Nu skal vi altså til bunds i svineriet
Med tilladelse fra redaktionen bringes her en leder fra Effektivt Landbrug den 23. september 2019.
DANSKE LANDMÆND HAR i flere år råbt op om de kommunale rensningsanlægs miljøsvineri ved de såkaldte overløb. Hidtil uden effekt. 13 gange dagligt løber et rensningsanlæg derfor fortsat over og sender forurenet vand direkte ud i vandmiljøet et sted i Danmark. Det bliver til 5.000 overløb om året.
Ikke én journalist fra Politiken, TV2 eller DR, ikke én miljø-politiker, ikke én naturfredningspræsident løfter en finger, som fører til ændringer. Det fortsætter uhindret, og det er intet mindre end skandaløst.
MEN KÆRE VENNER, nu er det på tide, vi kommer til bunds i svineriet. Vi vil derfor gerne høre fra dig og dine kolleger, hvis I har oplevelser af svineriet på jeres ejendom, hvis I har billeddokumentation, og I vil stå frem. 99,5 procent af vandløbene har ukendt miljøstatus, og vi ved derfor intet om, hvor meget kviksølv, bly, medicin og cadmium, der flyder fra landets rensningsanlæg og ud i de vandløb, som danske landmænd yder en kæmpe indsats for at beskytte, mens kommunerne lukker lort ud.
I DAGENS AVIS erkender kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Peter Østergaard, at man er klar over, der er et problem. Og han tilføjer, at man vil gennemføre en mere dækkende vurdering af flere af vandområdernes kemiske tilstand i 3. vandplanperiode.
KONTORCHEFEN ER SIKKERT undskyldt. For hvad skal den stakkels mand svare? Men tænk sig en gang gylle. Mere dækkende er jo, at man har ukendt miljøstatus på 99,4 procent i stedet for 99,5. Og flere vandområder end de 23 ud af 7.000, man kender i dag, vil sige 24 ud af 7.000. Det er miljø-elastik i metermål.
Læs restenKritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring
Iltsvind og algevækst præger stadig mange farvande på grund af forureningen fra landbruget. Foto: Syddansk Universitet.
I månedsvis hemmeligholdt myndigheder og Aarhus Universitet den opgørelse over stigende udledning af kvælstof til vandmiljøet, som viser, at regeringens Landbrugspakke ikke virker. Miljøministeriet gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde den opgørelse over landbrugets udledning af kvælstof, som endelig blev udsendt til offentligheden 15. januar 2019.
Det skriver journalist Magnus Bredsdorff på ingeniøren.dk den 19. jan 2019.
Magnus Bredsdorff, ingeniøren.dk
Opgørelsen, som er en del af et udkast til en rapport fra Aarhus Universitet, viser, at vandmiljøet i 2017 blev tilført 60.000 ton kvælstof, når der er korrigeret for udsving i vejret. Det er en lille stigning i forhold til 2016, men vigtigere er, at det er stik imod regeringens tre år gamle Landbrugspakke. Den forudsætter et jævnt fald over årene og en udledning på 54.000 ton i 2016.
Ingeniøren har siden oktober sidste år arbejdet på at få udleveret opgørelsen, som ifølge vores oplysninger har været færdig i udkast siden november. Men vi fik den først i hånden på minuttet samtidig med, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsendte en pressemeddelelse, hvoraf kun de 60.000 ton fremgår.
I meddelelsen lover ministeren både genberegning af Landbrugspakkens forudsætninger og stramninger, som skal få udledningen af kvælstof fra markerne til at falde. Hvilke har han endnu ikke fortalt. (…)
Fagbladet Ingeniøren har fulgt udviklingen i vandmiljøet ganske tæt siden vedtagelsen af den omdiskuterede støttepakke til landbruget i 2016. Her er en video fra sommeren 2018, hvor udviklingen gennem de seneste årtier forklares.
Kommunen og den kollapsede gylletank
Hovedpersonen i sagen om den kollapsede gylletank i Brønderslev Kommune hedder Karsten Frederiksen og er formand for Teknik- og Miljøudvalget Han er valgt for de konservative og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1998. Den 66-årige direktør er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet H.R.T. Erhverv og medejer af Brønderslev IT-hus A/S. Han er uddannet kok.
Da den gamle gyllebeholder på Holtevej 100 i Brønderslev Kommune pludselig brød sammen, og 480.000 liter gylle væltede ud og dræbte livet i naboens naturfredede sø, var det en ulykke, der havde været undervejs i flere år. Nu indtraf den så lørdag 30. juli 2016.
Trods gentagne påmindelser fra Brønderslev Kommune havde ejeren af gyllebeholderen forsømt sit lovpligtige eftersyn i flere år. Derfor var tæringen af de stålwirer, der skulle holde sammen på beholderen, aldrig blevet opdaget. Beholderen var ikke blevet tjekket siden 1998, selvom loven siger, at der skal foretages eftersyn mindst hvert 10. år.
Det var derfor helt efter bogen, at Plan- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune meldte ejeren til politiet.
Her er et uddrag af situationsbeskrivelsen fra Nordjyllands Beredskab, der ankom til åstedet samme eftermiddag: “Gyllebeholder kollapset. Kabler var sprængt og ca. halvdelen af elementerne var knækket ved jordoverfladen. Den del af indholdet, som lå over terræn, var strømmet ud på gårdsplads og ned over en nærliggende mark. For enden af marken ca. 280 m fra gyllebeholderne samlede gyllen sig, og der løb en del gylle over en grusvej (Porsevej) og ned i en sø på naboejendommen.
Dog gik der seks uger med overvejelser for og imod, før udvalget besluttede at henvende sig til Nordjyllands Politi. Det skete mandag 12. september 2016. Til gengæld var der ingen vaklen. Politianmeldelsen blev indgivet af et enigt udvalg. Læs resten
Selvfølgelig skal landbruget kæmpe imod pesticidafgiften
“DET ER SIMPELTHEN en illusion og et vælgerbedrag at løbe rundt med en fortælling om, at fødevareproduktion i en moderne verden kan klares uden brug af kemi og gødning. Og disse basale værktøjer skal erhvervet og dets udøvere naturligvis kæmpe for at have til rådighed.”
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug.
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen har denne ledende artikel i fagbladet Effektivt Landbrug den 1. december 2018. Vi bringer den med tilladelse fra skribenten.
Fødevareministeren mener, at landbruget ikke skal kæmpe for at få pesticidafgiften fjernet. Men det er helt forkert. Naturligvis skal landbrugserhvervet kæmpe for erhvervets ret til at producere med de godkendte midler og nødvendige næringsstoffer, der findes.
DET VAR EN spændende debat, der udspillede sig i denne uge i Aabybro. Her stillede Landbrug & Fødevarers travle formand Martin Merrild op. Og det samme gjorde Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. At de sådan møder op og bruger en aften sammen med 100 landmænd er rosværdigt. Læs resten
NærMILJØET kalder til Infomøde om livet og lugten på landet
”Kære venner og kære lokalsamfund. Vi oplever et stigende pres på vores nærmiljø og vil gerne invitere til infodag, hvor vi, der er bekymrede for kvaliteten af vores luft, vores vand, vores ejendomspriser og vores helbred kan møde hinanden og lære mere om det hele af nogle dygtige, vidende mennesker fra Miljøforeningen på Tuse Næs.”
Arendse Plesner.
Sådan skriver initiativtagerne Arendse Plesner og Svend Aage Larsen, der står bag infomødet, søndag den 18. november 2018 kl. 15.00-17.30 i Kulturhus Gimle, Gl. Stationsvej 12, 4591 Føllenslev på Vestsjælland.
Her er oplægget til mødet:
Er det sundt at bo på landet? Hvordan påvirker det stigende pres fra svineavlerne vores ejendomspriser?
Husejer i Føllenslev: ”Jeg har boet her siden 1996, og siden da er det bare gået ned ad bakke. Man kan næsten aldrig mærke den friske luft fra havet mere.”
Stanken fra de enorme mængder af gylle, der opbevares ved svineindustriens fabrikker, piner og plager naboerne ude på landet. Ofte må hele familier vælge at leve året rundt med hermetisk lukkede vinduer – eller flytte ind til nærmeste by for at undslippe stanken.
Sund fornuft bag DN’s støtte til biogas
Gylle.dk bragte den 9. juli indlægget “Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?” af Ole Kjærulff Davidsen. Vi bringer her foreningens svar, der er skrevet af af Thyge Nygaard, agronom, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Bestyrelsesmedlem i foreningen Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen (OKD) spørger retorisk, hvad der ligger bag Danmarks Naturfredningsforenings støtte til biogas og bringer derefter nogle vilde konspirationer til torvs.
Så lad os slå fast: DN kæmper for, at naturen skal have plads overalt i det danske land, også på landbrugsarealerne. Og det betyder, at vi kæmper ligeså hårdt for at få en kraftig reduktion af den intensive svineproduktion. Og ikke mindst kæmper vi for at få omlagt produktionen til økologi.
Begge dele fremgår klart og tydeligt af DN’s landbrugspolitik fra 2009, og der er ikke sket en paladsrevolution over natten. Læs resten
Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?
Ole Kjærulff Davidsen skriver 7. juli 2018:
Det er ikke sært, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er begejstret over, at det netop indgåede energiforlig indebærer støtte på over 4 mia. kr. til såkaldt biogas. Dette enorme beløb skal nemlig i realiteten overvejende anvendes som støtte til den industrielle produktion af svinekød samt til gas-branchen.
Besynderligt er det derimod, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, er gået sammen med ham i en lovprisning af gasplanerne, under overskriften ”Biogas er det nye grøn” (Pol. 30. juni 2018).
”Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas – til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling,” skriver de to, idet de henviser til anbefalinger fra Det nationale Bioøkonomipanel om at omlægge betydelige dele af det danske landbrugsareal til marker med græs, hvorfra der skal udvindes protein til svine- og kyllingefoder.
Men ifølge selv samme panels nylig udgivne publikation Proteiner for fremtiden ” er det teknologiske stade ”…endnu ikke (er) tilstrækkelig højt til at sikre, at der sker en effektiv fraktionering af biomassen i f.eks. en proteindel og en fiberdel…” (s. 32)! Læs resten
Svineindustrier bør omfattes af samme lovgivning som al anden industri i Danmark
Er dette en bondegård eller en fabrik?
På vegne af Jungshoved Miljøgruppe skriver Ilse Hein den 28. maj 2018:
Jungshoved Miljøgruppe har siden 2001 på nært hold erfaret, hvordan et lille landbrug udvikler sig til en kæmpe industri.
Ilse Hein, Jungshoved Miljøgruppe.
Ved hjælp af sammenlægning af flere små opkøbte gårde og ved utallige mindre udvidelser, kan en lille gård, i landbrugets navn, udvikle sig til en enorm industri midt i det åbne land. Landzonetilladelser er utroligt nemme at få for landbruget og dermed bane vejen for udvidelserne. Og dette sker, uden at der på noget tidspunkt skal laves en vurdering af, hvor meget det belaster miljøet.
Vi oplever også, at en svineindustri – ved et tillæg til miljøgodkendelsen – kan opføre et gårdbiogasanlæg til afgasning af gyllen. Dette biogasanlæg udvikler sig på ingen tid til et affaldsforbrændingsanlæg, der modtager industriaffald – fx afsværtningsslam fra papirfabrik, restaffald fra insulinproduktion på Novo Nordisk og mange, mange andre stoffer. Og der er gode penge i gasproduktionen/ el-produktionen! Og gyllen…den behøver ikke blive afgasset.
Alle de kemiske stoffer, der i restproduktet efter afgasningen spredes ud på vores fælles jord, er man ikke i dag i stand til at måle cocktaileffekten af. Lovgivningen kigger kun på nogle få tungmetaller og endnu færre miljøfremmede stoffer.
Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft
Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.
Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.
Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.
Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.
Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:
Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.
Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.
Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.
Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).
Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.
Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.
Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.
Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.
Biogas på Samsø er en fuser
De tager også gas på Samsø-færgen. Foto: HØM.
I et åbent brev til borgmester Marcel Meijer i Samsø kommune skriver Holger Øster Mortensen, Odder, 11. april 2017:
Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.
Borgmester Marcel Meijer (S) er hollænder, men søger nu om dansk statsborgerskab.
Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.
Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.
|
|
