Nej til underholdning med vilde dyr på ferierejsen
Flere og flere danske turister fravælger shows, hvor vilde dyr bliver brugt til underholdning. Foto: World Animal Protection.
NATUR – Danske turister afholder sig i stigende grad fra at se og deltage i underholdning med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en YouGov-undersøgelse om danskernes ferievaner. Det skriver OrganicToday.dk den 20. juni 2018.
Danskerne er blevet mere kritiske over for shows med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for World Animal Protection, der over en periode fra 2014 til 2018 har spurgt danske ferierejsende om deres holdning til shows med vilde dyr.
Andelen af danskere, der tager afstand fra shows med vilde dyr er steget i perioden 2014-2018. I samme periode er også andelen af danskere, der aldrig har oplevet et show med vilde dyr steget.
Det glæder dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection, som i mange år har haft fokus på netop underholdning med vilde dyr. Oplysning er nøglen til forandring, mener Gitte Buchhave, der er direktør i organisationens danske afdeling.
Direktør Gitte Buchhave, World Animal Protection.
– Vi har i årevis informeret om problemet i TV-reklamer og på sociale medier. Vi har krævet af rejsebureauerne, at de tager stilling til de udflugter, de udbyder. Og vi har påvirket Instagram til at skride ind over for selfies med vilde dyr. Så for mig at se er der en klar overensstemmelse mellem vores kampagner og holdningsændringen blandt danskerne, siger Gitte Buchhave.
Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland
Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.
Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.
For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.
Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.
Henrik Wejdling, DOF.
Farming and Birds
Af Henrik Wejdling
Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.
Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.
Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.
Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.
Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?
Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.
Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.
Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.
Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.
Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.
Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.
Troels Lund Poulsen har ansvaret
Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.
Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.
En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. Læs resten
Hvad er der mon i sprøjten?
Er det OK, at der giftsprøjtes i naturparkerne? Debatindlæg af Preben Kofod, Havndal, sætter fokus på dette paradoks. Læs her:
Der sprøjtes på livet løs herude på landet. Selv vores nyudråbte Naturpark Randers Fjord bliver ikke skånet for gift og gylle.
Preben Kofod.
Men hvad er der mon i sprøjten? Der er ingen, der ved det. Spørger man bonden, bliver man bedt om at finde noget andet at gå op i, men det dækker vel over, at han heller ikke ved det og blot gør, som landbrugskonsulenten har sagt, at han skal.
Vi ved imidlertid, at giften dræber dyr og planter samt forurener vores drikkevand.
Der er ingen vejledning om, hvordan man skal forholde sig, når gifttågerne driver ind over vore huse og haver. Og hvad med børnene? Er det forsvarligt for børnefamilier at bosætte sig på landet?
Så idyllisk tager naturparken sig ud i reklamefolkenes verden, men trods den fine betegnelse sprøjtes der løs i parken. Foto: www.naturparkranders.dk
Myndighederne skal oplyse, hvilke farer man bliver udsat for, og hvor farlig giften er for borgerne. Man kan så tage sine forholdsregler og flygte fra de hårdest ramte områder, herunder Randers Kommune, som er en af landets mest giftplagede kommuner.
Debatindlægget har været bragt den 22. maj 2018 i Randers Amtsavis.
Borgmester Torben Hansen (S).
Vi har bedt borgmester Torben Hansen (S) om en kommunal forklaring på dette paradoks. Han har takket ja til at komme med et svar og fået fremsendt teksten i indlægget, men trods en rykker og en forlængelse af svarfristen, har Torben Hansen undladt at fremsende sin kommentar.
Torben Hansen var i 2001-2015 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Siden 1. januar 2018 har han været borgmester. Han er glad for naturen, men natur og miljø er dog ikke blandt hans erklærede politiske mærkesager.
Mageløs ny bog fra Jens Gregersen: Den Jyske Hede. I urfuglens tid.
En begejstret receptionsgæst skriver:
”Den 18. maj var små 100 mennesker samlede i ”Åhuset” på Harrild Hede i Midtjylland, hvor Jens Gregersen og forlaget GAD præsenterede kunstnerens nyeste bog ”Den Jyske Hede. I urfuglens tid”.
Direktør Henrik Sebro (blå skjorte) fra Gads Forlag bød velkommen.
På bordet stod vin og pindemadder samt en udstoppet urkok. Ude på heden var der ingen urfugle. Den sidste vilde danske urfugl døde i 1999, og arten kan nu blot registreres på listen over vores uddøde fuglearter.
Men urfuglen har med Jens Gregersens bogværk fået et meget smukt og indtryksfuldt eftermæle. Tegningerne og akvarellerne er sublime, og de dokumenterer fint de stemninger, der altid knyttede sig til et møde med urfuglen, eller blot en tur i dens jyske natur. I hvert fald for de af os, der var så heldige, at vi nåede at opleve det. Læs resten
Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller
Bevar Danmarks sidste frie kystnatur – støt borgerforslaget om, at de kystnære havvindmølleparker skal have en mindsteafstand til kysten på tolv kilometer
Kæmpemæssige og kystnære havvindemølleparker er undervejs og planlagte mange steder i vores indre farvande og langs Vestkysten. Det gælder bl.a. mølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ud for Holmsland Klit, ved Omø i Smålandshavet, i Jammerland Bugt, på Mejl Flak mellem Samsø og Helgenæs og i den sydlige del af Lillebælt.
Ulvetid
Rolig – det er en skudt ulv fra Norge…
Der er myternes ulv – og virkelighedens. Og de to har ikke ret meget andet end navnet til fælles. Faktisk er ulven nok det rovdyr, vi ved allermest om, og den viden bør vi bruge, siger et af de mennesker, som nærmest har gjort ulven til en levevej og efter eget udsagn at have været ved at krepere af skræk over dyret, og hvad det ville betyde for hans og familiens liv.
Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.
Af Susanne Sayers
Der er højt til himlen i Vestjylland. Ikke mindst omkring Ulfborg, den by hvis navn igen giver mening, for det er blevet den danske ulvs kerneområde.
Sandede klitter bevokset med lyng, krat, revling og skov strækker sig næsten uendeligt vestover. Kommer man fra byen, kan det være svært at begribe, at dette voldsomme land er Danmark. “Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, de tvende klange af blidt og hårdt,” står der i teksten om ‘Den danske sang’, og herude fornemmer man virkelig Jyllands vælde.
Spredt imellem de skov- og lyngklædte bakker ligger hegnede marker med får. Dem vender vi tilbage til, men det er ikke dem, vi kigger efter. Det er derimod ulven, eller rettere ulvene. For Danmarks første ulvekobbel i flere hundrede år befinder sig i området her.
Hvis man ved, hvad man skal lede efter, er sporene tydelige nok. Og det gør Thomas Boesdal. Læs resten
Bi-glade piger sejrer i opfinderkonkurrence
De glade vindere i opfinderkonkurrencen.
Med udvikling af et smart system til at redde vores bier har et hold fra Borupgaard Gymnasium i Ballerup sikret sig sejren ved årets finale i IDAs opfinderkonkurrence Science Cup. Det skriver Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse den 14. maj 20.
Pigerne har udviklet et klæbepapir med feromon til bistadet til at bekæmpe varromiden, der er en trussel for bierne. Miderne springer på bierne fra blomsterne af og i dag sprøjter man mod miderne, hvilket skader bierne. Med pigernes opfindelse skader man hverken bierne eller honningen, når bekæmper miderne, og dommerne mener, at pigerne har fundet en innovativ og nytænkende løsning på et meget samfundsrelevant problem – både nationalt og globalt.
Honningbien er blot en af flere hundrede arter af bier i Danmark, men den er især udsat angreb af varroa-miden.
1. pladsen udløser en studietur til München eller til Slush – Europas største tech-StartUp event, og da piger også modtager UL’s The International Prize for bedste internationale perspektiv, sikrer hvert medlem af vindergruppen sig desuden 2.000 kroner. Læs resten
Lærkereder tromlet ned på Naturstyrelsens areal
Det er med at være på vagt, hvis man er sanglærke på den nedlagte Flyvestation Værløse, som Naturstyrelsen ejer. Foto: Jan Skriver.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte Flyvestation Værløse. Naturstyrelsen skilter flittigt med naturhensyn, men i praksis lader den landbrugsdrift ødelægge ynglesæsonen for jordrugende fugle på de tidligere militære græsflader. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 9. maj 2018.
Jeg ved en lærkerede, den er der ikke mere.
Sådan kunne sangen let omskrevet lyde over den nedlagte militære Flyvestation Værløse, der siden oktober 2013 har været ejet og drevet af Naturstyrelsen.
I slutningen af april blev en stor del af de cirka 140 hektar græsarealer tromlet, mens områdets muldvarpeskud blev jævnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slå græs til hø i området uden at få jord i slåmaskinerne.
”Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne. I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Læs resten
Fornuft og viden på vej i vandløbene
Sådan skal et levende vandløb se ud. Foto: Bent Lauge Madsen.
Trods gode resultater har naturindsatsen i vandløb mødt stærk politisk modstand. Men nu er der tegn på en voksende lydhørhed overfor naturvidenskabelige fakta. Det skriver biolog Bent Lauge Madsen i denne kommentar, der tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2018.
Vore åer og bække fortæller en af de få, om ikke solstrålehistorier, så dog gode historier om forbedringer i vores natur. »Den dårlige udvikling er vendt, og det skal fortsætte«, var for eksempel dommen over vandløb i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013. Laks og havørreder, der stiller meget store krav til miljøet, er vendt tilbage i mange steder. Det er noget, vi har tal på, for DTU-AQUA holder regnskab med bestandene på deres cirka 7500 målestrækninger. De viser et stadigt stigende afkast fra et næsten nulpunkt. I 2016 blev der for eksempel fanget 1600 laks i det fordums okker- og dambrugsplagede jyske Storå-system. Kystfiskeriet efter havørred er en støt stigende succes. Det skyldes vellykkede restaureringer i de små vandløb, hvor laks og havørreder nu genopbygger fordums tiders store bestande. Oven i det hele kan DTU-AQUA regne ud, at en kilometer restaureret, lille vandløb, hvor ørreder/laks kan gyde, ender med en samfundsgevinst på mere end en kvart million kroner per år.
Sådanne synlige resultater har skabt folkelig opbakning og politisk respekt. Og så skader det ikke, at der også er penge i det.
Skal vi bevare den folkelige og politiske interesse for at beskytte vores vandløbsnatur, så skal vi blive ved med at fortælle gode historier! Naturhistorier. Og dem er Bent Lauge Madsens seneste bog fyldt af. I et varmt og poetisk sprog fortæller han om de små dyrs utrolige liv og færden og om års arbejde med at forstå og finde forklaringer. Bent Lauge Madsen er arkitekten bag vores nye vandløbslove. Han modtog 2014 den nyindstiftede Wesenberg-Lund pris for “en mere end hæderlig indsats inden for dansk ferskvandsbiologi.”
Natur og/eller afvanding?
Men ikke alt er gode historier. Vi kan for eksempel ikke sætte tal på, hvad indsatsen har betydet for vandløbets øvrige dyreliv. Og indsatserne sker kun i nogle af vore cirka 70.000 km vandløb. Mere end 2/3 er ikke omfattet af vandplaner, der skal sikre naturhensyn.
Oven i det hele er miljøindsatsen blevet syndebuk for de stadig hyppigere oversvømmelser, der bl. a. plager landmænd med marker ved åen. Uanset at påstandene igen og igen er afvist, gentages de med øget styrke. Det er blandt andet endt med, at cirka 6000 km små vandløb er taget ud af vandplanernes beskyttelse. Og nu forberedes en revideret vandløbslov, der skal tage hånd om våde marker.
Set i lyset af de senere års uforsonlige politiske pres kunne der nok være gode grund til at forvente det værste for vandløbsnaturen med en ny lov. Men måske er der grund til at imødese den med optimisme?
Der er, ikke mindst blandt beslutningstagerne, en voksende forståelse for de uomgængelige kendsgerninger i vandløbene. Det traditionelle svar på oversvømmelserne er at få vandet til at løbe hurtigt “væk”. Værktøjet er at uddybe bækkene og rette åerne ud. Den opfattelse er nu ved at vende 180 grader. Udretningerne og uddybningerne er nemlig en væsentlig årsag til øgede oversvømmelser. Læs resten
|
|
