Kæmpevindmøller i Østerild påvirker dyr og planter, men bliver nøje overvåget
Østerild plantage huser testcentret for nogle af verdens største vindmøller. Foto: Michael Strangholt/DCE.
De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med opstilling og test af kæmpevindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy påvirker omgivelserne. Selve de store møller påvirker også omgivelserne. Det skriver Michael Strangholt for DCE den 5. februar 2019.
Både fugle, planter og flagermus får ændret deres levevilkår, og Naturstyrelsen har desuden ønsket at undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet i forbindelse med etableringen af testcentret.
Møllerne er gigantiske og nok nogle af de største i verden. Foto: forfatteren.
Derfor overvåger og registrerer forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi påvirkningerne i naturen for at kunne videregive viden om miljøpåvirkninger ved anlæg af vindmølleparker på land. Læs resten
Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne
På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle overvintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.
Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regeringens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten
Er den danske landmand modstander af naturfredning?
Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.
Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”
Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.
Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.
Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:
”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”
Uro i toppen
Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?
Nix.
Miljøministeren og Vildtforvaltningsrådet spænder ben for FNs Verdensmål
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Hvis FNs Verdensmål skal fremmes, er der behov for, at Vildtforvaltningsrådet, VFR, skifter praksis eller ændres til et biodiversitetsråd. VFR er nedsat efter jagtlovens § 51 og er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning. Umiddelbart skulle man tro, at VFRs rådgivning er uvildig. Men det er ikke tilfældet. For det viser sig, at VFR har udviklet den besynderlig praksis at anmode ministeriet om råd om fortolkninger af bl.a. juridiske spørgsmål, inden VFR efterfølgende rådgiver ministeren!
Biolog Søren Wium-Andersen.
I november 2018 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet et ”Notat til Vildtforvaltningsrådet om rødlister”. Det kan læses i dagsordenens side 41 for det seneste møde i VFR. Af notatet fremgår det:
”På møde i Vildtforvaltningsrådet den 21. marts 2018 opstod der i forbindelse med punktet om evaluering af jagttidsforhandlingerne diskussion om status for den nationale og internationale rødlister og relationen herimellem. Miljøstyrelsen lovede på den baggrund rådet en oversigt over rødlister.” Af notatet, som ikke er skrevet af miljøstyrelsen, men af ministeriets departement fremgår det af side 43: ”Hverken den globale rødliste, EU’s rødliste eller den danske rødliste har juridisk status i Danmark, og der er således i lovgivningen ingen specifik beskyttelse rettet mod rødlistede arter…”. Samtidigt vedlægger departementet et bilag til notatet: ”Oversigt over danske, globale og Europa rødlistevurderede fugle og pattedyr.” Læs resten
Et hav af Tejster
Hirsholmene ud for Frederikshavn rummer formentlig verdens største koloni af tejster. Foto: Sten Asbirk.
Aldrig tidligere er der konstateret så mange ynglende tejster i Danmark som i 2018, hvor de danske farvandes samlede ynglebestand blev vurderet til 1918-1972 par. Det oplyser biolog Sten Asbirk, der har indsamlet yngledata om den lille alkefugl i en menneskealder.
Biolog, lic.scient Sten Asbirk.
Bestanden i 2018 tangerer den højeste bestand, der nogensinde er konstateret i Danmark. I 2011 blev landets tejstebestand optalt til 1530-2090 par. Bag dette tal ligger en stor variation i optællingerne på Hirsholmene, hvor bestanden vurderedes at være mellem 900 og 1400 par. Det er primært usikkerheden ved optællingen af Hirsholmenes store bestand, der ligger bag udsvingene i landsbestanden.
Bestanden på Hirsholmene blev i 2018 optalt til ca. 1215 par, hvilket er mere end i 2017, hvor der optaltes ca. 970-1040 par, men samme niveau som i 2016 med en bestand på ca. 1245 par. Tejsterne på Deget blev optalt og bestanden vurderet til ca. 60 par som i tidligere år.
Bestanden på Nordre Rønner var nogenlunde stabil med ca. 32 par, og bestanden i Østerby havn på Læsø fortsatte sin fremgang fra 8 par i 2015 til 16-18 par i 2016 og 27 par i 2017. Nu yngler der 34 par tejster i havnemolerne i Østerby havn. Læs resten
Verdens Skove opsiger samarbejde med Naturstyrelsen efter uenighed om naturpleje
Udsnit af de naturplejede arealer i den fredede Bjergskov, hvor der er fjernet 0,3 hektar brombærkrat. Foto: Jan Kunstmann/Verdens Skove.
”Naturstyrelsen og Forsvaret har med tunge maskiner ryddet brombærkrat i det fredede Bjergskov. Rydningen har ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som Verdens Skove har sat ud i området. Samtidigt er flere års frivilligt arbejde nu spildt. Verdens Skove har derfor opsagt samarbejdet om forvaltningen af Bjergskov.”
Det skriver miljøorganisationen Verdens Skove i en pressemeddelelse den 31. januar 2019.
Naturstyrelsen Sønderjylland har en noget anden opfattelse af naturplejeindsatsen i Bjergskov ved Aabenraa. Skovrider Inger Gillesberg skriver i en mail til redaktionen 1. februar 2019:
”Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke har lyst til at fortsætte samarbejdet på grund af lille rydning af 0,3 hektar brombærkrat. Vi havde håbet, at naturplejen med både kreaturer og heste kunne forhindre tilgroningen for at gavne den artsrige lysåbne natur. Men hestene har ikke kunnet holde brombærrene i skak. Det er en fejl af os, at vi ikke på forhånd orienterer vores samarbejdspartnere, herunder Verdens Skove, om, hvornår vi går ud og rydder noget af tilgroningen med brombærkrat i Bjergskov. Det kan jeg kun beklage. Læs resten
Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen
Havlitten er blandt de truede fugle, som regeringen svigter ifølge artiklens forfatter. Foto: Wolfgang Wander/Wikipedia.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:
Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse. Læs resten
Markfirben overtrumfer molerindustrien på Mors
Her ses nordsiden af ”Stærhøj” med Hanklit i baggrunden. Selve det omhandlede overdrev ligger lige til højre for fotoets højre margin. Privatfoto.
Med en opsigtsvækkende afgørelse fra 18. januar 2019 understreger Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlige myndigheder bør respektere Habitatdirektivets bestemmelser. Samtidig præciserer nævnet i sin afgørelse, at der er snævre grænser for, hvad der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.
Sagen drejer sig i korthed om ophævelse af en dispensation til råstofgravning i et beskyttet overdrev i Morsø Kommune. Overdrevet, der ønskedes opgravet, er beliggende i Stærhøjbuen på Nordmors, i et område domineret af dyrkede marker. Området indeholder spredt mosaik af opdyrkede arealer samt mindre naturområder bestående af efterladte råstofgrave, kratbevoksninger, diger, søer og overdrev. Det pågældende overdrev på ca. 7.700 m2 er beliggende på en sydvendt skråning og har ligget uberørt siden 1970’erne.
Markfirbenet er en kraftig, kortbenet øgle. Det kendes fra det almindelige firben ved at være kraftigere og med kort, højt hoved samt afstumpet snude. Den bliver op til 23 cm lang. Markfirbenet er i tilbagegang. Det kan skyldes, at dens levesteder gror til. Foto: Henrik Bringsøe.
Afgørelsen var påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboer, af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Morsø og af Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj.
Klagerne har navnlig anført, at Morsø Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 ville være i strid med Habitatdirektivet, da kommunen ikke med afgørelsen har godtgjort, at yngle- eller rastområder for bl.a. markfirben ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben er særskilt beskyttet i Habitatdirektivet som en såkaldt bilag IV-art.
Ligeledes gjorde klagerne gældende, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opgravning af det beskyttede overdrev. Læs resten
Stor Skallesluger holder skansen
Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.
Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.
Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.
Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.
Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.
SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger
Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.
DOF har fået skallesluger fredet
Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.
DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.
Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.
|
|
