Økologi

Vælg økologisk efterårshygge og skån familien for sprøjtegifte

Konsulent Helle Bossen., Økologisk Landsforening.

Skal du presse æblemost eller bage sammen med dine børn i efterårsferien? Ved at vælge økologiske æbler og hvedemel, når du handler ind til efterårshyggen, kan du nemt reducere familiens indtag af sprøjtegifte med helt op til 40 procent. Ikke-økologiske æbler og hvedemel er de to største kilder til rester af sprøjtegifte i danskernes mad. Det skriver Økologisk Landsforening, 13. oktober 2017.

Efterår er sæson for friske, sprøde æbler, og efterårsferien er samtidig en oplagt lejlighed til at tage børnene med i køkkenet og kreere lækre brød og kager. Vælger du at bruge økologiske varer, kan du og familien nyde ren madglæde uden rester af sprøjtegifte. Det gælder ikke mindst de æbler og det mel, der ofte indgår i efterårets bageri. Ikke-økologiske æbler og hvedemel er de to varer, danskerne får flest rester af sprøjtegifte fra.

– Danskerne ønsker mad fri for sprøjtegiftrester – især i den mad de serverer for deres børn. Det behøver heldigvis ikke være svært eller dyrt at reducere familiens indtag af sprøjtegifte. Ved at gå efter økologi, når man vælger æbler og hvedemel, kommer man langt, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Læs resten

Hvornår bliver forskellen til kritik?

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, skriver sådan i det seneste nummer af Økologi & Erhverv. Med redaktionens tilladelse bringer vi indlægget her.

Økologisk Landsforenings nye kampagne ’Ren Madglæde – Økologi’ er blevet kritiseret for at være anti-konventionelt landbrug.

Per Kølster, Økologisk Landsforening.

Ren Madglæde – Økologi er en oplysningskampagne til de danske forbrugere. Som et led i kampagnen har vi med hjælp fra Epinion blandt andet spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres viden og adfærd i relation til pesticidrester i fødevarer. Her er 61 procent ’ekstremt’, ’meget’ eller ’noget’ bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i maden. Undersøgelsen viser også, at seks ud af ti danskere synes, det er svært at gennemskue, hvilke varer der indeholder rester af sprøjtegifte.

Læs resten

Skriften på væggen…

Pesticider!? Det fik vi også i går
Roundup, der er den mest brugte sprøjtegift i fødevareproduktionen i Danmark, er under mistanke for at give kræft, men EU stoler ikke på konklusionerne fra verdens førende kræftforskere…

Læs hele artiklen i Samvirke, oktober 2017

 

123 forskellige sprøjtegifte er fundet i frugt til engelske børn

Også danske ngo’er protesterer mod giftrester på frugt og grønt.

Hvert år får omkring 2,3 millioner engelske børn i alderen 4-6 år dagligt udleveret frugt og grønt via en statslig ordning, der skal promovere sunde spisevaner, men hvor sundt er det egentlig?

5. september 2017 blev en ny rapport af PAN UK (britisk afdeling af et internationalt miljø-og pesticidbekæmpelsessamarbejde) offentliggjort, der afslørede, at den testede frugt indeholdt rester af 123 forskellige sprøjtegifte, deriblandt gifte der er blevet forbundet med negative virkninger på børns kognitive udvikling.

Nick Mole præsenterer den sprøjtefrie have.

”Vi ved, at unge børn er en af de grupper, der er mest sårbare i forhold til pesticiders sundhedsmæssige påvirkninger,” udtalte Nick Mole fra PAN UK. “Endnu mere bekymrende er det, vi ikke ved. Vi er stadig usikre på de langvarige virkninger ved at indtage pesticider, og på konsekvenserne af at indtage flere forskellige pesticider, der potentielt kan skabe en ”giftig cocktail”-effekt.”

Læs resten

Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.

Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:

En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?

Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.

Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.

Læs resten

Salget af sprøjtegifte til private haver styrtdykker

Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for et sprøjtefrit land giver store resultater.

 

Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver. Det skriver Pollitiken, 11. august 2017.

Flere haveejere vælger at gribe hakkejernet, lade mælkebøtterne stå eller holde igen med den kemiske bekæmpelse. Midler mod ukrudt, mos, svampe og skadedyr i parcelhushaven er gevaldigt på retur, viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtegift til privat brug. Det er faldet fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016.

Udviklingen væk fra ukrudtsgift, som med 18 tons aktivstoffer sidste år stod for 90 procent af det samlede salg, har især taget fart de seneste par år.

Læs resten

Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad

Er der ren maltbyg i denne sære øl eller er det kun – undskyld – rent pis?

Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DLG, 26.6.2017. Dermed læner de sig op af en retssag, da Dansk Planteværn kan henvise til en usædvanlig svensk dom mod Coop.

DLG har taget det usædvanlige skridt for at følge markedskrav fra de malterier og bryggerier, der aftager det danske korn til produktion af øl og whisky. En million EU-borgere har underskrevet en protest mod glyphosat, og det gør indtryk på danske DLG.

Derimod vil børnemad stadig kunne fås med pesticidrester, hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

I et samråd på Christiansborg 23.6.2017 forsøgte Lunde Larsen at dæmpe bekymringen for skader på hjernen og nervesystemet efter fund af pesticidrester i danske børns urin.

– Med den nuværende viden er vurderingen, at danskernes samlede indtag ikke udgør en risiko. Denne vurdering gælder også for gravide og børn, påstod Esben Lunde Larsen.

Læs resten

De ti værste…

Et æble om dagen er sundt og godt for dine børn. Men husk at det skal være økologisk, hvis du vil undgå risikoen for at få giftrester med i købet.

Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af. De ti fødevarer er samtidig kilde til tilsammen 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få gennem maden. Derfor skal du vælge den økologiske variant, som er dyrket uden brug af kemiske sprøjtegifte og kunstgødning.

Vindruer indeholder ikke bare vand og frugtsukker, men kan indeholde op til 30 forskellige sprøjtegifte. Og så er vindruerne blandt de frugter, som danskerne spiser flest af.

På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet de ti fødevarer, som det kan betale sig at skifte til de økologiske af slagsen, hvis vi vil undgå de fleste rester af sprøjtegift i maden.

Læs resten

Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde

Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.

Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar

Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.

Per Kølster, Økologisk Landsforening.

– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.

– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:

– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.

Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.

Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”

Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.

Helcom-forfatter: “Begrebet miljømæssigt råderum findes ikke i naturvidenskaben”

Også den kommende 2018-rapport fra Helcom bekræfter, at Kattegat er i dårlig økologisk stand. Kilde: Basisanalysen til Danmarks Havstrategi, Naturstyrelsen 2012 (i dag Miljøstyrelsen).

Ny Helcom-rapport:  Årtier før Kattegat kan klare havbrug

At miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fører Folketinget bag lyset, når loven om flere havbrug i Kattegat i dag torsdag skal vedtages, ved 3. behandling, bekræfter udkastet til en ny rapport om Østersøen og Kattegat.  Vi  – www.gylle.dk – har fået adgang til dette citat fra den kommende 2018-rapport fra Helcom – samarbejdet mellem alle lande omkring Østersøen:

“A straight-forward conclusion from the results presented in this report is that the measures currently put into operation have not been sufficient to reach a good overall environmental status in all areas of the Baltic Sea. However, for some measures already in place, such as reduction of nutrient loads, it will take time, perhaps even several decades, before the full effects can be measured in the environment. In order to evaluate if current measures are sufficient to reach good environmental status more accurate estimates of foreseen effects of measures than exists today will be needed.”

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.