Mindre kød, mere plantemad
Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg i København.
Ved det nyligt afholdte landsmøde ”Mod industrisvin – for et grønt landbrug”, søndag 28. oktober på Makværket ved Regstrup, holdt landbrugspolitisk rådgiver ved Greenpeace Danmark, Kristian Sloth, følgende tale:
Kødproduktionens mange skadevirkninger
Jeg vil tale lidt om de udfordringer og problemer, som den industrielle kød- og mejeriproduktion afstedkommer – for almindelige danskere – for vores land – og hvis vi taler den globale produktion i allerhøjeste grad for hele kloden.
Tidligere var jeg journalist i over 25 år på TV Avisen i DR, hvor jeg gennem årene lavede mange historier om miljø og landbrug.
Kristian Sloth, Greenpeace.
Naboer til industrifarme lider
Jeg har flere gange lavet indslag om naboklager, og jeg husker især en familie, der boede så tæt på en svinefarm, at deres campingvogn var helt grøn. Jeg glemmer aldrig den campingvogn og deres engang gennemsigtige plastiktag, der også var helt grønt. Der stank slemt, og de viste mig billeder af døde grise, der var smidt i fælles indkørsel.
Og så var der historierne fra Jungshoved, hvor folk stod i kø for at fortælle om, hvordan stanken og bare det at bo så tæt op af en dyrefabrik med støj og støv forpestede deres liv. Gruppen på Jungshoved har vist sig at være særdeles sejlivet, for den består den dag i dag og kæmper fortsat indædt mod den lokale svinebaron Peder Andersen.
Et andet stærkt og bevægende eksempel er fra Bukkerup, Soderup og Tingerup – 3 sjællandske landsbyer ikke langt herfra, der kæmper med generne fra svineavler Peter Kjær Knudsens fabrikker. Kjær Knudsen er en af landets største svineproducent og tidligere fremtrædende medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han har gennem årene haft en række sager, hvor han har været på kant med loven.
En af forkvinderne fra gruppen af utilfredse naboer fortalte på Tuse Næs-gruppens stiftende møde om forholdene, og selv om jeg har set og hørt meget, så fik jeg tårer i øjnene ved at høre, hvor meget deres liv er forpestet af at være nabo til disse svinefarme. Læs resten
Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland
Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.
Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.
For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.
Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.
Henrik Wejdling, DOF.
Farming and Birds
Af Henrik Wejdling
Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.
Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.
Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.
Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.
Frankrigs fuglebestand i “katastrofalt” kollaps på grund af sprøjtegifte
Den danske bestand af engpibere har også udvist tilbagegang siden midten af 1980’erne. Arten er desuden forsvundet fra mange indlandslokaliteter i Midt- og Østjylland. Foto: geograph.org.uk.
Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, fordi insekterne, de lever af, er forsvundet
Franske forskere udtaler, at fuglebestandene i det franske landskab er gået tilbage med en tredjedel over det sidste halvandet årti.
Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, udtalte forskerne på baggrund af to studier – et nationalt for hele Frankrig og et andet, der dækker en stor landbrugsregion i den centrale del af landet. Det skriver The Guardian, den 20. marts 2018.
Biolog Benoit Fontaine.
”Situationen er katastrofal”, siger Benoit Fontaine, biolog ved Frankrigs nationale naturhistoriske museum og medforfatter til et af studierne.
”Vores landskab i færd med at blive en decideret ørken,” skriver han i en meddelelse, der blev offentliggjort af CNRS, det franske nationale center for videnskabelig forskning, som også bidrog til konklusionerne.
Tornsangeren, hortulanen, sanglærken og andre engang allestedsnærværende arter er alle faldet i antal med mindst en tredjedel, ifølge en detaljeret årlig census der blev påbegyndt i starten af århundredet. Læs resten
“Landgrabbing” hærger også i Tyskland
Hør programmet på Deutschlandfunk. Klik her.
Den globale tendens til at erhverve landbrugsjord som et spekulationsobjekt har for længst ramt Tyskland. Internationale virksomheder og kapitalfonde kan – som ikke-landbrugere – ikke erhverve landbrugsjord. Men de opkøber i stedet landmændenes aktier i landbrugskooperativer i det tidligere i Østtyskland og sætter så landmændene ind som administrerende direktører.
Denne fremgangsmåde er lukrativ for landmændene – især da jordpriserne stiger, når jorden bliver knap. Men det øger også forpagtningspriserne, som uafhængige småbønder skal betale. Resultatet er konkurser – som tiltrækker flere investorer. Læs resten
2017 – et rigtig godt år for dansk landbrug
Takket være den gyldne støtteregn fra et gavmildt samfund oplevede dansk landbrug et forrygende 2017. Eller som Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, skrev mellem jul og nytår i sin nytårshilsen til det danske folk:
”Nu hvor året rinder ud, kan vi glæde os over at kigge tilbage på et år, hvor arbejdsglæden, produktiviteten, økonomien og investeringslysten alt sammen er gået den rigtige vej.”
Med en check på 6,2 mio. kr. som julegave har Henning Mortensen god grund til at smile.
Mortensen nævnte dog ikke, at fremgangen hviler på et solidt fundament af offentlig støtte, og selv havde han al mulig grund til at være glad og tilfreds. I september modtog han en check fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på 6,3 mio. kr. til en ny svinestald. Mortensen var blot en ud af 139 heldige svineproducenter, der tilsammen oplevede en guldregn på 292 mio. kr. til nye svinestalde fra den gavmilde minister.
Også den evigtglade økologiske svineproducent Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, erklærede sig tilfreds med året som sådan – bortset fra en lille detalje:
”Selv om det går godt nu og her, er der også store udfordringer, vi skal videre med at løse i 2018. Vi har haft to år med meget forsinkede udbetalinger af økologisk arealtilskud. Det har virkelig pint mig, og det skal bare ikke gentage sig i 2018.”
Nej, vel? Bare hit med pengene, og det skal være til tiden. Sådan er det blevet god tone at tale i dansk landbrug, hvor ikke en svinefabrik, ikke en kyllingefarm og ikke et eneste økolandbrug blev oprettet i 2017 uden massiv støtte fra de danske skatteydere.
Økologiformand Hans Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.
De rige scorer kassen
Mindst 8.346.000.000 kroner løb den kontante støtte i 2017 op i, og den udvikling har været undervejs i mange år. Som det eneste erhverv i Danmark har landbruget og dets politiske venner skabt en tradition for, at landbrug ikke behøver at stræbe efter at klare sig selv. Tværtimod er en hel generation af unge landbrugere fra barnsben blevet tilvænnet en tilværelse på permanent støtte til stort set alt – staldbyggeri, nye maskiner, naturpleje, miljøtiltag, innovation, markedsføring, etc.
BL-bagmand slæber DN-formand i retten
Hvem rammer retfærdighedens sværd? BL-bagmanden eller DN-formanden – fortsættelse følger…
Ejeren af Aakær Gods i Odder Kommune, Johan Koed Jørgensen, er tilsyneladende blevet stødt på manchetterne og slæber nu formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, journalist Ib Salomon, i retten. Det skriver OrganicToday, 3. januar 2017.
Sagen drejer sig om en udtalelse i Horsens Folkeblad for mere end et år siden.
I artiklen, som avisen bragte 21. december 2015, anvendte formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening ordet »uldent« i sin omtale af et sagsforløb mellem godset og kommunen, og det er injurierende, mener Johan Koed Jørgensen.
MRSA på blå stue
Vi har modtaget denne kommentar til debatten om MRSACC398 og smitterisiko for småbørn. Den er skrevet af Hans Peter Hagens, der er arkitekten bag Torvehallerne i København.
Arkitekt Hans Peter Hagens. Foto: Ulrik Jantzen.
MRSA er blevet en del af hverdagen selv i Danmarks større byer – tilsyneladende med en del hemmelighedskræmmeri til følge som landbrugsbeskyttende faktorer. Er det frem for os mennesker (børn, voksne, og ældre) må der desværre spørges ?
Nyligt bringende vores yngste barn i vuggestue i det centrale København er meldingen, at der i institutionen har været tilfælde af MRSA, og at forældre og personale bedes tage forholdsregler. Herudover meddeltes, at en læge i fortrolighed havde ringet ind og givet denne besked, uden at måtte nævne hvilket barn smitten måtte være kommet fra og antageligt fra hvilket område i Danmark den har haft sit udgangspunkt. Dermed mørklægges de eventuelle landbrug eller steder hvor smitten er blevet pådraget.
Desværre prioriteres danske svin og stalde dermed højere end sikkerheden hos os almindelige borgere. Aspekter som jo også diskuteres gennem såvel Politikens løbende dækning heraf, samt senest af Kjeld Hansens indlæg i Politikens debatsider 01.11.2016, hvori gives det klare billede, at der ikke er tilstrækkelig kontrol med MRSA-udviklingen – tværtimod – hvor dyrlæger med potentielle landbrugsinteresser bliver kontrolorgan frem for almindelige læger, som er sat i verden for at tage hånd om os mennesker. Læs resten
Nu kommer det samfundsnyttige landbrug!
Økologisk Landsforening inviterer til international netværksmøde om samfundsnyttigt landbrug i Vejle den 23. november. Det fremgår af en pressemeddelelse fra foreningen.
Landbrug kan være andet og mere end produktion af fødevarer.
Fagre nye Svineverden!
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor danskerne kvier sig ved at tage job i landbruget? Og har du hørt landbrugets klager over de uens konkurrencevilkår i EU med de skyhøje lønninger i Danmark? Her har du måske forklaringen!
Annoncen er fra juli i år, hvor vekselkursen på Euro var 7,44 kroner for en Euro. Og annoncen er ganske sandfærdig trods den mangelfulde oversættelse!
Nationalpark Thy får kæmpestor svinefabrik som nabo
“Vand, strand og klitter. Heder, skove og store, rene søer. Naturen i Nationalpark Thy er af højeste kvalitet med sit udbud af øde, varierede landskaber samt sjældne dyr og planter. Her er mulighed for at opleve den vilde natur, dyrke friluftslivet eller bare være i de storslåede omgivelser.” – men nu også med en svinefabrik som nabo.
Selvom svinefabrikken “Apollo-Thy” er erklæret noget nær lugt-, støj- og forureningsfri af Thisted kommune, og selvom projektet skal demonstrere fremtidens rene teknologi, så er det hensigten at placere det kæmpemæssige fabriksanlæg på bar mark i det åbne land. For beboerne i det i landlige Jannerup Sogn vil svinefabrikken med en årsproduktion på 40.000 slagtesvin betyde en mærkbar forringelse af deres livskvalitet, og den vil også skæmme den højprofilerede Nationalpark Thy.
Fabriksanlægget, der omfatter syv produktionshaller på til sammen 8571 kvadratmeter samt tre gyllebeholdere på hver 5000 kubikmeter samt en foderlade med tilhørende siloer, skal placeres på Kanalvej 39 mindre end en halv kilometer fra Nationalpark Thy. Afstanden til nærmeste nabo er blot 325 meter, mens landsbyen Snejstrup ligger 1225 meter væk. Det fremgår af “Udkast til miljøgodkendelse” fra Thisted Kommune.
Sådan kommer fabrikken “Apollo-Thy” til at tage sig. Dokumentation fra Thisted Kommunes udkast til miljøgodkendelse.
Svinefabrikken, der er udvalgt sammen med tre andre projekter til at deltage i det såkaldte “Månegris-projekt”, har allerede modtaget tilsagn om den første halve million i støtte fra skatteyderne. Ifølge GUDP-bestyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet kan “Apollo-Thy” forvente at modtage sin del af de yderligere 20 mio. kr., der er afsat til de fire projekter.
|
|
