Natur

Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden

Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.

Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.

Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.

På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.

Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,

”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.

Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten

Indvielse: Nye slyngninger på Elverdamsåen skal sende renere vand ud i Isefjorden

Mange var mødt op til indvielsen af det nye åløb.

Det var som om, juleønskerne blev indfriet lidt før tid, da Lejre og Holbæk Kommuner i november 2018 åbnede for vandet i Elverdamsåens nye løb ud over engene i Tempelkrogen Nord sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Den sjællandske Grusbande.

Det skriver TØS i ”Medlemsnyt” fra november 2018. Vi bringer her artiklen som en hyldest til det fine samarbejde mellem kommunale myndigheder, lokale ildsjæle og Hededanmark.

“Det næsten 80 hektar store vådgøringsprojekt nord for Holbækmotorvejen skal sikre fjernelse af kvælstof således, at næringsstofferne ikke havner i Issefjorden. Forud var gået flere års planlægning, dels i forhold til selve projektet, dels i forhold til den jordfordeling, den slags store projekter kræver.

Området bliver en sand fornøjelse at følge i fremtiden, og fra motorvejen, idet projektområdet ligger klos op ad Rute 21, præcis som Tempelkrogen Syd, som blev indviet sidste år og som allerede nu rummer et rigt fugleliv, oversvømmede arealer og denitrifikation, som det hedder med et fint ord, når kvælstof omsættes i de våde enge. Læs resten

Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland

De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.

Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.

– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.

Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.

Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.

Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.

Lyngen bliver kvalt

– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.

Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.

– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten

Jægerformand: L&F svigter naturen

Agerhønen har det skidt i det danske kemiske landbrugslandskab. Det vil jægerne gøre noget ved.

Jægerforbundet er trætte af at støtte landbruget uden at få noget tilbage.

”Naturen bliver mere og mere forarmet, og i Danmarks Jægerforbund synes vi ikke, at landbrugserhvervet gør nok for at sikre reel naturindhold i det dyrkede land. Det er et kæmpestort problem, at der bliver færre arter i det åbne land.

Antallet af viber, lærker, agerhøns, markfirben og insekter styrtdykker. Hele fødekæder forsvinder, mens landbruget ikke giver dette tilstrækkelig opmærksomhed. Landbruget bør være fuldt ud klar over at det står skidt til i det dyrkede land«.

Claus LindChristensen, DJ.

Det mener jægerformand Claus Lind Christensen ifølge landbrugsavisen.dk den 9. november 2018.

Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af landbruget. I sin leder i bladet Jægers november-udgave lufter han sin frustration over det, som i jægernes optik er manglende opbakning til at skabe ordentlige levevilkår for vilde dyr og planter i Danmark. En kritik, som Lind Christensen uddyber sådan:

“Vi har et godt forhold til den enkelte landmand, som vi lejer jagten af. Mange landmænd passer på den natur, de har på deres bedrift. Men det er hele landbrugserhvervet, som dyrker over halvdelen af Danmarks areal, vi er efter. Her har landbruget et ansvar for at sikre, at der er hele og sammenhængende naturlige fødekæder i landbrugslandet, og denne præmis ønsker vi at erhvervet støtter op om.” Læs resten

Fuglevenner klager til EU: Vil stoppe regeringens overgreb på beskyttet natur og fugleområder

Kortnæbbet gås er en af de fuglearter, der mister vigtige levesteder med regeringens “afbeskyttelse” af Natura 2000-områder. Foto: Albert Steen-Hansen.

Dansk Ornitologisk Forening har klaget til EU over, at regeringen vil ophæve beskyttelsen af store arealer EU-beskyttet natur. Foreningen vil have EU til at stoppe planerne, som rammer tusindvis af fugle, og som ikke er set lignende i EU. Danmark mister beskyttet natur, selv om regeringen har udpeget andre områder. Det skriver Uffe Rasmussen på vegne af Dansk Ornitologisk Forening, den 13. november 2018.

Ynglende havørne står til at miste nogle af deres leveområder. Foto: DOF.

Tusindvis af svaner, gæs, ænder og hjejler mister beskyttet natur og levesteder, hvor de kan æde sig fede på træk.

Fredede og sjældne rovfugle som havørn, rød glente og hedehøg mister vigtige levesteder, hvor de kan yngle i fred eller fange føde.

Det er nogle af konsekvenserne af, at den danske regering med fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i spidsen vil ophæve beskyttelsen af mange vigtige fugleområder. Arealerne er beskyttet af EU som Natura 2000-områder og svarer cirka til arealet af Langeland og Anholt til sammen – eller omkring 30.000 hektar. Læs resten

Gudenåen bør genfødes

En ny bog om Gudenåen har set dagens lys. Det er formanden for Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø, Lars Vedsø, der har forfattet den. Og han lægger ikke fingrene imellem. Det er der kommet en meget interessant og uhyre læseværdig bog ud af – uanset hvor man selv måtte stå i spørgsmålet om fremtiden for Gudenåen og Tange Sø. det

Forfatteren Steen Ulnits er begejstret for den nye bog om Gudenåen.

Det skriver Steen Ulnits i en udførlig om tale af den nye bog. Vi bringer et uddrag af anmeldelsen her, og hele omtalen kan læses her.

Som lokalt bosiddende har Lars Vedsø gennem årene talt dunder til lokale politikere og embedsmænd, som for enhver pris vil fastholde hans elskede Gudenå i dens vandkraftlænker. Som elsker Tange Sø med alt, hvad den kunstige vandkraftsø så end måtte medføre af skadeligt for natur og vandmiljø. De har fået læst og påskrevet gennem årene. Læs resten

Hundrede års naturfredning har kun efterladt sig beskedne spor i kommunerne

Modertræet til æblesorten Ingrid Marie står i dag i en privat have på Sydfyn. ’Ingrid Marie’ er en dansk æblesort, der stammer fra et selvsået træ i den gamle Høed Skolehave på Vestfyn. Ifølge en overlevering blev æblet opdaget i 1910, efter det var skudt op mellem nogle hindbærbuske i skolens have. Skolelæreren syntes, at æblet var så velsmagende og smukt, at han opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Træet blev fredet tilbage i 1958, og fra 2010 har det fejlagtigt figureret på den officielle liste over naturfredede områder.

Trods 100 års fredningsindsats ligger 15 procent eller knap hver 7. kommune stadig hen uden fredede naturarealer. Hele 15 kommuner i Danmark rummer ikke et eneste naturfredet areal. Det fremgår af den netop reviderede naturfredningsliste fra Miljøstyrelsen.

I den anden ende af skalaen finder man Frederikshavn og Bornholms Kommuner i toppen med hver 19 naturfredede lokaliteter. Herefter følger Thisted (14), Jammerbugt (11), Næstved (11), Viborg (11), Odsherred (10), Varde (9), Aabenraa (9), og Kalundborg Kommune (8) med antallet i parentes.

I alt rummer de danske kommuner blot 378 naturfredede pletter. Det bliver til knap 4 naturfredninger pr. kommune efter 100 års indsats.

Danske kommuner helt uden naturfredninger. Kilde: Miljøstyrelsen.

Disse beskedne tal er meget langt fra, hvad Miljøstyrelsen i en årrække har hævdet i officielle indberetninger til FN og EU. Faktisk har myndighederne siden 2010 jongleret med et antal danske naturfredninger, der var 5 gange højere end virkelighedens fredede lokaliteter.

Også den officielle påstand om det naturfredede areals størrelse på 5 procent af Danmark har været overdrevet. Det reelle naturfredede areal udgør blot 2,7 procent af nationen. Læs resten

BL-godsejeren tabte både i byretten og i landsretten

Der var på ingen måde tale om injurier, da Ib Salomon som formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder kritiserede Aakær Gods – det har Vestre Landsret nu fastslået i sin afgørelse af 5. november 2018.

Godsejer Johan Koed Jørgensens ære er ikke blevet krænket. Han driver Aakær Gods, og han stævnede for to år siden formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, for injurier. Sidste år blev Ib Salomon frifundet ved Byretten i Horsens, hvorefter godset ankede sagen til Landsretten.

Ib Salomon er ekstra glad for, at Landsretten anerkender, at Danmarks Naturfredningsforening fungerer som “offentlighedens vagthund”, som der står i dommen.

Godsejer Johan Koed Jørgensen, der er kendt som en af Bæredygtigt Landbrugs grå eminencer, må tåle, at hans dispositioner omtales og kritiseres i offentligheden. Det har han Vestre Landsrets ord for.

Mandag den 5. november afsagde Vestre Landsret så sin dom: Byrettens dom stadfæstes – Ib Salomon frifindes med andre ord igen. Aakær Gods skal desuden betale 31.250 kr. i sagsomkostninger til Ib Salomon. Læs resten

Håb i en håbløs tid

Klimaet er under forandring, arterne forsvinder i rivende hast og milliarder af dyr lever trøstesløse tilværelser i et produktionssystem, hvis eneste mål synes at være at lave mere og mere billigere og billigere.

Problemerne er til at tage at føle på, dybt sammenvævede og meget komplekse. Så det er let at føle sig lille og betydningsløs og miste troen på, at man kan gøre en forskel i det store billede. Vi ender let med prøve at fortrænge det hele, leve videre som i går og langsomt mærke håbet sive ud af livet.

Men den enkelte kan gøre en forskel. Det kan godt være, at vi kun er dråber i havet, men det består ikke af andet end dråber. Hver for sig og i fællesskab står vi foran en etisk udfordring: Vi skal til at forstå os selv og vores forhold til dyr og natur på en ny måde.

Foredrag: 11. november, kl. 13-15, SØNDERBORG, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15.

Køb din billet ved at indbetale beløbet på MobilePay 25419 sammen med teksten ”Foredrag Sønderborg 11/11”.

Mindre kød, mere plantemad

Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg i København.

Ved det nyligt afholdte landsmøde ”Mod industrisvin – for et grønt landbrug”, søndag 28. oktober på Makværket ved Regstrup, holdt landbrugspolitisk rådgiver ved Greenpeace Danmark, Kristian Sloth, følgende tale:

Kødproduktionens mange skadevirkninger

Jeg vil tale lidt om de udfordringer og problemer, som den industrielle kød- og mejeriproduktion afstedkommer – for almindelige danskere – for vores land – og hvis vi taler den globale produktion i allerhøjeste grad for hele kloden.

Tidligere var jeg journalist i over 25 år på TV Avisen i DR, hvor jeg gennem årene lavede mange historier om miljø og landbrug.

Kristian Sloth, Greenpeace.

Naboer til industrifarme lider

Jeg har flere gange lavet indslag om naboklager, og jeg husker især en familie, der boede så tæt på en svinefarm, at deres campingvogn var helt grøn. Jeg glemmer aldrig den campingvogn og deres engang gennemsigtige plastiktag, der også var helt grønt. Der stank slemt, og de viste mig billeder af døde grise, der var smidt i fælles indkørsel.

Og så var der historierne fra Jungshoved, hvor folk stod i kø for at fortælle om, hvordan stanken og bare det at bo så tæt op af en dyrefabrik med støj og støv forpestede deres liv. Gruppen på Jungshoved har vist sig at være særdeles sejlivet, for den består den dag i dag og kæmper fortsat indædt mod den lokale svinebaron Peder Andersen.

Et andet stærkt og bevægende eksempel er fra Bukkerup, Soderup og Tingerup – 3 sjællandske landsbyer ikke langt herfra, der kæmper med generne fra svineavler Peter Kjær Knudsens fabrikker. Kjær Knudsen er en af landets største svineproducent og tidligere fremtrædende medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han har gennem årene haft en række sager, hvor han har været på kant med loven.

En af forkvinderne fra gruppen af utilfredse naboer fortalte på Tuse Næs-gruppens stiftende møde om forholdene, og selv om jeg har set og hørt meget, så fik jeg tårer i øjnene ved at høre, hvor meget deres liv er forpestet af at være nabo til disse svinefarme. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.