Covid-19

Breaking! Corona rammer danske svin

Danish Crown kommer i alligevel ikke gennem corona-krisen uden forhindringer. Det skyldes et omfattende udbrud af corona hos Danish Crowns aftager af søer – selskabets eget joint venture i Tyskland, Westcrown. Det oplyser Danish Crown 18. maj 2020 i en pressemeddelelse. For blot 11 dage siden afviste Danish Crown problemet

Læs hele nyheden her

COVID19: 70 organisationer i fælles opråb til Europa-Kommissionen

“Vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse. Foto: L&F Pressefoto

I et åbent brev til Europa-Kommissionen opfordrer 70 organisationer til at tænke dyrevelfærd ind i kommissionens to kommende strategier for biodiversitet og landbrug set i lyset af udbruddet af coronavirus

 Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse den 14.5. 2020

Det anslås, at omkring 70 procent af alle smitsomme sygdomme blandt mennesker har deres oprindelse hos dyr. Det gælder også for COVID19-pandemien, som i øjeblikket hærger verden over og har skubbet verdenssamfundet ud i en undtagelsestilstand. Virusset, der forårsager COVID19, menes at kunne spores tilbage til flagermus, men er muligvis hoppet til andre arter, før den for nylig smittede det første menneske i Wuhan, Kina. Men udbruddet kunne lige så vel være opstået her i EU.

Britta Riis, Direktør

”Coronakrisen har lært os som samfund, at vores tætte omgang med og udnyttelse af dyr ikke er uden konsekvenser. Det gælder især vilde, eksotiske dyr, men vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse og står i spidsen for Eurogroup for Animals, en international sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer.

Disse organisationer har nu i et åbent brev lavet et fælles opråb til Europa-Kommissionen, som inden udgangen af maj ventes at præsentere EU’s kommende strategier for henholdsvis biodiversitet og landbrug.


Læs også om den succesrige kampagne mod husdyrfabrikker.

”I EU-systemet er der lige nu en helt unik mulighed for at mindske risikoen for fremtidige, omfattende sygdomsudbrud og samtidig gøre en forskel for dyrene. Det er afgørende, at man får sat en stopper for den problematiske handel med vilde og eksotiske dyr, som lige nu stort set har frit spil i EU. Og landbruget med dets store fokus på kødproduktion skal gentænkes fuldstændigt, så der kommer mere fokus på plantebaseret kost og ekstensivt dyrehold. Det vil gavne både natur, landbrugsdyr, klima, miljø og folkesundheden,” siger Britta Riis.

FAKTABOKS

Læs resten

Danmark – du må vågne op: svine- og kyllinge fabrikker er rugekasser for fremtidens pandemier

Vi kender endnu ikke den fulde historie om fremkomsten af ​​Covid-19, denne bestemte stamme af coronavirus, der nu truer os. Men efter de nylige pandemivirus-trusler fra influenzavirus som H1N1 (svineinfluenza) eller H5N1 (fugleinfluenza) er der ingen tvivl: Disse virus udviklede sig fra høns og fra svinefabrikker. Genetiske analyser har vist, at de afgørende komponenter i H1N1 opstod fra en virus, der cirkulerer i nordamerikanske svin, selvom det var de kommercielle fjerkræfabrikker, der ser ud til at have været ”Silicon Valley” for udviklingen af denne virus.

Covid-19s oprindelse er endnu ikke fuldt ud kortlagt, men sammenhængen mellem dyrs og menneskers sundhed kan ikke være tydeligere

Af Jonathan Safran Foer og Aaron S. Gross, debatindlæg 20. april 2020 i den britiske avis The Guardian

Jonathan Safran Foer er en 43-årig amerikansk forfatter, der er bedst kendt for sine romaner “Alt bliver oplyst” og “Ekstremt højt og utrolig tæt på”. I 2010 udkom “Om at spise dyr” på dansk. Foto: Wikipedia

Det kan føles forkert eller simpelthen umuligt at fokusere på andet end at komme igennem denne den mest udfordrende situation med COVID-19. Det er rimeligt at hævde, at foredrag og debat ikke reducerer vores øjeblikkelige lidelser, og derfor bør vi vente med dem, indtil vi er igennem dette. Men sårbarheden, der gør den aktuelle situation så smertefuld, er netop grunden til, at nogle diskussioner ikke bør vente.

Forestil dig, at mens dit land praktiserer social afstand (to meter til nærmeste medskabning), reagerede dit naboland på Covid-19 ved at samle borgerne sammen i kæmpehaller med titusinder af individer. Forestil dig, at de desuden indledte genetiske og farmaceutiske tiltag, der hjalp deres borgere til at opretholde produktiviteten under disse ugunstige forhold, selvom det ville have den uheldige bivirkning at ødelægge deres immunsystem. Og for at fuldende denne dystopiske vision, forestil dig, at dine naboer i nabolandet samtidig reducerede antallet af læger med en faktor 10. Sådanne beslutninger ville radikalt øge dødsraterne ikke kun inden for deres eget land, men også i dit. Sygdomskim respekterer ikke de nationale grænser. De er hverken spanske eller kinesiske eller svenske. De er globale.

Aaron S. Gross er religionshistoriker ved University of San Diego. Foto: USD

Sygdomskim som virus respekterer heller ikke artsgrænser. Influenza og coronavirus bevæger sig frit mellem mennesker og dyr, ligesom de bevæger sig frit mellem nationer. Når det kommer til pandemier, er der ikke noget, der hedder dyresundhed og menneskers sundhed – ikke noget der kan kaldes koreansk sundhed og fransk sundhed. Social afstand fungerer kun, når alle praktiserer det, og ”alle” inkluderer også husdyr.

De kødprodukter, som vi spiser i dag, stammer i overvældende grad fra genetisk ensartede, immunkompromitterede og regelmæssigt medicinerede husdyr, som i titusindvis opdrættes i lukkede fabrikker eller stablede bure – uanset hvordan kødet er mærket. Vi ved dette, og de fleste af os foretrækker stærkt, at det var anderledes. Men vi foretrækker en masse ting i verden, der ikke er tilfældet, og for de fleste af os står fremtiden for husdyravl lavt på vores liste over prioriteter, især nu. Det er forståeligt at være mest optaget af sig selv. Problemet er bare, at vi ikke gør et godt stykke arbejde ved at være egoistiske.

Læs resten

Så mange COVID-19 smittede er påvist på slagterier i USA – hvor mange i Danmark?

Kød- og fjerkræforarbejdningsindustrien er et vigtigt element i Amerikas fødevareinfrastruktur, og præsident Trump underskrev for nylig en præsidentiel ordre om at holde dem i drift gennem COVID-19-krisen. På trods af risikoen for de 500.000 beskæftigede i branchen giver det landbrugsministeren beføjelser til at påberåbe sig forsvarsproduktions-loven for at holde slagterier og fødevarevirksomheder i gang.

Det skriver Niall McCarthy, 4. maj 2020, for statista.com

Branchen er især sårbar over for infektiøse luftvejssygdomme som COVID-19, da hovedparten af ​​arbejdet udføres i små rum med mange mennesker, og der er kommet nye rapporter om alvorlige udbrud i kødforarbejdningsanlæg i de sidste par uger. En ny CDC-rapport fortæller, at COVID-19 blev påvist på 115 kødforarbejdningsanlæg i 19 amerikanske stater mellem 20. og 27. april 2020.

130.000 mennesker arbejder i de berørte virksomheder, og 4.913 af dem (3 procent) testede positivt for coronavirus i ovennævnte periode. Desværre er 20 af dem døde. Pennsylvania har det højeste antal virksomheder med bekræftede covid19-smittede (22),  med Georgia på andenpladsen (14) og Nebraska (12) som nummer tre.

Læs resten

Den globale ødelæggelse af miljø og natur skaber zoonoser og sygdomme som COVID-19

Denne aktuelle video har intet med den amerikanske undersøgelse at gøre bortset fra emnet, men den forklarer ganske tydeligt den sprængfarlige forbindelse mellem husdyr og mennesker, når det kommer til farlige virusudbrud. Klik her for at se den.

I takt med at COVID-19 har spredt sig over hele kloden, vokser interessen for at få svar på et påtrængende spørgsmål: Kan disse infektionssygdomme være forbundet med miljøændringer? Ja, lyder svaret i en aktuel undersøgelse fra University of California, USA

Udnyttelsen af vilde dyr gennem jagt, handel, ødelæggelse af naturtyper og urbanisering skaber den tætte kontakt mellem dyreliv og mennesker, hvilket øger risikoen for virusudbrud. Mange af disse former for udnyttelse medfører også nedgang for dyrelivet og risiko for direkte udryddelse. Det viser en undersøgelse, der blev offentliggjort 8. april 2020 i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society.

Undersøgelsen leverer nye muligheder for at vurdere risikoen for overførsel af virus mellem forskellige dyrearter og fremhæver, hvordan de processer, der forårsager populationsnedgang blandt vilde dyr, også øger risikoen for overførsel af dyrevirus til mennesker.

Christine Kreuder Johnson, projektleder for USAID PREDICT

“Udslip af virus fra vilde dyr er et direkte resultat af vores handlinger, der involverer det samme dyreliv og deres levesteder,” sagde hovedforfatter Christine Kreuder Johnson, projektleder for USAID PREDICT og direktør for EpiCenter for sygdomsdynamik ved One Health Institute, et program for UC Davis School of Veterinary Medicine. ”Konsekvensen er, at de deler deres virus med os. Disse overførsler truer samtidig arternes egen overlevelse og øger risikoen for nye udbrud. Denne uheldige konvergens af mange faktorer medfører netop den slags alvorlige situationer, vi befinder os i nu.”

Her er nogle uddrag fra den videnskabelige artikel:

Nye smitsomme sygdomme hos mennesker er ofte forårsaget af patogener (=sygdomskim), der stammer fra dyr, og den slags zoonotiske sygdomsudbrud udgør en stor udfordring for den globale sundhed. For at undersøge, hvad der fremkalder virusudslip, vurderede forskerne antallet af virus, som pattedyrarter har delt og deler med mennesker.

Man opdagede, at antallet af zoonotiske virus, der blev påvist i pattedyrarter, hænger positivt sammen med arternes globale udbredelse, hvilket antyder, at risikoen for virusoverførsel har været størst fra dyrearter, der er vokset i antal og endda har udvidet deres udbredelse ved at tilpasse sig menneskedominerede landskaber. Domesticerede arter, primater og flagermus blev identificeret med flere zoonotiske vira end andre arter.

Læs resten

Mogens Jensen er i fuld gang med at finansiere den næste pandemis opståen

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat med nye millioner af kroner til flere svinestalde. Foto: Regeringen

Det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi

I disse dage har de fleste af os nok at gøre med at komme helskindet igennem covid-19-krisen, så hvem har overskud til at tænke på tiden efter krisen? Well, det burde vi forvente, at de folkevalgte politikere har. Men i stedet er de i fuld gang med at finansiere den næste pandemi. ​

Det gælder i hvert fald fødevareminister Mogens Jensen (S).

Politikere vælger vi bl.a. til at udvise den rettidige omhu, der f.eks. kan forebygge nye pandemier. Så netop nu, hvor covid-19-krisen er ved at klinge af, burde vi med stor styrke kunne forvente, at de debatterer, fokuserer og forebygger de næste pandemier. Men gør de det?

“Hvad nu, hvis den næste virus ikke skåner børn? Dødsraten for børn smittet med H5N1 – også kaldet fugleinfluenza – var på 50 procent”

Siden 2003 har verden fået sars, mers og nu covid-19, men det er kun optakten. Fremtidens globale viruspandemier kan komme fra Danmark. Det skyldes vores ekstremt store husdyrindustri. Videnskabeligt er sammenhængen mellem fabrikslandbrug og risikoen for pandemier for længst dokumenteret.

Den helt aktuelle påvisning af covid-19 i hollandske mink er det første alvorlige eksempel i et EU-land, men der vil komme flere. Så det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi, netop fordi vi er det land i verden, hvor der er flest produktionsdyr i forhold til antallet af indbyggere. Og netop den ratio mellem dyr og mennesker er afgørende. ​

Godt spørgsmål – men vil politikerne lære noget, mens tid er? Reklamemateriale fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer.

I Danmark huser landbrugets husdyrfabrikker en stående svinebestand på 12,6 mio. dyr, og danske landmænd producerer årligt 120 mio. slagtekyllinger. Når den næste pandemi rammer, vil de 5,8 mio. danskere være ilde stedt, hvis arnestedet er en dansk husdyrfabrik. Med 217 inficerede svin for hver 100 danskere har du næppe en chance. ​

Læs resten

Kan svin smitte dig og din familie med Covid-19?

For den ekstremt store svineindustri i Danmark vil det få katastrofale økonomiske følger, hvis det viser sig, at svin kan smittes med Covid-19. For store dele af den danske befolkning vil et sådan scenario udgøre en livstruende situation. Foto: Dyrenes Beskyttelse/Presse

Overalt i svineindustrien i EU holder aktionærerne vejret i disse uger. De venter ængsteligt på forskningsresultaterne fra det tyske forbundslaboratorium: Kan de 148 mio. EU-svin udgøre en smittefarlig Covid-19 trussel mod de 512,4 millioner EU-borgere (2018)?

Det er den tyske forbundsregerings forskningsinstitut Friedrich-Löffler-Institut (FLI), der undersøger husdyrs og kæledyrs følsomhed over for SARS-CoV-2 i en række tests. Man forventer de første resultater i slutningen af april. Først da kan den mulige risiko for mennesker og husdyr vurderes.

Sars-CoV-2-virus er et medlem af coronavirus-familien, der forårsager luftvejssygdommen Covid-19.

Ifølge FLI er der foreløbig ikke noget bevis på, at husdyr kan få SARS-CoV-2-korona-virus, eller at svin kan overføre og sprede denne virus til mennesker. Da Danmark er det land i EU, der har det suverænt største antal svin i forhold til indbyggertallet, knytter der sig en betydelig ængstelse til risikoen for smitte gennem husdyr.

Svinenes top-10 i EU (svin pr. 100 indbyggere) Kilde: Eurostat

1. Danmark (220)

2. Holland (71)

3. Belgien (57)

4. Estland (55)

5. Cypern (42)

6. Tyskland (35)

7. Østrig (34)

8. Grækenland (32)

9. Malta (30)

10. Polen (29)

Husdyr kan ikke smitte – foreløbigt…

Læs resten

Kina forbyder handel med vilde dyr, men loven har smuthuller

Se video om årsagerne til den globale pandemi. Denne video er produceret af Direct Action Everywhere, der er en amerikansk organisation for dyrerettigheder.

Coronavirus-epidemien har tvunget Kina til at forbyde handel med vilde dyr permanent som mad, men ikke til medicinsk brug

Kina annoncerede i sidste uge af februar et permanent forbud mod handel og forbrug af vilde dyr, og internationale naturbeskyttelsesorganisationer hilser loven som et stort fremskridt, men med besværlige smuthuller for handel med vilde dyr til medicinsk brug.

Det skriver The New York Times den 27. februar 2020.

Et dyremarked i Wuhan kan have været stedet, hvor udbruddet af Covid-19 begyndte, og især skældyr – pangoliner – er blevet udpeget som en mulig vært for virussen, før den sprang til mennesker.

Skærmbillede fra videoen.

Kina havde allerede forbudt markederne med handel med vilde dyr. Det nye forbud fra et stående udvalg under den 13. nationale folkekongres går videre. Forbuddet handler om “et omfattende tiltag for at forbyde ulovlig handel med vilde dyr, fjerne de dårlige vaner med at spise vilde dyr og beskytte folks sundhed og sikkerhed”. Derfor forbydes handel og spisning af ikke-akvatiske vilde dyr.

Læs resten

Corona-virusforsker: “Vi har brug for smarte strategier”

Björn Olsen er professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet og en af Sveriges førende eksperter på infektionssygdomme og pandemier. Pressefoto: Mikael Wallerstedt

Den nye coronavirus Covid19 vil ramme ældre og syge hårdt i lang tid, måske i op til et år. Mere forskning er nødvendig – både for at forhindre, at flere vira påvirker os, og for at reducere virkningerne af den igangværende spredning af infektion. Det siger Björn Olsen, professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet, i en pressemeddelelse den 9. marts 2020.

Björn Olsen er en af ​​Sveriges førende eksperter inden for infektionssygdomme og pandemier. Han har været meget efterspurgt af medierne for nylig og har fulgt udviklingen tæt, både som forsker og som læge på infektionsklinikken på universitetets hospital.

– Hvad der var meget interessant fra starten, men ikke drøftes så meget nu, er hvorfor vi mennesker overhovedet kan få denne virus? Det handler om menneskelig ekspansion. Vi mennesker er blevet for mange og tager for meget plads, vi udnytter dyr og naturen. Derefter får vi ikke kun kød og mælk, men også mærkelige vira. Dette burde få mere opmærksomhed, siger Björn Olsen.

Blandt forskere kaldes det One Health, en tværfaglig måde at se på helbred på. Fordi mange infektiøse stoffer cirkulerer mellem dyr og mennesker i naturen, arbejder læger, dyrlæger og økologer sammen for at forstå, hvordan forskellige infektionsmidler spreder sig, og hvordan nye infektioner opstår.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.