NærMILJØET kalder til Infomøde om livet og lugten på landet
”Kære venner og kære lokalsamfund. Vi oplever et stigende pres på vores nærmiljø og vil gerne invitere til infodag, hvor vi, der er bekymrede for kvaliteten af vores luft, vores vand, vores ejendomspriser og vores helbred kan møde hinanden og lære mere om det hele af nogle dygtige, vidende mennesker fra Miljøforeningen på Tuse Næs.”
Arendse Plesner.
Sådan skriver initiativtagerne Arendse Plesner og Svend Aage Larsen, der står bag infomødet, søndag den 18. november 2018 kl. 15.00-17.30 i Kulturhus Gimle, Gl. Stationsvej 12, 4591 Føllenslev på Vestsjælland.
Her er oplægget til mødet:
Er det sundt at bo på landet? Hvordan påvirker det stigende pres fra svineavlerne vores ejendomspriser?
Husejer i Føllenslev: ”Jeg har boet her siden 1996, og siden da er det bare gået ned ad bakke. Man kan næsten aldrig mærke den friske luft fra havet mere.”
Stanken fra de enorme mængder af gylle, der opbevares ved svineindustriens fabrikker, piner og plager naboerne ude på landet. Ofte må hele familier vælge at leve året rundt med hermetisk lukkede vinduer – eller flytte ind til nærmeste by for at undslippe stanken.
Sund fornuft bag DN’s støtte til biogas
Gylle.dk bragte den 9. juli indlægget “Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?” af Ole Kjærulff Davidsen. Vi bringer her foreningens svar, der er skrevet af af Thyge Nygaard, agronom, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Bestyrelsesmedlem i foreningen Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen (OKD) spørger retorisk, hvad der ligger bag Danmarks Naturfredningsforenings støtte til biogas og bringer derefter nogle vilde konspirationer til torvs.
Så lad os slå fast: DN kæmper for, at naturen skal have plads overalt i det danske land, også på landbrugsarealerne. Og det betyder, at vi kæmper ligeså hårdt for at få en kraftig reduktion af den intensive svineproduktion. Og ikke mindst kæmper vi for at få omlagt produktionen til økologi.
Begge dele fremgår klart og tydeligt af DN’s landbrugspolitik fra 2009, og der er ikke sket en paladsrevolution over natten. Læs resten
Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?
Ole Kjærulff Davidsen skriver 7. juli 2018:
Det er ikke sært, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er begejstret over, at det netop indgåede energiforlig indebærer støtte på over 4 mia. kr. til såkaldt biogas. Dette enorme beløb skal nemlig i realiteten overvejende anvendes som støtte til den industrielle produktion af svinekød samt til gas-branchen.
Besynderligt er det derimod, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, er gået sammen med ham i en lovprisning af gasplanerne, under overskriften ”Biogas er det nye grøn” (Pol. 30. juni 2018).
”Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas – til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling,” skriver de to, idet de henviser til anbefalinger fra Det nationale Bioøkonomipanel om at omlægge betydelige dele af det danske landbrugsareal til marker med græs, hvorfra der skal udvindes protein til svine- og kyllingefoder.
Men ifølge selv samme panels nylig udgivne publikation Proteiner for fremtiden ” er det teknologiske stade ”…endnu ikke (er) tilstrækkelig højt til at sikre, at der sker en effektiv fraktionering af biomassen i f.eks. en proteindel og en fiberdel…” (s. 32)! Læs resten
Svineindustrier bør omfattes af samme lovgivning som al anden industri i Danmark
Er dette en bondegård eller en fabrik?
På vegne af Jungshoved Miljøgruppe skriver Ilse Hein den 28. maj 2018:
Jungshoved Miljøgruppe har siden 2001 på nært hold erfaret, hvordan et lille landbrug udvikler sig til en kæmpe industri.
Ilse Hein, Jungshoved Miljøgruppe.
Ved hjælp af sammenlægning af flere små opkøbte gårde og ved utallige mindre udvidelser, kan en lille gård, i landbrugets navn, udvikle sig til en enorm industri midt i det åbne land. Landzonetilladelser er utroligt nemme at få for landbruget og dermed bane vejen for udvidelserne. Og dette sker, uden at der på noget tidspunkt skal laves en vurdering af, hvor meget det belaster miljøet.
Vi oplever også, at en svineindustri – ved et tillæg til miljøgodkendelsen – kan opføre et gårdbiogasanlæg til afgasning af gyllen. Dette biogasanlæg udvikler sig på ingen tid til et affaldsforbrændingsanlæg, der modtager industriaffald – fx afsværtningsslam fra papirfabrik, restaffald fra insulinproduktion på Novo Nordisk og mange, mange andre stoffer. Og der er gode penge i gasproduktionen/ el-produktionen! Og gyllen…den behøver ikke blive afgasset.
Alle de kemiske stoffer, der i restproduktet efter afgasningen spredes ud på vores fælles jord, er man ikke i dag i stand til at måle cocktaileffekten af. Lovgivningen kigger kun på nogle få tungmetaller og endnu færre miljøfremmede stoffer.
Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft
Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.
Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.
Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.
Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.
Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:
Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.
Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.
Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.
Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).
Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.
Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.
Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.
Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.
Biogas på Samsø er en fuser
De tager også gas på Samsø-færgen. Foto: HØM.
I et åbent brev til borgmester Marcel Meijer i Samsø kommune skriver Holger Øster Mortensen, Odder, 11. april 2017:
Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.
Borgmester Marcel Meijer (S) er hollænder, men søger nu om dansk statsborgerskab.
Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.
Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.
Ministerier har i årevis brugt ulovlige mundkurve som i ’Gyllegate’
Af Heine Andersen, Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Dette indlæg har tidligere været bragt på Videnskab.dk.
Heine Andersen.
Eva Kjer Hansens afgang som minister skyldtes blandt andet manglende forskningsfrihed og ulovlige kontrakter mellem ministerier og universiteter, der har stået på i mindst 10 år.
27. februar 2016 måtte landets miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, trække sig, fordi hun ikke længere nød Folketingets tillid. Det skete under en vis dramatik, intet usædvanligt i det.
Det mere usædvanlige var imidlertid, at forskere spillede en afgørende rolle, da taburetten væltede. Jeg erindrer ikke, at det er sket før.
Taber tyskerne, hvad så – lille Axelborg?
Ifølge den tyske avis Der Spiegel er der tale om et omfattende sagsanlæg på 40 sider med 1500 siders tillæg.
EU haler nu Tyskland i retten, fordi tysk landbrug forurener for meget, og det er strid med reglerne om grundvandsbeskyttelse. Det er de samme regler, som den danske landbrugspakke er på kant med. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse, 8. november 2016.
Det er næppe nyt for nogen efter den såkaldte ”gyllegate”-sag, at gylle og gødning fra landbruget forurener vandmiljøet og drikkevandet med næringsstoffer.
Men det er til gengæld nyt, at EU kommissionen nu hiver Tyskland for EF-domstolen, fordi de tyske landmænd forurener for meget.
Vil EU halvere svineindustriens kobber-forbrug?
I stigende grad sættes der fokus på svineindustriens forbrug af tungmetallerne kobber og zink, da gyllen gradvis forgifter landbrugsjorden.
Biolog Søren Wium-Andersen glæder sig over på Altinget.dk, 22. august 2916, at EFSA sætter fokus på det alt for høje kobberforbrug i svineindustrien. Og han håber, at EU tager affære. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.
Den danske svineindustri kan næsten halvere kobberforureningen gennem bedre hygiejne og forbedrede sanitære forhold i svinestaldene, siger EFSA. Svineavlerne skal blot følge en anbefaling fra EFSA, EU’s kontor for fødevaresikkerhed, som siger, at kobberindholdet i foderet til smågrise kan reduceres fra 170 til 25 mg per kilo foder.
Der er gode takter at spore hos EFSA, der vil sænke indholdet af kobber i foder til smågrise. Nu skal EU bare følge trop, skriver biolog Søren Wium-Andersen.
Den anbefaling bør de følge. For det fremgik af en DCE-rapport i 2015, at over 200.000 hektar dansk landbrugsjord allerede indeholder bekymrende mængder af zink og kobber fra svineindustriens gylle.
EFSA foreslår en ny EU-regulering, der vil reducere den europæiske svineindustris forbrug af kobber med 20 procent. Accepterer EU EFSA’s forslag, vil de nye regler i Danmark resultere i en halvering af svineindustriens kobberbelastning, da Danmark har en meget stor produktion af smågrise.
Kommunen lyver sig fra ansvaret for gylleudslip på 400.000 liter
Souschef Karina Lassen bandt TV2Nord en usand historie på ærmet, da hun 5. august gentagne gange påstod, at kommunen intet kunne have gjort for at forhindre kollapset af den gamle gylletank.
Både den politisk ansvarlige og den administrative souschef i Brønderslev kommune stak TV2Nord en lodret løgn, da de 5. august 2016 for åben skærm bildte seerne ind, at kommunen ingen som helst muligheder har for at tvinge uregerlige gylleproducenter til at overholde lovgivningen. Kommunens manglende indgreben overfor svineproducent Peer Kristiansen, der havde overskredet den lovpligtige 10. års regel for beholderkontrol med otte år, er den direkte årsag til det voldsomme udslip af 400.000 liter gylle 30. juli 2016, da den misligholdte gylletank brød sammen.
|
|
