Lea Wermelin

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

Regeringen snød verdenssamfundet!

Miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Regeringen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gennem en række artikler og indlæg på Gylle.dk har jeg i det seneste år beskrevet, hvorledes to miljøministre har undladt at leve op til FNs Verdensmål 15.5, og dermed har snydt verdenssamfundet.

I forbindelse med regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke har jeg derfor formuleret nedenstående forslag på baggrund af de tidligere indlæg. Forslaget kan nu læses på ministeriets hjemmeside:

________________________________________________

Titel på forslag til natur- og biodiversitetspakken:

De globalt truede fuglearter havlit, fløjlsand og taffeland skal jagtfredes. De fuglebeskyttelsesområ­der samt de øvrige områder, som fuglene overvintrer i, skal friholdes for al jagt.

Indsendt af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød.

Biolog Søren Wium-Andersen. Privatfoto

Beskrivelse

Læs resten

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten

Breaking News: Miljøministeren ophæver nu loven om nye havbrug

Nu bliver der sat et endeligt stop for nye havbrug. Lov nr. 111, der tillader nye havbrug i de danske farvande, bliver nemlig helt ophævet. Det oplyser miljøminister Lea Wermelin til miljøsitet www.gylle.dk Det vil ske hurtigst muligt, men hvornår det sker ligger endnu ikke  helt fast.

I august meddelte miljøministeren, at hun ikke ville udstede den bekendtgørelse om de kompenserende og maritime hjælpemidler  til reducering af forurening fra nye havbrug som muslingefarme og dyrkning af tang. Dermed umuliggjorde hun i realiteten oprettelsen af nye havbrug, men nu bliver hele loven ophævet.

Flemming Seiersen

Paradoksalt nok var det hendes eget parti, Socialdemokratiet, der i 2017 gjorde det muligt for den daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), at få den omstridte lov vedtaget. Socialdemokratiet indgik en stemmeaftale om de kompenserende hjælpemidler med regeringen og de borgerlige partier. Dermed var flertallet hjemme for loven.

Inden Folketingsvalget i juni i år trak socialdemokratiet dog sin støtte til loven. Dermed var flertallet væk. Regeringens støttepartier, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, har hele tiden talt og stemt imod loven i sin tid.

Ophæves snarest muligt

Her er svaret fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøminister Lea Wermelin skriver i en mail til www.gylle.dk:

Læs resten

Nyt samarbejde om maritim nationalpark på tværs af Kattegat

Af Nina Bjarup Vetter

Miljøforeningen BLAK på Djursland har etableret et sekretariat for en Maritim Nationalpark, som kan arbejde videre med visionen om en Maritim Nationalpark på tværs af Kattegat.

Tirsdag den 29. oktober drager sekretariatet og repræsentant for landsbyfællesskabet Østdjurs/distriktsrådet i Østdjurs, Flemming Petersen, til Øresundsakvariet i Helsingør. Her vil akvariechef Jens Peder Jeppesen fortælle om deres andel i arbejdet med at etablere en Maritim Nationalpark i Øresund.

Cand. theol. Nina Bjarup Vetter

Fælles interesser på Djursland og Nordsjælland

Læs resten

Miljøminister siger nej til flere havbrug, men ansøgninger om 37 nye behandles alligevel

Selvom der gentagne gange er sagt NEJ både folkeligt og politisk, fortsætter Miljøstyrelsen med at sagsbehandle ansøgninger om nye havbrug. Privatfoto.

Selv om miljøminister Lea Wermelin har sagt nej til flere nye havbrug, fortsætter sagsbehandlingen af 37 tidligere ansøgninger om nye havbrug i Kattegat. Miljøstyrelsen har sendt 35 ansøgninger til høring hos de høringsberettigede myndigheder og organisationer. Fiskeristyrelsen har tidligere sendt to i høring. Denne modsætning har vakt stor undren – ikke mindst hos modstanderne af havbrug.

Sagsbehandlingen bør indstilles

Thorkild Hansen

– Det chokerer os, at miljøstyrelsen uanfægtet arbejder videre med formalia omkring ansøgningerne om placeringstilladelser. Miljøstyrelsen burde i stedet omgående have rettet ind og sendt en underretning til alle ansøgerne om at indstille den videre sagsbehandling af ansøgningerne, siger Thorkild og Jeppe Hansen fra Komiteen Bæredygtigt Kystkultur og Havbrugsgruppen Ebeltoft.

– Med sagsbehandlingen af ansøgningerne har vi ingen garanti for, at der ikke gives tilladelser til flere havbrug i Kattegat.

Ansøgerne har krav på behandling af deres ansøgninger

– Men det er helt efter bogen. De 37 ansøgere til nye havbrug har krav på at få behandlet deres ansøgninger efter de gældende regler. Derfor er de sendt i høring, som de skal, siger kontorchef Yvonne Korup i Miljøstyrelsen.

Fristen for afgivelse af høringssvar er er den 4. november.

Yvonne Korup, Miljøstyrelsen

Meget svært at få tilladelse til nye havbrug

Læs resten

Vil Mette Frederiksens nye regering leve op til FNs Verdensmål og beskytte globalt truede arter?

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nu ansvaret for at Danmark lever op til FNs Verdensmål. Foto: Statsministeriet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, efterlyser opgør med ministerielt smøl og initiativløshed:

Den Parlamentariske Arbejdsgruppe for Verdensmålene inviterer til åben høring under overskriften ”Danmark for Målene” i Landstingssalen den 8. oktober. Høringens centrale emner er:

• Hvordan engagerer vi de mange frem for de få?

• Hvordan samarbejder vi bedre, på tværs af land og sektorer?

• Hvordan forandrer vi vaner, produktion og forbrug til fælles bedste?

Jeg vil håbe, at der bliver tid til også at diskuterer emnet:

• Hvordan får vi ministerierne til at samarbejde om FNs Verdensmål?

Juridisk finte

Har manglende samarbejde mellem ministerierne hindret en gennemførelse af FNs Verdensmål 15.5?

I følge et referat fra Vildtforvaltningsrådet orienterede kontorchef Isabelle Navarro Vinten fra Miljø- og Fødevareministeriet rådet om, at ”Der foreligger endnu ikke en konkret model for vurdering af lovforslag mv. i forhold til verdensmålene, og det er Finansministeriet, der sidder for bordenden for den samlede indsats fra Danmark.”

Læs resten

Miljøministeriet lægger sig fladt ned og giver gylle.dk ret

Miljøministeriet prøver ikke at tale uden om, men lægger sig fladt ned og giver gylle.dk’s journalist, Flemming Seiersen, ret i en strid med ministeriets pressekretær, Ming Ou Lü.

Pressekretæren klagede på websitet journalisten.dk over, at han følte sig hængt ud, fordi vi havde citeret ham med navn i sagen om miljøminister Lea Wermelins stop for havbrug.

Pressesekretæren fralagde sig ansvaret for sine udtalelser. Han henviste til, at det var chefens ansvar, og at han ikke havde noget med sagen at gøre. Den famøse udtalelse fra ham gik ud på, at han ikke kendte noget til, at ministeren samme dag, som han udtalte sig, skulle interviewes af  TV-Avisen på Jernhatten på Djursland.

En række indlæg på journalisten.dk støttede gylle’s journalist. Selvfølgelig skal man da citere en pressemedarbejder i et ministerium, når han udtaler sig, lød det enslydende.

”Truede” med Pressenævnet

Rap over fingrene til presse- og kommunikationschef Mette Thorn

Inden det kom så vidt, ”truede” pressekretæren i øvrigt med at indklage journalist Flemming Seiersen for Pressenævnet. Det kunne journalisten kun bifalde. Om Ming Ou Lü har gjort det, vides ikke. Men sjovt nok skriver hans chef, presse-og kommunikationschef Mette Thorn, senere på journalisten.dk  som en kommentar til, hvorfor gylle.dk – trods gentagne henvendelser – ikke kunne få informationer om havbrugssagen: ”Gylle.dk er kun en privat mands blog og er ikke medlem af Pressenævnet”.

Fem spørgsmål til miljøministeren

Læs resten

Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien gennem Almindingen

Miljøminister Lea Wermelin (i centrum) spejder efter bisoner i Almindingen, men så ingen. Foto: Pelle Rink/Miljøministeriet.

Miljøminister Lea Wermelin lægger hårdt ud. Allerede søndag den 7. juli 2019 – blot 11 dage efter udnævnelsen til minister – indviede Lea Wermelin Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.

Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. juli 2019 fra Miljøministeriet.

I Almindingen midt på Bornholm græsser en flok bisoner. Det er med til at gøre naturen mere varieret til gavn for dyr og planter. Dyrene kan nu opleves fra en ny 12 km lang vandresti, hvor man både kommer igennem indhegningen med bisonerne og skov, der fremover skal stå urørt.

Ruten er en ud af fem nye vandreruter, der siden sidste sommer er blevet navngivet og udstyret med god markering i form af farvede piktogrammer og prikker på pæle, træer og sten, så det er nemt at finde vej. Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien søndag formiddag

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.