Dyremishandling

Æglæggende høner har kroniske smerter i brystet – avlerne er på gale veje

Mange æglæggende høner har skader på deres brystben – og det er uanset produktionsform. Foto: Anja Brinch Riber, DCA.

Forskere fra Aarhus Universitet fastslår i en redegørelse, at skader på æglæggende høners brystben udgør et dyrevelfærdsproblem. Årsagen til de mange brud er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Det skriver DCA i en pressemeddelelse 23.04.2018.

En betydelig andel af æglæggende høner får skader på brystbenet i løbet af deres liv. Det gælder for både skrabe- og burhøner i konventionelle systemer og for fritgående og økologiske æglæggere, som har adgang til udearealer. Bruddene kan for eksempel opstå, når hønerne flyver ind i inventar eller hinanden, eller når de lander forkert. For hovedparten af skaderne gælder dog, at man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag. Læs resten

Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse

Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder.

Denne kronik blev første gang trykt i Information den 23. marts 2018. Vi bringer den med tilladelse fra både forfatteren og dagbladet.

KRONIK af Nina Bjarup Vetter

Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?

Nina Bjarup Vetter: “Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse. Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?”

Jeg har i mange år lidt af det, jeg i mangel på bedre har kaldt ’emotionel forurening’ – en følelse af at blive inficeret med sorg og nedtrykthed, når jeg bliver konfronteret med et samfund, hvor levende væsener er reduceret til produktionsenheder. Læs resten

Urimelig landbrugsstøtte – landbruget skal kunne klare sig selv

Anker Nielsen, Bagenkop, skriver 9. marts 2018:

Landmændene i EU modtog i 2016 svimlende 336 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Et enkelt erhverv modtager således cirka en milliard kroner i støtte dagligt.

Anker Nielsen, Bagenkop.

På trods heraf argumenterer erhvervet vedholdende for sin enorme betydning for de enkelte landes statsfinanser. Ikke mindst dansk landbrugs talsmænd forpasser ikke en eneste lejlighed til at angribe folk, der kritiserer landbruget, med tvivlsomme argumenter, der skal sandsynliggøre, at ikke mindst landbrugets eksportindtægter er af afgørende betydning for vor samfundsøkonomi. Altså til gavn for os. Borgerne.

Os, der betaler landbrugets svimlende støttekronesummer.

Os, der betaler for behandlingen af de sygdomme, forbrugerne påføres af landbrugets produkter og produktionsmetoder. Herunder resistens over for livstruende bakterier. Læs resten

Ved kvotekongens hof

Tegning: Egon Clausen.

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

Forfatteren Egon Clausen.

Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..

VED KVOTEKONGENS HOF

Svækkelse af statsmagten

Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten

Sejr for grisene: Stop for kastration uden bedøvelse

I kampen for et totalt stop for kastration af pattegrise i 2024 er der nu nået en stor milepæl: inden udgangen af 2018 vil alle danske svineproducenter bruge bedøvelse, når de kastrerer grisene. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse 23. januar 2018.

Siden Dyrenes Beskyttelse i efteråret lancerede kampagnen ”Burgris – Nej tak!” har grisenes velfærd været til megen debat. Der er store problemer med dyrevelfærden i den danske svineproduktion, som samtidig er den suverænt største i verden set i forhold til indbyggertal. Der produceres over 30 mio. grise i Danmark hvert år, hvoraf hovedparten eksporteres levende eller som svinekød.

Læs resten

Norge først i Norden med forbud mod minkavl

Norge bliver det første land i Norden, som forbyder industriel pelsdyravl. Her er det to purunge piger ved Folkemødet på Bornholm, som reklamerer for de danske pelsdyravlere i Copenhagen Fur. Foto: Gustav Bech

16. januar 2018 | Af Gustav Bech, Organic Today

DYREVELFÆRD – Den norske regering har præsenteret et nyt regeringsgrundlag, som lægger op til at afvikle landets mink- og rævefarme. Danmark bør følge nordmændenes eksempel, mener dyreværnsfolk.

Som det første blandt de nordiske lande vil Norge forbyde minkavl og anden form for industriel pelsdyravl. De eksisterende 300 pelsfarme i Norge vil blive udfaset frem til 2024 og 2025, og det bliver ikke længere tilladt at etablere nye farme.

Formanden for de danske landmænd er ejendommeligt nok en minkavler. Han hedder Martin Merrild og bor i Struer.

Det fremgår af et nyt regeringsgrundlag for den nye borgerlige mindretalsregering i Norge, der omfatter partierne Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre.

– Det er en fantastisk sejr for arbejdet med at stoppe pelsindustrien i Europa, siger Thorbjørn Schiønning, der er kampagnechef for dyreværnsorganisationen Anima.

Læs resten

Godt Nytår til burhønsene – nu mangler vi bare kalvene og grisene!

Klik på billedet og se Coop’s nytårhilsen til alle tilhængere af bedre dyrevelfærd!

Fra 1. januar i år er buræggene blevet fortid i Fakta og Dagli’Brugsen, og derfor kan du ikke længere købe dem der – eller i andre af Coops butikker. Coop giver æren til de mange kunder, der efterspørger dyrevelfærd og gør en forskel for flere og flere dyr 🐔

Vil du gøre en ekstra forskel for hønerne, så husk at kigge efter æg med dyrevelfærdshjertet, når du køber ind 💚 siger Coop. Læs mere på coop.dk/dyrevelfærdshjertet.

Danske svin lider stadig

Halebid og ulovlig halekupering præger stadig dyrene på de danske svinefabrikker. Foto: Arkiv.

Resultaterne af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol for 2016 viser, at der bliver givet sanktioner i en tredjedel af besøgene i svinestaldene. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) varsler mere målrettet kontrol. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeren, 21. december 2017.

På 307 besøg i danske svinestalde i 2016, gav Fødevarestyrelsen mindst én sanktion på hvert tredje besøg. I tre tilfælde var forholdene så dårlige, at der blev indgivet politianmeldelse. Det viser den nye opgørelse ’Dyrevelfærd i Danmark 2017’, som netop er offentliggjort.

– Det er mildest talt ikke tilfredsstillende. Tallet ligger på samme niveau som 2015, og det er ikke godt nok. Det skal gøres bedre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Læs resten

Slut med buræg i alle Irmas egne varer

Coop Danmark A/S meddeler i en pressemeddelelse 28.11.2017:

Mens dansk detail udfaser buræg, har Irma endnu en gang taget et syvmileskridt fremad på dyrevelfærden med totalstop for buræg i produktionen af egne varemærker.

For 25 år siden satte Irma som de første en stopper for salget af buræg. Siden er en lang række andre spillere på det danske dagligvaremarked fulgt trop med tiltag, der gør det svært at finde buræg på de danske supermarkedshylder. Så længe vi taler salg af hele, ferske æg.

Men for Irma stopper indsatsen mod buræg ikke blot ved æggene i æggebakkerne. I begyndelsen af 2017 satte Irma også en stopper for al salg af buræg, der indgår som ingrediens i produktionen af Irmas egne varemærker. Læs resten

Hvad vidste godsejeren?

Hvad vidste den jagtglade godsejer om sin skyttes ulovligheder? Det undersøger politiet nu.

Kan godsejer Christian Wedell-Neergaard sigtes i sagen om en ulovlig rovfuglefælde på Svenstrup Gods. Det er et af de spørgsmål, som Midt- og Vestsjællands Politi har bedt Miljøstyrelsen om at svare på, skriver DAGBLADET Køge 2. november 2017.

Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet den nu tidligere skytte på Svenstrup Gods for overtrædelse af jagtloven, da der i september blev opdaget brug af en ulovlig rovfuglefælde i Svenstrup Gods’ skove. Men i forbindelse med efterforskningen af sagen ønsker politiet også at få afklaret, om ansvaret for brug af den ulovlige jagtmetode skal placeres bredere.

– Vi har sendt vores efterforskning til vurdering hos den sagkyndige myndighed, Miljøstyrelsen. De skal tage stilling til, hvilke regler og paragrafer i jagtlovgivningen, der kan være overtrådt. Det sker, når vi er uden for færdselslov og straffelov, hvor politiet er kontrolmyndighed, at vi sender en sag til udtalelse hos en fagkompetent myndighed på samme måde som, at arbejdstilsynet vurderer, om loven er overtrådt ved arbejdsulykker, eller fødevarestyrelsen i sager om overtrædelse af dyreværnsloven, siger pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.