Kjeld Hansen
Svineindustriens antibiotika skader markens grøde
Selv små koncentrationer af veterinære antibiotika påvirker afgrøderne på marken og planterne i den nærliggende natur
Som nogle af de første har en gruppe tyske forskere dokumenteret, at selv relativt små koncentrationer af veterinære antibiotika, som typisk findes i jorden i landbrugslandet, kan forsinke spiringen og hæmme udviklingen af bestemte egenskaber hos forskellige plantearter, med virkninger der afhænger af art, egenskaber, antibiotika og koncentrationerne.
Disse resultater fremgår af en omfattende undersøgelse fra det tyske Carl von Ossietzky Universität i Oldenburg, som blev publiceret i marts 2017 af lektor Vanessa Minden som hovedforfatter.
Undersøgelsen
Antibiotika fra husdyrindustrien udbringes på landbrugsområder via græssende husdyr og gylle. Mulige effekter på menneskers sundhed gennem forbrug af afgrødeplanter, der har været eksponeret til antibiotika, er blevet intensivt undersøgt. Derimod mangler der stadig informationer om virkningen af antibiotika på planterne selv, især på de arter, der ikke er afgrødeplanter, selvom dokumentationen tyder på skadelige virkninger af antibiotika generelt på planternes vækst og ydeevne.
I den tyske undersøgelse fra Carl von Ossietzky Universität evaluerede forskerne virkningerne af de tre vigtigste antibiotika: penicillin, sulfadiazin og tetracyclin. Der blev set på spiringsevne og post-spirende egenskaber hos fire plantearter under ontogenesen (den enkelte plantes udvikling) og for den fuldt udviklede plante.
De antibiotiske koncentrationer blev valgt til at afspejle vivosituationer, dvs. koncentrationer svarende til de påviste i dyrkningsjorden. Plantearterne omfattede to urter og to græsser, og de repræsenterede to afgrøder og to ikke-afgrøder, der ofte vokser nær dyrkede marker. Spiringstest blev udført i klimakamre, og virkninger på de resterende plantegenskaber blev undersøgt i drivhuseksperimenter.
De fire plantearter var afgrøderne raps (Brassica napus) og hvede (Triticum aestivum) og ikke-afgrøderne hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) og vindaks (Apera spica-venti) arter. Begge afgrødearter hører til de mest dyrkede planter verden over, hvor de udsættes med stor sandsynlighed for antibiotika på grund af gødskning af afgrøder med gylle eller anden husdyrgødning fra den konventionelle husdyrindustri. Ikke-afgrødearterne vokser ofte langs de fleste dyrkede marker i Tyskland, hvor de hyppigt men utilsigtet udsættes for antibiotisk forurening fra gødskningen af marker.
Der blev tildelt koncentrationer af antibiotika, som svarer til sædvanlig gødskning af græsarealer og til drivhusplanter, hvorefter der måltes spiringshastigheder og plantefunktionelle egenskaber under opvæksten og hos de fuldt udviklede planteindivider.
Forsinket spiring og mindre biomasse
Læs restenFugle i farver
Disker man op med solsikkekerner på foderbrættet, kan man få vidunderet at se på præsenterbakke
Piyuu – liyuu lyder det dæmpet oppe fra grenværket på træer i haver, parker, kirkegårde og skove. Bogstaveringen prøver at gengive, at det er et blidt og kort fløjt, som falder i tonehøjden, lidt vemodigt og forsigtigt lyder det. Får man op mod en martsgrå himmel øje på én eller flere af lydgiverne, vil man oftest ikke kunne skelne andet end en kompakt og tyk fuglekrop med lang hale og et rundt hoved, der via en tyrenakke nærmest vokser ud af ryggen. Næbbet er kraftigt og kort, som en lille sort næsetip. Men hvis vinklen skifter og sollyset falder rigtigt ind på fuglen, tændes der for blusset og man ser på en af de mest farvestærke og brogede fugle i den danske natur: dompappen. Kalotten er sort og resten af oversiden er mønstret i stålgråt, sort og hvidt. Og så sætter undersiden trumf på: nærmest ubeskriveligt lysende cyklamen-rød, fra kinderne og helt ned til den hvide undergump. Det er dog kun hannen, der pranger, hunnen har de samme mønstre, men i nedtonet udgave.
Dompappen hører til finkerne, små og velproportionerede spurvefugle med koniske næb tilpasset frø og kerner, og ofte med appetitlige mønstre og farver. Den mest almindelige og bedst kendte er bogfinken, som i tegningerne kan minde om en lille og afbleget dompap. Som langt de fleste andre fugle på vores himmelstrøg klæder bogfinken sig ud fra almue-palettens spektrum af de jernholdige jordfarver: umbra, beige, okker, rustrød, mm., foruden sort og hvidt. Det nøjes dompappen så ikke med: dens underside udstiller pigmenter, som hører til de mere kostbare i malerkassen, udvundet af mineraler med sjældnere grundstoffer, som f.eks. her cadmiumrødt. På samme måde giver det et frydefuldt gib i én, når man får et gunstigt kig på isfuglens koboltblå ryg eller den kromgule pirol. Hvor får de lige de farver fra, spørger man sig selv?
I denne tid er der rigeligt med dompapfløjt rundt om. Bliver man først opmærksom på de diskrete og bløde toner, opdager man at der udover i skovene også er en del dompapper i villahaver og parker. Man møder den på traveturene, med eller uden hund. Og disker man op med solsikkekerner på foderbrættet, kan man få vidunderet at se på præsenterbakke. Dompappen er nemlig ikke særligt sky og ofte ligefrem lidt træg i sin adfærd. Den bygger gerne rede i tæt nålebevoksning.
Og det særegne navn hentyder til de katolske dompateres røde messetøj og sorte kalot. Englænderne kalder den bull-finch på grund af tyrenakken, og dens videnskabelige navn pyrrhula, er afledt af det græske ord for ild: pyros. Ja, ildrød er fuglen – men heldigvis ikke rødlistet.
Udbrud af husdyr-MRSA kan medføre massive udgifter for de danske hospitaler
Hver enkelt patient koster i gennemsnit 83.000 danske kroner
Selv begrænsede smitteudbrud af svineindustriens MRSA-stafylokokker medfører betydelige økonomiske byrder. Det viser de samlede omkostninger for to tilfælde af MRSACC398-smitte på Odense Universitetshospital, der netop er blevet beskrevet i en artikel i det internationale fagtidsskrift Journal of Hospital Infection.
Samlet kostede kontrolforanstaltningerne ved de to udbrud mindst 416.000 kr., svarende til 83.000 kroner pr. patient involveret i udbruddet (tabel I). Den samlede screening af patienter og personale blev vurderet at udgøre 62 % af de samlede udbrudsomkostninger, hvilket er den største udgiftspost. Den næststørste udgiftspost var omkostningerne til sygeplejerskernes personaletimer i de to kliniske afdelinger, som svarede til de samlede omkostninger til 21 % af de samlede økonomiske omkostninger ved udbrudskontrolforanstaltninger.
I 2015 forekom to samtidige udbrud forårsaget af LA-MRSACC398 på to kliniske afdelinger ved Odense Universitet Hospital (OUH), Odense, Danmark. Fem patienter var involveret, tre patienter på intensivafdelingen og to patienter på ortopædiafdelingen. Udbruddets periode blev defineret som tre måneder startende fra indlæggelse af den første MRSA-positive patient 1. juli 2015 og ophørt 1. oktober 2015 efter screeningsprocessen er afsluttet uden yderligere påvisning af LA-MRSA CC398.
Sådan ligger landet
Det store reservoir af LA-MRSA CC398 i lande med omfattende svineproduktion som Danmark, hvor årsproduktionen ligger på 32 mio. levende svin i forhold til en befolkning på 5.8 mennesker, er en udfordring for infektionskontrol på alle hospitaler.
Smitte med LA-MRSA CC398 på hospitaler kan føre til langvarig indlæggelse, øget sygelighed og dødelighed. Siden de første tilfælde blev konstateret i 2007, er mindst 10 patienter døde af smitten, som i de senere år har forårsaget infektioner hos omkring 250 patienter årligt. Der indberettes årligt omkring 1200 nye raske smittebærere ifølge Statens Serum Institut.
Læs restenNy analyse bekræfter mangeårig mistanke: Det ER svineindustriens ansvar, når sygehuspatienter rammes af MRSACC398-infektioner
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har analyseret spredningen af stafylokokker af typen husdyr-MRSA fra danske svin til patienter på danske sygehuse i årene 2014-2016. Undersøgelsen bekræfter, at blandt de patienter, der havde husdyr-MRSA, var det i de fleste tilfælde stafylokokker af den type, man finder i svin. Den konstatering peger på, at husdyr-MRSA har spredt sig fra svinene til mennesker.
De genetiske undersøgelser viste også, at bakterierne kan tilpasse sig den menneskelige vært, når de forlader staldmiljøet. I mindst to tilfælde har forskerne påvist, at der var sket genetiske forandringer hos stafylokokkerne, når de skiftede vært fra svin til mennesker, og det får alarmklokkerne til at ringe. Over tid og med forøget forekomst af de resistente stafylokokker kan denne proces med parallel udvikling føre til en genetisk tilpasning af MRSA CC398 til den menneskelige vært og i sidste ende til fremkomst og spredning af nye MRSA-typer, der er mere tilpasset og dermed potentielt mere livsfarlige for mennesker.
Husdyr-MRSA er et andet navn for de resistente stafylokoktyper, der siden 2007 har været kendt under navnet svine-MRSA eller MRSACC398.
Læs restenEU opfordres til at kassere tests af glyfosat fra tysk laboratorium, der anklages for forfalskning af data
Miljøgrupper har opfordret Europa-Kommissionen til at kassere alle undersøgelser, der blev anvendt i pesticidrisikovurderinger, der blev foretaget af det tyske laboratorium, der beskyldes for forfalskning af testresultater
En analyse bestilt af kampagnegrupperne Pesticid Action Network (PAN) Europe, Corporate Europe Observatory og Global 2000 har påvist, at Laboratory of Pharmacology and Toxicology (LPT) i Hamburg gennemførte mindst 14 procent af de lovgivningsmæssige tests, inklusive til den kontroversielle godkendelse af 2017 af herbicid glyphosat.
Det skriver Raquel Guerra den 13. februar 2020 for nyhedsmediet ENDS Europe.
LTP er tidligere blevet beskyldt af aktivister og medier for at have mishandlet forsøgsdyr og manipuleret resultater, og er angiveligt udset til at lukke i 2020.
LTP selv har udtalt, at inspektioner fra de lokale myndigheder har vist, at glyphosat-beskyldningerne er forkerte. En inspektion i december ra Hamborgs offentlige sundhedsagentur fandt, at den “mistænkte manipulation af undersøgelsesdata ikke kunne bekræftes”, udtaler virksomheden i en erklæring.
Efter en yderligere udvidet inspektion senere i december udtalte firmaet, ”der var ingen klager over fortsættelsen af LPT’s GLP-status”. En fuld inspektionsrapport forventes i februar.
LTP tilføjede, at det i en overskuelig fremtid ikke vil foretage nogen forsøg med aber, hunde eller katte “på grund af det politiske pres og pres fra medierne.”
PAN Europe sagde, at laboratoriet blev “afsløret i at manipulere GLP [Good Laboratory Practice] -toksicitetsundersøgelser ved at udskifte døde dyr med levende, ændre tumordata til ‘inflammationer’ og generelt fordreje dataene for at behage sine klienter.”
”EU-kommissionen bør kassere undersøgelser, der er foretaget af LPT, fra ethvert dossier, der i øjeblikket er involveret i pesticidrisikovurderinger på EU-niveau,” udtaler gruppen.
Tyske myndigheder tjekker
Læs restenTyskerne har fået nok af svineindustrien – skærer ned på både produktion og forbrug
Største svinenation i EU beskærer forbruget af svinekød med 2,6 % på et år
Flere og flere tyskere har fået nok af den moderne landbrugsindustri, og ikke mindst svineproducenterne står for skud. Det er den sandsynlige forklaring på, at stik modsat hvad mange lobbyister påstår, så medfører de rekordhøje svinekødspriser IKKE, at der bliver flere svin i EU. Tværtimod er både produktion og forbrug faldende. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor en af landets største svinefabrikker netop er sat til salg.
Pestepidemien i Kina har udraderet op mod 65 % af alle svin i verdens største svineproduktion, og manglen på svinekød i det kinesiske rige har sat gang i importen fra ikke mindst EU til stadig stigende priser. Men alligevel falder både produktion og forbrug i EU af det forkætrede svinekød.
Tilbagegangen i slagtninger i 2018/2019 var på 1,7 %, men med store forskelle fra land til land. I de to store svinenationer Danmark og Polen blev der slagtet 7,6 % og 6,1 % færre svin, men også Tyskland, der har den største svineindustri af samtlige EU-lande, noterede et fald i produktionen på 2,2 % fra 2018 til 2019. Imidlertid er faldet i tyskernes eget forbrug af svinekød på 2,6 %, altså større end produktionsnedgangen.
Læs restenSteen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug?
Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade, 18. februar 2020, i et debatindlæg på Altinget.dk. En rapport fra september 2019 kommer frem til, at kød og proteiner i det hele taget i fremtiden vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer frem for i det almindelige landbrug, vi kender i dag, skriver Steen Gade. Med forfatterens tilladelse bringer vi teksten her.
Synger landbruget, som vi kender det, på sidste vers?
Måske et nyt og anderledes spørgsmål i en hed og nødvendig debat om den ikke-bæredygtige fødevareproduktion, vi har i verden i dag, samt det brændende behov for at udlægge arealer til natur og biodiversitet og klima.
Men ikke desto mindre det spørgsmål, man må stille, når man dykker ned i de mange initiativer, der er i gang for at lave fødevarer på en ny måde.
Vi kender det jo allerede, når det handler om drivhusproduktion af tomater. Her behøver man ikke længere jord, men planterne får deres næring og vand direkte fra næringsrig vand.
Vi ser det udviklet kommercielt, også når det gælder salater til det, der er kaldt vertical farming, der lige så godt kan placeres i byer som på landet. Der arbejdes med at dyrke alger til koncentreret proteinproduktion. Spildevandsslam vil kunne levere dyrefoder.
Og samtidig sidder vi mange og venter på, at Forskningscenter Foulums mangeårige arbejde for at gøre det muligt for grise at spise grønne afgrøder kan føres ud i livet i storskala.
Alene det vil kunne betyde, at Danmark ikke længere behøver at importere soja fra Sydamerika, samtidig med at landet skifter farve fra ineffektivt gult (korn) til det langt mere miljøvenlige og mere effektive grønt (græs og bønner).
Alt sammen ret store ændringer, men der er meget, der tyder på, at det kun er et forvarsel om, at noget meget større er i gang. En amerikansk tænketank, RethinkX, har offentliggjort en rapport om fødevarer og landbrug. Hvis de har ret – eller blot nogenlunde ret – vil det ændre fødevareproduktionen for altid.
Det er netop deres overordnede pointe, at vi står over for at kunne forlade det stade i menneskehedens historie, hvor fødevareproduktion var direkte forbundet med det landbrug, som vi har kendt, siden menneskene forlod samler- og jægerstadiet.
Læs restenÅbent brev til alle ansvarlige politikere: Beskyt økosystemerne mod gendrivere uden for lukkede systemer
Emne: Vi beder regeringen om at støtte arbejdet for et globalt moratorium/midlertidigt forbud mod gendrivere på COP15, Kina, i efteråret 2020
Kære miljøminister, Lea Wermelin
Den 16. januar 2020 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for et globalt moratorium (midlertidigt forbud) mod brug af gendrivere, herunder til forsøg i felten (1). Dette skal ske for at forhindre, at disse nye genteknologier frigives, før der er overblik over, hvilke konsekvenser de har for vores økosystemer. Det er vigtigt, at der også i Danmark bliver taget stilling til spørgsmålet, i processerne op til – og under Konventionen om Biologisk Diversitet (CBD)-mødet i Kunming, Kina, i efteråret 2020 (COP15).
Vi beder regeringen om at støtte arbejdet for, at der vedtages et globalt moratorium gældende brug af alle gendrivere uden for lukkede systemer. Moratoriet bør således ikke udelukke yderligere forskning. Gendrivere er en genredigeringsteknologi, der ændrer det genetiske materiale, så det hurtigt kan spredes til hele populationer af vilde planter og dyr ved at tilsidesætte den naturlige arvegang (2). Gendrivere er udviklet med CRISPR-teknik, som er reguleret under GMO-lovgivning.
Teknologien er designet til at sprede sig til vilde arter for at udrydde malariamyg og skadedyr, som for eksempel rotter og insekter i landbruget. Indtil videre er teknologien kun testet i laboratorier, og der er stor usikkerhed om, hvad der vil ske, hvis gendrivere frigives i vores natur og dermed spredes i vores økosystemer (2).
Teknologien udfordrer i øjeblikket de etablerede metoder til vurdering af risici og kan udgøre en ny og stor trussel mod biodiversiteten. Den rejser samtidig en række juridiske problemer, idet gendrivere er uden evne til at begrænse konsekvenserne inden for nationale grænser. Konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) fastslår, at ingen aktiviteter må forårsage skade på andre nationers landområder.
Forslag om at benytte gendriverteknologi gives i en periode af vores historie, hvor den biologiske mangfoldighed falder drastisk globalt set — med et tempo, der hidtil er uset i menneskets historie. Et skøn er, at en million arter trues af udryddelse. Dette er den dystre konklusion af milepælrapporten fra den mellemstatslige videnskabspolitiske platform for biodiversitet og økosystemtjenester (IPBES).
Midt i denne udvikling, kaldet planetens sjette masseudryddelse, mener vi, det er uansvarligt at bruge en teknologi som gendrivere, hvis indvirkning på økosystemer dårligt er forstået og kan vise sig at være irreversibel.
Selv om ny teknologi potentielt kan hjælpe med at løse store udfordringer, mener vi, at vores nuværende viden om de potentielle negative virkninger på økosystemer og socioøkonomiske forhold ved gendriverteknologi peger hen mod, at der skal oprettes et moratorium (2).
Over 200 internationale organisationer og forskere har anmodet om et moratorium før COP14 og har gentaget deres krav inden COP15 (3).
Læs resten… og så siger de, at sprøjtegifte ikke er skadelige for mennesker?
Sprøjtegifte betegnes som ”hormonforstyrrende stoffer” og regnes for at være blandt de dominerende ”miljømæssige faktorer”, der er mere end mistænkte for at spille en alarmerende rolle for børns fejludvikling, men alligevel sprøjter vi løs, som om alt var under kontrol
”Piger i hele verden går tidligere i puberteten, viser ny dansk forskning” lød overskrifterne den 11. februar 2020 på baggrund af en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Rigshospitalet.
Mere end 1500 videnskabelige artikler var blevet gennemgået og metaanalyseret, og på baggrund af denne analyse havde forskerne på Rigshospitalet med Camilla Eckert-Lind i spidsen kunnet konkludere, at alderen for pigers pubertetsstart i hele verden er faldet med 0,33 måneder pr. 10 år fra 1977 frem til nu.
Artiklen er offentliggjort den 10. februar i det fornemme videnskabelige tidsskrift ”JAMA Pediatrics”.
Årsagen til den tidligere pubertetsstart er ikke entydig, forklarer førsteforfatter og forsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion Camilla Eckert-Lind:
– Vi ved ikke, hvorfor piger starter med at gå i pubertet tidligere end hidtil. Vi har en mistanke om, at stigende fedme og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en stor rolle, men vi kan ikke bevise sammenhænge direkte.
I artiklens indledning hedder det (i oversættelse):
”Puberteten er en vigtig periode i livet med markante fysiske og psykologiske ændringer. Efter reaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen efter en periode med ro under barndommen fører de hormonelle ændringer i løbet af denne overgangsperiode til sidst til opnåelse af fuldstændig voksen reproduktionsevne. De nøjagtige mekanismer, der ligger til grund for genaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen, er ikke fuldt ud kendt; Imidlertid vides genetiske, ernæringsmæssige, stressrelaterede og miljømæssige faktorer at påvirke starten af puberteten.”
Formålet med den store undersøgelse var at undersøge, om alderen for starten på puberteten hos piger havde ændret sig inden for de sidste fire årtier. Svaret var ja, men årsagerne var ikke en del af undersøgelsen, men det er gammel viden, at hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige faktorer er mere end mistænkte for at spille en stor rolle.
Første alarm er 10 år gammel
Læs restenGlobal luftforurening: Den økonomiske byrde udgør 3,3 procent af verdens BNP
Det skriver Niall McCarthy, statista. com, den 13. februar 2020.
Greenpeace Sydøstasien og Center for forskning i energi og ren luft har frigivet en ny rapport om omkostningerne ved luftforurening fra fossile brændstoffer, både menneskelige og økonomiske.
Forbrænding af gas, kul og olie resulterer i tre gange så mange dødsfald som vejtrafikulykker over hele verden, og det anslås, at luftforureningen har en økonomisk omkostning på 2,9 billioner dollars , svarende til 3,3 procent af verdens BNP. For 2018 estimerer rapporten, at luftforurening var knyttet til 4,5 millioner dødsfald med PM2.5-forurening, der også var ansvarlig for 1,8 milliarder dages arbejdsfravær, fire millioner nye tilfælde af astma hos børn og to millioner for tidlige fødsler.
Det kan have en indflydelse på økonomien i mange former, såsom flere tilfælde af astma, diabetes eller kroniske luftvejssygdomme, hvilket fører til nedsat arbejdsevne og lavere deltagelsesgrad i arbejdsstyrken. Børn, der er modtagelige for astmaanfald, mister også skoledage, hvilket har indflydelse på deres læring, mens kravene til sundhedsvæsenet kan resultere i, at deres forældre må tage ekstra fritid. Ifølge rapporten koster handicap fra kroniske sygdomme verdensøkonomien 200 milliarder dollars i 2018, heraf sygefravær og for tidlige fødsler, der koster henholdsvis 100 og $ 90 milliarder dollars.
De samlede årlige omkostninger til luftforurening i Kina anslås til at være 900 milliarder dollars hvert år, med omkostninger i USA, der løber til $ 600 milliarder årligt. Indiske byer har scoret ugunstigt i luftforureningsindeks i årevis, og emissionen koster landet gennemsnitligt 150 milliarder dollars om året. I 2018 modsvarede prisen for forurenet luft til 6,6 procent af det kinesiske BNP, 5,4 procent af Indiens BNP og tre procent af det amerikanske BNP.
|
|
