Kjeld Hansen
Havfugle med 25 stykker plastik i maven
Danske fuglevenner opfordres nu til at lede efter døde mallemukker på strandene. De døde havfugle har i gennemsnit 25 små stykker plastik i maven, skriver bladet Fugle & Natur i en pressemeddelelse 23. august 2019.
Den ligger halvt blæst ned i sandet og ligner en måge. Men den afsløres af det karakteristiske næb med krum spids og rørformede næsebor. Endnu en mallemuk er død ved de danske kyster.
”Årsagen kan meget vel være plastikforurening. Vores undersøgelser viser, at over 90 procent af de døde mallemukker, vi har fundet på strandene omkring Skagen, har plastik i maverne,” fortæller feltornitologen John Pedersen fra Skagen, der er med i et internationalt hold af frivillige fuglevenner og forskere, som undersøger problemet i flere lande omkring Nordsøen.
”I gennemsnit har de undersøgte mallemukker haft 25 stykker små plastik i maverne. Forestil dig, hvordan du ville have det, hvis du gik rundt med sådan en plastik-madkasse i maven,” siger John Pedersen til Fugle & Natur.
Læs restenKøbenhavn skruer ned for kødet og op for klimaansvaret
København, 18. august, 2019 – Københavns Kommune har fremlagt en ny Mad- og Måltidsstrategi, hvor hovedstaden for første gang forpligter sig til at skære ned i kødforbruget til fordel for mere grøn, plantebaseret mad. Strategien er vedtaget af et flertal i Økonomiudvalget og står til vedtagelse i Borgerrepræsentationen.
Københavns Kommune vil sænke måltidernes klimaaftryk med mindst 25 procent i 2025. Det skal i høj grad ske ved at reducere kødforbruget i de offentlige køkkener, der dagligt laver 70.000 måltider til børnehaver, kantiner, hospitaler mm., ligesom strategien også skal sænke madspild og styrke sundheden.
Læs restenBiomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik
Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke tale om det. Han vil ikke tale om biomasse. Han vil gerne tale om så meget andet. Om Danmarks rolle som grøn frontløbernation. Om Danmarks klimarolle i EU og i FN. Men biomasse vil han ikke tale om – hverken til MandagMorgen eller til andre medier. Først senere, lyder det fra ministeriet.
Der er en meget indlysende grund til, at den ambitiøse minister ikke vil tale om biomasse. Det skriver Europaredaktør Claus Kragh i en kommentar hos nyhedsbrevet Mandag Morgen den 19. august 2019.
Hvis først man fra politisk hold begynder at forholde sig til den faktiske og ikke den politisk vedtagne regnskabsmæssige klimabelastning fra biomassen, så ramler hele det talmæssige fundament under både den aktuelle og de tidligere regeringers danske klimapolitikker.
Hvis det officielle Danmark besluttede at stå ved, at vores reelle CO2-udledninger i 2017 var på 67 millioner ton CO2, fordi vi regnede de 19 millioner ton fra afbrændingen af træ med, så ville der ikke være meget tilbage af den nye regerings ambition om i 2030 at skære de danske CO2-udledninger med 70 procent i forhold til 1990.
Læs restenJorden varmer op
Juli 2019 blev den varmeste måned nogensinde registreret på Jorden. Ifølge data fra NASA var gennemsnitstemperaturen i løbet af den seneste juli-måned 2,34 ° C over gennemsnitstemperaturen beregnet for årene 1980 til 2015 og brugt som referenceperiode for diagrammet.
Det skriver Katharina Buchholz, 16. august 2019, for statista.com.
Som det ses af de månedlige temperaturer i de valgte år siden 1880, ligger vintertemperaturen naturligvis under det flerårige gennemsnit i referenceperioden, hvilket er et enkelt tal, der viser gennemsnitstemperaturen over en lang periode uanset årstider.
Sommertemperaturer er naturligt over basisperiodens flerårige gennemsnit, men afviger mere og mere fra det. Mens de månedlige gennemsnit steg med hver 20-årig periode, udviser 2019 endnu et spring op fra 2000. Det er blandt de varmeste år siden begyndelsen af registreringen af temperaturer, og det ser ud til at bryde rekorden for det varmeste år nogensinde.
De globale data for temperaturer tæt ved jordoverfladen kommer fra vejrstationer på land såvel som fra skibe, bøjer og satellitmålinger over verdenshavene. Ifølge videnskabelige dokumentation vil den fortsatte globale opvarmning føre til ændringer i styrke, hyppighed, rumlige omfang og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. 2019-varmen havde også en stærk indvirkning på polare isforhold: Den arktiske indlandsis nåede et historisk lavpunkt i juli (19,8% under gennemsnittet), ligesom den antarktiske indlandsis, der nåede sit mindste omfang for juli i 41 års observationer.
Oksekødsrapport er så fuld af fejl, at den er ubrugelig
AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU
Offentliggjort 15.08.19 kl. 21:43
Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Vi bringer et uddrag af Informations artikel.
Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har sammenstillet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.
Det vurderer en række eksperter over for Information.
Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 pct. af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra “nydelsesmidler” som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 pct.
Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.
Klimakrisen kan kun løses ved at skære ned på kødet
Landbruget spiller en afgørende rolle, hvis udledningen af drivhusgasser skal mindskes. Fødevareminister Mogens Jensen vil arbejde for en hurtig og klimavenlig omstilling af dansk landbrug
KLIMA – Verdens landbrug og fødevareproduktion skal ændres markant, hvis vi vil undgå de voldsomme konsekvenser af klimakrisen, der venter forude og i stedet slå ind på en ny og bæredygtig kurs. Blandt andet skal vi skære ned på forbruget af kød.
Det skriver nyhedssiden jordbrug.dk, 9. august 2019.
Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), som netop er offentliggjort. Rapporten »Climate Change and Land Use« understreger, at det vil være nødvendigt at skære ned på forbruget og produktionen af kød til fordel for mere plantebaseret mad.
Den animalske fødevareproduktion er ineffektiv, fordi dyrene beslaglægger meget jord. Hertil kommer, at op mod 80-90 procent af planternes indhold af protein og energi går tabt, når de sendes igennem dyrene som foder for at blive til kød og mælk.
Landbrugs- og fødevareproduktionen tegner sig for et sted mellem 21 og 37 procent af de globale menneskeskabte udledninger af drivhusgas. Heraf kommer den største del fra den primære landbrugsproduktion.
»Vi kan ikke bare fortsætte ned ad den samme vej,« siger fødevareminister Mogens Jensen.
»Landbruget og fødevaresektoren er nødt til at omstille sig til en mere klimavenlig produktion, og det er derfor positivt, at erhvervet selv har udmeldt meget ambitiøse klimamålsætninger. Vi skal passe bedre på klimaet, og vi skal bruge hele værktøjskassen for at understøtte landbrugets omstilling,« siger Mogens Jensen.
Læs restenSMUKT BESØG
Mag.scient. Carsten Murmann skriver den 5. august i år i Frederiksborg Amts Avis om de fremmede fra syden. Med forfatterens tilladelse bringer vi tekst og billeder.
Ret upåagtet er vi blevet invaderet af 1000’er af sommerfugle fra Nordafrika / Mellemøsten, der nu pryder vores haver og natur.
Selvom vores insektbestand er drastisk decimeret (med ca. 70 %) over de senere årtier, gæster den smukke sommerfugl, TIDSELFUGL, os stadig.
Netop i år måske i millionvis !
Her i haven ses op til 7 eksemplarer og fra Værløse haver meldes om mindst 20 stk på solrige eftermiddage. Dvs at tilflyverne faktisk kan være talrigere end vores faste indvånere som fx dagpåfugløje og andre takvinger.
Tidselfuglene ankom i forsommeren med tydeligt slidte, falmede vinger efter den lange trip over bjerge og åbent hav. Mange er lykkedes med på kort tid at yngle på tidsler og andre planter, så en ny generation med helt friske farver og perfekte vinger kan nydes netop nu..
Det er anslået, at milliarder af tidselfugle i nogle år tilflyver Europa. Sommerens forekomster her i Nordsjælland tyder på, at millioner er tilfløjet Norden i 2019.
De flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske, hvor de stille og roligt blander sig med de lokale indvånere.
Tidselfuglene tåler ikke vinterkulde. Efter et nordisk sommereventyr er meget få iagttaget på vej sydpå om efteråret.
Det tager vejret fra én at tænke på, at disse sommerfugle efter sugerørsoptankning af energi fra blomsterkroner tilbagelægger 1000’er af kilometer !
Danmark huser nu vandrefalke på 21 lokaliteter
Denne sommer er 33 vandrefalkeunger fløjet fra rederne i den danske ynglebestand, der tilsyneladende har fundet et niveau på rundt regnet en snes ynglepar.
Landet over er der i år 21 lokaliteter, hvor vandrefalkepar holder fast til. Tretten af parrene har ynglet, og facit siger 33 flyvefærdige unger.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 6. august 2019.
Danmarks ynglebestand af vandrefalk har i disse år fundet et niveau omkring en snes par, efter at et enkelt par for 17 år siden slog sig ned for at yngle i den danske natur efter knap 30 års fravær.
Læs restenVi har fået flere planter end tidligere, men mange sjældne er forsvundet
Floraen af vilde planter i Danmark er ændret kraftigt siden 1800-tallet, men antallet af arter er højere i dag end det var dengang. Nettogevinsten dækker over store tab af sjældne arter og endnu større tilkomst af nye arter, der hovedsageligt har forvildet sig fra vores haver og ud i landskabet.
Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 1. august 2019.
Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, men det er mere usikkert, om det går frem eller tilbage lokalt. Nye forskningsresultater giver det hidtil klareste svar: Der kan godt ske en nettoforøgelse af antallet af plantearter, der findes i en region, samtidig med at der sker store artstab nationalt eller globalt.
Forskere ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet har undersøgt forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, fx Sydvestsjælland, Als eller Læsø.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecology Letters.
Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden. Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner.
Læs restenI Svendborg holder Skansen stand som fornem bynær kultur-natur
Skansen og Vindebyøre er for Svendborg, hvad Vestamager er for København. Begge steder kan man færdes i åbent og offentligt terræn og opleve en varieret natur med byens tårne som baggrund.
På Vestamagers store, flade og delvis våde vidder er der året rundt et rigt fugleliv af ænder og vadefugle. Det er jagtterræn for vandrefalk, havørn og mosehornugle, som har vænnet sig til nærheden af metropol og storlufthavn. Det er en luksus for københavnere og andre med dette tilbud for rekreation og god natur så tæt på centrum.
Men Svendborg holder Skansen på sin egen måde, kan man sige. Gå ind gennem den skråtstillede trælåge i Vindeby, hvor tyngdekraften sørger for at lukke efter dig. Så kommer man på græs sammen med et hold fredsommelige Hereford-kreaturer og er med ét hensat i et kulturlandskab fra forgangne tider: et overdrev.
Køerne udfylder den rolle, som bison, vildhest og andre store græssere tog sig af for årtusinder siden, nemlig at holde arealer lysåbne og skov og anden opvækst i ave. Det giver livsbetingelser for et mylder af livsformer: nøjsomme og lyskrævende blomster i samliv med insekter – og insekter og svampe afhængige af dyregødning. Småfugle afhængige af frø, insekter og biller, og tårnfalk afhængig af smågnavere og en spurv i ny og næ.
Her trives de efterhånden knap så almindelige småfugle tornirisk og sanglærke, og på Skansens afgræssede og magre bakkedrag vokser en flora, som ellers er trængt voldsomt tilbage i Fyns og Tåsinges overvejende næringsfede landskaber. Det er arter som f.eks. den cyklamen-røde bakkenellike og den himmelblå mælkeurt.
Læs resten
|
|
