Rasmus Ejrnæs

To nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner

Danmarks Naturfredningsforening har i sin begejstring over de to nye naturparker valgt at illustrere nyheden med et billede at den lille kirkeugle, men motivvalget er ganske misvisende. Kirkeuglen, der er stærkt udryddelsestruet, hverken yngler eller forekommer i Gribskov eller på Fussingø Skovdistrikt og har ikke gjort det i årtier. I 2019 fandtes der kun omkring 13 ynglende kirkeuglepar i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe. Uglen vil formentlig være helt forsvundet fra Danmark, før de to nye naturparker er blevet indhegnede.

En politisk aftale søsætter landets første naturnationalparker. Men parkerne kritiseres for at være alt for små, få og uambitiøse til at gøre en forskel

Bisoner, kronhjorte og kreaturer skal møffe rundt og græsse naturen ned til gavn for mange truede arter i to kommende danske naturnationalparker, men førende biodiversitetsforskere og biologer retter en skarp kritik mod den nye aftale mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, som blev præsenteret fredag den 19. juni 2020. Aftalen afsætter blot 30 millioner kroner til Danmarks første naturnationalparker i Fussingsø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og heraf var de 17 millioner allerede afsat af den tidligere regering.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende og vildere naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Før folketingsvalget sidste år lavede Socialdemokratiet og SF et fælles naturudspil med et mål om at lave 15 vilde naturnationalparker. Wermelin vil dog ikke love flere naturnationalparker, når regeringen i efteråret skal forhandle en natur- og biodiversitetspakke.

Skrædder i helvede

De to naturparker kommer til at udgøre et samlet areal på cirka 1900 hektar. Det imponerer ikke eksperterne i naturens tilstand.

– Vi står midt i en stor naturkrise. Det her forslår som en skrædder i helvede, hvis man vil gøre noget for den vilde natur, siger professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, til Ritzau.

Som førende forsker på området peger han på en ny plan for biodiversitet fra EU-Kommissionen. Her skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur. Danmark ligger på 8,4 procent.

Læs resten

Grønne organisationer: Sprøjte-, gødsknings-og pløjeforbud i §3-områder er en håndsrækning til den trængte natur

To kontroversielle forskere udtalte sig så bombastisk, at medierne slog deres påstande stort op. Her er det landbrugsavisen.dk, der gengiver udtalelserne, som alle de grønne naturorganisationer på nær een nu tager afstand fra. Skærmbillede fra landbrugsavisen.dk

Det bedste må ikke blive det godes værste fjende, mener en række grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg og tager til genmæle over for landbruget og forskeres kritik af regeringens forbud mod at sprøjte, gødske og pløje i §3-beskyttet natur

Af: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife, Dansk Botanisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Friluftsrådet, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Sportsfiskerforbund, Svampeforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Natur & Ungdom, Dansk Geologisk Forening, Biologiforbundet, Greenpeace, Jydsk Naturhistorisk Forening

PRESSEMEDDELELSE – Der er behov for en stor målrettet indsats for at forbedre Danmarks natur, og det er glædeligt, at miljøminister Lea Wermelin har taget et første vigtigt skridt med fremsættelse af lovforslaget om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af alle §3-beskyttede arealer.

Naturen i strandenge og ferske enge har i årevis ventet på, at et sådant forbud endelig blev realiseret. For det er indiskutabelt en vigtig håndsrækning til den trængte natur i det åbne land, at det nu bliver forbudt at sprøjte, gødske og pløje beskyttede naturområder.

Det har alligevel ikke forhindret, at både landbrug, visse forskere og dele af oppositionen har været ude med en hård kritik af forslaget.

Det Grønne Kontaktudvalgs afstandtagen gælder disse to forskere, lektor Hans Henrik Bruun, KU (tv.), og seniorforsker og radiovært Rasmus Ejrnæs, AU (th.)

Landbruget og dele af oppositionen mener, at forslaget ikke har nogen effekt for biodiversiteten, at tiltaget omfatter de forkerte arealer, og at det vil føre til forringet natur og er unødigt byrdefuldt for landbruget. Dertil har et par forskere beskyldt forslaget for at være symbolpolitik, som ikke reelt gavner biodiversiteten.

Det er alt sammen indvendinger mod forbuddet, som vi på vegne af vore respektive organisationer finder det nødvendigt at tage til genmæle overfor.

Kritikkerne fremhæver, at urørt skov er det vigtigste levested for sjældne arter, og hvis man skal gøre noget for at stoppe tabet af biodiversitet, er det netop her, at indsatsen skal være, fremfor at gennemføre restriktioner for landbruget på den §3-beskyttede natur.

Læs resten

Sprøjte- og gødeforbud er et stort skridt i den rigtige retning

I et notat, der torsdag 30. april 2020 er sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, støtter Dansk Ornitologisk Forening op om regeringens lovforslag om bedre beskyttelse af enge, der allerede i dag er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven

Vibe Peter Vadum
Viben er blandt de arter, der kan nyde godt af det nye forbud mod gødskning, sprøjtegift og pløjning. Forbuddet beskytter strandenge og enge, der er blandt vibens foretrukne levesteder. Foto: Peter Vadum/DOF

Formanden for DOF, Egon Østergaard, skriver:

Egorn Østergaard, DOF

“Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter heder, moser, strandsumpe, biologiske overdrev, ferske enge og strandenge. Det er en rigtig god paragraf, der gennem årene har betydet, at mange af også de mindste områder med disse naturtyper har undgået ploven og er blevet bevaret.

Der er udkæmpet hundredvis af kampe mellem naturorganisationer og foretagsomme landmænd om disse rester af fordums store vidder med samme naturtyper. Områderne ligger derude, nogle gemt og glemt, andre plejet og i fin naturmæssig stand.

En del af engene og strandengene er gennem årene blevet forandrede til ukendelighed på grund af intensiv landbrugsdrift, og arterne er trængte eller helt forsvundet trods formel beskyttelse. Det er trist, for vi har brug for, at områdernes naturværdi i stedet for øges.

I et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg støtter DOF Regeringens lovforslag. Det vil give mulighed for, at nogle af de mest intensivt dyrkede enge og strandenge på sigt igen kan udvikle en rig flora og fauna. Det tager tid, jovist, men ekstensivering er nøgleordet, og plads til naturens udvikling efterlyses igen og igen.

Forskerkritik undrer

Forslaget alene redder ikke alle Danmarks misligholdte naturtyper, men det er en begyndelse sammen med de tiltag, som regeringen har lovet i forståelsespapiret.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, AU

Der er al mulig grund til at bakke op om alle politiske initiativer, der tilvejebringer mere plads til natur, så derfor undrer det mig, at to forskere, Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet, er kritiske over for forslaget.

Det virker som om, at selvsamme Ejrnæs undsiger sit eget oplæg sammen med professor Carsten Rahbek Københavns Universitet til folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i februar i år, hvor et af punkterne fra deres fælles liste over de mest effektive værktøjer til at nå biodiversitetsmålene netop var: ”Bevarelse også af de små naturområder (fx paragraf 3) især i det åbne land.”

Jeg glæder mig over, at Rahbek – som vel nok Danmarks førende biodiversitetsforsker – forleden dag offentligt har problematiseret Ejrnæs’ og Bruun’s kategoriske affejning af §3-områdernes betydning for biodiversiteten ved at sige, at: ”Naturligvis er urørt skov vigtigt, men det gør ikke det åbne land ligegyldig for naturen og biodiversiteten”, og videre: ”Selvfølgelig vil det tiltag, der foreslås, have en positiv effekt på den bredere biodiversitet (ikke så meget de mest sjældne arter, og dog). De mere almindelige arter er også biodiversitet – og at have et godt naturindhold i det åbne land er også vigtigt.”

Rahbek tager også afstand fra den fejlkonklusion, som ligger i, at hvis man mener, de sjældne arter er det eneste vigtige … at så er tiltag til at sikre den mere almindelige natur ligegyldig, og at der er frit slag for naturødelæggelser i agerlandet. Biodiversitetskrisen handler ikke kun om de mest truede arter. Det handler også om tilbagegange i antal individer for alle de andre arter.”

Professor Carsten Rahbek, KU, anses for Danmarks førende biodiversitetsekspert og hans irettesættelse af de to biologer har vakt genlyd. Billedet viser Rahbek på feltarbejde i Peru. Foto: Jesper Sonne.

Akut behov for indsats i det åbne land

Læs resten

FAKTATJEK: Forsker undsiger sin egen kritik af regeringens §3-forbud mod sprøjtning og gødskning

Stor opstandelse vakte det, da to forskere med tilknytning til hvert sit universitet, undsagde miljøminister Lea Wermelins lovforslag om stop for sprøjtning og gødskning af de beskyttede §3-områder. Især i landbrugskredse blev de to forskere omfavnet, fordi deres kritik falder i tråd med den kampagne, som især den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer kører mod ministeren og hendes lovforslag.

Nu viser det sig, at den ene forsker benægter at have udtalt sig som citeret i den artikel i Ingeniøren.dk, som 28. april 2020 ellers bærer overskriften ”Forskere: Regeringens forbud mod sprøjtemidler og gødning er ren symbolpolitik.” Hvad den anden forsker egentlig mener, er ikke klart.

Landmandsbladet Effektivt Landbrug har også slået “nyheden” stort op, og til overflod udnævnt begge forskere til professorer, hvad de ikke er.

Ifølge biologerne Hans Henrik Bruun fra KU og Rasmus Ejrnæs fra AU, der begge udnævnes til eksperter i biodiversitet i Ingeniøren.dk – og fejlagtigt til professorer – i dele af landbrugspressen, så er der ”ingen eller meget lille effekt på biodiversiteten at indføre et forbud imod at sprøjte, pløje og gøde engarealer.”

Det bebudede lovforslag omfatter 37.000 hektar engareal, der er klassificeret som §3-beskyttede naturområder og derfor skal være friholdt for pløjning, gødning og sprøjtemidler.

Miljøminister Lea Wermelin afviser pure de to “professorers” opsigtsvækkende udmelding om regeringens lovforslag.

Imidlertid skriver den ene forsker, lektor Hans Henrik Bruun fra KU, samme dag på de sociale medier, at journalisten på ingeniøren.dk har ændret hans udtalelser. Bruun skriver: ”Journalisten har foretaget et par stramninger i forhold til det jeg sagde, så lad os lige få dem udryddet først. Jeg har udtalt mig om KULTURenge – altså de ca. 10% af pgf3-arealet som, primært fersk eng, som lovligt er blevet omlagt og gødsket siden 1992.”

Læs resten

Kontroversiel Århus-biolog skal belære folketingsudvalg om biodiversitet – men bag lukkede døre

Betyder sprøjtegiftene intet for biodiversiteten i det danske landskab? Det vil Folketingets medlemmer af miljø- og fødevareudvalget gerne vide. Foto: forfatteren.

Den populære Radio4-vært og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet ser intet problem i at møde op som ekspert i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, selvom offentligheden er forment adgang.

Folketingets miljø- og fødevareudvalg afholder et ekspertmøde om biodiversitet onsdag den 5. februar 2020, kl. 13.30-14.30. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum i København er inviteret til at besvare en række spørgsmål fra udvalget. De har begge sagt ja til at deltage, selvom der er tale om et lukket møde.

MF René Christensen, Dansk Folkeparti, har ansvaret for det lukkede møde

Det fremgår af dagsordenen, at formålet med mødet er, at udvalget får en status for biodiversiteten i Danmark, forslag til handlemuligheder i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om de internationale målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet, bl.a. biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi.

Der oplyses intet om, hvorfor ekspertmødet afholdes bag lukkede døre, selvom det betyder, at der hverken tages referat eller optages TV af mødets forløb.

Hvorfor lukket møde?

Redaktionen har anmodet miljø- og fødevareudvalgets formand, MF René Christensen, Dansk Folkeparti, om en begrundelse for at udelukke offentligheden fra mødet, men formanden har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Professor Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum

Professor Carsten Rahbek, der er en internationalt anerkendt ekspert i biodiversitet, har heller ikke ønsket at forklare sin medvirken i det lukkede møde. I en mail til redaktionen den 1. februar skriver Rahbek blot: ”Jeg er på feltarbejde i Andesbjergene. Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål og jeg har ingen kommentarer til det.”

Læs resten

Århus-forskere frikender sprøjtegifte for væsentlig indflydelse på biodiversiteten

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Bettina Nygaard

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.

Læs resten

Radio4-vært kræver fyring af nyhedschef på TV-avisen

Vil du se hele TV avisen? Så klik her.

Utilfredshed med TV-avisens dækning af det store naturtopmøde på Marienborg mandag den 4. november 2019 har udløst rasende protester fra biologer og naturdebattører på de sociale medier. Flere opfordrer til at klage over udsendelsen, mens den nyslåede Radio4-vært på naturprogrammet ”Vildspor” ligefrem kræver DR-nyhedsredaktøren fyret.

De rasende protester går på vinklingen i det 7:10 minutter lange indslag i 21.30-nyhederne mandag aften. Nyhedschef Eva Schulsinger havde valgt at fokusere på landbrugets krav om økonomisk kompensation for at opgive dyrkningen af lavbundsjorde, som forudsætning for at dæmpe klimapåvirkningen og samtidig frigøre arealer til mere natur. Denne prioritering fandt mange biologer helt forfejlet.

Direktør Anne Ahrnung fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer fyldte stort set hele sendefladen.

Kritikken blev f.eks. udtrykt af biolog Anders Horsten fra Mariagerfjord Kommune på facebook kl. 21:46 samme aften:

”Statsministeren havde i dag indkaldt til et topmøde forud for arbejdet med at lave en biodiversitetspakke, der skal beskrive, hvordan vi redder resterne af den danske natur.

Så jeg sad spændt foran fjerneren klokken 21.30 for at høre, hvordan DR’s skarpe journalister ville rapportere fra dagens møde.

Men ak ja, det gik, som det plejer: det hele endte i klima, lavbundsjorder og landbrug, og der var ikke ét ord om, hvordan vi skal håndtere den truede og sårbare natur.

Bare ikke godt nok at end ikke DR har forstået, at natur- og klimakrisen ikke er det samme, og at gode klimatiltag ikke nødvendigvis hjælper den truede natur.

Øv!”

Frustrationen over det manglende fokus på den truede natur fik flere andre biologer og naturvenner til at rase mod DR og bl.a. true med at klage over nyhedsredaktøren. Det mest rabiate krav blev dog fremsat af Radio4-værten Rasmus Ejrnæs, der har naturprogrammet ”Vildspor”. I en kommentar på facebook skriver Ejrnæs:

”De skal bare fyre redaktionschefen for manglende evner.”

Redaktionen har forsøgt at indhente en kommentar fra Radio4-ledelsen til den markante udtalelse, men først 6. november kl. 15:02 lykkedes det af få kontakt til programchef Rikke Hedman. I en mail skriver programchefen, at hun ikke bekymrer sig om, hvad Radio4-værterne udtaler sig om: “Kommentaren er Rasmus Ejnæs’ private. Den har ikke noget med hans virke på Radio4 at gøre og sker helt for egen regning, så det blander jeg mig ikke i.”

Her er dokumentationen for den rabiate udtalelse fra Radio4-værten.

Miljøstyrelsen afviser kritik af naturtype-tjek

I bogen ”HEDEN” fra 2019 rejser biolog Hans Jørgen Degn en sønderlemmende kritik af Miljøstyrelsens metodevalg til belysning af naturtilstanden i de danske Natura2000- områder. Som beskrevet i anmeldelsen af bogen på gylle.dk (se ovenfor) påviser forfatteren, at metoden medfører en voldsom forskønnelse af virkeligheden.

Redaktionen har forelagt kritikken for den ansvarlige kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard, der finder kritikken skudt over målet. Nedenfor bringes uddrag af styrelsens svar samt en kortfattet kommentar fra Hans Jørgen Degn.

Kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen skriver den 22. oktober 2019:

”Hans Jørgen Degn mener, at det er forkert, at systemet lægger op til at sammenveje et strukturindeks, der gælder for hele arealet med et artsindeks, der gælder for en dokumentationscirkel på 5 m (dvs. 78,5 m2) og derefter bruger det til at beregne en naturtilstand, som gælder hele arealet. Ved at tilstræbe at placere dokumentationscirklen et sted, hvor vegetationen er bedst udviklet, mener han, at Miljøstyrelsen kan trække de mere artsfattige dele af heden med op i den samlede vurdering. Degn mener derfor, at metoden er misvisende i forhold de faktiske forhold.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at formålet med artslisten i dokumentationscirklen ikke er at repræsentere arealet, men derimod at dokumentere, at naturtypen er til stede på arealet. Er det tilfældet, og er artsindeks højt samtidig med, at strukturindekset viser åbenlyse problemer i form af et lavt indeks som følge af f.eks. tilgroning, invasive arter, ændret hydrologi eller lignende, så er det et signal om, at en indsats kan bevare de værdifulde arter på arealet, hvis tilstanden atter rettes op.

Læs resten

Moderne industrilandbrug er skyld i voldsom tilbagegang blandt sommerfugle på de tilstødende områder

Almindelig Blåfugl er blandt de undersøgte arter. Foto: J. Habel/TUM).

Nær intensivt dyrkede marker, der regelmæssigt sprøjtes med pesticider, er mangfoldigheden og antallet af sommerfugle markant lavere end i naturområder. Undersøgelserne dementerer dermed enkelte biodiversitetsforskeres anbefaling af ukrudtsmidler som blot et uskadeligt værktøj i landmandens værktøjskasse.

Enge, der støder op til intensivt dyrkede landbrugsområder, er hjemsted for mindre end halvt så mange sommerfuglearter som tilsvarende områder i naturreservater. Antallet af individer er endda nede på en tredjedel af dette antal. Det er de foruroligende resultater fra et forskerteam ledet af Jan Christian Habel ved det tekniske universitet i München (TUM) og Thomas Schmitt ved Senckenberg Nature Research Society. Resultaterne fremgår af en artikel fra marts 2019. Tilsvarende resultater er opnået i danske undersøgelser.

Jan Christian Habel, TUM.

Tyskland er hjemsted for ca. 33.500 arter af insekter – men antallet falder dramatisk. Af de 189 arter af sommerfugle, der i øjeblikket er kendt fra Tyskland, er 99 arter på rødlisten, 5 er allerede udryddet, og yderligere 12 arter er udryddelsestruet.

Nu har et team ledet af prof. Jan-Christian Habel fra Institut for Terrestrisk Økologi ved Det Tekniske Universitet i München og Professor Thomas Schmitt, direktør for Senckenbergs tyske Entomologiske Institut i Müncheberg i Brandenburg, undersøgt de specifikke effekter af intensiteten af landbrugsbrug på sommerfuglefaunaen.

Nedsat biodiversitet også på områder omkring intensivt dyrkede marker

Læs resten

Sådan ser heden ikke længere ud

Nyt bogværk om den danske hedenatur retter sønderlemmende kritik mod navngivne AU-forskere for stærkt misvisende kortlægning, der forskønner naturens tilstand

ANMELDELSE – ”Vi har her i Danmark to forskellige systemer til beregning af naturens tilstand. Det første baseres på data fra kortlægningen i EU-habitatområderne. Det giver indtryk af, at de tørre heder har det rimeligt godt: 66 % angives som havende en gunstig bevaringsstatus. Det må desværre konstateres, at disse resultater ikke er troværdige. Den mest afgørende enkeltfaktor er udlægningen af kun en 5-m-cirkel i den bedste del af arealet.

Det andet system baseres på data fra overvågning til EU. Resultatet herfra er et ganske andet: De danske heders bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de to sæt resultater, eftersom den sidste vurdering også omfatter arealer uden for habitatområderne. Det er korrekt, men af det samlede antal overvågningsstationer for ”alle heder” ligger kun 20 % uden for habitatområderne. Hvis disse 20 % skulle kunne ændre den samlede konklusion så drastisk, måtte de virkelig være i en helt elendig tilstand – nærmest bygmark eller asfalteret parkeringsplads, sådan ser virkeligheden ikke ud.

Den helt kontante konklusion er, at resultatet fra kortlægningen om naturtilstand og bevaringsstatus er så misvisende, at de fremover ikke bør anvendes eller citeres. Der må udvikles et bedre system til beskrivelse af naturens tilstand.”

Biolog Hans Jørgen Degn

Sådan lyder den ramsaltede konklusion om metoderne til at vurdere de danske heders naturtilstand i storværket Heden af Hans Jørgen Degn.

Gravskrift for den danske hede

Det 271 sider store, gennemillustrerede værk Heden er udgivet på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2019, og blandt nulevende kendere af den danske hede står forfatteren Hans Jørgen Degn ud som en af de største. Hans 1,7 kilo tunge pragtværk om heden hører heller ikke til i småtingsafdelingen, men mindre kan næppe gøre det, når man skriver gravskriften over en hel naturtype.

Forfatteren indleder forordet med at bekende sin kærlighed til Urfuglen, hvis forekomst i Danmark han kortlagde i 1973. Dengang var der flere end 200 spillende Urkokke på de jyske heder, og mødet blev skæbneafgørende for den unge biolog. Som ansat i det daværende Ringkøbing Amt blev hans karriere vævet ubrydeligt sammen med Urfuglenes forsvinden og hedernes forringelse. Bogen, der er holdt i en personlig tone, kan læses som Degns faglige testamente, men den burde dog have heddet: Indlandsheden, eftersom klithederne overhovedet ikke er behandlet.

Urfuglen uddøde i Hans Jørgen Degns tid, og fuglens forsvinden kom til at præge hans professionelle indsats. Foto: Mads Fjeldsø Christensen.

Ganske traditionelt er værket opbygget i seks hovedkapitler om hedens udvikling fra 1800tallet over nutiden til forfatterens bud på fremtiden. Undervejs er der kapitler om de upålidelige overvågningsmetoder, naturfredningens utilstrækkelighed og nødvendigheden af naturpleje. Bogens styrke er netop beskrivelserne af hedernes (sørgelige) udvikling, og de meget praktiske anvisninger på metoder til deres pleje.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.