Danske kongeørne sætter ny rekord
Hannen og hunnen fra Høstemark Skov i Lille Vildmose er landets mest erfarne ynglepar af kongeørne, men får ingen unger på vingerne i 2018. Foto: Jan Skriver/DOF.
For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i de kommende uger efter et 2017, hvor den danske bestand af kongeørne for første gang i knap 20 år mislykkedes med ynglen. Der beretter Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Nu varer det ikke længe, før en ny generation af danske kongeørne vil tage højde, så de kan ses svæve over rovfuglenes jagtmarker og yngleområder.
Facit siger fire flyvemodne unger fra de rekordmange fem ynglepar, der udgør Danmarks bestand af kongeørne med den sydøstlige del af Vendsyssel som årets mest frugtbare ørneterræn.
Ornitologen Tscherning Clausen. Privatfoto.
”Der er to unger i Hals Nørreskov og én unge fra et helt nyt ynglepar i Hals Sønderskov. I Tofte Skov i Lille Vildmose kommer én unge ud at flyve, mens Vildmosens erfarne par i Høstemark Skov ikke får noget ud af det. Ej heller kommer der unger på vingerne fra parret i Store Vildmose. Vi kan dog glæde os over, at bestanden af danske kongeørne nu tæller fem veletablerede ynglepar”, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen.
Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden. Læs resten
Det kemiske landskab ligner ekstrem tørke
En trofast læser har sendt os disse tre billeder, der ikke viser tørkeramte marker, men kemisk nedvisnede arealer. Billederne var ledsaget af denne tekst:
“Sidste år primo juli tog jeg disse fotos v. Nordby Kirke på marker tilhørende Brdr. Kjeldahl på Samsø. De dyrker ca. 1.500 hektar med mange forskellige afgrøder. Muligvis 500 hektar med tidlige og sene kartofler.
Disse marker blev svedet ned omkring 1. juli – 2017 – muligvis allerede sidst i juni. Formodentlig for at stoppe væksten af spisekartoflerne, der havde nået den rette størrelse (min teori). Skimmel findes yderst sjældent så tidligt som 1. juli – men det kan ske. Andre marker i samme område var ikke behandlet. Mener ikke, der dyrkes egentlige læggekartofler der.”
Læserens identitet er redaktionen bekendt.
Dværgterner i frit fald langs Vestkysten
Dværgterner kurtiserer, Lejodde, foto: Ulf M. Berthelsen/DOF.
Verdens mindste terneart, dværgternen, er i dyb krise langs vestkysten af Jylland og i Vadehavet. Den truede fugl får stort set ingen unger på vingerne, fordi æg og unger bliver knust af kørsel og færdsel på strandene, eller bliver taget af ræve eller højvande. Til næste ynglesæson vil en koordineret redningsaktion blive sat i værk.
Det skriver Jan Skriver den 25. juli 2018 for Dansk Ornitologisk Forening.
Dværgternen er truet som dansk ynglefugl på sine vigtige lokaliteter langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet. På strækningen fra Hvide Sande og nordpå til Agger Tange, der tidligere husede flere kernelokaliteter for dværgternen, er der stort set ikke fløjet unger fra rederne de senere år.
Ulf M. Berthelsen på feltarbejde i sommeren 2011. Det er en voksen dværgterne, der er til undersøgelse.. Privatfoto.
Og i Vadehavet er kun få unger blevet flyvefærdige på Fanø og Rømø.
”Sæsonen er forbi for i år, og vi må desværre konstatere, at bestanden ved Vestkysten er i frit fald. Ringmærkning har dokumenteret, at en betydelig del af den vestjyske bestand i de senere år har opgivet at yngle her, og i stedet er flyttet til Vadehavet. Det er dog aldrig for sent at gøre et redningsforsøg. Og næste sæson vil vi invitere repræsentanter for Kystdirektoratet, strandfogederne og kommunerne langs Vestkysten til et møde, hvor vi vil drøfte en samlet strategi, der kan forbedre vilkårene for dværgternen”, siger ornitologen og ringmærkeren Ulf M. Berthelsen, der har mere end 40 års erfaring i felten med dværgternen.
IUCN-formand benægter aftalt spil med Miljøstyrelsen
”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have. En sådan aftale ville da også have været ulovlig.
I en redegørelse fremsendt den 13. juli 2018 til de danske medlemsorganisationer i IUCN’s nationalkomité benægter formanden Ann-Katrine Garn, at der skulle være grund til kritik af Miljøstyrelsens udbudsrunde for det millionprojekt, der skal rense den fejlbefængte naturfredningsliste.
Siden 2009 har danske regeringer set gennem fingrene med den stærkt misvisende liste, der gentagne gange er blevet anvendt ved indberetninger til bl.a. EU og FN. Efter stærk kritik i medierne besluttede Miljø- og fødevareministeriet i februar i år at lade listen revidere.
Udbudsrunden resulterede imidlertid i, at den danske IUCN-komité vandt projektet til en værdi af 1.044.000 kr. i konkurrence med rådgivningsfirmaet Orbicon.
Afdelingschef Anette Marqvardsen, Orbicon, har skrevet den skrappe protest mod Miljøstyrelsens udbudsrunde. Læs mere her.
Skueproces
Efterfølgende har Orbicon protesteret mod, at det blev hemmeligholdt, at Miljøstyrelsen havde inviteret IUCN’s danske nationalkomité til at byde på opgaven. Komitéen havde deltaget aktivt i at skræddersy projektet, og som NGO ville den være i stand til at underbyde ethvert rådgivningsfirma på timepriserne, gjorde Orbicon gældende.
Formanden Ann-Katrine Garn, der er ansat ved Københavns Zoo, afviser kritikken i sin redegørelse.
”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.
Denne benægtelse er ikke overraskende. Hvis der forelå en sådan aftale, ville udbudsrunden have haft karakter af en åbenlys skueproces, som påstået af Orbicon, og det samspil ville næppe være lovligt.
”Vi var ikke klar over, at vi fik mulighed for at byde på opgaven, da vi rådgav Miljøstyrelsen om indholdet i tilbuddet,” forklarer Ann-Katrine Garn i sin redegørelse.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Læs resten
Mennesket
Skriften på væggen… Foto: © Tomas Castelazo, www.tomascastelazo.com / Wikimedia Commons.
Forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen skriver denne kronik, 13. juli 2018:
Danmark oplever i øjeblikket den for landbruget værste tørke i 100 år, den globale gennemsnitstemperatur har sat rekord de sidste tre år i træk, og folkevandringerne fra især tørkeramte regioner i Mellemøsten og Afrika rammer det moderne Europa i historiske dimensioner. Menneskets succes her på planeten er åbenlyst i konflikt med sig selv.
Planeten jorden har bestået ca. 4,5 milliarder år, og der har været liv på den i ca. 3,8 milliarder år.
Mennesket har været her i sin nuværende form mindre end 300.000 år, og dets succes udfolder sig på bekostning af det liv, som det elsker at beskrive sig selv som blomsten af.
Dette menneske er skyld i den største katastrofe for artsdiversiteten over de sidste 300.000 år.
Men mindre end 60% af fx den danske befolkning ved overhovedet, hvad “biodiversitet” betyder, og endnu færre ved det på globalt plan.
Mennesket er repræsenteret ved mere end 7,5 milliarder eksemplarer, men dets overrepræsentation skyldes mere en social livsstil end arten som sådan; det er ikke overbefolkning i sig selv, der er problemet, men den livsstil som centrerer sig om økonomisk, politisk og social succes.
Takket være menneskets særegne natur, behøver det ikke at være “arten”, mennesket selv, der er overrepræsenteret. Mennesket er ikke af natur dømt til at forbruge sine livsbetingelser i den grad, som det gør. Det er den “sejrende livsstil”, der udfolder sig på artens og arternes bekostning.
Problemet er, at de sociale succeskriterier, som de økonomisk højtflyvende forfølger, underminerer artens naturligt givne livsbetingelser.
Forfatter Steen Ole Rasmussen.
Det er de sociale vindere, som er artens største trussel. Det er uheldigvis også dem, der har magten til at styre den generelle sociale selvbeskrivelse, hvorfor de har held med at udbrede budskabet om, at det er de sociale tabere, der truer arten.
Denne for eliten infame sandhed er forklaringen på den egentlige informationskrise, det, at de kommercielle envejsmassemedier ikke har råd til at sige sandheden om menneskets konflikt med sig selv og sit livsgrundlag.
Det er tabu inden for den stort anlagte mainstream udbredte fortælling, at vindernes herskende livsstil er artens største trussel. Budskabet går imod mediernes egen overlevelsesstrategi, derfor bringer de det ikke. De har ikke råd!
Man vil hellere tale om, at arten i sig selv er sin egen trussel, tale om det tekniske fix og om de åh.. så gode viljer, fx klædt ud som Parisaftalen. Det fører nemlig ikke til det nødvendige sociale opgør med den forkastelige livsstil, som man foretrækker.
Vinderne vil ikke den for arten nødvendige konflikt. De forsøger at undgå tabet af magt, på artens bekostning. Læs resten
Nu har vi også ynglende vandrefalke i Nordjylland
Vandrefalken blev i 1960’erne og 70’erne udsat for en kraftig tilbagegang som følge af den dengang udbredte brug af pesticider og andre miljøgifte. I dag er vandrefalken i fremgang. Foto: Knud Falk.
For første gang i nyere tid yngler verdens hurtigste fugl, vandrefalken, nord for Limfjorden. Meget passende har den slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor to unger er kommet på vingerne. I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalke-par. 12 af parrene har ynglet. Det beretter Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, fredag 13. juli 2018.
I Nordjylland kan man nu opleve om ikke kronen, så i hvert fald falken på værket.
Sagen er den, at et par vandrefalke har slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor det er lykkedes de hurtige rovfugle at fostre to flyvefærdige unger.
Det er første gang i nyere tid, at vandrefalken yngler så nordligt i Danmark. Efter at have været forsvundet som dansk ynglefugl i næsten tre årtier, vendte vandrefalken i 2001 tilbage og fik æg og unger på Møns Klint.
Med afsæt fra Møn er den danske bestand siden vokset til flere end en snes ynglepar. Og i år er Nordjylland kommet med som ny landsdel for ynglende vandrefalke, der går for at være verdens hurtigste dyr. Engang blev en vandrefalk målt til at styrtdykke med 389 kilometer i timen. Læs resten
Sig det med blomster – siger kemikoncernen
Det konventionelle landbrug har indledt en charmeoffensiv, der skal få lokalbefolkningen til at acceptere sprøjtegiftene. Landmændene har ikke selv fundet på kampagnen. Ideen stammer fra kemikoncernen Bayer, der betaler frøene, så det kun er skiltet, landmanden skal bidrage økonomisk til.
Kemikoncernen Bayer har i samarbejde med 30 landmænd sået blomsterfrø i markernes hjørner og kanter for at gøre sig til over for lokalbefolkningen
Farvestrålende blomster fordelt på 30.000 kvadratmeter står i fuldt flor hos 30 landmænd. Bayer står bag projektet om at så blomsterstriber til gavn for bier og landbrugets omdømme. Det skriver landbrugsavisen. dk, 8. juli 2018.
»Her i foråret fik de tilsendt to kilo blomsterfrø, som de kunne så, hvor det passede dem i marken – man har tit et hjørne eller en stribe, hvor man ikke kan så noget«, siger Camilla Løjtved fra Bayer.
Blomsterne skal være med til at forbedre forholdet mellem landmænd og lokalbefolkningen.
»Nogle landmænd oplever, at når de kører ude på markerne og spreder gylle eller sprøjter, er der mange i lokalmiljøet, der ser rigtig dårligt på det – både fordi de ikke ved, hvad der foregår, og fordi de konsekvent tror, at det, landmændene gør, er dårligt«, siger hun.
Ikke alle blomsterstriber er lige vellykkede trods den gavmilde uddeling af gratis frø fra kemigiganten.
Positivt for landbruget
Ifølge kommunikationsrådgiveren Henrik Byager er initiativer som blomsterstriber positive for landbruget.
»Det er en glimrende idé, fordi det er til gavn for almenvellet. Vi ved alle sammen, at bierne er truede, og at vi skal gøre noget for dem, fordi de er vigtige i det naturlige kredsløb. Hvis det kan kombineres med noget, hvor folk kan få glæde af det og komme ud og plukke nogle blomster, er det glimrende«, siger han til landbrugsavisen.dk.
Nøglen til at forbedre forholdet mellem landmænd og forbrugere er dialog og åbenhed, mener han. Blomsterstriberne kan være et værktøj hertil.
»Man viser, at landbruget ikke kun tænker på at få så meget ud af jorden som muligt, men at man stiller lidt jord til rådighed for at gavne det naturlige kredsløb og for at give folk en god oplevelse«, siger han.
Bayer afsluttede med succes købet af Monsanto den 7. juni 2018 efter at have opnået alle nødvendige godkendelser fra de regulerende myndigheder. Bayer er nu eneejer af Monsanto Company og har dermed skabt en gigantisk global kemikoncern, der alligevel er opmærksom på helt lokal konfliktoptrapning.
Skabelsen af kemigiganten Bayer-Monsanto blev mødt med omfattende protester i Bayer-koncernens hjemland, Tyskland, hvor koncernens ikke er speciel vellidt på grund af dens blakkede fortid. Foto: http://www.cbgnetwork.org/4.html
Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste
Er dette gamle æbletræ et beskyttet naturelement, selvom det står i en privat have på Sydfyn? Og er det korrekt, at træet står opført på regeringens liste over naturfredede områder i Danmark, når der rapporteres til FN’s biodiversitetskonvention og EU’s miljøagentur? Træet hævdes at være modertræ til æblesorten ingridmarie. Foto: Kjeld Hansen.
Udbudsrunde til en million kroner ligner spil for galleriet – vinderen var kåret på forhånd
Var det helt i orden, at Miljøstyrelsen ikke oplyste, at man allerede havde indbudt IUCN’s danske nationalkomité til at byde, da styrelsen inviterede det private konsulentfirma Orbicon til at deltage i udbudsrunden for et millionprojekt til en revideret fredningsliste?
Var det også i orden, at IUCN’s danske nationalkomité fik lov at byde, selvom komiteen havde deltaget i at udforme store dele af udbudsmaterialet?
Direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen.
Det mener Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær.
Konsulentfirmaet Orbicon står derimod undrende tilbage med en følelse af at have deltaget i en skueproces.
IUCN står for International Union for Conservation of Nature. Organisationen består af repræsentanter for grønne NGO’er, der arbejder ulønnet. Det er IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredet natur, der anvendes i officielle rapporteringer f.eks til FN’s Biodiversitetskonvention og til EU’s Miljøagentur.
Men uden at det blev oplyst til de øvrige tilbudsgivere, havde IUCN’s danske nationalkomité deltaget aktivt i at skræddersy Miljøstyrelsens projekt for en korrigeret fredningsliste, hvorefter nationalkomitéens tilbud vandt opgaven. Det afslører en aktindsigt i fire måneders mailkorrespondance mellem Miljøstyrelsen og IUCN’s nationalkomité.
Københavns ZOO fik opgaven
Ifølge udbudsloven for statslige virksomheder skulle Miljøstyrelsen indhente flere tilbud på opgaven med at kategorisere de danske fredninger. Man kunne ikke bare give den til IUCN’s danske nationalkomité. Styrelsen henvendte sig derfor til tre velrenommerede konsulentfirmaer med en opfordring til at byde på opgaven, men uden at fortælle om IUCN’s rolle i tilrettelæggelsen.
Hos Rambøll sagde man ja til at tænke over tilbuddet, men mere blev det ikke. Rambøll besvarede aldrig henvendelsen. Konsulentfirmaet Sweco fandt opgaven ”interessant” og sagde ja til at modtage udbudsmaterialet. Efter 10 dages overvejelser takkede man dog nej til at afgive tilbud. Begrundelsen lød: ”Det er vores opfattelse, at der er væsentlige risici for, at opgaven ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet indenfor den stramme tidsplan.”
Som den eneste sagde konsulentfirmaet Orbicon klart ja og investerede 60.000 kr. i at udarbejde et tilbud. Det skete i tillid til, at Miljøstyrelsen spillede med åbne kort.
Men Orbicon blev skuffet.
Miljøstyrelsen valgte den 12. juni 2018 at give millionprojektet til IUCN’s nationalkomité, angiveligt fordi komitéens tilbud var billigst. Formelt var det dog Københavns ZOO, der fik opgaven, og det var vicedirektør Bengt Holst, der underskrev kontrakten; derom senere.
ZOO-direktør Bengt Holst har udlånt havens CVR-nummer til en af de ansatte, der er formand for den NGO-komité, som vandt Miljøstyrelsens millionprojekt. Holst har dermed forpligtet ZOO til at stille op som juridisk ansvarlig for projektet. Konstruktionen er godkendt af Miljøstyrelsen. Foto: Lisbeth Holten.
Foran på points Læs resten
Klimaændringer truer sjælden orkide
Flueblomsten Ophrys sphegodes. Foto: Stefano Mazzei / Flickr
Den unikke bestøvningsstrategi hos en sjælden orkidé kan blive påvirket af klimaændringer, rapporterede The Guardian, 4. april 2018.
Den tidligt blomstrende edderkop-orkidé – eller Ophrys sphegodes – efterligner duften af hunnen af minebien – eller Andrena nigroaenea. Denne strategi vildleder han-minebier, så de forsøger at parre sig med orkideerne og spreder deres pollen i processen.
Strategien virker dog kun, hvis orkideen blomstrer, før hun-minebierne kommer ud af deres vinterdvale. Hvis han-bien opfanger dufte af de virkelige hun-bier, vil den ikke falde for orkidéens trick. Læs resten
Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?
Ole Kjærulff Davidsen skriver 7. juli 2018:
Det er ikke sært, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er begejstret over, at det netop indgåede energiforlig indebærer støtte på over 4 mia. kr. til såkaldt biogas. Dette enorme beløb skal nemlig i realiteten overvejende anvendes som støtte til den industrielle produktion af svinekød samt til gas-branchen.
Besynderligt er det derimod, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, er gået sammen med ham i en lovprisning af gasplanerne, under overskriften ”Biogas er det nye grøn” (Pol. 30. juni 2018).
”Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas – til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling,” skriver de to, idet de henviser til anbefalinger fra Det nationale Bioøkonomipanel om at omlægge betydelige dele af det danske landbrugsareal til marker med græs, hvorfra der skal udvindes protein til svine- og kyllingefoder.
Men ifølge selv samme panels nylig udgivne publikation Proteiner for fremtiden ” er det teknologiske stade ”…endnu ikke (er) tilstrækkelig højt til at sikre, at der sker en effektiv fraktionering af biomassen i f.eks. en proteindel og en fiberdel…” (s. 32)! Læs resten
|
|
