Natur

Tag på togt med de danske havørne

Nu kan du følge, hvor det imponerende vingefang fører unge havørne hen på deres færden rundt i Danmark. Foto: Torben Andersen/DOF.

Det vælter ind med data, der giver ny viden om danske havørnes færden, efter at 6 unge jyske og 1 sjællandsk havørn i sommers blev udstyret med GPS-sendere. Den sydsjællandske havørn Gunhild, som sidste år fik en sender på, giver fortsat signal. Nogle af de unge danske ørne er yderst rejselystne. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 11. oktober 2018.

Havørnen Malthe-Ludvig kom til verden i en rede med tre unger ved Hostrup Sø i Sønderjylland i maj. Sammen med sine to søskende blev Malthe-Ludvig i juni udstyret med en letvægter af en GPS-sender på cirka 80 gram.

Nu er denne sender med til at give tungtvejende oplysninger og ny viden om Danmarks havørne. og du kan følge med i, hvor ørnene flyver hen.

Alle har mulighed for at følge de otte unge havørnes ruter på et kort, hvor man lige nu kan følge seks af de otte unge GPS-havørne. To af ørnene kommer med på kortet lidt senere. Kortet vil blive opdateret en gang i døgnet. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse. På et animeret kort kan man dog få et godt indtryk af ørnenes færden i løbet af den forgangne uge.

Malthe-Ludvig, der i højsommeren forlod reden, hvori den var klækket, har taget nogle gevaldige ture i Jylland og Nordtyskland. Læs resten

Verdens værste vækst afskrækker frivillige

Japansk pileurt står som en massiv mur mange steder i Nordsjælland.

Af Allan Høxbroe

Danmark har fået sin første Pileurt-Bande af frivillige, som skal hjælpe stat og kommune i deres pengenød over for de ekstremt aggressive planter japansk pileurt og kæmpe pileurt.

– Japansk pileurt er på verdensplan den værste invasive art nogensinde, også værre i Danmark end både rynket rose og bjørneklo, sagde Naturstyrelsen ved det velbesøgte startmøde 12. september for Pileurt-banden Helsingør. Læs resten

Skarven går tilbage i Danmark

Skarven går tilbage – men hvorfor? Foto: John Larsen/DOF.

1600 færre skarvpar har i år ynglet i den danske natur sammenlignet med sidste år. Facit for 2018 siger 31.605 reder. Det svarer til en tilbagegang på næsten 5 procent.

Danmarks bestand af skarver er fordelt på 76 kolonier. I Sydøstdanmark har skarven haft en nedtur. Måske fordi et stigende antal havørne jager og forstyrrer.

DOF mener, det er på tide at skære ned i den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden i Danmark. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 14. september 2018.

2018 har budt på en tilbagegang for den danske bestand af skarver, men der er store regionale forskelle på udviklingen i bestanden.

I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år.

Men i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt og Fyn samt i Nordsjælland er skarven gået frem i antal.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, DCE.

”Vi vurderer, at de regionale forskelle i udviklingen primært skyldes, at fiskeforekomsterne og dermed udbuddet af føde ændrer sig forskelligt i de enkelte farvande. Selv i Vestjylland, hvor de fleste af skarvernes reder hvert år bliver reguleret, har det lokale fødeudbud betydning for, hvor mange skarver, der årligt gør forsøg på at yngle. Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring. Læs resten

Den japanske pileurt breder sig, men nu tages kampen op….

Billede af den japanske pileurt ved Julebæk Strand. Bemærk, at redningsskiltet er delvist skjult både fra landsiden og vandsiden! Efterfølgende er en del blevet fældet af Naturstyrelsen så skiltet kan ses igen. Foto Klaus Flemløse. Den japanske pileurt er i de fleste tilfælde under 3 meter høj, medens Kæmpe pileurt kan blive over 4 meter høj.

En kreds af borgere i Helsingør Kommune har fået nok af de indtil tre meter høje japanske pileurter, som spreder sig aggressivt gennem kommunens landskaber, haver, huse, fundamenter, asfalt, kloakker, jernbaner, veje og drænsystemer.

Derfor indbyder Pileurt-banden Helsingør sammen med Haveselskabet Nordsjælland til et startmøde, onsdag den 12. september kl. 19 på kulturhuset ”Bølgen” i Ålsgårde, Helsingør Kommune.

Den japanske pileurt breder sig voldsomt i Danmark, som det fremgår af følgende Danmarkskort. Udbredelse af japansk pileurt ifølge Danmarks Fugle og Natur.

Det er især områder omkring København, Helsingør, Sydvestsjælland og Sydøstjylland, der er ramt.

Kystlandskabet har ændret sig eksempelvis ved kysten omkring Julebæk Stand ved Helsingør som følge af japansk pileurt. Det går også ud over de historiske steder som f.eks. Hammermøllen, Hellebæk ved Helsingør. Se billedet sidst i artiklen.

Den japanske pileurt udgør også en risiko for trafikken. Her er et eksempel på et gadehjørne ved Rahbeksvej i Helsingør, hvor den japanske pileurt blev klippet ned den 24. juni 2018, og hvorledes den ser ud den 28. august 2018. Læs resten

Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018

Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.

En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.

Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.

Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?

I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.

Seniorforsker Nathan Donley.

“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af ​​dette farlige pesticid.”

De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.

En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.

Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark. Læs resten

Kirkeuglen er nu tæt på at uddø i Danmark

Kirkeuglen er vores mindste ynglende ugleart og er ikke meget større end en stær. Foto: Klaus Dichmann.

Trods mange års indsats for at hjælpe den lille charmerende kirkeugle i Danmark, er det ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen. Bestanden er helt nede på 13 par i Jylland, hvoraf kun to-tre par yngler så tæt på hinanden, at det er realistisk, at deres afkom kan finde en mage.

I 2017 var der kun kendskab til fem par med unger, mens der i 2016 var otte succesfulde par.

Vildtforvaltningsrådet er på vej med endnu en redningsaktion for den stærkt truede kirkeugle i Danmark. Der er planer om at indfange og udsætte kirkeugler fra udlandet, men Dansk Ornitologisk Forening mener, at man bør satse på at redde de kirkeugler, vi stadig har i Danmark, skriver bladet Fugle & Natur ifølge en pressemeddelelse den 14. august 2018.

Egon Østergaard er formand for fuglevennerne, men siger alligevel nej til at hjælpe den truede kirkeugle, hvis det skal ske ved opdræt i fangenskab.

Tidligere var der titusinder

Før 1970 var kirkeuglen vidt udbredt vest for Storebælt. Bestanden talte formentlig tusindvis af par.

Nu har landbrugets repræsentanter i miljø- og fødevareministerens rådgivende organ Vildtforvaltningsrådet foreslået en ny redningsaktion for kirkeuglen.

”Vi glæder os selvfølgelig over landbrugets interesse for arten, men det er også klart, at det vil være en dårlig historie for erhvervet, hvis uglen uddør,” siger Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard til Fugle & Natur. Læs resten

Danske kongeørne sætter ny rekord

Hannen og hunnen fra Høstemark Skov i Lille Vildmose er landets mest erfarne ynglepar af kongeørne, men får ingen unger på vingerne i 2018. Foto: Jan Skriver/DOF.

For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i de kommende uger efter et 2017, hvor den danske bestand af kongeørne for første gang i knap 20 år mislykkedes med ynglen. Der beretter Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 10. august 2018.

Nu varer det ikke længe, før en ny generation af danske kongeørne vil tage højde, så de kan ses svæve over rovfuglenes jagtmarker og yngleområder.

Facit siger fire flyvemodne unger fra de rekordmange fem ynglepar, der udgør Danmarks bestand af kongeørne med den sydøstlige del af Vendsyssel som årets mest frugtbare ørneterræn.

Ornitologen Tscherning Clausen. Privatfoto.

”Der er to unger i Hals Nørreskov og én unge fra et helt nyt ynglepar i Hals Sønderskov. I Tofte Skov i Lille Vildmose kommer én unge ud at flyve, mens Vildmosens erfarne par i Høstemark Skov ikke får noget ud af det. Ej heller kommer der unger på vingerne fra parret i Store Vildmose. Vi kan dog glæde os over, at bestanden af danske kongeørne nu tæller fem veletablerede ynglepar”, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen.

Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden. Læs resten

Det kemiske landskab ligner ekstrem tørke

En trofast læser har sendt os disse tre billeder, der ikke viser tørkeramte marker, men kemisk nedvisnede arealer. Billederne var ledsaget af denne tekst:

“Sidste år primo juli tog jeg disse fotos v. Nordby Kirke på marker tilhørende Brdr. Kjeldahl på Samsø. De dyrker ca. 1.500 hektar med mange forskellige afgrøder. Muligvis 500 hektar med tidlige og sene kartofler.

Disse marker blev svedet ned omkring 1. juli – 2017 – muligvis allerede sidst i juni. Formodentlig for at stoppe væksten af spisekartoflerne, der havde nået den rette størrelse (min teori). Skimmel findes yderst sjældent så tidligt som 1. juli – men det kan ske. Andre marker i samme område var ikke behandlet. Mener ikke, der dyrkes egentlige læggekartofler der.”

Læserens identitet er redaktionen bekendt.

Dværgterner i frit fald langs Vestkysten

Dværgterner kurtiserer, Lejodde, foto: Ulf M. Berthelsen/DOF.

Verdens mindste terneart, dværgternen, er i dyb krise langs vestkysten af Jylland og i Vadehavet. Den truede fugl får stort set ingen unger på vingerne, fordi æg og unger bliver knust af kørsel og færdsel på strandene, eller bliver taget af ræve eller højvande. Til næste ynglesæson vil en koordineret redningsaktion blive sat i værk.

Det skriver Jan Skriver den 25. juli 2018 for Dansk Ornitologisk Forening.

Dværgternen er truet som dansk ynglefugl på sine vigtige lokaliteter langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet. På strækningen fra Hvide Sande og nordpå til Agger Tange, der tidligere husede flere kernelokaliteter for dværgternen, er der stort set ikke fløjet unger fra rederne de senere år.

Ulf M. Berthelsen på feltarbejde i sommeren 2011. Det er en voksen dværgterne, der er til undersøgelse.. Privatfoto.

Og i Vadehavet er kun få unger blevet flyvefærdige på Fanø og Rømø.

”Sæsonen er forbi for i år, og vi må desværre konstatere, at bestanden ved Vestkysten er i frit fald. Ringmærkning har dokumenteret, at en betydelig del af den vestjyske bestand i de senere år har opgivet at yngle her, og i stedet er flyttet til Vadehavet. Det er dog aldrig for sent at gøre et redningsforsøg. Og næste sæson vil vi invitere repræsentanter for Kystdirektoratet, strandfogederne og kommunerne langs Vestkysten til et møde, hvor vi vil drøfte en samlet strategi, der kan forbedre vilkårene for dværgternen”, siger ornitologen og ringmærkeren Ulf M. Berthelsen, der har mere end 40 års erfaring i felten med dværgternen.

Læs resten

IUCN-formand benægter aftalt spil med Miljøstyrelsen

”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have. En sådan aftale ville da også have været ulovlig.

I en redegørelse fremsendt den 13. juli 2018 til de danske medlemsorganisationer i IUCN’s nationalkomité benægter formanden Ann-Katrine Garn, at der skulle være grund til kritik af Miljøstyrelsens udbudsrunde for det millionprojekt, der skal rense den fejlbefængte naturfredningsliste.

Siden 2009 har danske regeringer set gennem fingrene med den stærkt misvisende liste, der gentagne gange er blevet anvendt ved indberetninger til bl.a. EU og FN. Efter stærk kritik i medierne besluttede Miljø- og fødevareministeriet i februar i år at lade listen revidere.

Udbudsrunden resulterede imidlertid i, at den danske IUCN-komité vandt projektet til en værdi af 1.044.000 kr. i konkurrence med rådgivningsfirmaet Orbicon.

Afdelingschef Anette Marqvardsen, Orbicon, har skrevet den skrappe protest mod Miljøstyrelsens udbudsrunde. Læs mere her.

Skueproces

Efterfølgende har Orbicon protesteret mod, at det blev hemmeligholdt, at Miljøstyrelsen havde inviteret IUCN’s danske nationalkomité til at byde på opgaven. Komitéen havde deltaget aktivt i at skræddersy projektet, og som NGO ville den være i stand til at underbyde ethvert rådgivningsfirma på timepriserne, gjorde Orbicon gældende.

Formanden Ann-Katrine Garn, der er ansat ved Københavns Zoo, afviser kritikken i sin redegørelse.

”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.

Denne benægtelse er ikke overraskende. Hvis der forelå en sådan aftale, ville udbudsrunden have haft karakter af en åbenlys skueproces, som påstået af Orbicon, og det samspil ville næppe være lovligt.

”Vi var ikke klar over, at vi fik mulighed for at byde på opgaven, da vi rådgav Miljøstyrelsen om indholdet i tilbuddet,” forklarer Ann-Katrine Garn i sin redegørelse.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.