Kjeld Hansen
Miljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed
Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.
I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.
Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”
Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.
I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”
Læs restenHjælp! – vi har brug for din støtte
Miljøforeningen Tuse Næs skriver:
Det koster jo ikke noget at være medlem af foreningen, men mange har alligevel fulgt vores opfordring og overført et mindre eller større beløb i bidrag, hvilket har gjort, at vi i vores lavøkonomi har kunnet holde skindet på næsen.
Nu er vi imidlertid i en situation, hvor vi for alvor har brug for økonomisk støtte, faktisk til en start 75.000 kroner! – rigtig mange penge. Men vi er pt. 582 medlemmer fordelt på 531 email-adresser, så hvis alle 531 modtagere af denne mail overfører 150 kroner, er vi i mål. Det er selvfølgelig ikke alle, der vil eller kan undvære 150 kroner, men alt tæller, også et mindre beløb.
Hvorfor nu det?
Vi har hyret en advokat. En højt kvalificeret advokat. Det handler om en juridisk kompliceret, men meget principiel sag, som kan få stor betydning ikke alene for Tuse Næs, men for alle ansøgninger om etablering eller udvidelse af svinefarme i områder med EU-beskyttet natur.
Sagens kerne er, at kommunerne ikke kan henholde sig til dansk lovgivning (fx husdyrbrugloven og bekendtgørelsen) i tilfælde, hvor denne er i modstrid med EU habitatdirektivet. Kommuner og øvrige myndigheder er forpligtet til at efterleve habitatdirektivets artikel 6 stk. 3, og det gør bl.a. Holbæk Kommune ikke.
Hvis du vil vide mere om sagen, så læs her: mftn.dk/sag.html
Bestyrelsen vil selvfølgelig sørge for et fuldt gennemskueligt regnskab, som vil blive fremlagt på generalforsamlingen, og som kan tilsendes ved henvendelse til foreningen. Ved større donationer vil det være muligt at lave en aftale om tilbagebetaling af eventuelle beløb, der ikke anvendes til advokatsalær.
Vi håber på din donation, stor eller lille, på MobilePay nr. 18959 eller reg.nr. 5373 konto 0240883. Skriv gerne ”donation” og eventuelt dit telefonnummer eller email-adresse som tekst. Til orientering har bestyrelsens medlemmer til en start doneret 15.000 kroner.
Når vi er mange, kan vi udrette noget. I Holland er det lykkedes en NGO med en tilsvarende sag at få nedlagt svinefarme og forhindret fremtidige opførelser og udvidelser i nærheden af Natura 2000-områder.
Den industrielle svineproduktion er i søgelyset og under anklage. Følg med i bl.a. TV2 News, som i disse dage omtaler alvorlige helbredsproblemer hos naboer til meget store svinefarme.
Til nye medlemmer
Vi har stadig ikke haft ressourcer til at få et rigtigt system til medlemsregistrering op at stå, ligesom vores hjemmeside har været nødlidende. Bestyrelsen holder møder hver uge med lange dagsordener, men ud over tid mangler vi også lidt EDB-hjælp. Det har vi dog netop fået et tilsagn om, så nu sker der endelig noget på den front :-)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Hjemmeside: www.mftn.dk
Greenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj
Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.
Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.
Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.
Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.
Læs restenFlere mennesker rammes af resistente skimmelsvampe fra landbrug og industri
Sidste år besluttede Sundhedsministeriet, at Statens Serum Institut (SSI) skal overvåge udviklingen i en særlig type resistent skimmelsvamp, der kan give en livstruende infektion i lungerne. Den resistente variant af skimmelsvampen opstår i naturen som følge af industriens og landbrugets brug af sprøjtemidler til at bekæmpe svampeangreb i eksempelvis hvede.
Nu viser de første tal fra overvågningen, at 14 ud af 319 undersøgte patienter har båret en såkaldt miljøresistent variant af skimmelsvampen Aspergillus fumigatus. Det skriver DR Nyheder, den 8. oktober 2019.
– Det gør os bekymrede, fordi det ser ud som om, at den resistens er stigende. Og samtidig ser vi også, at det her problem stiger andre steder i verden, lyder det fra Maiken Cavling Arendrup, der er professor, overlæge og leder svampelaboratoriet på SSI.
Overvågning af Aspergillus fumigatus
Læs restenHver 3. svineproducent har ikke styr på dyrevelfærden
Fuldstændig uacceptabelt, at mere end hver tredje landmand fik en sanktion, og at der var en stigning i de mest alvorlige overtrædelser, da Fødevarestyrelsen var på dyrevelfærdskontrol i svinestaldene i 2018. Samtidig er det bekymrende, at dødeligheden blandt pattegrise og søer er stigende. Sådan lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen, som varsler en væsentlig forøgelse af kontrollen med svinebranchen.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse den 11. oktober 2019.
Sidste år fik mere end hver tredje svinebesætning mindst en sanktion, da Fødevarestyrelsen var på uanmeldt stikprøvekontrol for at kontrollere dyrevelfærden hos godt 300 særligt udpegede besætninger. Det fremgår af Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport over kontroller foretaget i 2018. Derudover var der en stigning i politianmeldelser fra 13 til 23, selvom der blev foretaget færre kontrolbesøg end året før.
Begge dele er ifølge fødevareminister Mogens Jensen fuldstændig uacceptabelt, og han varsler derfor en væsentlig forøgelse af kontrollen med landets svinebesætninger. I 2018 var det ti procent af besætningerne, som fik kontrol. Fødevareministeren kan endnu ikke sætte tal på hvor mange svinebedrifter, der fremover skal have kontrolleret dyrevelfærden. Det vil blandt andet afhænge af kapaciteten i Fødevarestyrelsen.
Læs restenProtestlandmænd vil knægte forskers ytringsfrihed
Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, fordi han bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningerne til havet er steget i perioden 2010 til 2017. Stævningen er kulminationen på en lang serie af skændige tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.
Det skriver lektor Jens Borum, KU, i en kommentar, der har været rtykt i forkortet udgave i dagbladet Information, den 9. oktober 2019.
SAGSANLÆGGET er besynderligt af flere årsager. For det første fordi Stiig Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten men igennem åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers demokratisk forankrede ret til at ytre sig.
Jeg har ligesom Stiig Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på afstrømningsnormaliserede data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen i det, der hedder NOVANA-programmet. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller en noget mere konservativ Spearman Rank korrelation. Stiig Markager har altså ret.
BÆREDYGTIGT LANDBRUG påstår, at Stiig Markagers udsagn er i modstrid med konklusionerne i NOVANA-rapporterne. Det er noget vås. Rapporten ’Vandløb 2017’ nævner kun perifert udviklingen efter 2010, hvilket i øvrigt er bemærkelsesværdigt i en så politisk vigtig sag. Men for de, der måtte være interesseret i fakta, er essensen, at der ikke er modstrid mellem rapporten og Stiig Markagers korrekte konklusion. Man kan så undre sig over, at de overvågnings-ansvarlige forskere fra Aarhus Universitet ikke har været ude at støtte deres kollega. Men det kan jo være, at man ikke har lyst til at få Bæredygtigt Landbrug eller landbruget i øvrigt på nakken og derfor er tilbageholdende med sine konklusioner.
Læs restenSOS fra havmiljøet – De grønne organisationer svigter stort!
Fem millioner kroner fra Veluxfonden til kommunikationsbureauet Mensch har samlet Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, WWF og Levende Hav om kampagnen RedHavet.nu. En på alle måder relevant kampagne da Kattegat, Lillebælt og Østersøen bogstaveligt talt er i havsnød.
Men læser man sig lidt ind i kampagnens og de grønne organisationers fælles krav til regeringen, ligner det desværre mere end gravsten over havene end en redningskrans.
Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol, formand for miljøforeningen BLAK, Djursland, i denne artikel til gylle.dk.
Alle er i dag klar over, at den helt store synder i forhold til havmiljøet er landbrugets udledninger af næringsstoffer. Desværre går det stadig den forkerte vej, også selvom Danmark allerede har fået tre forsøg til at opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv. Krav som vel at mærke skal opfyldes inden 2021, og krav som allerede er udsat i både 2009 og 2015.
Desværre har regeringen valgt at udskyde opfyldelsen endnu engang til 2027.
Det er selvfølgelig ærgerligt at den nyvalgte regering, som har hentet sit mandat i befolkningens bekymring for miljø og klima kvitterer med endnu en apatisk udskydelse. Hvad der er endnu mere bekymrende er, at landets store grønne organisationer bakker op om det.
I den stort anlagte kampagne ”kræver” organisationerne at man: ”Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons.” Dels er udledningerne pt. endnu højere, og hvad værre er, forøger temperaturstigningerne problemet.
Læs restenFAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin
Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.
Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.
Læs restenEr høsten gået godt i år?
Årets høstfest 27. september i Hellested Forsamlingshus på Stevns blev traditionen tro indledt med en festtale. Den blev holdt af Sejer Folke, der er møbelsnedker af profession og kommunalbestyrelsesmedlem af politisk lidenskab for Enhedslisten. Værsgo at læse talen…
I Jylland ville de nok have sagt “det er ikke så ringe endda”.
Jae – jeg har spurgt mig lidt omkring blandt bønderne her på egnen.
Ja – Det er gået godt – Det er gået rigtig godt. Vi tangerer en ny rekord, i hvert fald her på egnen-.
Også fra havedyrkerne kan der meldes om tilfredshed. Danmark har haft et rigtig godt vejr, når det gælder høstudbyttet.
(Det gælder jo desværre ikke alle steder på kloden. Juli md. har endnu engang været den varmeste på kloden i den tid hvor man har målt temperaturer, med et væld af skovbrande.)
Men det er noget andet jeg gerne vil snakke om i dag. Nemlig noget om optimisme og pessimisme, med udgangspunkt i forsamlingshuset.
Der er sat en ny politisk dagsorden i Danmark.
For bare 3/4 år siden var det ganske få, der kunne forestille sig, at Danmark skulle sætte et mål for nedbringelse af CO2, som rent faktisk levede op til Parisaftalens anbefalinger, for kun at hæve klodens temperatur med 1,5 grad. (for 2 dage siden meldte LA sig også ind som støtte af 70% målet)
Læs restenStatshusmandsloven fylder 100 år
I dag den 4 oktober er det 100 år siden et næsten enigt Folketing vedtog en lov, der betød et forandret liv ude på landet for mange mennesker. Efter lovens vedtagelse skød mange nye husmandsbrug op i det ganske land især i tiden fra 1920 til 1940. Samtidig måtte store grevskaber, fideikommiser og præstegårde afgive jord og fik indskrænket deres privileger, men dog overgå til selveje. Men hvad var baggrunden for denne lov, hvordan gjorde man og hvad skete der med husmændene efterfølgende.
Denne udvikling beskrives her af agrarøkonom og husmand Henrik Kuske Schou, Tureby på Sjælland.
Da Grundloven kom i 1849 fik bønderne flere rettigheder, og et endeligt opgør med godsejervældet og mere demokrati kom langsomt, men sikkert frem. Bøndernes vilkår blev markant forbedret, og med det blev produktionen også forbedret. Godsejere, grever og baroner som sad i det daværende Højre havde dog stadig stor indflydelse på hele det politiske system, men bønderne begyndte at gøre finde sammen og dannede i 1870 Venstre. Og selvom der fra starten var uenighed om strategien, skulle der gøres op med godsejervældet. Bønderne ville være selvstændige og uafhængige. Man fandt sammen og lagde store planer.
Andelsbevægelsen bliver født
Allerede i 1866 kom den første andels (for)brugsforening i Danmark stiftet af Hans Christian Sonne i Thisted. Og det skulle vise sig også at være banebrydende for landbruget.
Den danske landbrugsproduktion var primært lagt an på stude og korn, hvoraf en stor del gik til eksport. Men i 1860’ene faldt kornpriserne voldsomt som følge billigt korn fra vest, og dampskibe som gjorde det muligt at flytte korn over større afstande. Landbruget kom i krise. Samtidig steg befolkningstallet, og der var brug for flere fødevarer. Produktionen var primært lagt an på egen forarbejdning, men i 1882 kom det første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod i Sydvestjylland. Her fik både godsejer, gårdmand og husmand lige stor indflydelse. Vi fik princippet en mand – en stemme. Senere fulgte flere mejerier, og vi fik andelsslagterier, andelsfoderstofforeninger og flere indkøbsforeninger. Men nu begyndte problemerne at melde sig.
Læs resten
|
|
