til naturlig adfærd kan holde øko-grise fri for MRSA
Økologiske grise, der med god plads kan boltre sig i det fri og slå krølle på halen, rammes kun sjældent af MRSA.Giver man grisene mere plads og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan man minimere forekomsten af MRSA. Smågrisene får lov til at gå i ti uger hos moderen, og det giver sunde grise, siger dyrelæge Niels Peter Baadsgaard. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg.
Frisk luft, længere tid hos moderen og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan holde øko-grise fri for MRSA. Det viser erfaringer fra Hestbjerg Økologi, der er Danmarks suverænt største økologiske svinebrug. Det skriver OrganicToday 19. august 2017.
I de konventionelle svinebesætninger breder den resistente bakterie sig i disse år som en løbeild. 88 procent af de konventionelle slagtesvinbesætninger plages af MRSA. Regningen for at slippe af med de resistente bakterier vil løbe op i svimlende 14 milliarder kroner, opgør en ekspertgruppe i en ny rapport.
Marianne og Bertel Hestbjerg med en af de populære Poppelgrise.
Men måske er det selve produktionsformen i den industrielle svineindustri, som er problemet.
De økologiske landmænds grise er nemlig langt fra inficeret i samme omfang. Kun seks procent af de økologiske slagtesvin er testet positive, og noget tyder på, at de økologiske produktionsforhold er en væsentlig del af forklaringen på, at grisene slipper for MRSA.
– Vi er nu blevet testet to gange, uden at de har fundet noget, siger Bertel Hestbjerg, der driver Danmarks største økologiske svinebesætning med næsten 2.000 søer og en årlig produktion på over 40.000 smågrise.
Jo mere antibiotika, vi bruger i husdyrproduktionen, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver modstandsdygtige og kan overleve medicinsk behandling. Det gælder også inden for humanmedicin, forklarer Niels Peter Baadsgaard, der er dyrlæge og ansat på Hestbjerg Økologi. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg
Grisene fravænnes først efter ti uger
Slagesvinene er fordelt på seks ejendomme og søerne på tre, som alle ligger ved Holstebro.
Giver man grisene mere plads og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan man minimere forekomsten af MRSA. Smågrisene får lov til at gå i ti uger hos moderen, og det giver sunde grise, siger dyrelæge Niels Peter Baadsgaard. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg.
– Antibiotikaforbruget og udviklingen af resistens hænger jo tæt sammen. Det gælder uanset, om det er MRSA eller andre bakteriestammer. Jo mere antibiotika, vi bruger i husdyrproduktionen, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver modstandsdygtige og kan overleve medicinsk behandling. Det gælder også inden for humanmedicin, forklarer Niels Peter Baadsgaard, der er dyrlæge og ansat på Hestbjerg Økologi. Her overvåger han dagligt grisenes sundhed.
Han peger på, at økologerne generelt har et betydeligt lavere forbrug af antibiotika end man har i intensive staldsystemer.
– Det gælder også på Hestbjerg Økologi, hvor vi har et forbrug, der er mange gange lavere end i en almindelig svinebesætning. Desuden har vi forlænget diegivningsperioden til ti uger, siger han.
Frisk luft og masser af plads
Niels Peter Baadsgaard henviser til nogle igangværende forsøg, hvor foreløbige resultater tyder på, at grisene kan ryste MRSA af sig og rense sig selv, hvis de bliver lukket ud i det fri. Han ser det som en indikator på, at økologerne er på rette spor, når de instisterer på at begrænse medicinforbruget mest muligt og give grisene optimale forhold, der tilgodeser deres naturlige adfærd.
– Når grisene går ude og har bedre plads, begrænser man sygdomspresset og smittespredningen, fordi de ikke har den samme tætte kontakt, som i almindelige staldsystemer. Det giver mere luft omkring dyrene, siger han.
Hvad får vi ud af støtten til landbruget?
Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.
Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:
En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?
Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.
Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.
Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.
Tre ud af fire: Danske grise har det for dårligt
Danmark har flest svin pr. indbygger. I Danmark produceres 30 millioner svin årligt.
LANDBRUG – Danmark er det land i verden, der har flest grise pr. indbygger. Men det står skidt til med dyrevelfærden. Tre ud af fire (72 procent) mener, at grisene skal have bedre vilkår. Det skriver Organic Today, 7. august 2017.
I Danmark producerer landbruget hvert år over 30 millioner grise, og en ny opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse viser, at Danmark er det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til befolkningens størrelse.
– Vi har længe vidst, at vi har mange grise i Danmark, men det er alligevel overraskende, at vi har så mange flere grise end i andre lande, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse
Bortset fra nogle småøer i Stillehavet med meget få mennesker og meget få grise, så er Holland det land, der kommer tættest på.
– Vi har i vores lille land tre gange flere grise pr. indbygger end hollænderne. Det er på ingen måde bæredygtigt, og det har enorme konsekvenser for den danske natur, miljø, sundhed og ikke mindst for dyrevelfærden med så intensiv en produktion, mener Britta Riis.
Salget af sprøjtegifte til private haver styrtdykker
Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for et sprøjtefrit land giver store resultater.
Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver. Det skriver Pollitiken, 11. august 2017.
Flere haveejere vælger at gribe hakkejernet, lade mælkebøtterne stå eller holde igen med den kemiske bekæmpelse. Midler mod ukrudt, mos, svampe og skadedyr i parcelhushaven er gevaldigt på retur, viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtegift til privat brug. Det er faldet fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016.
Udviklingen væk fra ukrudtsgift, som med 18 tons aktivstoffer sidste år stod for 90 procent af det samlede salg, har især taget fart de seneste par år.
20.000 grise dør i seneste kæmpe brand på industrilandbrug i Holland
Ingen dyr blev reddet ud under kæmpebranden.
Omkring 20.000 grise er døde i en brand på en industrigård nær landsbyen Erichem i Gelderland, hvilket er den anden store gårdbrand i juli måned i år. Det skriver DutchNews.nl 28. juli 2017.
Branden brød ud i de fire to-etagers stalde, hvor grisene var opbevaret, og det lykkedes ikke brandmænd at redde nogen dyr, meddeler nyhedsbureauet ANP. Tidligere i juli døde næsten 80.000 høns i en anden gårdbrand.
Mere dårligt nyt for Monsanto
De dårlige nyheder bliver stadig dårligere for Monsanto. I interne Monsanto e-mails, som for nylig er blevet bragt til offentlighedens kendskab, skriver en af firmaets forskere: ”Man kan ikke sige, at RoundUp ikke er kræftfremkaldende … vi har ikke udført de nødvendige tests af produktet, til at kunne fremsætte det udsagn.” Det skriver Austin Wilson fra organisationen As You Sow, 4. august 2017.
Dette er en meget stor nyhed, da Monsanto indtil nu altid har fastholdt, at glyphosat er sikkert for såvel mennesker som miljøet. Hertil kommer, at andre e-mails antyder, at Monsanto ikke mener at kunne imødegå bekymringer om, at andre stoffer i RoundUp forstærker den toksiske effekt af glyphosat.
Faunastriber og planteværn
Markskellene var tidligere væsentlige for at bevare et rigt dyre- og planteliv. Nu er markskellene mange steder helt forsvundet, da markerne som her glider jævnt over hinanden. Foto: Søren Wium-Andersen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 2. august 2017 nedenstående i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer indlægget med forfatterens tilladelse.
Biolog Søren Wium-Andersen.
Det var en meget positiv artikel, som Camilla Bjørkman Aagaard havde i Frederiksborg Amts Avis den 2.08.2017 om faunastriber og disses store gavn for landbruget. Man blev rigtig glad for at læse, at Inge Christoffersen Holding i et samarbejde med landbruget og en række grønne organisationer gør en indsats for at bevare biodiversiteten i agerlandet. Inge Christoffersen beklager den negative mediedebat om landbruget, og siger ”for mig handler det også om at gavne landbruget ved at vise, at vi ikke er så slemme”. Fair nok.
Et par dage før jeg så dette positive indlæg, så jeg en brochure fra Nordsjællands Andels Grovvareforening, NAG, med titlen ”Vintersæd 2017” med NAGs rådgivning om det såkaldte nødvendige ”planteværn” for efteråret 2017.
MUPPET SHOW i Nordjylland
Regionsmedlem Poul Erik Andreasen (S), Nørregade 30, Dronninglund har skrevet dette debatindlæg til avisen Nordjyske 6. august 2017. Med forfatterens tilladelse bringes der her:
For ca. 30 år siden kunne vi fornøje os med den engelske komedieserie Muppet Show. I persongalleriet befandt sig en miss Piggy og ikke mindst to aldersstegne gentlemen, som fra balkonen kommentere begivenhederne. Essensen var, at de selv var de klogeste, og at de øvrige ikke havde forstand på noget som helst. Det var ret morsomt lavet.
Knap så morsom er Nordjyskes Muppet Show løbende over de sidste to år. Miss Piggy er ikke med, men til gengæld er antallet af ældre bedrevidende mænd hævet med 50%.
Her er de to “look-alikes” fra det nordjyske Muppet Show.
Det drejer sig om de tre gamle velhavende landmænd Flemming Fuglede Jørgensen, Erik Ugilt Hansen og Bent Hjort Knudsen. Formentlig er alle tre solidt forankret i foreningen “Bæredygtigt Landbrug”. Et totalt misvisende navn, der svarer til at dansk Folkeparti kaldte sig Allahs Sønner!
De tre ældre økonomisk velpolstrede landmænd sendte fra deres store gårde i lang tid fælles indlæg om de mange urimeligheder, de stakkels landmænd blev udsat for fra Folketingets og EUs side. Krav om mindre kvælstof, ammoniak, plantegifte og penicillin til grisene. Alt sammen yderst fornuftige krav for at skåne naturen for yderligere forringelser og menneskene for flere sygdomme.
”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”
Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden. Det skriver MM Mandag Morgen 6. august 2017. Vi bringer et uddrag af interviewet.
Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?
Fødevareministeriet har sat ’Fake News’ i system
Artiklen ”Kongen af Tøndermarsken” fortæller om de beskedne resultater af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens forsøg på at rette op på den katastrofale situation i det naturfredede område. Efter 5 år er det blot lykkedes at samle 10 % af det store område under en fælles naturadministration, men alligevel erklærer styrelsen indsatsen for en succes.
Kan pressen ikke selv finde ud af at skrive positive artikler om landbrug og fiskeri, så er Fødevareministeriet i stand til at hjælpe. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har oprettet et servicekontor med det Orwellsk-klingende navn ’Kunder & Kommunikation’, der har sat den statslige produktion af ’fake news” i system.
Personalet i ’Kunder & Kommunikation’ har som opgave at levere tips til medierne om gode historier om styrelsen, men man tilbyder også grydeklare gratisartikler med billeder og grafik om ministeriets fortræffelige medarbejdere og deres værdsatte gerninger. Efterfølgende linker styrelsen på facebook og twitter til sine egne artikler, men nu forklædt som uafhængige journalistiske reportager og nyheder.
Uopfordret kontaktes medier som TV2, BT, P4, Århus Stiftstidende, Jyske Vestkysten, diverse fagblade og facebookgrupper med forslag til positive ”nyheder” og med tilbud om gratis artikler og billeder.
Siger et medie ja tak til denne hjælp, er Kunder & Kommunikation helt med på, at en lokal journalist sætter eget navn på den færdige artikel, og udgiver den som sit eget produkt. Styrelsen kan derefter linke til artiklen på sin facebook-side, hvor den fremstår som uafhængig journalistik. Til trods for at styrelsen selv har skrevet hvert eneste rosende ord og leveret både billeder og grafik.
Her er et eksempel:
I april 2017 sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen uopfordret en artikel ”til fri afbenyttelse og inspiration” om styrelsens påståede vellykkede jordfordelingsprojekt i Tøndermarsken til syv medier i Sønderjylland. Den færdige tekst med tilhørende billeder og grafik blev tilbudt Ugeavisen i Tønder, Jydske Vestkysten, Digeposten, Tønder Kommune, JyskFynske Medier, TV Syd og P4 Syd. De fire førstnævnte tog mod tilbuddet.
Tønder Kommune bragte hele artiklen uden redigering eller kommentarer. Det fremgår intet steds, hvor teksten stammer fra (se billedet øverst).
Ugeavisen i Tønder og Digeposten bragte samme tekst 10. april, men nu var den forsynet med forfatternavn: ”Af Bjarne Mortensen, bja@jv.dk” – altså en medarbejder hos avisen JydskeVestkysten.
Gylle.dk har spurgt journalist Bjarne Mortensen, hvorfor han sætter sit eget navn på PR-materiale fra en offentlig myndighed.
Bjarne Mortensen indrømmer, at han overhovedet ikke har bidraget til artiklen, men blot gjort den klar til at udgive. Han mener, at der er sket en fejl på den noteredaktion hos JydskeVestkysten, der behandler tilsendte pressemeddelelser. ”De har et system, der automatisk sætter navnet på den journalist, der har klargjort teksten, på som forfatter,” forklarer Bjarne Mortensen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen linker til sin egen artikel, men gør det uden at røbe afsenderen.
Tre dage senere, 13. april, bragte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bjarne Mortensens “artikel” på sin egen facebook-side og med link til Digeposten. Styrelsen nævnte ikke, at det i virkeligheden var styrelsens egen artikel, der linkes til. Samme dag blev ”nyheden” også sendt ud over Twitter.
Twitter bliver også taget i brug, men stadig uden at røbe artiklen virkelige ophavsmand.
Ikke journalistisk ansvarligt
Men så gik der kludder i den velsmurte PR-maskine.
Da JydskeVestkysten to dage senere, 15. april, bragt selvsamme artikel, blev forfatteren angivet som: ”en pressemedarbejder i Miljø- og Fødevareministeriet”, hvilket jo var korrekt, men højst uheldigt. Enhver læser kunne nu konstatere, at avisen var åben for at bringe statslig propaganda.
Avisens journalistiske chefredaktør Mads Sandemann indrømmer, at der er sket en fejl. I en mail af 19. april skriver han bl.a.:
”Ugeavisen har fællesredaktion med JydskeVestkysten, og her blev det besluttet, at historien kunne bruges i dagbladet. Jeg har efterfølgende meddelt Tønders redaktør, at vi ikke skal bringe en statsansats artikel om en anden statsansat uden, at vi selv laver journalistik på historien. Vi har enkelte gange bragt portrætter og lignende artikler skrevet af pressemedarbejdere med angivelse af navn og institution, når vi vurderer, at det er journalistisk forsvarligt. I dette tilfælde burde vi også have bragt skribentens navn, så der er tydelig varedeklaration på.”
JydskeVestkysten satte det korrekte forfatternavn på artiklen, men bragte den ellers ubearbejdet.
Det fremgår af en aktindsigt på vegne af gylle.dk, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsens systematisk overvåger de danske medier for at kunne tilbyde kommentarer til presseomtaler, men også aktivt selv tilbyder positive artikler om styrelsens projekter og medarbejdere. Styrelsen udvisker dermed grænserne mellem uafhængige nyheder, der produceres og garanteres af medierne selv, og den skjulte propaganda, som styrelsen aktivt producerer til fordel for sig selv.
Se Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oversigt over seks måneders medietilbud.
|
|
