Natur

Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.

Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.

Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Læs resten

Ved kvotekongens hof

Tegning: Egon Clausen.

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

Forfatteren Egon Clausen.

Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..

VED KVOTEKONGENS HOF

Svækkelse af statsmagten

Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten

Sådan ligger landet anno 2017

Danmark er det mest ekstremt dyrkede land i verden, hvor naturen er isoleret i ganske små pletter..

LANDBRUG – Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

Agerhøne er hårdt ramt af det ekstreme landbrug. Foto: Jens Chr. Schour.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser »Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017«, en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år.

Læs resten

Insekter forsvinder i Rheinland-Pfalz – glyphosat har skylden

Tyske forbrugere vælger i stigende grad usprøjtede produkter og lægger ikke skjul på deres utryghed ved sprøjtegifte som Roundup. Dansk landbrug kalder dem for”ekstreme”.

Biomassen af insekter er gået drastisk tilbage i de senere år. Glyphosat skal være medansvarlig herfor. Miljøforkæmpere er derfor imod yderligere godkendelse og kæmper for de vilde planter, insekter og fugle i Rheinland-Pfalz. Det skriver Anke Petermann 27. oktober 2017 for deutschlandfunkkultur.

Pfalz er nationens hovedcenter for tidlige kartofler og grøntsager med endeløse dyrkningsarealer. I horisonten er der nogle vindmøller, men knapt et træ, knapt en hæk. Og ingen sanglærke i flugt eller fuglekvidder. Fra tid til anden drøner militærmaskiner fra den amerikanske luftbase Ramstein over himlen. Knapt en røllike eller blå cikorie.

Ralf Gensheimer driver et økologisk landbrug i Offenbach, hvor han også lægger jord til forsøgene med at øge biodiversiteten.

En tæt vild blomsterpragt udfolder sig derimod i meterbrede striber langs nogle marker i Offenbach an Queich i Sydpfalz. Universitetet i Koblenz-Landau eksperimenterer med såkaldte ”Blühstreifen” (blomsterstriber) på Ralf Gensheimers økologiske gård. Efter schweizisk forbillede udsår professor Martin H. Entling forskellige blandinger og undersøger sammen med sin arbejdsgruppe ”Ökosystemanalyse”, hvorledes den farverige flora påvirker bestanden af insekter.

Martin H. Entling.

”Problemet for mange arter i landbrugslandskaberne er, at der knapt findes et udbud af blomster. Kulturerne blomstrer ikke eller er vindbestøvede som korn eller selvfølgelig også majs. Og dyr som guldøjer, svirrefluer og mariehøns, som netop er bladlusenes fjender og bevirker at bladlusene hurtigt forsvinder igen inden de gør skade, de finder ikke mere blomster, hvor de kan suge den nektar de behøver som brændstof. Hvis man så tilvejebringer det i en egnet form som blomsterstriber, så kan man forhåbentlig undgå problemer andre steder. Og man fremmer samtidigt biodiversiteten,” siger Martin Entling. Læs resten

Lunde Larsen vil fjerne naturbeskyttelse i nationalparker

Vandretur ved lavvande ude i Vadehavet. Foto: Nationalpark Vadehavet.

Formændene for nationalparkerne advarer om at fjerne naturbeskyttelsen. Uhørt angreb på den danske naturbeskyttelse, mener Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 31. januar 2018

Regeringen vil fjerne tilsammen fjerne 2.657 hektar af de såkaldte Natura 2000-arealer i de fem nationalparker. Det oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til det politiske medie Altinget. Formændene for de fire danske nationalparker advarer i et høringssvar regeringen mod skære-planerne, da det strider imod hensigten med loven bag nationalparkerne, der har til hensigt at styrke naturen.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen vil regeringens plan devaluere hele nationalpark-konceptet i Danmark.

– I forhold til både internationale og nationale kriterier på området, så er formålet med nationalparker at bevare og udvikle kvaliteten af naturen. Det her udspil fra regeringen går i den stik modsatte retning, og det er endnu et uhørt angreb på den danske beskyttelse af vores natur, som vi i forvejen har alt, alt for lidt af, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Læs resten

Monster-ukrudtet kommer!

Giant Ragweed (Ambrosie trifida) kan blive indtil seks meter høj, og det kræver formodentlig en kædesav eller en machete for at fælde den. Her er det en majsmark i USA, der er blevet overgroet. Dækkene på mejetærskeren er på lidt under to meter og mejetærskeren er derfor lidt under seks meters høj. Giant Ragweed er på lidt under seks meters højde eller mere.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra cand.scient.mat/stat. Klaus Flemløse.

Ved brug af herbicider i planteproduktionen vil man fra dag ét starte dannelse af pesticid resistente planter. Der er konstateret næsten 450 unikke tilfælde af resistens i hele verden. Udviklingen af resistens startede først i 1975 nogenlunde samtidig med introduktionen af Glyphosat(Round Up). I USA er der konstateret ca. 160 tilfælde, i Canada ca. 60 tilfælde og i Danmark 9 tilfælde. Se Weed Science.

Problemet med resistens er så stort, at det på et tidspunkt kan true landbrugsproduktionen. Som det mest ekstreme eksempel på resistente ukrudt omtales Gigant Ragweed.

Giant Ragweed kan kun vanskeligt bekæmpes kemisk og i sidste ende er der kun manuel bekæmpelse tilbage. Giant Ragweed er fundet i Danmark ved foderpladser, men botanikere mener ikke, at der kan dannes en vild bestand i Danmark pga. af det danske klima. Der findes vilde bestande af Giant Ragweed i Frankrig, Georgien, Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Rumænien, Rusland, Serbien, Spanien, Schweitz ifølge Plant Protection Organization (EPPO). Læs resten

Så slemt står det til med Danmarks indsats for biodiversitet

Danmark forpligtede sig i 2001 og igen i 2010 til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 , sammen med 192 andre lande. I 2010 blev der sat retning i arbejdet for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten og genoprette forringede og tabte naturområder på land og i havene med 20 fælles globale mål for verdens natur, de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål.

Nu er der blot tre år til fristen udløber, så hvor langt er vi kommet?

Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdens naturfonden gør status over regeringens indsats for at nå hvert enkelt af de 20 internationale mål for biodiversitet. Med analysen – Biodiversitetsbarometeret – kan vi vise, hvor Danmark er på vej hen, og hvor en yderligere indsats er påkrævet. Læs resten

En “tilfældig” bruger af vores natur slår alarm…

Bækørred. Foto: Eric Engbretson for U.S. Fish and Wildlife Service/commons.wikimedia.org.

Denne beretning fra virkeligheden derude har vi modtaget fra Peter Jørgensen. Åens navn holder han for sig selv af gode grunde, men er der andre læsere, der har gjort de samme erfaringer, hører redaktionen gerne fra jer.

Jeg er lystfisker, og har igennem mit efterhånden lange liv altid holdt meget af at fiske i de danske åer. I 2014 opdagede jeg en forholdsvis stor og spændende å i mit nærområde. Jeg fik undersøgt, hvem der havde rettighederne til at fiske der, og blev glædeligt overrasket over, at der var frit fiskeri.

Så var det tid til at fiske, og jeg var spændt på om der var noget interessant at fange.
Vandet og forholdene så gode ud, åen løber ud i en fjord, så muligheden for en havørred burde være tilstede. På min første tur blev jeg bekræftet i, at det var en spændende å, jeg fangede en mindre bækørred, som selvfølgelig blev genudsat.

HEN OVER SOMMEREN og efteråret 2014, blev det til adskillige fine bækørreder, og til min

Læs resten

Utilsigtede pesticideffekter

På opfordring har havbiolog Gunni Ærtebjerg skrevet denne kommentar 17. december 2017 til forureningen med sprøjtegifte fra landbrug og gartnerier:

Gunni Ærtebjerg.

Jeg fatter ikke, at konventionelle landmænd kan leve med, at de fødevarer, de sender ud til os forbrugere, for svinekøds vedkommende fyldt med multiresistente MRSA bakterier, og for vegetabilske produkters vedkommende forgiftet med sprøjtegifte, sprøjtet op til en uge før de høstes, og dermed indeholder gift, når de ligger i supermarkederne.

Vi har næsten alle glyphosat fra RoundUp i kroppen, babyer, børn og voksne. Landmændene henholder sig til, at sprøjtegiftene er godkendt af Miljøstyrelsen, og derfor nok uskadelige for miljøet og konsumenterne.

Men de undersøgelser, som ligger til grund for Miljøstyrelsens godkendelse, er for det første kortvarige, for det andet foretaget eller betalt af producenten, der bare er interesseret i at få produktet på markedet.

Læs resten

Sløjt efterår for fugletrækket ved Falsterbo

Rødtoppet Fuglekonge bærer med rette sit navn. Arten er i fremgang ved Falsterbo Fuglestation. Foto: By Martin Vavřík – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=31811952.

Nok et efterår er afsluttet ved Falsterbo Fuglestation på sydspidsen af Skåne, hvor ornitologerne har gennemført den 38. sæson med standardiseret ringmærkning. Det blev en af ​​de fuglefattigste årstider med kun 7460 ringmærkede fugle (af 54 arter). Summen er kun lidt over halvdelen af ​​referenceværdien (gennemsnittet af fangsten i årene1980-2009), og det har været den tredje dårligste sæson i 38 år.

Løvsangeren er en af Skandinaviens mest almindelige sangfugle, men bestanden synes at være i voldsom tilbagegang, Foto: 250px-Flickr_-_Rainbirder.

Blandt trækfuglene til troperne var det kun gærdesanger, der nåede et antal over referenceværdien. I bunden finder vi havesanger, løvsanger og broget fluesnapper med 45, 28 og 27% af de respektive referenceværdier.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.