Kjeld Hansen
EU’s farlige kødfabrikker bør standses
Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.
Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.
En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.
I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.
Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.
Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.
Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.
EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.
Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten
Tid til forandring
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde Miljøministeriet ind under Fødevareministeriet i 2015. Det kom der ikke meget godt ud af, men har han fortrudt? Og hvad vil en ny regering gøre for at lappe på skandalerne? Foto: Wikimedia CC BY 4.0,
Lars Løkke Rasmussen har ikke udvist den store dømmekraft i sit valg af fødevareministre – hvad vil en ny regering gøre?
Jordens insektliv udryddes med rekordfart
Snart er det slut med insekter til de fugle, der foretrækker den diæt. Det kan ramme biæderen hårdt. Foto: Pierre Dalous/Wikipedia.
En stor international rapport – den første af sin slags – viser, at verdens økosystemer står overfor et katastrofalt kollaps, fordi Jordens insekter udryddes med rekordfart. Rapportens hovedkonklusion er klar. Vi mennesker fylder for meget, og landbruget sviner alt for meget, så biodiversiteten af insekter er truet over hele verden.
Francisco Sanchez-Bayo.
Til den britiske avis The Guardian fortæller hovedforfatteren til undersøgelsen, Francisco Sanchez-Bayo, at han er chokeret over opdagelserne.
Andre forskere, blandt andet professor Dave Goulsen fra University of Sussex i England, siger til The Guardian, at det er tydeligt, at insekttab er et alvorligt globalt problem.
– Beviserne peger alle i den samme retning. Det bør bekymre os alle, for insekterne er hjertet i ethvert fødenetværk, de bestøver langt størstedelen af plantearterne, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer og meget mere. Elsk eller had dem, vi mennesker kan ikke overleve uden insekter, siger Dave Goulsen, der er internationalt kendt for at advare mod udryddelsen af verdens bier, bl.a. i bogen ”Humlen ved det hele”. Læs resten
Kæmpevindmøller i Østerild påvirker dyr og planter, men bliver nøje overvåget
Østerild plantage huser testcentret for nogle af verdens største vindmøller. Foto: Michael Strangholt/DCE.
De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med opstilling og test af kæmpevindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy påvirker omgivelserne. Selve de store møller påvirker også omgivelserne. Det skriver Michael Strangholt for DCE den 5. februar 2019.
Både fugle, planter og flagermus får ændret deres levevilkår, og Naturstyrelsen har desuden ønsket at undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet i forbindelse med etableringen af testcentret.
Møllerne er gigantiske og nok nogle af de største i verden. Foto: forfatteren.
Derfor overvåger og registrerer forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi påvirkningerne i naturen for at kunne videregive viden om miljøpåvirkninger ved anlæg af vindmølleparker på land. Læs resten
Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne
På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle overvintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.
Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regeringens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten
Landbruget svigter totalt – og Ellemann-Jensen fifler med tallene for kvælstof
Eva Kjer Hansen (V) stod bag den kontroversielle landbrugspakke i 2015, der ikke bare kostede hende selv en ministerpost, men som siden da har slået dybe skår i danske landmænds troværdighed og selvrespekt.
”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede i med begge ben, da han forsikrede de sønderjyske landmænd om sin fulde opbakning til landbrugspakken. Foto: Wikipedia.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.
I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.
Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede. Læs resten
Er den danske landmand modstander af naturfredning?
Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.
Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”
Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.
Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.
Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:
”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”
Uro i toppen
Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?
Nix.
Miljøministeren og Vildtforvaltningsrådet spænder ben for FNs Verdensmål
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Hvis FNs Verdensmål skal fremmes, er der behov for, at Vildtforvaltningsrådet, VFR, skifter praksis eller ændres til et biodiversitetsråd. VFR er nedsat efter jagtlovens § 51 og er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning. Umiddelbart skulle man tro, at VFRs rådgivning er uvildig. Men det er ikke tilfældet. For det viser sig, at VFR har udviklet den besynderlig praksis at anmode ministeriet om råd om fortolkninger af bl.a. juridiske spørgsmål, inden VFR efterfølgende rådgiver ministeren!
Biolog Søren Wium-Andersen.
I november 2018 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet et ”Notat til Vildtforvaltningsrådet om rødlister”. Det kan læses i dagsordenens side 41 for det seneste møde i VFR. Af notatet fremgår det:
”På møde i Vildtforvaltningsrådet den 21. marts 2018 opstod der i forbindelse med punktet om evaluering af jagttidsforhandlingerne diskussion om status for den nationale og internationale rødlister og relationen herimellem. Miljøstyrelsen lovede på den baggrund rådet en oversigt over rødlister.” Af notatet, som ikke er skrevet af miljøstyrelsen, men af ministeriets departement fremgår det af side 43: ”Hverken den globale rødliste, EU’s rødliste eller den danske rødliste har juridisk status i Danmark, og der er således i lovgivningen ingen specifik beskyttelse rettet mod rødlistede arter…”. Samtidigt vedlægger departementet et bilag til notatet: ”Oversigt over danske, globale og Europa rødlistevurderede fugle og pattedyr.” Læs resten
Et hav af Tejster
Hirsholmene ud for Frederikshavn rummer formentlig verdens største koloni af tejster. Foto: Sten Asbirk.
Aldrig tidligere er der konstateret så mange ynglende tejster i Danmark som i 2018, hvor de danske farvandes samlede ynglebestand blev vurderet til 1918-1972 par. Det oplyser biolog Sten Asbirk, der har indsamlet yngledata om den lille alkefugl i en menneskealder.
Biolog, lic.scient Sten Asbirk.
Bestanden i 2018 tangerer den højeste bestand, der nogensinde er konstateret i Danmark. I 2011 blev landets tejstebestand optalt til 1530-2090 par. Bag dette tal ligger en stor variation i optællingerne på Hirsholmene, hvor bestanden vurderedes at være mellem 900 og 1400 par. Det er primært usikkerheden ved optællingen af Hirsholmenes store bestand, der ligger bag udsvingene i landsbestanden.
Bestanden på Hirsholmene blev i 2018 optalt til ca. 1215 par, hvilket er mere end i 2017, hvor der optaltes ca. 970-1040 par, men samme niveau som i 2016 med en bestand på ca. 1245 par. Tejsterne på Deget blev optalt og bestanden vurderet til ca. 60 par som i tidligere år.
Bestanden på Nordre Rønner var nogenlunde stabil med ca. 32 par, og bestanden i Østerby havn på Læsø fortsatte sin fremgang fra 8 par i 2015 til 16-18 par i 2016 og 27 par i 2017. Nu yngler der 34 par tejster i havnemolerne i Østerby havn. Læs resten
|
|
