Dyremishandling

Slut med buræg hos Coop

Nul Putte – ikke flere buræg hos Coop.

Nu tager Coop næste skridt for at stoppe al brug af buræg. Siden januar i år har buræg været ude af alle Coops butikker. Nu skal de også væk fra de forarbejdede varer. Inden 2020 skal buræg været udfaset af alle Coops egne varemærker.

”Forbrugerne har i stigende grad fravalgt friske buræg, fordi dyrevelfærden ikke er tilfredsstillende. Derfor har vi over en årrække udfaset buræggene fra vores æg-sortiment. Men det eksisterer fortsat som ingrediens i forarbejdede varer. Det er ikke så tydeligt, men det gør ikke sagen bedre. Derfor vil vi hurtigst muligt vil have erstattet buræg med andre æg med højere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør i Coop, Signe Frese i en pressemeddelelse 16. juli 2018.

Initiativet sker som led i Coops strategi for bedre dyrevelfærd, hvor målet er at have over 1000 varer med dyrevelfærdsmærket. Og at være fri for buræg inden 2020. Læs resten

35 vildsvin er nedlagt siden nytår – ikke et eneste havde afrikansk svinepest

Det er svin som disse, der må jages døgnet rundt.

I marts fik jægere mulighed for at hente en generel tilladelse til at skyde vildsvin i alle døgnets 24 timer. Nu viser en opgørelse, at der siden nytår er nedlagt 35 vildsvin. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 3. juli 2018.

For at styrke bekæmpelsen af afrikansk svinepest – der ikke forekommer nærmere Danmark end i det østlige Polen – fik danske jægere i marts mulighed for at skyde vildsvin hele året rundt og hele døgnet rundt. Den indsats ser ud til at virke.

Derimod importeres der fortsat op mod 20.000 tons svinekød årligt fra Polen (2016) uden at tjekke importen for smitte. Læs resten

Ulovlig fødselskontrol på svinefabrikken

Vi skrev nedenstående artikel i december 2014 om Altresyn som et ulovligt kemisk middel i den danske svineindustri. Landbrugsavisen.dk bringer den 2. juli 2018 denne lovprisning af det potente middel.

“AltreSyn er meget nemt at administrere, og 95 procent af de polte, der får det, kommer i brunst lige, når de skal,” skriver Jacob Bruun, produktionschef for PPI med i alt otte farme og 17.500 søer. Foregår det også sådan i Danmark i dag eller er det kun i Rumænien?

 

Altresyn_powerbillede

Ønsker du weekendfri fra besværlige og omkostningstunge fødsler på svinefabrikken? Her er løsningen, omend den er klart ulovlig.

I det store arsenal af veterinære lægemidler, som danske dyrlæger udskriver til de 6000 danske svinefabrikker, findes der særdeles potente kemiske stoffer, der kan bruges til at “synkronisere” produktionsdyrene, så grisene kommer i brunst samtidig. Midlerne må ikke anvendes på gravide søer, men en længere debat på hjemmesiden Erfaland.dk afslører, at det ses der stort på. Find links til kopi af debatten nederst på siden.

Den frimodige debat afslører, at de kraftigt virkende kønshormoner også bruges til at manipulere højgravide grise, så de ikke farer, dvs. får grise, fra fredag til mandag. Formålet er at undgå faringer på dage, hvor personalet har krav på overtidsbetaling. Man giver grisene en dosis kønshormon, og så kan man holde fri i weekenden.

Læs resten

Nej til underholdning med vilde dyr på ferierejsen

Flere og flere danske turister fravælger shows, hvor vilde dyr bliver brugt til underholdning. Foto: World Animal Protection.

NATUR – Danske turister afholder sig i stigende grad fra at se og deltage i underholdning med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en YouGov-undersøgelse om danskernes ferievaner. Det skriver OrganicToday.dk den 20. juni 2018.

Danskerne er blevet mere kritiske over for shows med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for World Animal Protection, der over en periode fra 2014 til 2018 har spurgt danske ferierejsende om deres holdning til shows med vilde dyr.

Andelen af danskere, der tager afstand fra shows med vilde dyr er steget i perioden 2014-2018. I samme periode er også andelen af danskere, der aldrig har oplevet et show med vilde dyr steget.

Det glæder dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection, som i mange år har haft fokus på netop underholdning med vilde dyr. Oplysning er nøglen til forandring, mener Gitte Buchhave, der er direktør i organisationens danske afdeling.

Direktør Gitte Buchhave, World Animal Protection.

– Vi har i årevis informeret om problemet i TV-reklamer og på sociale medier. Vi har krævet af rejsebureauerne, at de tager stilling til de udflugter, de udbyder. Og vi har påvirket Instagram til at skride ind over for selfies med vilde dyr. Så for mig at se er der en klar overensstemmelse mellem vores kampagner og holdningsændringen blandt danskerne, siger Gitte Buchhave.

Læs resten

Jakob Ellemann-Jensen vil have dyrevelfærd for Merrilds kyllinger

De danske kyllingefabrikker trænger til en ordentlig opsang, mener Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Der skal dyrevelfærd på programmet som noget nyt for kyllingefabriksejerne. Det gælder også for Martin Merrilds kyllingefabrik (billedet), selvom han er formand for Landbrug & Fødevarer.

Efter et år med Dyrevelfærdsmærket er kun hver fjerde pakke dansk svinekød i butikkerne nu mærket med et, to eller tre hjerter. Det viser branchetal. Dermed får stadig kun et påtal af udskæringerne fra danske grise ekstra dyrevelfærd med i pakken. Det fremgår af en pressemeddelelse den 28. maj 2018 fra Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Trods den beskedne appetit på dyrevelfærd glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sig, og han vil udvide mærkningsordningen, så den kan omfatte de kyllingeproducenter, der også gerne vil løfte velfærden for deres dyr.

Jakob Ellemann-Jensen har på rekordtid sat sig ind i de miserable forhold på det danske kyllingefabrikker og har besluttet – blot 28 dage efter sin tiltrædelse – at introducere dyrevelfærd for erhvervet.

“Det er dejligt at se, at Dyrevelfærdsmærket på et år er vokset så markant. Det viser, at danskerne går efter dyrevelfærd, når de køber ind – og at de har kendskab og tillid til mærket. Nu planlægger vi at udvide mærket til også at omfatte kyllinger, så danskerne også kan handle med hjertet, når de køber kylling”, meddeler Jakob Ellemann-Jensen i sin pressemeddelelse.

Miljø- og fødevareministeren påstår, at han allerede er i dialog med de danske fjerkræproducenter, dagligvarehandlen og dyreværnsorganisationerne. Målet er at få fastlagt rammerne for, hvordan hønsegårde og staldfaciliteter skal være for kommende dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Går alt efter planen, kan de første kyllinger mærket med et, to eller tre hjerter være i butikkerne til efteråret. Læs resten

Svinebonde aflivede grise ved at slå dem ned i gulvet

Se private optagelser af forholdene på en af svinebondens gårde.

Nordjyllands Politi har sigtet nordjysk landmand på Hobro-egnen for at overtræde dyreværnsloven. Det skriver Nordjyske den 18. maj 2018 med henvisning til Fagbladet 3F.

Ukorrekt aflivning af en so, syge grise med brok eller skuldersår og grise, der var aflivet ved sving eller slag mod gulvet. Nordjyllands Politi har sigtet en stor svineproducent for overtrædelse af dyreværnsloven. Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Fagbladet 3F.

Sigtelsen er rejst på baggrund af kontrolbesøg på landmandens fire svinefabrikker i Nordjylland. Her fandt politiet og Fødevarestyrelsen den 3. maj 2018 adskillige forhold, som førte til politianmeldelse eller indskærpelser af reglerne. Det fremgår af Fagbladet 3F’s aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolrapporter om tilsynsbesøgene. Læs resten

Æglæggende høner har kroniske smerter i brystet – avlerne er på gale veje

Mange æglæggende høner har skader på deres brystben – og det er uanset produktionsform. Foto: Anja Brinch Riber, DCA.

Forskere fra Aarhus Universitet fastslår i en redegørelse, at skader på æglæggende høners brystben udgør et dyrevelfærdsproblem. Årsagen til de mange brud er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Det skriver DCA i en pressemeddelelse 23.04.2018.

En betydelig andel af æglæggende høner får skader på brystbenet i løbet af deres liv. Det gælder for både skrabe- og burhøner i konventionelle systemer og for fritgående og økologiske æglæggere, som har adgang til udearealer. Bruddene kan for eksempel opstå, når hønerne flyver ind i inventar eller hinanden, eller når de lander forkert. For hovedparten af skaderne gælder dog, at man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag. Læs resten

Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse

Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder.

Denne kronik blev første gang trykt i Information den 23. marts 2018. Vi bringer den med tilladelse fra både forfatteren og dagbladet.

KRONIK af Nina Bjarup Vetter

Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?

Nina Bjarup Vetter: “Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse. Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?”

Jeg har i mange år lidt af det, jeg i mangel på bedre har kaldt ’emotionel forurening’ – en følelse af at blive inficeret med sorg og nedtrykthed, når jeg bliver konfronteret med et samfund, hvor levende væsener er reduceret til produktionsenheder. Læs resten

Urimelig landbrugsstøtte – landbruget skal kunne klare sig selv

Anker Nielsen, Bagenkop, skriver 9. marts 2018:

Landmændene i EU modtog i 2016 svimlende 336 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Et enkelt erhverv modtager således cirka en milliard kroner i støtte dagligt.

Anker Nielsen, Bagenkop.

På trods heraf argumenterer erhvervet vedholdende for sin enorme betydning for de enkelte landes statsfinanser. Ikke mindst dansk landbrugs talsmænd forpasser ikke en eneste lejlighed til at angribe folk, der kritiserer landbruget, med tvivlsomme argumenter, der skal sandsynliggøre, at ikke mindst landbrugets eksportindtægter er af afgørende betydning for vor samfundsøkonomi. Altså til gavn for os. Borgerne.

Os, der betaler landbrugets svimlende støttekronesummer.

Os, der betaler for behandlingen af de sygdomme, forbrugerne påføres af landbrugets produkter og produktionsmetoder. Herunder resistens over for livstruende bakterier. Læs resten

Ved kvotekongens hof

Tegning: Egon Clausen.

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

Forfatteren Egon Clausen.

Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..

VED KVOTEKONGENS HOF

Svækkelse af statsmagten

Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.