Lea Wermelin

To nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner

Danmarks Naturfredningsforening har i sin begejstring over de to nye naturparker valgt at illustrere nyheden med et billede at den lille kirkeugle, men motivvalget er ganske misvisende. Kirkeuglen, der er stærkt udryddelsestruet, hverken yngler eller forekommer i Gribskov eller på Fussingø Skovdistrikt og har ikke gjort det i årtier. I 2019 fandtes der kun omkring 13 ynglende kirkeuglepar i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe. Uglen vil formentlig være helt forsvundet fra Danmark, før de to nye naturparker er blevet indhegnede.

En politisk aftale søsætter landets første naturnationalparker. Men parkerne kritiseres for at være alt for små, få og uambitiøse til at gøre en forskel

Bisoner, kronhjorte og kreaturer skal møffe rundt og græsse naturen ned til gavn for mange truede arter i to kommende danske naturnationalparker, men førende biodiversitetsforskere og biologer retter en skarp kritik mod den nye aftale mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, som blev præsenteret fredag den 19. juni 2020. Aftalen afsætter blot 30 millioner kroner til Danmarks første naturnationalparker i Fussingsø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og heraf var de 17 millioner allerede afsat af den tidligere regering.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende og vildere naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Før folketingsvalget sidste år lavede Socialdemokratiet og SF et fælles naturudspil med et mål om at lave 15 vilde naturnationalparker. Wermelin vil dog ikke love flere naturnationalparker, når regeringen i efteråret skal forhandle en natur- og biodiversitetspakke.

Skrædder i helvede

De to naturparker kommer til at udgøre et samlet areal på cirka 1900 hektar. Det imponerer ikke eksperterne i naturens tilstand.

– Vi står midt i en stor naturkrise. Det her forslår som en skrædder i helvede, hvis man vil gøre noget for den vilde natur, siger professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, til Ritzau.

Som førende forsker på området peger han på en ny plan for biodiversitet fra EU-Kommissionen. Her skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur. Danmark ligger på 8,4 procent.

Læs resten

Regeringen og aftaleparterne bag finansloven sætter turbo på urørt skov

Nu er det slut med at lade de urørte skove finansiere sig selv ved hugst gennem de næste 50 år. Foto: Søren Wium-Andersen

Dyr og planter skal have bedre levevilkår. Regeringen og aftalepartierne bag finansloven sætter fart på udlægningen af urørt skov og stopper kommerciel træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørt skov. Samtidig udlægges ny urørt skov i statens skove på et areal svarende til Fanø

PRESSEMEDDELELSE 9. juni 2020 – De grønne millioner fra finansloven skal ud at arbejde. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet er blevet enige om, hvordan de i alt 20 mio. kroner øremærket til urørt skov på finansloven for 2020 skal fordeles.

Med den nye aftale stopper aftaleparterne den kommercielle træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørte skove. Hugsten kunne ellers fortsætte i op til 50 år. Derudover kommer der ny urørt skov på minimum 6.000 hektar.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

– Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Derfor stopper vi nu den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som allerede er udpeget til at være urørte. Samtidig skruer vi op for indsatsen, så vi får 6.000 hektar ekstra urørt skov til gavn for dyr og planter. Vi er ikke i mål med at få stoppet naturkrisen endnu, men det er et stort grønt skridt i den rigtige retning, siger miljøminister Lea Wermelin.

Urørt skov på statens arealer

Læs resten

FAKTATJEK: Forsker undsiger sin egen kritik af regeringens §3-forbud mod sprøjtning og gødskning

Stor opstandelse vakte det, da to forskere med tilknytning til hvert sit universitet, undsagde miljøminister Lea Wermelins lovforslag om stop for sprøjtning og gødskning af de beskyttede §3-områder. Især i landbrugskredse blev de to forskere omfavnet, fordi deres kritik falder i tråd med den kampagne, som især den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer kører mod ministeren og hendes lovforslag.

Nu viser det sig, at den ene forsker benægter at have udtalt sig som citeret i den artikel i Ingeniøren.dk, som 28. april 2020 ellers bærer overskriften ”Forskere: Regeringens forbud mod sprøjtemidler og gødning er ren symbolpolitik.” Hvad den anden forsker egentlig mener, er ikke klart.

Landmandsbladet Effektivt Landbrug har også slået “nyheden” stort op, og til overflod udnævnt begge forskere til professorer, hvad de ikke er.

Ifølge biologerne Hans Henrik Bruun fra KU og Rasmus Ejrnæs fra AU, der begge udnævnes til eksperter i biodiversitet i Ingeniøren.dk – og fejlagtigt til professorer – i dele af landbrugspressen, så er der ”ingen eller meget lille effekt på biodiversiteten at indføre et forbud imod at sprøjte, pløje og gøde engarealer.”

Det bebudede lovforslag omfatter 37.000 hektar engareal, der er klassificeret som §3-beskyttede naturområder og derfor skal være friholdt for pløjning, gødning og sprøjtemidler.

Miljøminister Lea Wermelin afviser pure de to “professorers” opsigtsvækkende udmelding om regeringens lovforslag.

Imidlertid skriver den ene forsker, lektor Hans Henrik Bruun fra KU, samme dag på de sociale medier, at journalisten på ingeniøren.dk har ændret hans udtalelser. Bruun skriver: ”Journalisten har foretaget et par stramninger i forhold til det jeg sagde, så lad os lige få dem udryddet først. Jeg har udtalt mig om KULTURenge – altså de ca. 10% af pgf3-arealet som, primært fersk eng, som lovligt er blevet omlagt og gødsket siden 1992.”

Læs resten

Hvor sundhedsfarlig er gyllestanken for naboerne?

I store dele af Danmark er foråret synonymt med gyllestanken. Nu skal det undersøges, hvor sundhedsskadeligt det er at leve som nabo til en husdyrfabrik. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Det er en tragisk kendsgerning, at dampene fra gylle kan være livsfarlige. Hvert år sker der alvorlige ulykker, hyppigt med dødsfald, når ansatte i landbruget uforvarende kommer til at indånde gyllegas. Derimod er det først nu, at miljømyndighederne tager initiativ til at undersøge, hvilke sundhedsskadelige påvirkninger der strømmer ud fra de store husdyrfabrikker og rammer naboerne.

Efter henvendelser fra et folketingsmedlem på baggrund af dokumentaren ”Nabo til en svinefarm” fra miljøorganisationen Greenpeace besluttede Miljøminister Lea Wermelin allerede i oktober 2019, at Danmark bør undersøge sundhedsrisikoen ved at bo tæt på husdyrfabrikker. Den direkte anledning var en hollandsk undersøgelse, som påviste sammenhæng mellem store svinefabrikker og forhøjet sundhedsrisiko hos de omkringboende naboer. Den hollandske regering har på den baggrund besluttet at lukke en række uheldigt placerede svinefabrikker permanent af hensyn til naboernes sundhed.

I et svar til folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) skrev Lea Wermelin den 16. oktober 2019:

”Jeg er optaget af, at almindelige danskere har en sund og sikker hverdag, uanset om de bor i byen eller på landet. Derfor tager vi den hollandske rapport meget alvorligt. Der er behov for at få undersøgt, om rapporten giver anledning til, at vi i Danmark bør revurdere sundhedsrisikoen ved at bo tæt på husdyrbrug.”

Sundhedsstyrelsen anbefaler større undersøgelse

Læs resten

Prøver fra vandløb kan afsløre brug af ulovlige pesticider

Miljøminister Lea Wermelin giver landbruget skylden for, at der er fundet ulovlige sprøjtemidler i grundvandet i forbindelse med screeningen, som er den mest omfattende i dansk historie. Privatfoto

Miljøstyrelsens omfattende screening af det danske grundvand giver vigtig viden om vandets tilstand. Men der er brug for flere undersøgelser, så man kan finde ud af, om ulovlige pesticider stadig bliver brugt. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 2. april 2020

Selv om man lige har screenet grundvandet for 415 stoffer, er der stadig et stykke vej endnu, før man har et samlet billede af vandets tilstand. Miljøstyrelsen varsler endnu en screening inden årets udgang, hvor man vil undersøge for et antal nye stoffer. Biolog og seniorkonsulent i DANVA Claus Vangsgård mener, at man også bør undersøge vandløbene.

Claus Vangsgaard, DANVA

“Ved at analysere overfladevand vil man kunne se, om der i vandløbets opland har været anvendt stoffer, der aldrig har været tilladt i Danmark. Og hvis man sammenligner indholdet i tørre perioder med de mere regnfulde perioder, så vil man også få en indikation af, om der er en nutidig anvendelse af stoffer, der ikke længere må bruges i Danmark,” skriver Claus Vangsgård i sin baggrundsartikel i DANSKVAND, DANVAs branchemagasin.

Magasinet sætter i denne udgave fokus på tilliden til drikkevandet, og hvilke håndtag vandselskaberne kan skrue på for at sikre, at danskerne trygt kan blive ved med at drikke vand fra hanen.

Læs resten

Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges

De fire dykænder taffeland, troldand, bjergand og hvinand må i dag jages fra 1½ time før og til 1½ time efter solnedgang. Efter starten af jagten 1½ time før solopgang og igen før jagten skal slutte 1½ time efter solnedgang, kan ingen skelne de fire arters hunner fra hinanden. Kan du afgøre, hvilken art dette billede viser? Se svaret nederst på siden. Foto: Wikipedia

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.

Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske ret­ningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.

Biolog Søren Wium-Andersen

En af reglerne siger, at forvekslingsproblematik­ken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.

Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.

Læs resten

Hvem forsinker miljøministerens ønske om at nedlægge en gavebod til landbruget?

Krondyr på en fodermark på Vind hede, der er en del af et krondyrreservat. Krondyrene har her så meget fred, at de er blevet til dagaktive dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I efteråret 2019 ønskede Miljøminister Lea Wermelin at nedlægge erstatningsordningen for kron­vildtskader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med ordningen – at øge krondyr bestanden – er opfyldt. Hvorfor er dette endnu ikke sket? Hvem forsinker, at miljøministerens ønske omsættes til en ny praksis på området?

Erstatninger for markskader er gennem de seneste 75 år blevet udbetalt til de landbrug, der ligger nær ved reser­vaterne for krondyr i Vestjylland. Alene i perioden 2010 til 2018 blev der udbetalt næsten 9,1 mio. kroner til landbruget indenfor den 2 kilometer zone, der omgiver reservaterne. Miljømini­steriets sty­relser er fortsat med at udbetale erstatningerne til landbruget, uden at gøre deres nye mil­jøminister opmærksom på, at der var midler at spare på finansloven i 2020 i størrelsesordenen 2 mio. kroner.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det finder jeg uansvarligt, for udbetalingerne er fortsat på trods af, at andre landmænd effektivt har holdt krondyrene væk fra afgrøderne ved at opsætte vildthegn. Det er hyldevarer, der kan købes i den nærmeste grovvarehandel og hos leverandører, der handler med vildthegn. Prisen for hegnene er kun en brøkdel af de erstatninger for krondyrskader, som staten udbetaler til naboer til reservaterne. At lokale rådgiv­ningsvirksomheder eg. SAGRO har afholdt kurser i en effektiv beskyttelse mod kronvildt understre­ger kun absurditeten i, at ministeriet er fortsat med udbetalinger af erstatninger til udvalgte land­mænd. Dette er oven i købet sket i en periode, hvor miljøministeriet har lettet mulighederne for at bortskyde krondyr i tilfælde af markskader.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Da ministeren erkendte, at der var et problem med den givtige ordning for erstatninger til land­bruget, blev Vildtforvaltningsrådet, VFR, spurgt om det havde bemærkninger til at nedlægge ord­ningen. I VFR mødet, hvor spørgsmålet blev drøftet, deltog rådets 9 medlemmer samt ikke mindre end 6 repræsentanter fra miljøministeriets departement og miljøstyrelsen, nemlig to kontorchefer, en funk­tionsleder, en team­leder, en seniorkonsulent samt en studentermedhjælper. Udmelding fra VFR til ministeren var klar. Et enigt VFR bakkede op om at nedlægge erstatningsordningen. Desuden fandt VFR det ikke nødvendigt at fastholde de to kronvildtreservater.

Så skulle den ged være barberet – tænkte mange. Erstatningsordningen bliver lukket!

Men nej. En aktindsigt viser, at Miljøministerens departe­ment tilsyneladende ikke ønsker at ophæve erstatningsordningen, før flere spørgsmål er blevet afklaret, herunder om krondyrreservaterne skal bevares. Først to måneder efter at departementet var blevet bekendt med VFRs indstilling – i februar 2020 – afgiver departementet en bestilling på bemærknin­ger hertil fra Naturstyrelsen. Af departementets bestilling fremgår det også, at Miljøstyrelsen åben­bart er i gang med en form for en overgangsordning for nedlæggelsen af erstatningsordningen!

Læs resten

… og så siger de, at sprøjtegifte ikke er skadelige for mennesker?

Sprøjtegifte betegnes som ”hormonforstyrrende stoffer” og regnes for at være blandt de dominerende ”miljømæssige faktorer”, der er mere end mistænkte for at spille en alarmerende rolle for børns fejludvikling, men alligevel sprøjter vi løs, som om alt var under kontrol

”Piger i hele verden går tidligere i puberteten, viser ny dansk forskning” lød overskrifterne den 11. februar 2020 på baggrund af en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Mere end 1500 videnskabelige artikler var blevet gennemgået og metaanalyseret, og på baggrund af denne analyse havde forskerne på Rigshospitalet med Camilla Eckert-Lind i spidsen kunnet konkludere, at alderen for pigers pubertetsstart i hele verden er faldet med 0,33 måneder pr. 10 år fra 1977 frem til nu.

Artiklen er offentliggjort den 10. februar i det fornemme videnskabelige tidsskrift ”JAMA Pediatrics”.

Årsagen til den tidligere pubertetsstart er ikke entydig, forklarer førsteforfatter og forsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion Camilla Eckert-Lind:

– Vi ved ikke, hvorfor piger starter med at gå i pubertet tidligere end hidtil. Vi har en mistanke om, at stigende fedme og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en stor rolle, men vi kan ikke bevise sammenhænge direkte.

I artiklens indledning hedder det (i oversættelse):

”Puberteten er en vigtig periode i livet med markante fysiske og psykologiske ændringer. Efter reaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen efter en periode med ro under barndommen fører de hormonelle ændringer i løbet af denne overgangsperiode til sidst til opnåelse af fuldstændig voksen reproduktionsevne. De nøjagtige mekanismer, der ligger til grund for genaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen, er ikke fuldt ud kendt; Imidlertid vides genetiske, ernæringsmæssige, stressrelaterede og miljømæssige faktorer at påvirke starten af ​​puberteten.”

Formålet med den store undersøgelse var at undersøge, om alderen for starten på puberteten hos piger havde ændret sig inden for de sidste fire årtier. Svaret var ja, men årsagerne var ikke en del af undersøgelsen, men det er gammel viden, at hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige faktorer er mere end mistænkte for at spille en stor rolle.

Første alarm er 10 år gammel

Læs resten

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

Regeringen snød verdenssamfundet!

Miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Regeringen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gennem en række artikler og indlæg på Gylle.dk har jeg i det seneste år beskrevet, hvorledes to miljøministre har undladt at leve op til FNs Verdensmål 15.5, og dermed har snydt verdenssamfundet.

I forbindelse med regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke har jeg derfor formuleret nedenstående forslag på baggrund af de tidligere indlæg. Forslaget kan nu læses på ministeriets hjemmeside:

________________________________________________

Titel på forslag til natur- og biodiversitetspakken:

De globalt truede fuglearter havlit, fløjlsand og taffeland skal jagtfredes. De fuglebeskyttelsesområ­der samt de øvrige områder, som fuglene overvintrer i, skal friholdes for al jagt.

Indsendt af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød.

Biolog Søren Wium-Andersen. Privatfoto

Beskrivelse

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.