Kjeld Hansen
Professor: Forskningsfriheden er til salg
Forskningsfriheden er alvorligt truet, mener professor emeritus Heine Andersen. For eksempel har L&F bestilt og delvist betalt en rapport fra Københavns Universitet. Det har imidlertid ikke fået universiteterne til at ændre praksis, og det er en direkte trussel mod det moderne samfunds frihedsværdier. Kronikken har været trykt på Altinget.dk 15.oktober 2017 og bringes her med forfatterens tilladelse.
Forskningsfrihed er kommet på dagsordenen. Som det ofte sker på baggrund af medieomtale af en række opsigtsvækkende og i nogle tilfælde skandaleprægede sager.
Professor Heine Andersen.
Det falder sammen med, at jeg har udsendt bogen ‘Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed’ (Hans Reitzels Forlag). Måske ikke helt tilfældigt, da bogen omtaler nogle af sagerne. Andre har jeg været med til at belyse.
Mange husker nok sagen om landbrugspakken fra starten af 2016, den, der blev døbt ”gyllegate”, og som kostede Eva Kjer Hansen (V) ministerposten. I den forbindelse afslørede jeg brugen af de ulovlige såkaldte ”dobbelt mundkurvskontrakter”. Forskerne blev pålagt ”absolut tavshedspligt”, og det måtte de end ikke sige.
I august 2016 kom en sag på CBS om en forskningsrapport om angiveligt urimelige konkurrencevilkår for danske landmænd på grund af skrappe miljøregler. Det viste sig, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde være lige lovligt tæt på rapportens tilblivelse og konklusioner.
I juni 2017 udsendte en engelsk forskergruppe en sammenligning af forskningsfriheden i 28 lande. Den placerede Danmark som nummer 24 ud af de 281. Jeg omtaler den i min bog, og den blev fyldigt refereret af videnskab.dk og i flere medier.
I starten af oktober dukkede en rapport op om landbruget og vandområdeplanerne, udsendt fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. Den viste, at fremtidens vandmiljøregulering vil koste landbruget dyrt – mere end en bondegård.
Kemilandbrugets store tabersag
Formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild producerer minkskind og kyllinger – to af de mest omdiskuterede driftsgrene i moderne landbrug på grund af fraværet af dyrevelfærd. Han har fornylig gjort sig bemærket i landbrugsfaglige kredse ved at påstå, at glyfosat og RoundUp er mindre giftigt end bordsalt og kaffe! Foto: L&F.
”Boykot COOP” lød det fra den private interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL), der repræsenterer en mindre del af de konventionelle landbrug i Danmark. Minkavler Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, fordømte også COOP, men gik ikke så vidt som til at opfordre sine medlemmer til at lægge landets største supermarkedskæde for had. Han gav dog sin kone besked på at stoppe med at handle i Superbrugsen.
COOP havde besluttet at fremme salget af fødevarer uden rester af sprøjtegifte, og det bragte både BL og Martin Merrild op i det røde felt.
Hvor klogt er det felttog?
Den er helt gal med mænds evne til at få børn i den vestlige verden
Den udbredte anvendelse af sprøjtegifte i den vestlige verden kobles sammen med unge mænds faldende frugtbarhed.
De foruroligende tendenser i mænds reproduktive sundhed kræver akut opmærksomhed, advarer professor Niels Skakkebæk i denne artikel, der blev publiceret 10. oktober 2017 i British Medical Journal.
En nylig meta-analyse udført af Levine et al., som viser væsentlige fald i sædceller blandt mænd i den vestlige verden, har fået stor opmærksomhed i medierne. Levine-studiet fulgte en lignende rapport i The British Medical Journal (BMJ) for 25 år siden. Bør vi være bekymrede? Er den mandlige reproduktive sundhed virkelig i fare?
Niels E. Skakkebæk er professor ved KU og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.
Meta-analyser har nogle iboende begrænsninger. En vigtig, og ofte overset, pointe omkring data om kvaliteten af sæd er dog, at trend-data burde fortolkes med et holistisk syn på de mandlige reproduktive sundhedsproblemer, inklusiv parallelle trends i testikelkræft af germinalcelletypen (TGCC). Forekomsten af denne type kræft er steget kraftigt over de sidste par årtier, særligt hos unge mænd, og forekomsten synes endda at stige i lande, hvor den er lav. TGCC er forbundet med risiko for dårlig sædkvalitet: rapporter antyder, at lande med en høj forekomst af denne kræft, generelt har en lavere sædkvalitet og vice versa.
En anden god grund til at holde særligt øje med tendenserne i testikelkræft er, at registreringsdata anses for at afspejle den virkelige forekomst af sygdom. Der findes ikke nogen store screening programmer, der kan skævvride raterne af forekomster, som der er med kræfttyper som fx prostata.
Vælg økologisk efterårshygge og skån familien for sprøjtegifte
Konsulent Helle Bossen., Økologisk Landsforening.
Skal du presse æblemost eller bage sammen med dine børn i efterårsferien? Ved at vælge økologiske æbler og hvedemel, når du handler ind til efterårshyggen, kan du nemt reducere familiens indtag af sprøjtegifte med helt op til 40 procent. Ikke-økologiske æbler og hvedemel er de to største kilder til rester af sprøjtegifte i danskernes mad. Det skriver Økologisk Landsforening, 13. oktober 2017.
Efterår er sæson for friske, sprøde æbler, og efterårsferien er samtidig en oplagt lejlighed til at tage børnene med i køkkenet og kreere lækre brød og kager. Vælger du at bruge økologiske varer, kan du og familien nyde ren madglæde uden rester af sprøjtegifte. Det gælder ikke mindst de æbler og det mel, der ofte indgår i efterårets bageri. Ikke-økologiske æbler og hvedemel er de to varer, danskerne får flest rester af sprøjtegifte fra.
– Danskerne ønsker mad fri for sprøjtegiftrester – især i den mad de serverer for deres børn. Det behøver heldigvis ikke være svært eller dyrt at reducere familiens indtag af sprøjtegifte. Ved at gå efter økologi, når man vælger æbler og hvedemel, kommer man langt, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Læs resten
Ny troværdighedskrise: Lunde Larsen udsætter evaluering af landbrugspakken
Så er den atter gal med troværdigheden.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har udskudt den planlagte evaluering af landbrugspakkens konsekvenser med 4-5 måneder. Dermed udsætter han den forventelige politiske ballade til efter kommunalvalget. Det skriver Forskerforum.dk 10. oktober 2017.
Før landbrugspakken blev Aarhus Universitets sektorforskere sat under pres fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og embedsmænd. AUs vandmiljøforskere skulle i 2015 komme med data og prognoser for ’baseline’, der skulle afdramatisere landbrugspakkens miljøregnskab. Den manipulation bidrog til “Gyllegate” med ministerens exit.
Nu er AU igen under pres. Denne gang handler det om tilbageholdelse af data på de faktiske konsekvenser af landbrugspakken. Disse data for 2016 afventes med spænding og skulle ifølge AUs kontrakt med Miljøministeriet foreligge slut-november (efter høringsrunde) og med offentliggørelse 1. november.
Men på FORSKERforums anmodning om aktindsigt (i ”afstrømningsnormaliserede data”) oplyser AU-forskningsleder Poul Nordermann Jensen overraskende, at disse endnu ikke foreligger. Og tidsplanen for rapportering af NOVANA-2016 er såmænd udskudt 4-5 måneder, så den først offentliggøres 29. marts 2018.
Dokumentation: Børn i svinestalde får næsen fuld af MRSA-bakterier – og bærer dem ud i samfundet
Alle konventionelle danske svinefabrikker regnes i dag for 100 pct.MRSA-inficerede, men alligevel insisterer Landbrug & Fødevarer på at sende titusinder af børn og voksne ind i de forurenede lokaler. Med mindre de besøgende forsynes med åndedrætsværn vil de blive forurenede i næser og svælg med de MRSA-bakterier fra staldluften.
Sender du dit barn ind i en svinestald, kan du være næsten sikker på, at barnet kommer ud med MRSACC398-bakterier i næsen. Nitten ud af tyve besøgende i inficerede svinestalde bliver forurenede med disse stafylokokker, som er resistente overfor de fleste typer af antibiotika. Risikoen gælder for alle, uanset alder og køn.
Det viser resultaterne af en undersøgelse af risikoen for at blive ’forurenet’ med MRSA efter blot 60 minutters besøg i en svinestald. Til gengæld går der for langt de fleste besøgende kun kort tid, før bakterierne er ”væk” igen. Imidlertid kommer undersøgelsen ikke ind på, hvad der bliver af de mange MRSA-bakterier, når de først er transporteres ud af svinestaldene.
Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og blev publiceret af begge institutioner i september 2017.
Her er de opsigtsvækkende resultater af undersøgelsen.
Hvad siger forskerne bag undersøgelsen
I en pressemeddelelse fra SSI med overskriften ”Besøg i en svinestald giver kortvarig MRSA-forurening af næsen” fra 3. oktober 2017 præsenterer forskerne bag undersøgelsen deres resultater med bl.a. disse ord:
”Besøgende i MRSA-smittede svinebesætninger bliver meget ofte forurenet af MRSA i næsen, men forureningen ophører typisk inden for få timer til nogle få dage. (…)
Man skal ikke opholde sig ret længe blandt svin smittet med MRSA (methicilinresistente stafylokok-bakterier) for selv at medbringe MRSA i næsen, når man forlader stalden. Man er blevet ’forurenet’ med MRSA. Til gengæld går der for langt de fleste kun kort tid, før bakterierne er væk igen. (…) Allerede efter to timer var niveauet af MRSA-bakterier i 95 procent af forsøgspersonernes næser så lavt, at det ikke længere kunne måles direkte. (…)
Det er ikke helt klart, hvordan MRSA bliver overført fra svin til mennesker, men flere mulige smitteveje er i spil – fx hvor udbredt smitten er hos svinene, og i hvor høj grad man har fysisk kontakt med dem. Derudover tyder det på, at støvpartikler kan være en kilde til smitte med MRSA. (…)
Konkret har de i fire forsøgsrunder målt koncentrationen af MRSA i næsen og svælget på 34 forsøgspersoner flere gange efter, at de har opholdt sig 1 time i en svinestald med smittede svin. I nogle tilfælde skulle forsøgsdeltagerne udføre arbejde – i andre skulle de blot være til stede. Derudover brugte forskerne støv-samplere monteret på hver enkelt forsøgsperson til at indsamle prøver af luften, som efterfølgende blev analyseret for indholdet af MRSA.”
Dyrlæge Øystein Angen, SSI.
Forsøg med levende mennesker
“Det kan måske virke lidt mærkeligt at udføre denne slags forsøg med mennesker, men de fleste danske svinebesætninger er smittede med MRSA, så det er en del af hverdagen for tusindvis af personer med kontakt til landbruget. De fleste af forsøgspersonerne var veterinær- og agronomstuderende, og de fleste af dem vil blive udsat for MRSA-smitte i deres fremtidige arbejdsliv,” siger dyrlæge og forsker Øystein Angen, Statens Serum Institut.
94 procent af forsøgspersonerne var forurenet af MRSA efter at have opholdt sig i stalden i 60 minutter. Graden af forurening afhang af mængden af MRSA i staldluften, og det varierede alt efter, om de udførte arbejde eller blot opholdt sig i stalden. Direkte fysisk kontakt med svinene havde ingen betydning for forureningen.
“Den højere forurening med MRSA blandt dem, der arbejdede i stalden, skyldes sandsynligvis, at de hvirvler mere MRSA op og trækker vejret hyppigere end personer, der blot ser passivt til. Man vil derfor sandsynligvis kunne mindske forureningen med MRSA hos besøgende og arbejdere i svinestalde ved at mindske støvmængden i staldene,” siger Anne Mette Madsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.”
Anne Mette Madsen,NFA.
MRSA-fri efter kort tid
Selvom man hurtigt blev forurenet med MRSA, så viser resultaterne, at bakterierne forsvinder igen fra næsen. En time efter besøget i stalden var halvdelen (53%) af forsøgspersonerne dog stadig forurenede med MRSA. To timer efter var 23 % af forsøgspersonerne fortsat forurenede, men to dage senere havde seks procent af forsøgspersonerne stadig MRSA-bakterier i næsen. Efter syv dage var der stadig en procent med MRSA-bakterier i næsen eller svælget.
“Vi vurderer derfor, at der formodentlig er en lille risiko for at sprede disse bakterier videre til andre udenfor staldmiljøet, efter kort tids besøg i svinestald,” siger Anders Rhod Larsen, afsnitsleder på Statens Serum Institut.
Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.
Bakteriernes videre skæbne
Undersøgelsen beskæftiger sig dog ikke med bakteriernes videre skæbne, når de først er transporteret ud af staldmiljøet. Man konstaterer blot, at de hurtigt bliver ”væk”, selvom der stadig kan konstateres smittebærende forsøgspersoner flere døgn efter staldbesøg.
Imidlertid er ”væk” ikke dækkende for bakteriernes skæbne. Da MRSA-stafylokokker er meget hårdføre og kan overleve flere måneder i støv i f.eks. sengetøj og på overflader, er der åbenlyse risici for yderligere spredning til sårbare grupper af borgere som ældre og svækkede patienter. Også fødevarer kan være kontaminerede i længere tid efter fremstillingen. Fødevarestyrelsen afslørede i februar 2017, at 48 procent af det danske svinekød i supermarkederne indeholder resistente bakterier, mens det kun gælder 28 procent af det udenlandske kød.
Den nye undersøgelse sandsynliggør, at årsagen til den hurtige spredning af MRSACC398-bakterier i civilsamfundet kan skyldes uvedkommende gårdbesøg på husdyrbrug i skikkelse af skoleklasser og børnehaver. Dertil kommer, at hvert år arrangerer den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer Åbent Landbrug, hvor børnefamilier og andre kan bruge en dag ude på en gård, hvor man inviteres til at ”se, røre og lugte til landbruget.” Da både svin, køer, heste og mink i dag er inficerede med MRSACC398, er det en invitation til at træde ind i en zoonotisk smittezone.
I september 2017 tog 96.012 personer mod tilbuddet, og med den nye viden fra SSI-undersøgelsen betyder det, at 94 % eller 96.012 personer kan have båret MRSA-bakterier ud af staldene. Efter to døgn vil 5761 (6 %) af disse personer statistisk set stadig kunne være bærere af MRSA-bakterien og dermed smittefarlige for deres omgivelser. Selv syv dage senere vil der statistisk set stadig kunne være 960 smittebærende personer.
Sådan fordeler 5943 patienter sig med MRSACC398-smitte fra perioden 2007-2017. Det er tankevækkende, at den værste måned med 598 nysmittede er september, der traditionelt er den tid på året, hvor Landbrug & Fødevarer inviterer små hundredetusinde danskere ind i stalde med smittebærende dyr. Kilde: Statens Serum Institut.
Flere inficerede i civilsamfundet
Undersøgelsens resultater falder også i tråd med den foruroligende stigning i antallet af MRSACC398-infektioner, der rammer personer uden tilknytning til svinebranchen eller andre forurenede husdyrproduktioner.
Den seneste DANMAP-rapport, der udkom i september i år, dokumenterer denne foruroligende udvikling (se figuren). Mens antallet af nyinficerede personer i svinebranchen er faldende (blå kurve), fordi stadig flere allerede har haft en infektion mindst en gang og derfor ikke tælles med, kommer der stadig flere nye patienter med infektioner uden tilknytning til svin eller andre intensive husdyrproduktioner (orange kurve). 45 % af de inficerede personer er nu uden tilknytning til svinebranchen. I 2015 var det blot 36 %, hvilket betyder, at der konstant pumpes MRSA-bakterier ud i samfundet fra husdyrfabrikkerne.
Business as usual hos Sundhedsstyrelsen
Gylle.dk har forelagt den nye undersøgelse for Sundhedsstyrelsen og spurgt, om den giver anledning til skærpet opmærksomhed på trafikken af personer ud og ind på svinestalde. Her er svaret (mail af 5.10):
”Vurderingen er, at studiet ikke vil afstedkomme ændringer i vores anbefalinger for enkelte og kortvarende besøg hos besætninger, der er MRSA-positive. Det skyldes, at der er tale om korttidskontaminering, hvor forsøgspersonerne hurtigt tabte MRSA efter at have forladt stalden. Risikoen for videre spredning må derfor forventes at være meget lille.”
Formanden for De Danske Svineproducenter hedder Henrik Mortensen.
Underskrevet af Stine Ulendorf Jacobsen, fuldmægtig, cand.scient.san.publ.
Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere undersøgelsens resultater, mens formanden for De Danske Svineproducenter har sendt denne kommentar: ”
“Mht din henvendelse vedr. MRSA CC398 og skolebørns besøg i svinebesætninger, så henholder vi os altid til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vedr. den specifikke undersøgelse, du henviser til, så glæder det os naturligvis, at den dokumenterer, hvor nemt og hurtigt tilfældigt besøgende renser sig selv for MRSA CC398.”
Undersøgelsen var finansieret gennem en bevilling fra Fødevarestyrelsen og er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Læs den videnskabelige artikel i Applied and Environmental Microbiology:
Nu kommer afsløringen!
Beretningen om hundrede års naturfredning udkommer 10. oktober. Bestil den nu og få den portofrit tilsendt på selve dagen! Læs nærmere på www.naturfredning.dk
Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika
Det giver ikke mening at sammenligne antibiotika kilo for kilo til syge mennesker og produktionsdyr, skriver Hans Jørn Kolmos.
På Altinget.dk 5. oktober 2017 skriver Hans Jørn Kolmos, professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, at der reelt set ikke er der sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år i et åbent brev til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.
Professor Hans Jørn Kolmos, Odens Universitetshospital.
Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.
De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.
Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.
|
|
