Landdistrikter

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?

Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.

2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.

Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:

Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.

Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.

Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.

Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.

Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten

Frygter regeringen udvanding af bønders rettigheder?

Anders Samuelsen vil gerne fremme danske værdier i FNs Menneskerettighedsråd, men stemte ikke for et forslag, der skal sikre bønder og landarbejderes rettigheder. Foto: Regeringen.

LANDBRUG – Udenrigsminister Anders Samuelsen er »glad og stolt« over at kunne fremme danske værdier i FN’s Menneskerettighedsråd. Alligevel undlod Danmark for nylig at stemme for en erklæring, som skal sikre bønder og landarbejdere rettigheder. For eksempel ordentlige arbejdsforhold for 10.000 udenlandske arbejdere i dansk landbrug.

Ole Færgeman.

Af Ole Færgeman, læge, professor emeritus, medlem af bestyrelsen i Frie Bønder – Levende Land, 10. januar 2019.

Danmark trådte den 1. januar ind i FNs Menneskerettighedsråd, og udenrigsminister Anders Samuelsen har sagt, at han er »glad og stolt« over at blive valgt ind. Han mener, at medlemskabet vil give Danmark en vigtig platform til at fremme de værdier, vores land er bygget på. Til marts optræder han i Rådet for første gang. Læs resten

Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!

Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.

En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.

De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.

Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.

Landbruget har uholdbart høj gæld

Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.

Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.

Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.

Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten

Mindre kød, mere plantemad

Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg i København.

Ved det nyligt afholdte landsmøde ”Mod industrisvin – for et grønt landbrug”, søndag 28. oktober på Makværket ved Regstrup, holdt landbrugspolitisk rådgiver ved Greenpeace Danmark, Kristian Sloth, følgende tale:

Kødproduktionens mange skadevirkninger

Jeg vil tale lidt om de udfordringer og problemer, som den industrielle kød- og mejeriproduktion afstedkommer – for almindelige danskere – for vores land – og hvis vi taler den globale produktion i allerhøjeste grad for hele kloden.

Tidligere var jeg journalist i over 25 år på TV Avisen i DR, hvor jeg gennem årene lavede mange historier om miljø og landbrug.

Kristian Sloth, Greenpeace.

Naboer til industrifarme lider

Jeg har flere gange lavet indslag om naboklager, og jeg husker især en familie, der boede så tæt på en svinefarm, at deres campingvogn var helt grøn. Jeg glemmer aldrig den campingvogn og deres engang gennemsigtige plastiktag, der også var helt grønt. Der stank slemt, og de viste mig billeder af døde grise, der var smidt i fælles indkørsel.

Og så var der historierne fra Jungshoved, hvor folk stod i kø for at fortælle om, hvordan stanken og bare det at bo så tæt op af en dyrefabrik med støj og støv forpestede deres liv. Gruppen på Jungshoved har vist sig at være særdeles sejlivet, for den består den dag i dag og kæmper fortsat indædt mod den lokale svinebaron Peder Andersen.

Et andet stærkt og bevægende eksempel er fra Bukkerup, Soderup og Tingerup – 3 sjællandske landsbyer ikke langt herfra, der kæmper med generne fra svineavler Peter Kjær Knudsens fabrikker. Kjær Knudsen er en af landets største svineproducent og tidligere fremtrædende medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han har gennem årene haft en række sager, hvor han har været på kant med loven.

En af forkvinderne fra gruppen af utilfredse naboer fortalte på Tuse Næs-gruppens stiftende møde om forholdene, og selv om jeg har set og hørt meget, så fik jeg tårer i øjnene ved at høre, hvor meget deres liv er forpestet af at være nabo til disse svinefarme. Læs resten

Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland

Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.

Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.

For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.

 

Henrik Wejdling, DOF.

Farming and Birds

Af Henrik Wejdling

Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.

Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.

Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.

Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.

Læs resten

Frankrigs fuglebestand i “katastrofalt” kollaps på grund af sprøjtegifte

Den danske bestand af engpibere har også udvist tilbagegang siden midten af 1980’erne. Arten er desuden forsvundet fra mange indlandslokaliteter i Midt- og Østjylland. Foto: geograph.org.uk.

Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, fordi insekterne, de lever af, er forsvundet

Franske forskere udtaler, at fuglebestandene i det franske landskab er gået tilbage med en tredjedel over det sidste halvandet årti.

Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, udtalte forskerne på baggrund af to studier – et nationalt for hele Frankrig og et andet, der dækker en stor landbrugsregion i den centrale del af landet. Det skriver The Guardian, den 20. marts 2018.

Biolog Benoit Fontaine.

”Situationen er katastrofal”, siger Benoit Fontaine, biolog ved Frankrigs nationale naturhistoriske museum og medforfatter til et af studierne.

”Vores landskab i færd med at blive en decideret ørken,” skriver han i en meddelelse, der blev offentliggjort af CNRS, det franske nationale center for videnskabelig forskning, som også bidrog til konklusionerne.

Tornsangeren, hortulanen, sanglærken og andre engang allestedsnærværende arter er alle faldet i antal med mindst en tredjedel, ifølge en detaljeret årlig census der blev påbegyndt i starten af århundredet. Læs resten

“Landgrabbing” hærger også i Tyskland

Hør programmet på Deutschlandfunk. Klik her.

Den globale tendens til at erhverve landbrugsjord som et spekulationsobjekt har for længst ramt Tyskland. Internationale virksomheder og kapitalfonde kan – som ikke-landbrugere – ikke erhverve landbrugsjord. Men de opkøber i stedet landmændenes aktier i landbrugskooperativer i det tidligere i Østtyskland og sætter så landmændene ind som administrerende direktører.

Denne fremgangsmåde er lukrativ for landmændene – især da jordpriserne stiger, når jorden bliver knap. Men det øger også forpagtningspriserne, som uafhængige småbønder skal betale. Resultatet er konkurser – som tiltrækker flere investorer. Læs resten

2017 – et rigtig godt år for dansk landbrug

Takket være den gyldne støtteregn fra et gavmildt samfund oplevede dansk landbrug et forrygende 2017. Eller som Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, skrev mellem jul og nytår i sin nytårshilsen til det danske folk:

”Nu hvor året rinder ud, kan vi glæde os over at kigge tilbage på et år, hvor arbejdsglæden, produktiviteten, økonomien og investeringslysten alt sammen er gået den rigtige vej.”

Med en check på 6,2 mio. kr. som julegave har Henning Mortensen god grund til at smile.

Mortensen nævnte dog ikke, at fremgangen hviler på et solidt fundament af offentlig støtte, og selv havde han al mulig grund til at være glad og tilfreds. I september modtog han en check fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på 6,3 mio. kr. til en ny svinestald. Mortensen var blot en ud af 139 heldige svineproducenter, der tilsammen oplevede en guldregn på 292 mio. kr. til nye svinestalde fra den gavmilde minister.

Også den evigtglade økologiske svineproducent Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, erklærede sig tilfreds med året som sådan – bortset fra en lille detalje:

”Selv om det går godt nu og her, er der også store udfordringer, vi skal videre med at løse i 2018. Vi har haft to år med meget forsinkede udbetalinger af økologisk arealtilskud. Det har virkelig pint mig, og det skal bare ikke gentage sig i 2018.”

Nej, vel? Bare hit med pengene, og det skal være til tiden. Sådan er det blevet god tone at tale i dansk landbrug, hvor ikke en svinefabrik, ikke en kyllingefarm og ikke et eneste økolandbrug blev oprettet i 2017 uden massiv støtte fra de danske skatteydere.

Økologiformand Hans Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.

De rige scorer kassen

Mindst 8.346.000.000 kroner løb den kontante støtte i 2017 op i, og den udvikling har været undervejs i mange år. Som det eneste erhverv i Danmark har landbruget og dets politiske venner skabt en tradition for, at landbrug ikke behøver at stræbe efter at klare sig selv. Tværtimod er en hel generation af unge landbrugere fra barnsben blevet tilvænnet en tilværelse på permanent støtte til stort set alt – staldbyggeri, nye maskiner, naturpleje, miljøtiltag, innovation, markedsføring, etc.

Læs resten

BL-bagmand slæber DN-formand i retten

Hvem rammer retfærdighedens sværd? BL-bagmanden eller DN-formanden – fortsættelse følger…

Ejeren af Aakær Gods i Odder Kommune, Johan Koed Jørgensen, er tilsyneladende blevet stødt på manchetterne og slæber nu formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, journalist Ib Salomon, i retten. Det skriver OrganicToday, 3. januar 2017.

Sagen drejer sig om en udtalelse i Horsens Folkeblad for mere end et år siden.

I artiklen, som avisen bragte 21. december 2015, anvendte formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening ordet »uldent« i sin omtale af et sagsforløb mellem godset og kommunen, og det er injurierende, mener Johan Koed Jørgensen.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.