Kjeld Hansen

Uddannet journalist fra DJH. Har altid arbejdet som freelance og som forfatter. Driver et lille økologisk landbrug på Stevns.

Den store stinker: Europas nedlukning afslører en overraskende kilde til luftforureningen

Faldet i trafikforurening i byerne over hele Europa gør borgerne mere følsomme over for en anden kilde til luftforurening, der alt for ofte ignoreres: udslip fra landbrug. Denne lugtkilde i landskabet er ikke nær så romantisk, som nogle måske tror

Det skriver Roberta Arbinolo den 2. april 2020 for META, der er nyhedskanalen for Det Europæiske Miljøbureau [EEB European Environmental Bureau].

Vi bringer et større uddrag af artiklen her:

Mens regeringer overalt i Europa træffer foranstaltninger til at bremse spredningen af ​​COVID-19-pandemien, som får vejtrafikken til at falde, oplever folk, der bor i større byer, en friskere luft. Imidlertid udsætter fraværet af diesel- og benzindampe også mange byboere for udslip, som man ikke er vant til at lugte: udslip, der kommer fra markerne.

Det skete sidste weekend i Bruxelles, hvor mange indbyggere rapporterede om en stærk lugt af gylle.

Roberta Arbinolo er bidragyder til META. Hun arbejder som kommunikationschef på Det Europæiske Miljøbureau (EEB) og dækker mest kul, industriel produktion og luftkvalitet.

”Man skulle tro, vi levede på en bondegård,” fortalte en borger til det belgiske medieprogram RTL Info. Og selvom det fik nogle borgere til at føle sig nostalgiske ved mindet om et mere romantisk liv på landet, klagede andre beboere over stankens bivirkninger: ”Da jeg åbnede mit vindue, begyndte mine øjne at svie,” sagde en beboer i Molenbeek, en bydel i den nordvestlige del af Bruxelles. ”Jeg fik også en frygtelig hovedpine.”

Gyllemarker truer

Gyllehåndtering og -opbevaring udgør en betydelig kilde til udslip af ammoniak, en stærkt forurenende luftart, der truer vores økosystemer og forårsager irritation ved indånding. Når vinden bærer ind over byen, reagerer ammoniak med emissioner af nitrogenoxider (NOx) fra dieselbiler og svovl (SO2) fra kraftværker. Resultatet er mikroskopiske partikler af forurening – mindre end 2,5 mikrometer i diameter – kendt som PM2.5.

Dette er en af ​​de farligste former for luftforurening: PM2.5-partikler kan trænge dybt ned i det menneskelige åndedrætsorgan og fremprovokere lunge- og hjerte-kar sygdomme, hjerteanfald og kræft, påvirke det centrale nervesystem og påvirke forplantningsorganerne.

Læs resten

Prøver fra vandløb kan afsløre brug af ulovlige pesticider

Miljøminister Lea Wermelin giver landbruget skylden for, at der er fundet ulovlige sprøjtemidler i grundvandet i forbindelse med screeningen, som er den mest omfattende i dansk historie. Privatfoto

Miljøstyrelsens omfattende screening af det danske grundvand giver vigtig viden om vandets tilstand. Men der er brug for flere undersøgelser, så man kan finde ud af, om ulovlige pesticider stadig bliver brugt. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 2. april 2020

Selv om man lige har screenet grundvandet for 415 stoffer, er der stadig et stykke vej endnu, før man har et samlet billede af vandets tilstand. Miljøstyrelsen varsler endnu en screening inden årets udgang, hvor man vil undersøge for et antal nye stoffer. Biolog og seniorkonsulent i DANVA Claus Vangsgård mener, at man også bør undersøge vandløbene.

Claus Vangsgaard, DANVA

“Ved at analysere overfladevand vil man kunne se, om der i vandløbets opland har været anvendt stoffer, der aldrig har været tilladt i Danmark. Og hvis man sammenligner indholdet i tørre perioder med de mere regnfulde perioder, så vil man også få en indikation af, om der er en nutidig anvendelse af stoffer, der ikke længere må bruges i Danmark,” skriver Claus Vangsgård i sin baggrundsartikel i DANSKVAND, DANVAs branchemagasin.

Magasinet sætter i denne udgave fokus på tilliden til drikkevandet, og hvilke håndtag vandselskaberne kan skrue på for at sikre, at danskerne trygt kan blive ved med at drikke vand fra hanen.

Læs resten

COVID-19 krisen skaber succes for plantemælk

Fremtiden er plantebaseret, og danskerne lægger deres kost-og indkøbsvaner om som aldrig før!

Plantebaseret kost er ikke længere forbeholdt veganere, diabetikere og folk med laktoseintolerans. Livsstilen tiltrækker en bølge af forbrugere med holdninger til miljø, klima, og sundhed. Interessen for bæredygtighed er blandt de største globale trends

Det skriver Dryk Aps i en pressemeddelelse den 25. marts 2020.

Den plantebaserede udvikling skaber succes hos den lille iværksættervirksomhed Dryk ApS på Stevns, hvor der er travlt på lageret med at pakke plantemælk, som sendes til hele landet.

Salget af plantemælk går strygende i Danmark. Alene i 2019 voksede markedet med 30 % i detailhandlen og ca. 70 % i restaurations- og cafémarkedet. Vækstraterne taler for sig selv. Forbrugerne har talt.

Dryk Aps lancerede lige efter jul en nyudviklet serie af plantebaserede og CO2-venlige drikkevarer i en forretningsmodel, der går udenom den traditionelle detailhandel. Produkterne sælges nemlig online via en abonnementsordning. Det skal være nemt og ligetil og økonomisk fordelagtigt for forbrugerne at købe CO2-venlig plantemælk. Det er filosofien hos folkene bag Dryk.

Læs resten

Sildens nedtur i Limfjorden

Lokale medier har berettet om de døde sild i Limfjorden, men længere ud i samfundet er bekymringen ikke nået.

Jens Østergaard, Valsted, der er tidligere Limfjordsfisker, har skrevet denne manende appel om at redde den store fjord og dens fiskebestande:

Mit forhold til Limfjordsilden er fyldt med kærlighed og bekymring. Sild har fra tidlig middelalder været en af de vigtigste spisefisk i Nordeuropa. Nibe havde tre sild i sit byvåben. Det markerede det store sildefiskeri ved Nibe fra tidlig middelalder og frem til 1820-erne, hvor gennembruddet ved Aggertangen skabte nye strøm- og saltforhold i Limfjorden. Det bevirkede, at sildestimerne i mange år svandt ind og sildefiskere og sildehandlere mistede deres erhvervsgrundlag.

Nibe byvåben

I den store sildetid havde de magtfulde herskaber og købmænd taget for sig af sildestimerne. Ja, selv den danske konge var sildeeksportør med egne sildeboder (Sildefabrikker) i Nibe. I slutningen af 1400-tallet, da man var begyndt at fiske med de store sildebundgarn, ejede kongen og nonnerne på Sebberkloster fiskepladser i Sebber Bredning – stort set lige ud for min dør i landsbyen Valsted.

Det er så med andre ord kongelige sild, som jeg trækker op af nonnevandet en tidlig forårsmorgen, når morgenrøden over Heklas Bakke mellem Nibe og Klitgaard markerer, at solen er ved at stå op.

Nogle af sildene bliver befriet for indvolde og gæller; parvis lægges de i saltlage et døgn og hænges til tørre. Mens jeg fileterer resten af sildene, dukker naboens katte op for lige at hilse på, men de gider knap at rejse halen. De spiser kun industriel kattemad.

Værsgo – et stykke med lynmarineret Thildesild. Privatfoto

Det var rigtig nok noget helt andet, når min mor på gården på min barndomshalvø, Lundø, gjorde de første forårssild klar til lynsaltning. Så dukkede gårdkattene op med halen på helstang. Mor lagde sildefileterne i et fad, overdryssede med salt og diverse krydderier. Herefter blev den stillet ned på kældergulvet i nogle få dage. Der blev lavet en marinade og hældt over de skyllede og afskindede sild. Efter en uges forløb kunne vi smage mors Lundø-æggesilde-mad: Rugbrød med smør, herpå skiver af kogt æg og ovenpå tre stykker smalskåret lynmarinerede ”Thildesild”. På luksusudgaven var der også lidt nyt forårspurløg, Velbekomme! Prøv selv at lave denne sildemad. Der er ingen ophavsret! Hvert forår er det et helt ritual for mig at lave mors Lundø-æggesildemad, hertil en snaps og en kælderkold øl til årets første sildemad.

Fra barndomslandet mindes jeg i 1950-erne synet af rækker af sildebundgarn i Lovns Bredning, når vi på a´ Stenager ud mod Bredningen til lærkesang og vibekoncert nød mors formiddagsmad med æg og sild i en pause med roehakning. Det var før sprøjtedysserne klarede ukrudt i roerækkerne.

Læs resten

Landbrug & Fødevarer: ˮVi er parat til at vise samfundsansvar for corona-truslenˮ

Formanden for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild, og han var synligt stolt, da han præsenterede bestyrelsens beslutning om at regulere svinebestanden i Danmark. Merrild selv er minkavler og kyllingeproducent, så beslutningen vil ikke påvirke hans egen virksomhed. ˮMen derfor kan jeg sagtens være stolt af vores beslutning om at udvise samfundssind,ˮ udtalte han til nyhedsbureauet Ritzau. Pressefoto fra L&F

I et historisk opgør med den forhadte svineindustri er der enighed i landbrugstoppen om at skære til benet – industrien skal reduceres med 90 % til 3 mio. dyr om året fra de nuværende 32 mio., udtaler formand Martin Merrild

Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København lyder der helt nye toner fra Landbrug & Fødevarer. For første gang nogensinde anerkender den omdiskuterede lobbyorganisation sit ansvar, når det gælder zoonoser og andre sundhedstrusler fra erhvervet, og man er parat til drastiske nedskæringer.

Formand og minkavler Martin Merrild udtalte efter mødet:

ˮVi har besluttet, at det samlede erhverv skal tage et aktivt ansvar for at bekæmpe fremtidens corona-epidemier og den slags. Vi ønsker ikke at medvirke til endnu en MRSA-skandale. Derfor indstiller vi til regeringen og fødevareminister Mogens Jensen [S], at der vedtages en målsætning for afvikling af den alt for store svineproduktion i Danmark over de næste fem år.ˮ

Landbrug & Fødevarer har læst skriften på væggen og indset, at kødproduktion bliver et af fremtidens største problemer. EAT-Lancet Kommissionen anbefaler, at vi reducerer den med 90 %.

MRSA-skandalen udspillede sig i årene 2007-2020, hvor de multiresistente stafylokokker af typen MRSACC398 bredte sig fra svinefabrikkerne til resten af samfundet. I dag er noget nær 100 % af alle konventionelle svin smittebærere, og også mink, kyllinger, køer og heste kan være inficerede. Omkring 1200 danskere bliver konstateret som nye smittebærere hvert eneste år, mens nogle hundrede personer får alvorlige infektioner. Indtil nu er 10 danskere døde af de resistente svinebakterier i Danmark, hvorimod dødstallet i de lande, som den danske svineindustri eksporterer smittebærende dyr til, ikke tælles med.

Landbrug & Fødevarer markerede den historiske beslutning om at normalisere svineproduktionen ved at hænge dette manende banner ud på facaden af erhvervets eksklusive højborg i hjertet af København. Privatfoto

Hele verdens svinesti

Ganske banebrydende mener landbrugstoppen, at den årlige svineproduktion i Danmark bør reduceres i overensstemmelse med de internationale anbefalinger for en bæredygtig fremtid.

ˮVi er parat til at gå foran og vise resten af verden den rette vej,ˮ sagde Martin Merrild ifølge Ritzau. ˮDet kræver en reduktion på 90 % til tre mio. svin om året fra de 32 mio. i dag, men vi er parat til at levere. Jeg ved godt, det lyder som Greenpeace, men vi landmænd vil ikke længere finde os i at være svinepassere i hele verdens svinesti. Ikke med de risici for folkesundheden, som produktionsformen indebærer.ˮ

Læs resten

Økologisk landbrug undervurderes i livscyklusvurderinger

Miljøvurdering af landbrugssystemer bør have et bredere perspektiv, overveje negative virkninger af pesticider og overveje virkningerne af landbrugspraksis på jordsundhed og biodiversitet, hvis man ønsker et retvisende billede. Det fremgår af det internationale forskerholds resultater. Foto: Ana Bykova/Wikipedia

De miljømæssige virkninger af landbrug og produktion af fødevarer diskuteres meget, men med modstridende påstande om virkningerne af konventionelt og økologisk landbrug. Livscyklusvurderinger er den metode, der mest bruges til at vurdere miljøpåvirkninger af landbrugsprodukter, men nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt underrepræsentere mindre intensive agroekologiske systemer såsom organisk landbrug.

Det skriver forskerne Hayo M. G. van der Werf, Marie Trydeman Knudsen og Christel Cederberg i en artikel 16. marts i tidsskriftet Nature Sustainaility.

Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, AU

Livscyklusvurderinger (LCA) vurderer agroekologiske systemer utilstrækkeligt af tre grunde:

(1) mangel på operationelle indikatorer for tre centrale miljøspørgsmål;

(2) et snævert perspektiv på landbrugssystemernes funktioner og

(3) inkonsekvent modellering af indirekte effekter.

Forsømte miljøspørgsmål

Overraskende behandler LCA-undersøgelser af landbrug- og fødevaresystemer sjældent vigtige spørgsmål såsom jordforringelse, tab af biologisk mangfoldighed, pesticideffekter og dyrevelfærd. Det sidste punkt er ikke strengt taget et miljøspørgsmål, men det er for nylig blevet foreslået som en fjerde søjle i livscyklus- og bæredygtighedsvurderinger.

Hayo van der Werf, INRAE

”Vi er bekymrede for, at brug af LCA i sin nuværende form giver et for snævert billede til en sådan sammenligning, og at vi som følge heraf risikerer at tage dårlige beslutninger politisk og socialt. Når man sammenligner økologisk og konventionelt jordbrug, er der nogle vidtrækkende påvirkninger, som den nuværende analysemetode ikke tager tilstrækkeligt hensyn til,” siger Hayo van der Werf fra forskningsinstituttet INRAE i Frankrig.

Konklusioner

Christel Cederberg, Chalmers

Fødevareproduktion er en af ​​de største drivkræfter for globale miljøændringer og dermed en væsentlig årsag til overskridelser af planetens grænser for bæredygtighed. Et transformativt nydesign af agro- og fødevaresystemer baseret på agroekologiske principper er presserende nødvendigt, men det kræver passende vurderingsværktøjer og metoder til at undersøge disse systems miljømæssige ydeevne. I øjeblikket fejlvurderer LCA-analyser agroekologiske systemer som økologisk landbrug, dels fordi den produktbaserede tilgang som standard fokuserer på produktionen af ​​levering af tjenester fra landbrugssystemer, og dels fordi centrale aspekter af ægte bæredygtigt landbrug (bedre jordsundhed, lavere biodiversitetspåvirkninger og lavere pesticid-anvendelse med tilhørende påvirkninger) ignoreres stort set.

Derfor har LCA-undersøgelser en tendens til at favorisere intensive landbrugssystemer med højt input af avancerede hjælpemidler, der producerer højere udbytter, men som generelt giver færre økosystemtjenester end mindre intensive systemer. Miljøvurdering af landbrugssystemer bør have et bredere perspektiv, overveje negative virkninger af pesticider og overveje virkningerne af landbrugspraksis på jordsundhed og biodiversitet, hvis man ønsker et retvisende billede.

Landbrugssystemer og landskaber kan klassificeres langs et kontinuum fra intensiv med højt input til agroøkologisk. A: et eksempel på intensivt landbrug med højt input, der sigter mod et højt udbytte af nogle få afgrødearter med store marker og ingen seminaturlige levesteder. B: et eksempel på agroøkologisk landbrug, der leverer en række økosystemtjenester, der ikke er begrænset til afgrøde- og dyreproduktion, idet de er afhængige af biodiversitet og afgrøde- og dyrediversitet i stedet for eksterne input og integrerer plante- og dyreproduktion med mindre marker og tilstedeværelse af semi- naturlige levesteder. Nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt repræsentere mindre intensive agroøkologiske systemer, såsom økologisk landbrug.
Fotos: Jacques Baudry (a); Valérie Viaud (b)

Forskernes anbefalinger til LCA-konsulenter, der vurderer landbrugssystemer

• Vurder jordforringelse, biologisk mangfoldighed og pesticideffekter, og gør det ved hjælp af de bedste tilgængelige metoder

• Brug både produktbaserede og arealbaserede funktionelle enheder

• Suppler LCA med andre rammer, f.eks. for økosystemtjenester, til en mere omfattende analyse af landbrugssystemernes funktioner

• Overvej gårdspraksis og lokale jord-, klima- og økosystemegenskaber i detaljer

• Når man studerer indirekte effekter af overgangen til agroekologiske systemer, skal man ikke kun overveje indirekte ændring af arealanvendelse

• Hvis indirekte effekter er inkluderet, skal resultaterne fortolkes meget omhyggeligt på grund af den høje usikkerhed.

Nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt repræsentere mindre intensive agroøkologiske systemer, såsom økologisk landbrug. Illustration fra en populær udgave af de tre forskeres artikel. Illustration fra Yen Strandqvist/Chalmers University of Technology

Kommer vi til at sulte?

Sådan ligger landet, og bor man i EU, er der ingen grund til at pive. Vi får masser af mad trods virus-udbruddet. Klik for at udforske kortet.

Status for den globale fødevaresikkerhed viser, at det nok skal gå trods bølger af hamstring

Fordi kunderne hamstrer vigtige fødevarer for at klare coronavirus-udbruddet, tømmes supermarkedshylder over hele verden til skade for mere sårbare samfundsborgere. Det sker på trods af, at mange af de lande, der er ramt af COVID-19-udbrud, kan prale af stabile forsyningskæder og høje niveauer for fødevaresikkerhed.

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 23. marts 2020.

Landkortet viser resultaterne af Economist Intelligence Units 2019 Global Food Security Index, som måler fødevarernes overkommelige priser, tilgængelighed, sikkerhed og kvalitet på tværs af 34 unikke indikatorer i 113 lande.

Singapore, Irland og USA blev udnævnt til de bedst lande, mens Venezuela, Burundi og Yemen har de laveste niveauer af fødevaresikkerhed.

Verdens bedste lande inden for fødevaresikkerhed

Læs resten

Landmandens sprøjtegifte bringer vandløbenes insekter i farezonen

Nye undersøgelser af hvordan sprøjtegifte påvirker voksne vandløbsinsekter viser, at nogle arter dør ved en dosis per individ på mindre end en tusindedel af den dosis pr. individ, der slår honningbier ihjel, som oftest er den art der anvendes til risikovurdering. Desuden kan meget små doser påvirke vandløbsinsekternes parringsadfærd. Undersøgelserne er netop offentliggjort i en ny rapport

Pressemeddelelse fra DCE skrevet af Michael Strangholt den 9. marts 2020 |

Her er rapporten fra DCE

Hvor vandløbene skærer sig gennem landskabet på vej mod søer, fjorde og hav mødes vandets og landets natur. Mødet sker i en zone langs vandløbene, den såkaldte ripariske (vandløbsnære) zone, som er af stor betydning for både land- og vandlevende insekter samt for andre arter, der lever af og i samspil med disse insekter.

Den ripariske zone er stedet for fødesøgning, formering og spredning af både vandlevende og landlevende arter. Den er derfor af central betydning for mange arter, lige fra sommerfugle og vårfluer til fisk, fugle og pattedyr. De er alle afhængige af det fødegrundlag, som en sund riparisk zone tilbyder. Mange af de insekter, man kan finde som larver eller nymfer i vandløbene, begiver sig som voksne op i den ripariske zone eller endda videre ind i de omgivende arealer for at parre sig og for nogles vedkommende søge føde. Disse arealer vil i dagens Danmark ofte være helt eller delvist præget af landbrug.

Øverst ses vårfluen Notidobia ciliaris som voksen (foto: Morten Strandberg) og nederst ses vårfluen Sericostoma personatum, der som larve bygger samme type hus som N. ciliaris (foto: Jens Chr. Schou, Biopix). Begge billeder er fra pressemeddelelsen.

Den ripariske farezone

Læs resten

Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges

De fire dykænder taffeland, troldand, bjergand og hvinand må i dag jages fra 1½ time før og til 1½ time efter solnedgang. Efter starten af jagten 1½ time før solopgang og igen før jagten skal slutte 1½ time efter solnedgang, kan ingen skelne de fire arters hunner fra hinanden. Kan du afgøre, hvilken art dette billede viser? Se svaret nederst på siden. Foto: Wikipedia

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.

Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske ret­ningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.

Biolog Søren Wium-Andersen

En af reglerne siger, at forvekslingsproblematik­ken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.

Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.

Læs resten

EU som hele verdens svinesti

Her dokumenterer Eurostat den voldsomme udvikling i eksporten af svinekød fra medlemslandene. Der ses ingen tegn på opbremsning trods den voksende klimabekymring. Kilde: Eurostat

Eksporten af svinekød fra EU-landene til resten af verden slog alle rekorder i 2019

Svinekød er i dag en vigtig eksportvare for de stadig større svinefabrikker i EU-landene. Privatfoto.

Ifølge Eurostat blev der sendt 4.735 626 mio. tons svinekød afsted fra de 28 medlemslande, et tal der aldrig tidligere har været så højt. Den største eksportør var Spanien med 1.183 747 mio. tons, skarpt forfulgt af Tyskland med 1.056 623 mio. tons. De danske svineproducenter tegnede sig for 711.710 tons, hvilket rakte til en 3. plads i svineligaen.

Den samlede danske eksport af svinekød var imidlertid langt større i 2019, end tallene angiver hos Eurostat, da eksporten af levende svin til andre EU-lande [især Tyskland og Polen] udgjorde hele 456.680 tons. Levende svin medregnes ikke i Eurostat-statistikken.

Læs resten

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.