Økologi

Kvinder elsker økomad

Kvinderne er både dem, der er mest bevidste om værdien af økologi og dem, der køber flest økologiske varer.

ØKOLOGI – Kvinder er mere bevidste om de fordele, der kendetegner økologiske fødevarer, end mænd. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Økologisk Landsforening. Begge køn forventer dog at købe flere øko-varer i fremtiden.

Økologiske varer fylder mere i kvinders indkøbskurve end mænds. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet af Epinion for Økologisk Landsforening. Undersøgelsen peger samtidig på, at kvinderne generelt ved mere om de fordele, der kendetegner økologiske varer.

– Undersøgelsen understøtter vores klare forventning om, at jo mere du ved om økologi, jo større er sandsynligheden for, at du køber økologi. Kvinderne er både dem, der er mest bevidste om værdien af økologi, og dem, der køber flest økologiske varer, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Chefkonsulent Helle Bossen, ØL.

87 procent af kvinderne er for eksempel enige i, at man skåner sig selv for rester af sprøjtegifte, når man spiser økologisk mad. Det samme gør sig gældende for 80 procent af mændene. Læs resten

Sultkort, usynlige jobs og økokaniner på Folkemødet

Gade_Price

Den populære TV-kok Adam Price snakkede godt for Axelborgs økokaniner, som var han betalt for det – hvad han rent faktisk var!

Gylle.dk har haft for travlt i år til at deltage i folkemødet på Bornholm, men lad os bidrage med denne kronik af Kjeld Hansen på nyhedstjenesten DK-Nyt. Den er fra 20.06.2013, men der er næppe den store forskel på lødigheden i landbrugets cirkustelt i år og så for fem år siden. God fornøjelse!

 

Helt i tråd med erhvervets megalomane selvovervurdering som Danmarks vigtigste havde landbruget sat sig på Folkemødets mest attraktive stadeplads i dagene 13.-15. juni på havnen i Allinge.

Klods op ad det populære værtshus “Røgeriet” havde Axelborg rejst sit kæmpestore cirkustelt. Større end alle andre deltageres, inklusive de politiske partier.

“Vi har Folkemødets flotteste stand og en af de allermest aktive”, pralede minkavler Martin Merrild i landbrugsavisen.dk, og det var ikke helt forkert.

Merrild er formand for lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer, der påstår at repræsentere samtlige fødevareproducenter og den dertil hørende følgeindustri i Danmark. Det var Merrild, der havde kastet nogle millioner af sine mange medlemskroner i grams for at sikre sig den bedste plads i solen.

Fra denne dyrt betalte scene rakte L&F-direktøren Søren Gade sammen med 50 medarbejdere i fire døgn ud efter Folkemødets godt 60.000 besøgende. Denne forhenværende politiker forsøgte sammenbidt at skabe sympati for landbruget ved at trylle med magiske tal og præsentere de mest forbløffende illusionsnumre for politikere, medier og for det brede publikum. Godt hjulpet af den hurtigtsnakkende TV-kok Adam Price, der var hyret som højt betalt sprechstallmeister.

(forts.)

Læs hele kronikken her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67432

 

Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd

De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.

– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ikke et ord om snyd

Læs resten

Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift

Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.

Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.

– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.

– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.

LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift

Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.

– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.

Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.

Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.

Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.

Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.

Lunde Larsens sidste store fupnummer

”Regeringen og DF er klar med mere end en milliard kroner til økologien,” proklamerede daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i den daglige pressemeddelelse 13. april 2018, og samme dag skrev han på facebook, at ”nu afsætter vi yderligere 1,1 milliarder kroner i årene 2018-2019 til nye økologer, samtidig med vi i dag lancerer vores vækstplan for dansk økologi.”

Medierne labbede den glade nyhed i sig og videregav den ukritisk til læserne.BT påstod, at ”regeringen vil sprøjte en milliard i økologien,” og på Finans.dk skrev landbrugsjournalist Lars Attrup, at ”regeringen vil betale landmænd 1,1 mia. kr. for at gøre Danmark mere økologisk.” Læs resten

Trods stigende salg: Gulerodsavlere på Lammefjorden holder igen med økologi

De udstrakte kartoffel- og gulerodsmarker i Lammefjorden dyrkes stadig med udstrakt anvendelse af kemiske midler mod insekter, uønsket plantevækst, svampe og til kunstig nedvisning. Billedet viser en kartoffelmark fra Lammefjorden.

Økologien blomster på de danske marker. Især, hvis man vil sætte tænderne i de orange rodfrugter. Gulerødderne.

Sidste nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 42 procent af gulerødderne i landets grøntafdelinger er økologiske.

Men økologien er ikke slået igennem på et af de steder, hvor der dyrkes flest gulerødder – nemlig ved den inddæmmede Lammefjord i Odsherred tæt på Holbæk. Det skriver DR Sjælland, den 11. maj 2018.

Her høstes årligt 800 millioner gulerødder, men i øjeblikket er kun 48 millioner af dem økologiske. Læs resten

Californien sejrer over Monsanto i retten – glyphosat skal mærkes som kræftfremkaldende

En californisk appelret tog torsdag d. 19. april staten Californien og det amerikanske center for fødevaresikkerheds (CFS) parti og bekræftede hermed, at Monsantos pesticid glyphosat kan opstilles som et kendt kræftfremkaldende stof i henhold til den californiske lov ”Proposition 65”. Det skriver Sustainable Pulse, den 20. april 2018.

Monsantos retssag udfordrede en bekendtgørelse fra 2015 fra Californiens miljøstyrelse, Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), om at staten agtede at opliste glyphosat, som er den aktive ingrediens i Monsantos herbicid, Roundup, under Californiens skelsættende Proposition 65.

Proposition 65 påkræver bekendtgørelse og afmærkning af alle kemikalier, der er kendt for at forårsage kræft, fødselsdefekter eller anden reproduktiv skade, og den forbyder udledningen af disse i statens drikkevand. CFS greb ind i sagen og forsvarede oplistningen af glyphosat som et carcinogen samt offentlighedens ret til at vide, hvornår den bliver udsat for kræftfremkaldende kemikalier. Læs resten

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

For Greenpeace skriver kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen, Greenpeace.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere. Læs resten

Økobøndernes fremmarch: 245.000 hektar dyrkes uden sprøjtegift

Interessen for økologi vokser hos både børn og voksne. Billedet er fra Økodag 2016.

Artiklen har været bragt på Organic Today, 17. april 2018. Den er skrevet af redaktør af Gustav Bech.

Det økologiske areal fortsætter sin eksplosive vækst og udgør nu mere end 245.000 hektar af det samlede landbrugsareal i Danmark. Størstedelen findes i Sydjylland, Nordjylland og Vestjylland, viser ny tal fra Landbrugsstyrelsen

Af statistikken fremgår det, at det økologiske areal fra 2016 til 2017 steg med 28.365 hektar, hvilket svarer til størrelsen på Langeland. Dermed er det økologiske areal nu oppe på mere end 245.000 hektar og udgør over 9 procent af det totale landbrugsareal i Danmark.

Læs resten

Øko-køernes forårsfrihed er blevet en folkefest for familien Danmark

– Til Økodag oplever danskerne »live«, hvilken forskel de gør, når de køber økologisk mælk. De er simpelthen med til at sætte køerne fri. Dyrenes begejstrede forårsdans viser meget tydeligt, at det mest naturlige for en ko er at være ude på marken. Netop derfor skal alle økologiske køer på græs i sommerhalvåret, siger Per Kølster, Økologisk Landsforening.

ØKOLOGI – 232.000 børn og voksne oplevede søndag de økologiske køers begejstring over at blive lukket på græs. Selv om det også er et kommercielt PR-stunt for økologiske mælkeprodukter, er Økodagen blevet nær en folkefest. Det skriver OrganicToday.dk den 16. april 2018.

»Til Økodag oplever danskerne live, hvilken forskel de gør, når de køber økologisk mælk. De er simpelthen med til at sætte køerne fri«, siger Økologisk Landsforening.

Cirka 232.000 børn og voksne tog i går ud på landet for at se de økologiske køer danse, oplyser Økologisk Landsforening. Klokken 12 åbnede stalddørene på 73 økologiske gårde landet over, og køerne hoppede og sprang ud på marken i det fri efter en lang vinter i stalden.

Per Kølster, Økologisk Landsforening.

– Besøgstallet bekræfter endnu engang, at Økodag er en folkefest. Det er utroligt glædeligt, at danskerne bakker så massivt op om begivenheden. Det vidner om en stor interesse for økologi og dyrevelfærd og et ønske om at vide, hvor maden kommer fra, siger Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening.

Per Kølster mener, at begivenheden er med til sikre, at flere køer får græs under klovene i sommerhalvåret. Ifølge den seneste evaluering af Økodag, har 78 procent af de gæster, som ikke i forvejen købte mange øko-varer, således fået øget interesse for at købe økologiske fødevarer efter at have deltaget i Økodag.

Mange ikke-økologiske malkekøer kommer slet ikke på græs, men er på stald året rundt. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.