mink

Fremtidens pandemier kan komme fra produktionsdyr som mink og svin

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset som Covid19-smittebærere. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det er budskabet i en aktuel artikel publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere. Foto: Mattilsynet, Norge.

Laboratorieforsøg viser, at der er mulighed for, at svin kan være bærere coronasmitten, og at de kan sprede den. Fødevaremyndighederne bør være lige så opmærksomme på dem som på mink

Af Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitetshospital

Udbruddet af COVID-19 i Nordjylland er bemærkelsesværdigt, fordi det det ikke bare inddrager plejehjem og skoler, men også to minkbesætninger. Det er første gang det er set i Danmark, men i international sammenhæng er det ikke nyt. Det samme er set i Holland, og det rejser spørgsmålet, om det nye SARS-CoV-2 virus nu er ved at etablere sig i husdyrbesætninger.

Professor Hans Jørn Kolmos, SDU

Vi ved endnu ikke, om smitten er sket fra mennesker til mink eller fra mink til mennesker – eller begge veje. I Holland er det sandsynliggjort, at mink har smittet mennesker, og det samme kan meget vel være tilfældet i Nordjylland, hvor en hund på en af minkfarmene også er smittet.

Uanset hvad, føjer fundet af SARS-CoV-2 i mink en ny og farlig dimension til pandemien med vidtgående konsekvenser for, hvordan vi skal tackle den fremover.

Fødevareministeren har forstået, at det er alvor. Han har besluttet, at smittede minkbesætninger skal aflives, og at der skal laves en stor landsdækkende stikprøveundersøgelse for at få overblik over, hvor udbredt smitten er i danske minkbesætninger. Han siger at det sker ud fra forsigtighedsprincippet, hvilket i den sammenhæng må betyde, at han er reelt bekymret for, at mink kan smitte mennesker.

Dermed har Fødevareministeren foretaget en kovending i vurderingen af, om smittede besætninger i husdyrproduktionen kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Det er ikke mange uger siden, at ministeren – eller måske snarere hans embedsmænd – skråsikkert meldte ud i Politiken, at ”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”. Nu nager tvivlen.

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det var budskabet i en artikel publiceret i sidste uge i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere.

Læs resten

11.000 mink skal aflives – fatal fejlmelding fra Morgens Jensen om coronasmittede husdyr

Synes du, at fødevareministerens debatindlæg kan ligne noget, der er skrevet på Axelborg af Landbrug & Fødevarer, så er du ikke helt galt afmarcheret. Mogens Jensens nærmeste politiske medarbejder og taleskriver i toppen af ministeriet hedder Søren Andersen, og han blev headhuntet af ministeren i august 2019 fra en stilling som pressechef – hos Landbrug & Fødevarer.

”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”, påstod en skråsikker fødevareminister Mogens Jensen (S) i et debatindlæg i Politiken så sent som 6. maj i år. Påstanden er forkert. Den dementeres af dagens barske nyhed om coronas-smitte på en nordjysk minkfabrik

Der er konstateret coronavirus i mink fra en minkbesætning i Vendsyssel i Nordjylland. Det oplyser beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove, i en pressemeddelelse 17. juni 2020.

Der er tale om en besætning med 1.800 tæver og i alt 11.000 mink, som er ramt og som skal slås ned. Ud fra et forsigtighedsprincip bliver den nordjyske besætning af mink slået ned, oplyser Fødevarestyrelsen.

– Da der i weekenden opstod mistanke om smitte blandt minkene, lagde vi i Fødevarestyrelsen omgående restriktioner ned over minkfarmen, siger Nikolas Kühn Hove og uddyber:

– Dermed har ingen dyr, og kun få medarbejdere, kunnet komme ind og ud af besætningen. Vi er i løbende kontakt med sundhedsmyndighederne om, hvordan medarbejderne på den berørte minkfarm skal forholde sig og om håndteringen af det videre forløb.

Fremtiden tegner dyster for de danske minkfabrikker. Priserne er gået helt i bund, og med coronatruslen i både Holland og Danmark er tiden formentlig kommet til et opgør med det stærkt kritiserede erhverv.

11.000 mink skal aflives

Fødevarestyrelsen har analyseret prøver fra i alt 34 mink fra den nordjyske besætning, og det er første gang, at der er konstateret coronasmitte i en dansk minkbesætning. Tilfældet kommer blot fem uger efter at førdevareminister Mogens Jensen i dagbladet Politiken afviste, at pandemier som corona-smitten skulle kunne udspringe af moderne landbrug.

Ministeren tog fejl, og derfor har regeringen ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at den smittede minkbesætning skal aflives. Der sker for at minimere risikoen for en eventuel smittespredning, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) nu til TV 2:

– Vi vil være helt sikre på, at vi gør, hvad vi overhovedet kan for at få bremset smitten – også blandt mink.

Mogens Jensen forklarer, at de danske myndigheder nu er i gang med at klarlægge, hvordan smitten er opstået på den nordjyske minkfarm. Samtidig skal der laves en teststrategi for at afklare, om andre minkbesætninger i området er smittet, siger fødevareministeren.

Læs resten

400.000 dyr aflives: Corona spreder sig som en steppebrand i minkindustrien

Formanden for Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild og er blandt de minkavlere, der hårdnakket holder fast ved den udskældte produktion. Pressefoto fra L&F

På kort tid har coronavirus spredt sig til 13 hollandske minkfarme, hvor myndighederne nu er gået i gang med at aflive mere end 400.000 dyr. I april blev to ansatte på en minkfabrik konstateret smittet med coronavirus fra deres dyr, men selvom Danmark har verdens største og mest moderne produktion af mink, er der endnu ikke konstateret coronavirus på danske minkfabrikker. De første mink er dog indleveret til test for Covid-19, til trods for at fødevareminister Mogens Jensen har afvist, at pandemier som den aktuelle kan udspringe af moderne husdyrproduktion.

400.000 mink gasses

Hollandske mink blev først inficeret med coronavirus af ansatte på en minkfabrik i april. Regeringen identificerede to tilfælde, hvor mennesker var blevet inficeret af syge dyr i maj, den eneste overførsel fra dyr til menneske, der er kendt siden det globale udbrud begyndte i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian den 6. juni 2020.

Adm. direktør Clair Bass, Humane Society International. Foto: YouTube

Aflivningen af de 400.000 mink involverer arbejdere i beskyttelsesdragter, der bruger gas mod minketæver og deres hvalpe. De mange døde dyr sendes til en destruktionsanstalt, hvorefter fabrikkerne desinficeres.

Borgergrupper mod pelshandel siger, at udbruddet er nok en grund til at lukke alle minkfabrikker.

”Vi opfordrer til, at de 24 lande rundt om i verden, der stadig tillader minkavl, meget hurtigt evaluerer situationen og de kendsgerninger, der kommer ud fra Holland,” sagde Clair Bass, administrerende direktør for Humane Society International, ifølge Guardian.

I november 2012 blev Europaparlamentsmedlem og folketingskandidat Dan Jørgensen kåret til Årets Dyreven for sin indsats for bedre vilkår for produktionsdyrene i Europa. Et år senere sagde han nej til at afskaffe minkavl i Danmark. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ingen politisk vilje til handling

Læs resten

Dansk landbrug er en elendig forretning

Bogen kan bestilles fra saxo.com eller købes i boghandlen.

Denne artikel af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, bygger på bogen “Farvel til dansk landbrug”, der udkom på Gads Forlag 11. november 2019. I bogen er der anført kildehenvisninger til alle væsentlige tal og statistikker. Artiklen har været bragt som kronik i dagbladet Politiken.

Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere.

Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har hals og håndsret over 62 procent af landet.

Den kendsgerning finder jeg værd at fremføre.

Læg dertil, at disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden tilnærmelsesvist at levere en samfundsmæssig gevinst der står mål med privilegierne.

Der tromles fredede naturenge i Værnengene i Vestjylland. Foto: Finn Birkholm-Clausen

I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog erhvervet med fem procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 procent, og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 procent kun lidt for den danske økonomi. Det har vi Nationalbankens ord for.

Det finder jeg ganske provokerende.

Så er der ganske vist de 92 mia. kroner, som danske landbrugsvarer henter hjem på eksporten. Imponerende, ikke? Kun hvis man lukker øjnene for, hvad vi kunne tjene, hvis dansk landbrug var på omgangshøjde med andre nationer.

Læs resten

Hvert 3. MRSA-tilfælde i 2018 var af svine-MRSA-typen


Kontakt til mink er inkluderet som en speciel risikosituation i MRSA-vejledningen fra 2016. I 2018 blev der registreret minkkontakt i 34 tilfælde, hvilket er noget lavere end sidste år (41 tilfælde) men højere end i perioden 2014-2016, hvor der årligt blev fundet henholdsvis 15, 15 og 26 tilfælde. Foto: L&F/Pressefoto

Forekomsten af nysmittede MRSA-patienter er fortsat høj i Danmark

Trods flere MRSA-handlingsplaner og husdyrindustriens angivelige fokus på epidemien lykkedes det ikke at nedbringe antallet af MRSA-tilfælde i 2018. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut (SSI) den 10. juli 2019.

SSI har offentliggjort tal for, hvor mange MRSA-tilfælde der blev fundet i Danmark i 2018. I alt nåede antallet af nye MRSA-tilfælde op på 3.669. Det var højere end i 2017, hvor der blev registreret 3.579 tilfælde. Patienter med svine-MRSA af typen CC398 udgjorde 1.215 eller 34 procent af samtlige smittebærere. Af disse var 256 ramt af en klinisk infektion. I 2018 blev der konstateret otte tilfælde af blodforgiftning (bakteriæmi) med svine-MRSA CC398. To af patienterne døde. I alt er der nu konstateret 10 dødsfald siden 2007.

SSI har valgt kun at registre nysmittede patienter, så alle talopgørelser drejer sig om personer, der er blevet smittede eller har fået infektioner for første gang i 2018. Patienter, der tidligere har været smittede eller ramt af infektioner, tælles ikke med, selvom de atter smittes, hvilket ikke er ualmindeligt indenfor husdyrindustrien. Det betyder også, at der år for år bliver færre ansatte i husdyrindustrien, der kan blive smittede for første gang, og det påvirker naturligt nok de årlige opgørelser. Af ikke-oplyste årsager indsamler SSI ikke dette ”mørketal” for patienter, der tidligere har været smittede.

Læs resten

MRSA findes nu overalt i husdyrindustrien – bortset fra i kalkuner


Hvor det var 63 procent af avlssvinene, der var smittebærere i 2014, er det nu 83 procent. Det betyder en stadig større strøm af MRSA-bakterier ned gennem avlspyramiderne. Foto: Mattilsynet, Norge.

Stikprøvekontrol fra Fødevarestyrelsen finder resistente MRSA-bakterier i 9 ud af 10 konventionelle svinebesætninger. Også heste er nu ramt af smitten.

Der var husdyr-MRSA i 89 procent af de 130 konventionelle svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen undersøgte sidste år. Det fremgår af ’Rapport om Husdyr-MRSA 2018’, som er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen den 4. marts 2019.

Her vises samtlige resultater fra 2018-screeningen. Indsat med rød tekst ses de tidligere screeningsresultater. Kilde: Fødevarestyrelsen.

Dermed er forekomsten af den resistente bakterie hos svin steget markant fra 68 procent i en tilsvarende undersøgelse fra 2014 til 89 procent i 2018.

Også svin på friland og økologiske svin er blevet undersøgt. Her fandt Fødevarestyrelsen husdyr-MRSA i omkring 20 procent af besætningerne, men resultaterne fra de besætningstyper er blandet sammen. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med de rene økobesætninger, hvor bakterien i 2015 blot blev fundet hos 6 procent.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.