Lea Wermelin

Prøver fra vandløb kan afsløre brug af ulovlige pesticider

Miljøminister Lea Wermelin giver landbruget skylden for, at der er fundet ulovlige sprøjtemidler i grundvandet i forbindelse med screeningen, som er den mest omfattende i dansk historie. Privatfoto

Miljøstyrelsens omfattende screening af det danske grundvand giver vigtig viden om vandets tilstand. Men der er brug for flere undersøgelser, så man kan finde ud af, om ulovlige pesticider stadig bliver brugt. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 2. april 2020

Selv om man lige har screenet grundvandet for 415 stoffer, er der stadig et stykke vej endnu, før man har et samlet billede af vandets tilstand. Miljøstyrelsen varsler endnu en screening inden årets udgang, hvor man vil undersøge for et antal nye stoffer. Biolog og seniorkonsulent i DANVA Claus Vangsgård mener, at man også bør undersøge vandløbene.

Claus Vangsgaard, DANVA

“Ved at analysere overfladevand vil man kunne se, om der i vandløbets opland har været anvendt stoffer, der aldrig har været tilladt i Danmark. Og hvis man sammenligner indholdet i tørre perioder med de mere regnfulde perioder, så vil man også få en indikation af, om der er en nutidig anvendelse af stoffer, der ikke længere må bruges i Danmark,” skriver Claus Vangsgård i sin baggrundsartikel i DANSKVAND, DANVAs branchemagasin.

Magasinet sætter i denne udgave fokus på tilliden til drikkevandet, og hvilke håndtag vandselskaberne kan skrue på for at sikre, at danskerne trygt kan blive ved med at drikke vand fra hanen.

Læs resten

Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges

De fire dykænder taffeland, troldand, bjergand og hvinand må i dag jages fra 1½ time før og til 1½ time efter solnedgang. Efter starten af jagten 1½ time før solopgang og igen før jagten skal slutte 1½ time efter solnedgang, kan ingen skelne de fire arters hunner fra hinanden. Kan du afgøre, hvilken art dette billede viser? Se svaret nederst på siden. Foto: Wikipedia

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.

Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske ret­ningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.

Biolog Søren Wium-Andersen

En af reglerne siger, at forvekslingsproblematik­ken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.

Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.

Læs resten

Hvem forsinker miljøministerens ønske om at nedlægge en gavebod til landbruget?

Krondyr på en fodermark på Vind hede, der er en del af et krondyrreservat. Krondyrene har her så meget fred, at de er blevet til dagaktive dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I efteråret 2019 ønskede Miljøminister Lea Wermelin at nedlægge erstatningsordningen for kron­vildtskader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med ordningen – at øge krondyr bestanden – er opfyldt. Hvorfor er dette endnu ikke sket? Hvem forsinker, at miljøministerens ønske omsættes til en ny praksis på området?

Erstatninger for markskader er gennem de seneste 75 år blevet udbetalt til de landbrug, der ligger nær ved reser­vaterne for krondyr i Vestjylland. Alene i perioden 2010 til 2018 blev der udbetalt næsten 9,1 mio. kroner til landbruget indenfor den 2 kilometer zone, der omgiver reservaterne. Miljømini­steriets sty­relser er fortsat med at udbetale erstatningerne til landbruget, uden at gøre deres nye mil­jøminister opmærksom på, at der var midler at spare på finansloven i 2020 i størrelsesordenen 2 mio. kroner.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det finder jeg uansvarligt, for udbetalingerne er fortsat på trods af, at andre landmænd effektivt har holdt krondyrene væk fra afgrøderne ved at opsætte vildthegn. Det er hyldevarer, der kan købes i den nærmeste grovvarehandel og hos leverandører, der handler med vildthegn. Prisen for hegnene er kun en brøkdel af de erstatninger for krondyrskader, som staten udbetaler til naboer til reservaterne. At lokale rådgiv­ningsvirksomheder eg. SAGRO har afholdt kurser i en effektiv beskyttelse mod kronvildt understre­ger kun absurditeten i, at ministeriet er fortsat med udbetalinger af erstatninger til udvalgte land­mænd. Dette er oven i købet sket i en periode, hvor miljøministeriet har lettet mulighederne for at bortskyde krondyr i tilfælde af markskader.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Da ministeren erkendte, at der var et problem med den givtige ordning for erstatninger til land­bruget, blev Vildtforvaltningsrådet, VFR, spurgt om det havde bemærkninger til at nedlægge ord­ningen. I VFR mødet, hvor spørgsmålet blev drøftet, deltog rådets 9 medlemmer samt ikke mindre end 6 repræsentanter fra miljøministeriets departement og miljøstyrelsen, nemlig to kontorchefer, en funk­tionsleder, en team­leder, en seniorkonsulent samt en studentermedhjælper. Udmelding fra VFR til ministeren var klar. Et enigt VFR bakkede op om at nedlægge erstatningsordningen. Desuden fandt VFR det ikke nødvendigt at fastholde de to kronvildtreservater.

Så skulle den ged være barberet – tænkte mange. Erstatningsordningen bliver lukket!

Men nej. En aktindsigt viser, at Miljøministerens departe­ment tilsyneladende ikke ønsker at ophæve erstatningsordningen, før flere spørgsmål er blevet afklaret, herunder om krondyrreservaterne skal bevares. Først to måneder efter at departementet var blevet bekendt med VFRs indstilling – i februar 2020 – afgiver departementet en bestilling på bemærknin­ger hertil fra Naturstyrelsen. Af departementets bestilling fremgår det også, at Miljøstyrelsen åben­bart er i gang med en form for en overgangsordning for nedlæggelsen af erstatningsordningen!

Læs resten

… og så siger de, at sprøjtegifte ikke er skadelige for mennesker?

Sprøjtegifte betegnes som ”hormonforstyrrende stoffer” og regnes for at være blandt de dominerende ”miljømæssige faktorer”, der er mere end mistænkte for at spille en alarmerende rolle for børns fejludvikling, men alligevel sprøjter vi løs, som om alt var under kontrol

”Piger i hele verden går tidligere i puberteten, viser ny dansk forskning” lød overskrifterne den 11. februar 2020 på baggrund af en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Mere end 1500 videnskabelige artikler var blevet gennemgået og metaanalyseret, og på baggrund af denne analyse havde forskerne på Rigshospitalet med Camilla Eckert-Lind i spidsen kunnet konkludere, at alderen for pigers pubertetsstart i hele verden er faldet med 0,33 måneder pr. 10 år fra 1977 frem til nu.

Artiklen er offentliggjort den 10. februar i det fornemme videnskabelige tidsskrift ”JAMA Pediatrics”.

Årsagen til den tidligere pubertetsstart er ikke entydig, forklarer førsteforfatter og forsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion Camilla Eckert-Lind:

– Vi ved ikke, hvorfor piger starter med at gå i pubertet tidligere end hidtil. Vi har en mistanke om, at stigende fedme og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en stor rolle, men vi kan ikke bevise sammenhænge direkte.

I artiklens indledning hedder det (i oversættelse):

”Puberteten er en vigtig periode i livet med markante fysiske og psykologiske ændringer. Efter reaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen efter en periode med ro under barndommen fører de hormonelle ændringer i løbet af denne overgangsperiode til sidst til opnåelse af fuldstændig voksen reproduktionsevne. De nøjagtige mekanismer, der ligger til grund for genaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen, er ikke fuldt ud kendt; Imidlertid vides genetiske, ernæringsmæssige, stressrelaterede og miljømæssige faktorer at påvirke starten af ​​puberteten.”

Formålet med den store undersøgelse var at undersøge, om alderen for starten på puberteten hos piger havde ændret sig inden for de sidste fire årtier. Svaret var ja, men årsagerne var ikke en del af undersøgelsen, men det er gammel viden, at hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige faktorer er mere end mistænkte for at spille en stor rolle.

Første alarm er 10 år gammel

Læs resten

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

Regeringen snød verdenssamfundet!

Miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Regeringen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gennem en række artikler og indlæg på Gylle.dk har jeg i det seneste år beskrevet, hvorledes to miljøministre har undladt at leve op til FNs Verdensmål 15.5, og dermed har snydt verdenssamfundet.

I forbindelse med regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke har jeg derfor formuleret nedenstående forslag på baggrund af de tidligere indlæg. Forslaget kan nu læses på ministeriets hjemmeside:

________________________________________________

Titel på forslag til natur- og biodiversitetspakken:

De globalt truede fuglearter havlit, fløjlsand og taffeland skal jagtfredes. De fuglebeskyttelsesområ­der samt de øvrige områder, som fuglene overvintrer i, skal friholdes for al jagt.

Indsendt af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød.

Biolog Søren Wium-Andersen. Privatfoto

Beskrivelse

Læs resten

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten

Breaking News: Miljøministeren ophæver nu loven om nye havbrug

Nu bliver der sat et endeligt stop for nye havbrug. Lov nr. 111, der tillader nye havbrug i de danske farvande, bliver nemlig helt ophævet. Det oplyser miljøminister Lea Wermelin til miljøsitet www.gylle.dk Det vil ske hurtigst muligt, men hvornår det sker ligger endnu ikke  helt fast.

I august meddelte miljøministeren, at hun ikke ville udstede den bekendtgørelse om de kompenserende og maritime hjælpemidler  til reducering af forurening fra nye havbrug som muslingefarme og dyrkning af tang. Dermed umuliggjorde hun i realiteten oprettelsen af nye havbrug, men nu bliver hele loven ophævet.

Flemming Seiersen

Paradoksalt nok var det hendes eget parti, Socialdemokratiet, der i 2017 gjorde det muligt for den daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), at få den omstridte lov vedtaget. Socialdemokratiet indgik en stemmeaftale om de kompenserende hjælpemidler med regeringen og de borgerlige partier. Dermed var flertallet hjemme for loven.

Inden Folketingsvalget i juni i år trak socialdemokratiet dog sin støtte til loven. Dermed var flertallet væk. Regeringens støttepartier, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, har hele tiden talt og stemt imod loven i sin tid.

Ophæves snarest muligt

Her er svaret fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøminister Lea Wermelin skriver i en mail til www.gylle.dk:

Læs resten

Nyt samarbejde om maritim nationalpark på tværs af Kattegat

Af Nina Bjarup Vetter

Miljøforeningen BLAK på Djursland har etableret et sekretariat for en Maritim Nationalpark, som kan arbejde videre med visionen om en Maritim Nationalpark på tværs af Kattegat.

Tirsdag den 29. oktober drager sekretariatet og repræsentant for landsbyfællesskabet Østdjurs/distriktsrådet i Østdjurs, Flemming Petersen, til Øresundsakvariet i Helsingør. Her vil akvariechef Jens Peder Jeppesen fortælle om deres andel i arbejdet med at etablere en Maritim Nationalpark i Øresund.

Cand. theol. Nina Bjarup Vetter

Fælles interesser på Djursland og Nordsjælland

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.