Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde
Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.
Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar
Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.
Per Kølster, Økologisk Landsforening.
– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.
– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:
– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.
Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.
Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”
Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.
SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu
Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.
Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.
Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.
Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.
CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.
”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.
Mirakelministeren undsiges af sine egne!
Havdambrug forurener, uanset hvad ministeren siger.
Nina Bjarup Vetter skriver 28. februar 2017 i en kommentar til Esben Lunde Larsen (V):
Med to så uensartede bestallinger som henholdsvis miljø- og fødevareminister er det ikke overraskende, at det er et både uskønt, usammenhængende og til tider usandt svar Esben Lunde Larsen giver de 11 organisationer som i et fælles debatindlæg 13.02 i Politiken kritiserede regeringens lovforslag L 111.
Stemmes lovforslaget som ventet igennem, med støtte fra DF, åbnes der for uhæmmet og urenset udledning fra havbrug, mod der anlægges kompensationsopdræt i form af muslingeanlæg. Anlæg hvis effektivitet er højst tvivlsom, og som i sig selv skaber store problemer.
Flere jerseytyrekalve slipper for boltpistolen som nyfødte
Flere års indsats for at undgå at aflive nyfødte jerseytyrekalve begynder at give resultat. Samtidig forsøger avlerne at sikre, at der fødes færre jerseytyrekalve.
Skrevet af Ellen Ø. Andersen, bragt i Politiken 20. juni 2016.
Jerseystuden med nummer 1919 på øremærkerne er lige så nysgerrig som de tre andre ungkreaturer på engen. De kommer hen for at se nærmere på fotografen, samtidig med at de har travlt med at vifte nærgående fluer væk.
1919 er ikke klar over det, men den er den næste, der skal lade livet. Om et par uger vil den blive skudt på engen, slagtet hos Gelsted Slagteren og efter 15 dages krogmodning pakket i kasser med omkring fem kilo i hver, der sendes med posten til Naturkalv.dk’s abonnenter.
Det kan lyde som en krank skæbne, men 1919, som er omkring to år, får et meget længere liv i den smukke fynske natur end de fleste af dens artsfæller.
Kun mælken er økonomisk interessant
For de fleste jerseytyrekalve aflives straks efter fødslen. De er for små og vokser for langsomt til, at det kan svare sig at fede dem op til slagtning. Jerseyracen er kun økonomisk interessant for sin fede mælk.
Slip fasanerne fri!
Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.
Vildtdyrlæge Bjarne Clausen.
Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.
Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger. Læs resten
RASKE TYREKALVE SKAL HAVE LOV TIL AT LEVE
Økologen Mikkel Juhl Nielsen gør gerne et stykke ekstra arbejde for at undgå at slå sine jersey-tyrekalve ned. Hos økologerne er der ellers aflivet 839 nyfødte tyrekalve inden for et år, fordi tyrene fra den lille race er for dyre at fede op. Men nu er den økologiske branche på vej med en næsten-løsning på dilemmaet.
TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Lykke Rump
Artiklen er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.
Mikkel Juhl Nielsen peger ned på et særsyn i dansk landbrug. En levende tyrekalv af racen jersey. Nede i staldbåsen slænger den cirka tre måneder gamle tyrekalv sig i træflisen. I øret dingler et gult skilt. Nummer 2914, står der. De store øjne kigger nysgerrigt op.
– Ja, du kan se klokkeværket dernede. Det er en af de omtrent 60 tyrekalve, vi hvert år får, og som vi giver et liv i stedet for en boltpistol. Som fagmand synes jeg, at er synd at slå et dyr med potentiale ned. Ja, det er ikke bare synd. Det er på grænsen af det uetiske at slå en tyrekalv ned lige efter, at den er født. Det er både forkert og spild at aflive raske dyr, fastslår landmanden på den økologiske mælkebedrift Karensminde. Gården har 100 jerseykøer og ca. 165 hektar tilhørende jord.
Militante veganere skaber frygt blandt britiske slagteriarbejdere
Aktivister konfronterer politiet på et slagteri i Hackney Wick, øst for London, i denne måned. Foto: YOUTUBE.
En ny og militant kampagne for dyrerettigheder er sprunget op over hele Storbritannien med strejkevagter, blokader og endda invasioner af slagterierne for at “redde” dyrene. Det skriver The Sunday Times, 27. november 2016.
“Save”-bevægelsen har etableret 24 britiske filialer, under navne som Essex Pig Save siden begyndelsen af året. Bevægelsen opfordrer til “kærlighed-baserede” og “ikke-voldelig” protester.
Svar til Naturstyrelsen om Europæisk Bison på Bornholm: Hvad er reelt fakta?
I svaret til Naturstyrelsen ved Søren Friese fremhæves, at en våd skoveng med siv i Białowieża ikke er en optimal bisonhabitat. Den danner grobund for bl.a. ikter. Det er ikke sådanne lysåbne, vi bør satse på! Foto: Henrik Bringsøe.
Henrik Bringsøe har fremsendt nedenstående svar på Naturstyrelsens artikel “Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning”, der blev bragt her på siden 20. november 2016. Naturstyrelsens artikel var en reaktion på Bringsøes artikel “Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?”, som vi bragte 15. november 2016.
Jeg vil gerne takke skovrider Søren Friese for et detaljeret svar, der sender et positivt signal om, at Naturstyrelsen Bornholm prioriterer natur og biodiversitet højt. Det stemmer godt overens med de meldinger, vi har hørt derfra i den seneste årrække.
Skuddrab på dansk kongeørn er uopklaret
Et røntgenbillede afslørede, at den ulovligt dræbte kongeørn var fuld af hagl. Foto: DR.
Trods talrige afhøringer og måneders efterforskning er det ikke lykkedes Nordjyllands Politi at rejse sigtelse i sagen om dén kongeørn, der sidste vinter blev dræbt med haglskud og senere fundet på bredden af Limfjorden. Det meddeler Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk ornitologisk Forening, 18. november 2016.
Nordjyllands Politi har afsluttet sin efterforskning af den ulovlige nedskydning af den kongeørn, som 12. marts i år blev fundet i opskyl på Limfjordens bred ved Hals.
”Vi har afsluttet sagen, uden at nogen er sigtet. Efterforskningen har blandt andet omfattet afhøringer og forhøringer i jægerkredse, hos lodsejere og øvrige personer i området. Alle –næsten uden undtagelse – har hørt om nedskydningen, men ingen personer har vist sig at have nærmere kendskab til sagen”, oplyser politikommissær Søren Bach, Nordjyllands Politi, til Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som anmeldte ørnedrabet.
Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning
To kviekalve og en stor tyr på vejen i den bornholmske bisonskov. Foto: Naturstyrelsen Bornholm.
Statsskovrider Søren Friese svarer her på artiklen om bisonerne på Bornholm, der blev bragt på gylle.dk 15. november 2016. Artiklen var skrevet af Henrik Bringsøe.
Naturstyrelsen på Bornholm har til opgave at forvalte Miljø- og Fødevareministeriets arealer på øen bæredygtigt og bedst muligt i forhold til de politisk fastsatte mål, som er sikring og genopretning af natur og biodiversitet, sikring af kulturspor, sikring og udvikling af rekreation og friluftsliv samt naturnær skovdrift.
Statsskovrider Søren Friese, Bornholm.
Bisonprojektet indgår som lokalt og nationalt projekt i dette arbejde. Det er politisk funderet i en Folketingsbeslutning fra 2010.
De faglige spørgsmål, Henrik Bringsøe bringer op i artiklen er relevante og har løbende vores opmærksomhed.
|
|
