Miljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed
Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.
I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.
Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”
Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.
I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”
Læs restenVille vi få mere natur, hvis vi droppede økologien?
Vi har modtaget denne mail:
Kære Gylle.dk
Her midt i sommervarmen bringer LandbrugsAvisen denne gode nyhed – økologisk havre er bare godt…
Økologisk landbrug er godt for meget: sunde fødevarer, rent drikkevand, vandløb uden pesticider, flere invertebrater – og for biodividersiteten som sådan, mener jeg, selvom visse forskere og debattører hævder, at konventionelt drevet landbrug vil være bedre for biodiversiteten.
Jeg efterlyser forskning, der dokumenterer, at Danmark ville have haft større biodiversitet hvis al landbrug havde været konventionelt drevet (altså uden økologisk omlægning).
Forskning, der forholder sig til hvor sandsynlig forventningen er, om at der fremover vil blive frigivet arealer til natur og dermed bedre biodiversitet, hvis landbruget i DK og resten af verdenen dyrkes mere intensivt med konventionelle metoder. Jeg tvivler på scenariet. Det minder om forventningen til, at den grønne revolution ville udrydde fattigdom i verden.
Måske jeres udmærkede gylle.dk kunne sætte lidt mere fokus på emnet?
Redaktionen sender opfordringen videre til læserne – værsgo! Brug kommentarfeltet nedenfor…
Stadig flere danske grøntsager – især de økologiske
Siden årtusindeskiftet er arealet, som bruges til dyrkning af grøntsager, vokset med ca. 30 pct. I alt 13.000 hektar blev brugt til grøntsagsdyrkning i 2018.
Det skriver Danmarks Statistik den 25. juni 2019.
Målt i mængde er gulerødder og løg de mest producerede grøntsager i Danmark. I væksthuse er de vigtigste grøntsager agurker og tomater. Dette, og meget andet om dansk grøntsagsproduktion, kan du finde i analysen ”Flere danske grøntsager ”, som netop er udkommet.
Omtrent en fjerdedel er økologisk
Arealet med økologiske grøntsager er mere end fordoblet siden 2008, og i 2018 udgjorde de økologiske frilandsgrøntsager omtrent en fjerdedel af værdien af de dyrkede frilandsgrøntsager i Danmark.
Læs restenNy bog om klimakærlig mad fra vores grønne frk. Jensen
Den 14. februar udkom Kirsten Skaarups nye kogebog »Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer«, som indeholder over 100 forskellige opskrifter på plantebaseret mad. Bogen er en guldgrube for vegetarer, veganere, børnefamilier og alle andre, der gerne vil spise mere grønt og klimabevidst.
Med truslen fra klimaforandringerne og det industrielle landbrugs mangel på dyrevelfærd er vi tvunget til at tage vores madvaner og livsstil op til revision. Kød er en af de helt store klimasyndere, og flere og flere især helt unge lader da også grøntsager, korn, bønner og linser indtage hovedrollen på tallerkenen.
Alligevel kan det for de fleste kødspisere godt virke som et uoverskueligt projekt at udfase kødet fra middagsbordet og erstatte det med plantebaseret mad. For hvordan griber man det an, så både velsmag og sundhed er i højsædet?
Det har Kirsten Skaarup 50 års erfaring med. Som helt ung nåede hun til den erkendelse, at hun ikke havde lov til at slå dyr ihjel , skar konsekvent alt kød fra sin kost og har siden levet som vegetar, og hun bruger så vidt muligt altid økologiske råvarer i sit køkken.
Kogebog nummer 30
Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer er hendes kogebog nummer 30 med grøntsager, og de proteinrige linser og ærter i fokus. Enhver bogreol, der afspejler en ejer med blot minimal interesse for god mad, bør have flere af hendes bøger stående. Herhjemme har vi blandt andet Med vinger til solens køkken, Vegetarisk køkken og Den lille grønne madpakkespisere. Læs resten
Kom til 25 års jubilæum i Øko-Net!
Praktisk info vedr. Årsmødet d. 25.-26. januar
Fredagens reception er gratis og kræver ikke tilmelding. Og alle er velkomne. Nye som gamle venner af Øko-net!
Der er tilmelding til seminar og årsmøde fredag aften og hele lørdag, med forplejning og fest, og det koster:
250 kr. for medlemmer af Øko-net.
350 kr. for nye medlemmer, der samtidig inkl. deltagelse får et intromedlemskab for 100 kr. til Øko-net i 2019.
200 kr. for studerende, der deltager til nedsat pris, men også inkl. intro medlemskab til Øko-net i 2019.
Tilmelding sker ved at sende en tilmeldings-mail til:
eco-net@eco-net.dk senest onsdag d. 23. januar (hele dagen).
Oplys følgende ved tilmeldingen:
Dit Navn / Din Organisation / Titel / Adresse & Mobil-tlf.nr. / Mail / Hjemmeside
Øko-net laver nemlig en deltagerliste og udsender til alle lige op til mødet! For det handler jo om netværk og fællesskab for en økologisk fremtid! Lad os trække i arbejdstøjet og gi’ den gas – og med glæde og rank ryg tage mindst 25 år mere i kampen for vores og næste generations fremtid!
Landbruget skal gennemgå en revolution, hvis vi skal redde verden
Skal verdens befolkning have sund mad, uden at vi ødelægger miljø, klima eller Jordens liv, er vi nødt til radikalt at ændre landbrug og madvaner. Førende forskere fortæller her, hvad du bør spise. Det skriver videnskab.dk den 17. januar 2019.
En ekspertgruppe bestående af 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande konkluderer efter tre års arbejde, at der er brug for intet mindre end en revolution af landbruget.
Greenpeace-kampagnen for mindre kød bakkes nu op af et imponerende internationalt forskerhold.
Den gode nyhed er det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda på måder, som gavner både landmand, forbruger og planeten.
Det melder forskerne efter at have analyseret blandt andet næring i mad, årsager til sygdomme og udledningen af drivhusgasser i et kæmpe stykke arbejde, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.
Forskerne tilføjer, at hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året. Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert.
»Deres arbejde flugter rigtigt meget med alle andre studier, der kommer i de her år: Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten,« konstaterer Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Læs resten
Tre ting du ikke anede om dit barns morgenmad
Hele Danmarks morgenmad siden 1898 har heddet OTA Solgryn. Sunde, kerneristede havregryn for raske drenge og piger med den ikoniske emballage i rødhvide Dannebrogsfarver og med den blonde og rødkindede spejderdreng i fuld firspring.
Sådan har det været i mere end hundrede år, hvis man skal tro producenten, men kan man det?
Nej.
OTA Solgryn er ikke et dansk produkt. OTA Solgryn er heller ikke produceret i Danmark – og om de kerneristede havregryn er sunde, svæver rundt i det uvisse. Er havremarken sprøjtet med Roundup før høst, kan det være netop morgenmåltidet, der får dit barn til at tisse glyphosat.
Men er OTA Solgryn sprøjtede? Producenten nægter at besvare spørgsmålet, så vi ved det ikke.
I Danmark er det i dag forbudt at sprøjte kornafgrøder, der skal anvendes til menneskeføde.
Amerikansk ejer Læs resten
Biogas med bivirkninger
Begejstringen for biogas-anlæg er stor, ikke mindst i landbruget der har fået adgang til nye støttemuligheder, men man overser væsentlige bivirkninger.
Landmand Niels Christensen, der driver det økologiske landbrug Ludvigslyst, skriver:
I de senere år er udvinding af biogas fra gylle og andet organisk materiale blevet meget udbredt. I biogasanlæg bliver kulstof fra biomasse (gylle, planterester mm.) omdannet til metangas, der typisk sendes ud i naturgas-nettet og anvendes til opvarmning og el-produktion. Det afgassede organiske materiale udlægges herefter som gødning på dyrkede marker. Men der er desværre bivirkninger ved denne metode.
Landmand Niels Christensen, Ludvigslyst.
Den afgassede gylle indeholder ikke længere kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.
Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et ilt-frit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner et at de mest giftige stoffer, der findes: botulinum-toksin. Det er en nervegift, der kan forårsage botulisme (pølseforgiftning). Botulisme fører til lammelser. Dødelig dosis af botulinum-toksin for voksne mennesker er omkring en ti-milliontedel af et gram. Læs resten
Danske landmænd er på varig bistand
Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/jord2
Landbrugsstøtten fra EU svarer til overskuddet i dansk landbrug, hvilket er det samme som at sige, at danske landmænd ikke er i stand til at tjene deres egen løn. År efter år må de leve af EU-støtten.
Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.
Det fremgår af en større analyse af Magnus Nørtoft, som Danmarks Statistik har offentliggjort den 1. maj 2018. Her er nogle uddrag af analysen:
Uden støtten fra EU var der ingen løn til heltidslandmændene, bortset fra minkproducenterne. Af den grund er det faktisk ligegyldigt, hvad der produceres.
I perioden 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter. Læs resten
Det kører bare for Naturmælk
Naturmælk har oplevet en markant fremgang i omsætningen i det seneste regnskabsår. Fra at have solgt for 319 mio. kr. i 2016/17 steg omsætningen til hele 371 mio. kr. for det økologiske andelsmejeri. Det skriver landbrugsavisen.dk den 10. december 2018.
Samtidig steg resultatet til det højeste nogensinde, nemlig hele 6,55 mio. kr. Bundlinjen er især bemærkelsesværdig, idet det foregående år endte i rødt, med hele -2,56 mio. kr. Dengang var årsagen overtagelsen af det sjællandske Øllingegaard, der havde det økonomisk svært, samtidig med at Naturmælk prioriterede at betale en højere mælkepris til andelshaverne, end der egentlig var økonomi til.
Direktør i Naturmælk Leif Friis Jørgensen er helt forståeligt glad og tilfreds: “Det er både den største top og bund nogensinde,” siger han om de to afgørende linjer i regnskabet, til Avisen Danmark.
Mejeribossen fortæller, at årsagen til fremgangen skal findes i forbrugernes stigende valg af Ø-mærket mejeriprodukter. Men også at Naturmælk har fået foden inden for i det buldrende marked for kaffe-to-go. Blandt andet bruger både Circle K men også Lagkagehuset mælk fra Naturmælk, når de blander caffe latter til kaffetørstige danskere. Læs resten
|
|
