Gylle udleder langt mere metan end man hidtil har påstået
Nye beregninger fra Aarhus Universitet opjusterer udledningen af metan fra husdyrgødning med 16 procent. Det øger landbrugssektorens samlede udledninger med 2,7 procent i forhold til de hidtil gældende tal.
LANDBRUG – Gylle fra dansk kvæg og svin udleder langt mere metan, end forskerne hidtil har rapporteret til FN. Det viser nye beregninger fra Aarhus Universitet.
Det skriver redaktør Gustav Bech den 21. april 2020 på nyhedssiden jordbrug.dk.Beregninger betyder, at estimatet for den samlede udledning af metan fra kvæggylle skal opjusteres med det, der svarer til 293 kt CO2 (2017). Dvs. 16 procent højere metanudledning fra husdyrgødning.
“Det betyder, at landbrugssektorens samlede udledninger er 2,7 højere end hidtil beregnet,” oplyser Jørgen E. Olesen, professor og leder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Metan er en særdeles potent drivhusgas, hvor ét ton metan svarer til 25 ton CO2. Derfor indgår metan som en vigtig del af det nationale klimaregnskab, og det skal nu justeres.
Siden 2016 har forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet arbejdet med en ny forbedret regnemodel for metan fra gylle. På trods af fortsat usikkerhed om estimaterne giver de nye beregninger et bedre billede end IPCC’s standardmetode af, hvor meget metan der udledes fra dansk gyllehåndtering.
Læs restenHvor sundhedsfarlig er gyllestanken for naboerne?
Det er en tragisk kendsgerning, at dampene fra gylle kan være livsfarlige. Hvert år sker der alvorlige ulykker, hyppigt med dødsfald, når ansatte i landbruget uforvarende kommer til at indånde gyllegas. Derimod er det først nu, at miljømyndighederne tager initiativ til at undersøge, hvilke sundhedsskadelige påvirkninger der strømmer ud fra de store husdyrfabrikker og rammer naboerne.
Efter henvendelser fra et folketingsmedlem på baggrund af dokumentaren ”Nabo til en svinefarm” fra miljøorganisationen Greenpeace besluttede Miljøminister Lea Wermelin allerede i oktober 2019, at Danmark bør undersøge sundhedsrisikoen ved at bo tæt på husdyrfabrikker. Den direkte anledning var en hollandsk undersøgelse, som påviste sammenhæng mellem store svinefabrikker og forhøjet sundhedsrisiko hos de omkringboende naboer. Den hollandske regering har på den baggrund besluttet at lukke en række uheldigt placerede svinefabrikker permanent af hensyn til naboernes sundhed.
I et svar til folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) skrev Lea Wermelin den 16. oktober 2019:
”Jeg er optaget af, at almindelige danskere har en sund og sikker hverdag, uanset om de bor i byen eller på landet. Derfor tager vi den hollandske rapport meget alvorligt. Der er behov for at få undersøgt, om rapporten giver anledning til, at vi i Danmark bør revurdere sundhedsrisikoen ved at bo tæt på husdyrbrug.”
Sundhedsstyrelsen anbefaler større undersøgelse
Læs restenDen store stinker: Europas nedlukning afslører en overraskende kilde til luftforureningen
Faldet i trafikforurening i byerne over hele Europa gør borgerne mere følsomme over for en anden kilde til luftforurening, der alt for ofte ignoreres: udslip fra landbrug. Denne lugtkilde i landskabet er ikke nær så romantisk, som nogle måske tror
Det skriver Roberta Arbinolo den 2. april 2020 for META, der er nyhedskanalen for Det Europæiske Miljøbureau [EEB European Environmental Bureau].
Vi bringer et større uddrag af artiklen her:
Mens regeringer overalt i Europa træffer foranstaltninger til at bremse spredningen af COVID-19-pandemien, som får vejtrafikken til at falde, oplever folk, der bor i større byer, en friskere luft. Imidlertid udsætter fraværet af diesel- og benzindampe også mange byboere for udslip, som man ikke er vant til at lugte: udslip, der kommer fra markerne.
Det skete sidste weekend i Bruxelles, hvor mange indbyggere rapporterede om en stærk lugt af gylle.
”Man skulle tro, vi levede på en bondegård,” fortalte en borger til det belgiske medieprogram RTL Info. Og selvom det fik nogle borgere til at føle sig nostalgiske ved mindet om et mere romantisk liv på landet, klagede andre beboere over stankens bivirkninger: ”Da jeg åbnede mit vindue, begyndte mine øjne at svie,” sagde en beboer i Molenbeek, en bydel i den nordvestlige del af Bruxelles. ”Jeg fik også en frygtelig hovedpine.”
Gyllemarker truer
Gyllehåndtering og -opbevaring udgør en betydelig kilde til udslip af ammoniak, en stærkt forurenende luftart, der truer vores økosystemer og forårsager irritation ved indånding. Når vinden bærer ind over byen, reagerer ammoniak med emissioner af nitrogenoxider (NOx) fra dieselbiler og svovl (SO2) fra kraftværker. Resultatet er mikroskopiske partikler af forurening – mindre end 2,5 mikrometer i diameter – kendt som PM2.5.
Dette er en af de farligste former for luftforurening: PM2.5-partikler kan trænge dybt ned i det menneskelige åndedrætsorgan og fremprovokere lunge- og hjerte-kar sygdomme, hjerteanfald og kræft, påvirke det centrale nervesystem og påvirke forplantningsorganerne.
Læs restenSvineindustriens gylle slår ihjel
Landbruget er en farlig arbejdsplads, og særligt arbejdet med gylle kræver omtanke og forsigtighed, da giftgassen svovlbrinte – bedre kendt som gyllegas – let kan frigives og i værste fald være dødelig. I 2018 omkom en landmand i en gylletank, og i 2019 mistede en anden landmand førligheden efter en gylleforgiftning.
Det skriver Topdanmark i en pressemeddelelse den 3. marts 2020.
Fra marts sætter landmænd i hele landet for alvor gang i arbejdet med at udbringe flydende husdyrgødning på markerne, og så er det afgørende at være opmærksom på de risici, der er forbundet med arbejde i nærheden af gyllen. Den flydende husdyrgødnings høje koncentration af svovlbrinte kan nemlig betyde, at blot to indåndinger fører til bevidstløshed og lammet åndedræt.
”Vi kan desværre observere en stigning i antal ulykker ved arbejdet med gylle. Problemerne opstår i høj grad, når man forstyrrer stillestående gylle ved fx at røre, skovle eller pumpe. Der ligger nemlig typisk et flydelag ovenpå gyllen, og når det bliver brudt, så frigives gassen,” siger landbrugschef i Topdanmark, Preben Rasmussen og fortæller, at gassen kan lamme lugtesansen, og at man derfor ikke kan benytte næsen som alarm på de sundhedsskadelige situationer.
Læs restenSvineindustriens antibiotika skader markens grøde
Selv små koncentrationer af veterinære antibiotika påvirker afgrøderne på marken og planterne i den nærliggende natur
Som nogle af de første har en gruppe tyske forskere dokumenteret, at selv relativt små koncentrationer af veterinære antibiotika, som typisk findes i jorden i landbrugslandet, kan forsinke spiringen og hæmme udviklingen af bestemte egenskaber hos forskellige plantearter, med virkninger der afhænger af art, egenskaber, antibiotika og koncentrationerne.
Disse resultater fremgår af en omfattende undersøgelse fra det tyske Carl von Ossietzky Universität i Oldenburg, som blev publiceret i marts 2017 af lektor Vanessa Minden som hovedforfatter.
Undersøgelsen
Antibiotika fra husdyrindustrien udbringes på landbrugsområder via græssende husdyr og gylle. Mulige effekter på menneskers sundhed gennem forbrug af afgrødeplanter, der har været eksponeret til antibiotika, er blevet intensivt undersøgt. Derimod mangler der stadig informationer om virkningen af antibiotika på planterne selv, især på de arter, der ikke er afgrødeplanter, selvom dokumentationen tyder på skadelige virkninger af antibiotika generelt på planternes vækst og ydeevne.
I den tyske undersøgelse fra Carl von Ossietzky Universität evaluerede forskerne virkningerne af de tre vigtigste antibiotika: penicillin, sulfadiazin og tetracyclin. Der blev set på spiringsevne og post-spirende egenskaber hos fire plantearter under ontogenesen (den enkelte plantes udvikling) og for den fuldt udviklede plante.
De antibiotiske koncentrationer blev valgt til at afspejle vivosituationer, dvs. koncentrationer svarende til de påviste i dyrkningsjorden. Plantearterne omfattede to urter og to græsser, og de repræsenterede to afgrøder og to ikke-afgrøder, der ofte vokser nær dyrkede marker. Spiringstest blev udført i klimakamre, og virkninger på de resterende plantegenskaber blev undersøgt i drivhuseksperimenter.
De fire plantearter var afgrøderne raps (Brassica napus) og hvede (Triticum aestivum) og ikke-afgrøderne hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) og vindaks (Apera spica-venti) arter. Begge afgrødearter hører til de mest dyrkede planter verden over, hvor de udsættes med stor sandsynlighed for antibiotika på grund af gødskning af afgrøder med gylle eller anden husdyrgødning fra den konventionelle husdyrindustri. Ikke-afgrødearterne vokser ofte langs de fleste dyrkede marker i Tyskland, hvor de hyppigt men utilsigtet udsættes for antibiotisk forurening fra gødskningen af marker.
Der blev tildelt koncentrationer af antibiotika, som svarer til sædvanlig gødskning af græsarealer og til drivhusplanter, hvorefter der måltes spiringshastigheder og plantefunktionelle egenskaber under opvæksten og hos de fuldt udviklede planteindivider.
Forsinket spiring og mindre biomasse
Læs restenNu skal vi altså til bunds i svineriet
Med tilladelse fra redaktionen bringes her en leder fra Effektivt Landbrug den 23. september 2019.
DANSKE LANDMÆND HAR i flere år råbt op om de kommunale rensningsanlægs miljøsvineri ved de såkaldte overløb. Hidtil uden effekt. 13 gange dagligt løber et rensningsanlæg derfor fortsat over og sender forurenet vand direkte ud i vandmiljøet et sted i Danmark. Det bliver til 5.000 overløb om året.
Ikke én journalist fra Politiken, TV2 eller DR, ikke én miljø-politiker, ikke én naturfredningspræsident løfter en finger, som fører til ændringer. Det fortsætter uhindret, og det er intet mindre end skandaløst.
MEN KÆRE VENNER, nu er det på tide, vi kommer til bunds i svineriet. Vi vil derfor gerne høre fra dig og dine kolleger, hvis I har oplevelser af svineriet på jeres ejendom, hvis I har billeddokumentation, og I vil stå frem. 99,5 procent af vandløbene har ukendt miljøstatus, og vi ved derfor intet om, hvor meget kviksølv, bly, medicin og cadmium, der flyder fra landets rensningsanlæg og ud i de vandløb, som danske landmænd yder en kæmpe indsats for at beskytte, mens kommunerne lukker lort ud.
I DAGENS AVIS erkender kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Peter Østergaard, at man er klar over, der er et problem. Og han tilføjer, at man vil gennemføre en mere dækkende vurdering af flere af vandområdernes kemiske tilstand i 3. vandplanperiode.
KONTORCHEFEN ER SIKKERT undskyldt. For hvad skal den stakkels mand svare? Men tænk sig en gang gylle. Mere dækkende er jo, at man har ukendt miljøstatus på 99,4 procent i stedet for 99,5. Og flere vandområder end de 23 ud af 7.000, man kender i dag, vil sige 24 ud af 7.000. Det er miljø-elastik i metermål.
Læs restenKritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring
Iltsvind og algevækst præger stadig mange farvande på grund af forureningen fra landbruget. Foto: Syddansk Universitet.
I månedsvis hemmeligholdt myndigheder og Aarhus Universitet den opgørelse over stigende udledning af kvælstof til vandmiljøet, som viser, at regeringens Landbrugspakke ikke virker. Miljøministeriet gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde den opgørelse over landbrugets udledning af kvælstof, som endelig blev udsendt til offentligheden 15. januar 2019.
Det skriver journalist Magnus Bredsdorff på ingeniøren.dk den 19. jan 2019.
Magnus Bredsdorff, ingeniøren.dk
Opgørelsen, som er en del af et udkast til en rapport fra Aarhus Universitet, viser, at vandmiljøet i 2017 blev tilført 60.000 ton kvælstof, når der er korrigeret for udsving i vejret. Det er en lille stigning i forhold til 2016, men vigtigere er, at det er stik imod regeringens tre år gamle Landbrugspakke. Den forudsætter et jævnt fald over årene og en udledning på 54.000 ton i 2016.
Ingeniøren har siden oktober sidste år arbejdet på at få udleveret opgørelsen, som ifølge vores oplysninger har været færdig i udkast siden november. Men vi fik den først i hånden på minuttet samtidig med, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsendte en pressemeddelelse, hvoraf kun de 60.000 ton fremgår.
I meddelelsen lover ministeren både genberegning af Landbrugspakkens forudsætninger og stramninger, som skal få udledningen af kvælstof fra markerne til at falde. Hvilke har han endnu ikke fortalt. (…)
Fagbladet Ingeniøren har fulgt udviklingen i vandmiljøet ganske tæt siden vedtagelsen af den omdiskuterede støttepakke til landbruget i 2016. Her er en video fra sommeren 2018, hvor udviklingen gennem de seneste årtier forklares.
Kommunen og den kollapsede gylletank
Hovedpersonen i sagen om den kollapsede gylletank i Brønderslev Kommune hedder Karsten Frederiksen og er formand for Teknik- og Miljøudvalget Han er valgt for de konservative og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1998. Den 66-årige direktør er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet H.R.T. Erhverv og medejer af Brønderslev IT-hus A/S. Han er uddannet kok.
Da den gamle gyllebeholder på Holtevej 100 i Brønderslev Kommune pludselig brød sammen, og 480.000 liter gylle væltede ud og dræbte livet i naboens naturfredede sø, var det en ulykke, der havde været undervejs i flere år. Nu indtraf den så lørdag 30. juli 2016.
Trods gentagne påmindelser fra Brønderslev Kommune havde ejeren af gyllebeholderen forsømt sit lovpligtige eftersyn i flere år. Derfor var tæringen af de stålwirer, der skulle holde sammen på beholderen, aldrig blevet opdaget. Beholderen var ikke blevet tjekket siden 1998, selvom loven siger, at der skal foretages eftersyn mindst hvert 10. år.
Det var derfor helt efter bogen, at Plan- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune meldte ejeren til politiet.
Her er et uddrag af situationsbeskrivelsen fra Nordjyllands Beredskab, der ankom til åstedet samme eftermiddag: “Gyllebeholder kollapset. Kabler var sprængt og ca. halvdelen af elementerne var knækket ved jordoverfladen. Den del af indholdet, som lå over terræn, var strømmet ud på gårdsplads og ned over en nærliggende mark. For enden af marken ca. 280 m fra gyllebeholderne samlede gyllen sig, og der løb en del gylle over en grusvej (Porsevej) og ned i en sø på naboejendommen.
Dog gik der seks uger med overvejelser for og imod, før udvalget besluttede at henvende sig til Nordjyllands Politi. Det skete mandag 12. september 2016. Til gengæld var der ingen vaklen. Politianmeldelsen blev indgivet af et enigt udvalg. Læs resten
Selvfølgelig skal landbruget kæmpe imod pesticidafgiften
“DET ER SIMPELTHEN en illusion og et vælgerbedrag at løbe rundt med en fortælling om, at fødevareproduktion i en moderne verden kan klares uden brug af kemi og gødning. Og disse basale værktøjer skal erhvervet og dets udøvere naturligvis kæmpe for at have til rådighed.”
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug.
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen har denne ledende artikel i fagbladet Effektivt Landbrug den 1. december 2018. Vi bringer den med tilladelse fra skribenten.
Fødevareministeren mener, at landbruget ikke skal kæmpe for at få pesticidafgiften fjernet. Men det er helt forkert. Naturligvis skal landbrugserhvervet kæmpe for erhvervets ret til at producere med de godkendte midler og nødvendige næringsstoffer, der findes.
DET VAR EN spændende debat, der udspillede sig i denne uge i Aabybro. Her stillede Landbrug & Fødevarers travle formand Martin Merrild op. Og det samme gjorde Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. At de sådan møder op og bruger en aften sammen med 100 landmænd er rosværdigt. Læs resten
NærMILJØET kalder til Infomøde om livet og lugten på landet
”Kære venner og kære lokalsamfund. Vi oplever et stigende pres på vores nærmiljø og vil gerne invitere til infodag, hvor vi, der er bekymrede for kvaliteten af vores luft, vores vand, vores ejendomspriser og vores helbred kan møde hinanden og lære mere om det hele af nogle dygtige, vidende mennesker fra Miljøforeningen på Tuse Næs.”
Arendse Plesner.
Sådan skriver initiativtagerne Arendse Plesner og Svend Aage Larsen, der står bag infomødet, søndag den 18. november 2018 kl. 15.00-17.30 i Kulturhus Gimle, Gl. Stationsvej 12, 4591 Føllenslev på Vestsjælland.
Her er oplægget til mødet:
Er det sundt at bo på landet? Hvordan påvirker det stigende pres fra svineavlerne vores ejendomspriser?
Husejer i Føllenslev: ”Jeg har boet her siden 1996, og siden da er det bare gået ned ad bakke. Man kan næsten aldrig mærke den friske luft fra havet mere.”
Stanken fra de enorme mængder af gylle, der opbevares ved svineindustriens fabrikker, piner og plager naboerne ude på landet. Ofte må hele familier vælge at leve året rundt med hermetisk lukkede vinduer – eller flytte ind til nærmeste by for at undslippe stanken.
|
|
