Den franske regering vil halvere pesticidforbruget senest i 2025
De franske landmænd er klar til at halvere sprøjteforbruget inden 2025.
Franske bønder skal til at lære om alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere. Jo hurtigere, desto bedre. Faktisk har deres organisation, FNSEA, udarbejdet et katalog på hele 300 forskellige alternative løsninger, som bønderne kommer til at høre mere om den næste tid. Det skriver landbrugsavisen.dk 7. august 2018 med svenske ATL som kilde.
Årsagen er den, at det franske forbrug af pesticider ligger alt for højt, og det skal halveres med deadline 2025, har den franske regering lovet. Det franske landbrug ligger i dag nummer tre på listen over EU-landenes anvendelse af pesticider målt på kg pr. hektar.
Generalsekretær Eric Thirouin, FNSEA.
“Vi må tilpasse os forbrugernes krav om, at vi skal bruge færre pesticider,” siger generalsekretær i FNSEA Eric Thirouin til netavisen ATL.
Han er med i en arbejdsgruppe under FNSEA, der har udarbejdet kataloget på 300 løsninger.
Den franske præsident Macron har lovet at forbyde glyphosat inden tre år.
Her indgår for eksempel såtidspunkt, samdyrkning af afgrøder, anvendelse af robotter, biologisk bekæmpelse og meget andet. For hver løsning angives fordele, ulemper og omkostninger.
Eric Thirouin ser dog også problemer i horisonten.
For visse afgrøder og skadegørere findes der angiveligt ingen alternativer til kemi. Og samtidig er der et stort pres mod anvendelsen af blandt andet glyphosat, som præsident Macron vil have forbudt om tre år, og neonicotinoider, hvoraf fem bliver forbudt i september.
Eric Thirouin mener, at et rimeligt krav fra landbruget er, at regeringen ikke forbyder et pesticid uden at der er et realistisk alternativ.
Mennesket
Skriften på væggen… Foto: © Tomas Castelazo, www.tomascastelazo.com / Wikimedia Commons.
Forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen skriver denne kronik, 13. juli 2018:
Danmark oplever i øjeblikket den for landbruget værste tørke i 100 år, den globale gennemsnitstemperatur har sat rekord de sidste tre år i træk, og folkevandringerne fra især tørkeramte regioner i Mellemøsten og Afrika rammer det moderne Europa i historiske dimensioner. Menneskets succes her på planeten er åbenlyst i konflikt med sig selv.
Planeten jorden har bestået ca. 4,5 milliarder år, og der har været liv på den i ca. 3,8 milliarder år.
Mennesket har været her i sin nuværende form mindre end 300.000 år, og dets succes udfolder sig på bekostning af det liv, som det elsker at beskrive sig selv som blomsten af.
Dette menneske er skyld i den største katastrofe for artsdiversiteten over de sidste 300.000 år.
Men mindre end 60% af fx den danske befolkning ved overhovedet, hvad “biodiversitet” betyder, og endnu færre ved det på globalt plan.
Mennesket er repræsenteret ved mere end 7,5 milliarder eksemplarer, men dets overrepræsentation skyldes mere en social livsstil end arten som sådan; det er ikke overbefolkning i sig selv, der er problemet, men den livsstil som centrerer sig om økonomisk, politisk og social succes.
Takket være menneskets særegne natur, behøver det ikke at være “arten”, mennesket selv, der er overrepræsenteret. Mennesket er ikke af natur dømt til at forbruge sine livsbetingelser i den grad, som det gør. Det er den “sejrende livsstil”, der udfolder sig på artens og arternes bekostning.
Problemet er, at de sociale succeskriterier, som de økonomisk højtflyvende forfølger, underminerer artens naturligt givne livsbetingelser.
Forfatter Steen Ole Rasmussen.
Det er de sociale vindere, som er artens største trussel. Det er uheldigvis også dem, der har magten til at styre den generelle sociale selvbeskrivelse, hvorfor de har held med at udbrede budskabet om, at det er de sociale tabere, der truer arten.
Denne for eliten infame sandhed er forklaringen på den egentlige informationskrise, det, at de kommercielle envejsmassemedier ikke har råd til at sige sandheden om menneskets konflikt med sig selv og sit livsgrundlag.
Det er tabu inden for den stort anlagte mainstream udbredte fortælling, at vindernes herskende livsstil er artens største trussel. Budskabet går imod mediernes egen overlevelsesstrategi, derfor bringer de det ikke. De har ikke råd!
Man vil hellere tale om, at arten i sig selv er sin egen trussel, tale om det tekniske fix og om de åh.. så gode viljer, fx klædt ud som Parisaftalen. Det fører nemlig ikke til det nødvendige sociale opgør med den forkastelige livsstil, som man foretrækker.
Vinderne vil ikke den for arten nødvendige konflikt. De forsøger at undgå tabet af magt, på artens bekostning. Læs resten
Klimaændringer truer sjælden orkide
Flueblomsten Ophrys sphegodes. Foto: Stefano Mazzei / Flickr
Den unikke bestøvningsstrategi hos en sjælden orkidé kan blive påvirket af klimaændringer, rapporterede The Guardian, 4. april 2018.
Den tidligt blomstrende edderkop-orkidé – eller Ophrys sphegodes – efterligner duften af hunnen af minebien – eller Andrena nigroaenea. Denne strategi vildleder han-minebier, så de forsøger at parre sig med orkideerne og spreder deres pollen i processen.
Strategien virker dog kun, hvis orkideen blomstrer, før hun-minebierne kommer ud af deres vinterdvale. Hvis han-bien opfanger dufte af de virkelige hun-bier, vil den ikke falde for orkidéens trick. Læs resten
Kvinder elsker økomad
Kvinderne er både dem, der er mest bevidste om værdien af økologi og dem, der køber flest økologiske varer.
ØKOLOGI – Kvinder er mere bevidste om de fordele, der kendetegner økologiske fødevarer, end mænd. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Økologisk Landsforening. Begge køn forventer dog at købe flere øko-varer i fremtiden.
Økologiske varer fylder mere i kvinders indkøbskurve end mænds. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet af Epinion for Økologisk Landsforening. Undersøgelsen peger samtidig på, at kvinderne generelt ved mere om de fordele, der kendetegner økologiske varer.
– Undersøgelsen understøtter vores klare forventning om, at jo mere du ved om økologi, jo større er sandsynligheden for, at du køber økologi. Kvinderne er både dem, der er mest bevidste om værdien af økologi, og dem, der køber flest økologiske varer, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Chefkonsulent Helle Bossen, ØL.
87 procent af kvinderne er for eksempel enige i, at man skåner sig selv for rester af sprøjtegifte, når man spiser økologisk mad. Det samme gør sig gældende for 80 procent af mændene. Læs resten
Sultkort, usynlige jobs og økokaniner på Folkemødet
Den populære TV-kok Adam Price snakkede godt for Axelborgs økokaniner, som var han betalt for det – hvad han rent faktisk var!
Gylle.dk har haft for travlt i år til at deltage i folkemødet på Bornholm, men lad os bidrage med denne kronik af Kjeld Hansen på nyhedstjenesten DK-Nyt. Den er fra 20.06.2013, men der er næppe den store forskel på lødigheden i landbrugets cirkustelt i år og så for fem år siden. God fornøjelse!
Helt i tråd med erhvervets megalomane selvovervurdering som Danmarks vigtigste havde landbruget sat sig på Folkemødets mest attraktive stadeplads i dagene 13.-15. juni på havnen i Allinge.
Klods op ad det populære værtshus “Røgeriet” havde Axelborg rejst sit kæmpestore cirkustelt. Større end alle andre deltageres, inklusive de politiske partier.
“Vi har Folkemødets flotteste stand og en af de allermest aktive”, pralede minkavler Martin Merrild i landbrugsavisen.dk, og det var ikke helt forkert.
Merrild er formand for lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer, der påstår at repræsentere samtlige fødevareproducenter og den dertil hørende følgeindustri i Danmark. Det var Merrild, der havde kastet nogle millioner af sine mange medlemskroner i grams for at sikre sig den bedste plads i solen.
Fra denne dyrt betalte scene rakte L&F-direktøren Søren Gade sammen med 50 medarbejdere i fire døgn ud efter Folkemødets godt 60.000 besøgende. Denne forhenværende politiker forsøgte sammenbidt at skabe sympati for landbruget ved at trylle med magiske tal og præsentere de mest forbløffende illusionsnumre for politikere, medier og for det brede publikum. Godt hjulpet af den hurtigtsnakkende TV-kok Adam Price, der var hyret som højt betalt sprechstallmeister.
(forts.)
Læs hele kronikken her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67432
Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd
De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.
– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Ikke et ord om snyd
Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift
Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.
SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.
Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.
– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.
Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.
– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.
LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift
Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.
Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.
– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.
– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.
Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.
Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.
Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.
Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.
Lunde Larsens sidste store fupnummer
”Regeringen og DF er klar med mere end en milliard kroner til økologien,” proklamerede daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i den daglige pressemeddelelse 13. april 2018, og samme dag skrev han på facebook, at ”nu afsætter vi yderligere 1,1 milliarder kroner i årene 2018-2019 til nye økologer, samtidig med vi i dag lancerer vores vækstplan for dansk økologi.”
Medierne labbede den glade nyhed i sig og videregav den ukritisk til læserne.
BT påstod, at ”regeringen vil sprøjte en milliard i økologien,” og på Finans.dk skrev landbrugsjournalist Lars Attrup, at ”regeringen vil betale landmænd 1,1 mia. kr. for at gøre Danmark mere økologisk.” Læs resten
Trods stigende salg: Gulerodsavlere på Lammefjorden holder igen med økologi
De udstrakte kartoffel- og gulerodsmarker i Lammefjorden dyrkes stadig med udstrakt anvendelse af kemiske midler mod insekter, uønsket plantevækst, svampe og til kunstig nedvisning. Billedet viser en kartoffelmark fra Lammefjorden.
Økologien blomster på de danske marker. Især, hvis man vil sætte tænderne i de orange rodfrugter. Gulerødderne.
Sidste nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 42 procent af gulerødderne i landets grøntafdelinger er økologiske.
Men økologien er ikke slået igennem på et af de steder, hvor der dyrkes flest gulerødder – nemlig ved den inddæmmede Lammefjord i Odsherred tæt på Holbæk. Det skriver DR Sjælland, den 11. maj 2018.
Her høstes årligt 800 millioner gulerødder, men i øjeblikket er kun 48 millioner af dem økologiske. Læs resten
Californien sejrer over Monsanto i retten – glyphosat skal mærkes som kræftfremkaldende
En californisk appelret tog torsdag d. 19. april staten Californien og det amerikanske center for fødevaresikkerheds (CFS) parti og bekræftede hermed, at Monsantos pesticid glyphosat kan opstilles som et kendt kræftfremkaldende stof i henhold til den californiske lov ”Proposition 65”. Det skriver Sustainable Pulse, den 20. april 2018.
Monsantos retssag udfordrede en bekendtgørelse fra 2015 fra Californiens miljøstyrelse, Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), om at staten agtede at opliste glyphosat, som er den aktive ingrediens i Monsantos herbicid, Roundup, under Californiens skelsættende Proposition 65.
Proposition 65 påkræver bekendtgørelse og afmærkning af alle kemikalier, der er kendt for at forårsage kræft, fødselsdefekter eller anden reproduktiv skade, og den forbyder udledningen af disse i statens drikkevand. CFS greb ind i sagen og forsvarede oplistningen af glyphosat som et carcinogen samt offentlighedens ret til at vide, hvornår den bliver udsat for kræftfremkaldende kemikalier. Læs resten
|
|
