Dyremishandling

Syge og tilskadekomne svin skal behandles ordentligt

For slagtesvin handler de tre hyppigste overtrædelser om ledbetændelse, brok og halebid.


Formand Carsten Jensen, DDD.

– Det er utroligt skuffende, at næsten en tredjedel af de kontrollerede besætninger ikke lever op til reglerne for korrekt håndtering af medicin og syge og tilskadekomne dyr, udtaler Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse den 17. januar 2019.

– Syge og tilskadekomne dyr skal håndteres korrekt i henhold til deres symptomer, så der sættes ind med behandling, aflastning i sygesti eller konsekvent aflivning ved uhelbredelig sygdom, fortsætter formanden.

Læs resten

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Vi har fået nok af industrilandbruget!

35.000 mennesker og mere end 170 traktorer skabte en fantastisk stemning på gaderne i miden af Berlin, da tyskerne protesterede mod agroindustriens negative sider.

Det foregik lørdag den 19. januar 2019 i Berlin, hvor borgerne sendte et klart signal med krav til landbrugsminister Klöckner om en EU-landbrugsreform til fordel for bønder, husdyr og miljøet. Tyskerne er simpelthen dødtrætte af agroindustriens “dyrplageri, bondegift i jord og vand, naturødelæggelser” som der stod på plakaterne. Tyskerne vil have “bier, blomster og fugle”.

Arrangøren var den tyske naturbeskyttelsesorganisation “Bund für Umweltschutz”.

 

Nu lukker dansk minkproduktion ned

Hvad dyreværnsaktivister aldrig har formået i Danmark, udvirker den frie markedsøkonomi nu. Nedlukningen af minkindustrien er gået i gang. Foto: Kopenhagen Fur.

Den danske produktion af minkskind har kurs mod det største tilbageslag nogensinde. Lave priser får mange minkavlere til at lukke forretningen, og produktionen ventes at falde 25-30 pct. i 2019. Det skriver Finans.dk, den 21. december 2018.

Efter flere år med store underskud reducerer de danske minkavlere nu produktionen af minkskind med 25-30 pct. i 2019. Der er tale om det største produktionsfald nogensinde, og nedgangen vil bombe sektorens milliardeksport endnu længere baglæns.

Tage Pedersen, Kopenhagen Fur. Pressefoto: Helle Moos.

»Foderselskaberne indhenter altid informationer om, hvor store mængder foder minkavlerne får brug for det kommende år. Indberetningerne fra avlerne plejer at være præcise. Det er på den baggrund, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at produktionen af skind vil falde med 25-30 pct. i 2019,« forklarer Tage Pedersen, der er formand for minkavlernes forening og for sektorens store salgsselskab, Kopenhagen Fur, til Finans.dk.

Fem mio. færre skind Læs resten

På den ene side – og på den anden side…

Må svineproducenterne reklamerer med det statslige mærke for “Bedre Dyrevelfærd” – selvom de helt åbenlyst klipper halerne af smågrisene, og der ikke er et eneste halmstrå at få øje på??

Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise via en mærkningsordning og via markedsbaseret dyrevelfærd. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og statsgodkendt kontrol.

Det hævder medarbejderne i Fødevarestyrelsen, men hvad angår kontrollen med misbrug af mærket, så blæser svarene i vinden.

Mærket har tre niveauer

Læs her om betingelserne for at anvende mærket, og prøv at sammenholde disse krav med billedet ovenfor af de såkaldte”Welfare Pigs”.  Grundkravene er:
• Grisene skal have hele haler – dvs. de får ikke kuperet deres haler og har ikke været udsat for halebid
• Grisene får halm som rodemateriale og til redebygning
• Søerne skal være løsgående i hele produktionsforløbet – også i farestalden
• Grisene må max transporteres i 8 timer

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden, hævdes det.

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Hvad sker der så, hvis man fupper med mærket? Ingenting. Det fremgår af dette svar, der er dateret den 12. december 2018 fra Fødevarestyrelsen:

“Du har ret i, at halekupering ikke er tilladt under Dyrevelfærdsmærket. I forhold til brug af det officielle logo er det vurderet, at dette ikke strider imod bekendtgørelsen om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Fødevarestyrelsen mener derfor ikke, at der er tale om ulovligt brug af logoet.

Styrelsen er dog enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at logoet anvendes i kombination af et billede af grise, der ikke lever op til betingelserne i mærkningsordningen. Vi har derfor kontaktet foreningen, og forventer, at de reagerer herpå.

Med venlig hilsen

Benita Thostrup, Jurist l Dyrevelfærd & Veterinærmedicin”

 

 

Slut med ulovlige haleklip -til næste år

Sådan ser rigtige grise ud, når de har fået lov til at beholde deres haler. EU ønsker nu, at lovgivningen overholdes i højere grad end tidligere – også i Danmark!

Flere grise skal have hele haler. Fra næste år kommer der en række stramninger over for griseproducenterne, hvis de vil halekupere deres grise. Det skriver i Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 12. december 2018.

Det sker for at “arbejde henimod en reduktion” i antallet af halekuperinger, hedder det i pressemeddelelsen.

Svineproducenterne hævder, at halerne skal fjernes for at udgå bideskader som denne.

Fra næste år kommer en række tiltag, som skal reducere antallet af halekuperinger og øge dyrevelfærden. I dag vurderer EU-Kommissionen, at 98–100 pct. af alle grise i EU halekuperes. I Danmark estimeres tallet at være på 98,5 pct. Målet om flere grise med hele haler indgår også som en del af i regeringens ’Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin’ fra 2014.

– Det er helt afgørende, at vi får alle landmænd til at analysere udfordringerne og dokumentere på skrift, hvordan de tager hånd om problemerne, hvis det skal lykkes at få flere grise med hele haler, fastslår Jakob Ellemann-Jensen. Læs resten

Håb i en håbløs tid

Klimaet er under forandring, arterne forsvinder i rivende hast og milliarder af dyr lever trøstesløse tilværelser i et produktionssystem, hvis eneste mål synes at være at lave mere og mere billigere og billigere.

Problemerne er til at tage at føle på, dybt sammenvævede og meget komplekse. Så det er let at føle sig lille og betydningsløs og miste troen på, at man kan gøre en forskel i det store billede. Vi ender let med prøve at fortrænge det hele, leve videre som i går og langsomt mærke håbet sive ud af livet.

Men den enkelte kan gøre en forskel. Det kan godt være, at vi kun er dråber i havet, men det består ikke af andet end dråber. Hver for sig og i fællesskab står vi foran en etisk udfordring: Vi skal til at forstå os selv og vores forhold til dyr og natur på en ny måde.

Foredrag: 11. november, kl. 13-15, SØNDERBORG, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15.

Køb din billet ved at indbetale beløbet på MobilePay 25419 sammen med teksten ”Foredrag Sønderborg 11/11”.

Ellemann-Jensen vil styrke kontrollen med dyrevelfærd i svinebesætninger

Der er alt for mange overtrædelser i dyrevelfærdskontrollen i svinebesætninger. Derfor sætter miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) nu ind og bebuder, at der fra 2019 kommer flere kontroller af svinebesætninger.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sætter ind på at styrke dyrevelfærden på de danske svinefabrikker som reaktion på den nye opgørelse ’Dyrevelfærd i Danmark 2018’. Fra 2019 kommer der en omfattende dyrevelfærdskontrol i svinebesætninger, skriver ministeren i en pressemeddelelse den 2. november 2018, men det er ikke klart, hvordan det skal kunne ske, da ministeren kræver, at ekstraomkostningerne til kontrollen bliver holdt inden for Fødevarestyrelsens budget.

Jacob Ellemann-Jensen (th.) sammen med en aktivist fra Greenpeace, der demonstrerede mod hykleriet ved det såkaldte fødevaretopmøde i september i år.

– Jeg er ærgerlig over, at så mange svineproducenter ikke passer ordentligt på deres dyr. Vi skal sætte hårdere ind, og næste år vil markant flere svineproducenter blive kontrolleret på dyrevelfærden. Det er uacceptabelt, at der har været så mange sanktioner og derfor nødvendigt, at vi sætter kontrollen op. Det gør vi fordi, at både dyrene og de landmænd, der godt kan finde ud af at passe ordentlig på deres dyr, fortjener, at der bliver slået hårdt ned på synderne, siger Jakob Ellemann-Jensen. Læs resten

Ups! Hvor er vores haler? Og hvad med lidt halm?

Billedvalget er særdeles uheldigt. Samtlige smågrise har fået klippet halerne af, trods forbud mod systematisk halekupering i EU. Dertil kommer, at grisene har mistet mere end halvdelen af halen, selv om det kun er tilladt at afklippe den yderste tredjedel. Selve stalden bærer heller ikke præg af ”velfærd”, f.eks. ses der ikke så meget som blot et enkelt halmstrå.

Jens Gammelgaard.

En gruppe på seks svineproducenter har startet foreningen welfare-pigs – velfærdsgrise – angiveligt som et alternativ til de indtægtsgivende økologiske grise. Foreningens primære formål er ikke dyrevelfærd, men økonomi i form af et markedstillæg for at give grisene bedre forhold end krævet i lovgivningen.  

Blandt producenterne finder man I/S Gammelgaard, der er grundlagt i 2007 af den stærkt kontroversielle svineproducent Jens Gammelgaard. Han er formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, men er nok mest kendt som højtråbende bannerfører for landbrugets ret til at sprøjte kildepladser og indvindingsområder for drikkevand på Odder-egnen. Læs resten

Så hør dog på manden!

Hør hele den tankevækkende udsendelse her.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.