Kom til 25 års jubilæum i Øko-Net!
Praktisk info vedr. Årsmødet d. 25.-26. januar
Fredagens reception er gratis og kræver ikke tilmelding. Og alle er velkomne. Nye som gamle venner af Øko-net!
Der er tilmelding til seminar og årsmøde fredag aften og hele lørdag, med forplejning og fest, og det koster:
250 kr. for medlemmer af Øko-net.
350 kr. for nye medlemmer, der samtidig inkl. deltagelse får et intromedlemskab for 100 kr. til Øko-net i 2019.
200 kr. for studerende, der deltager til nedsat pris, men også inkl. intro medlemskab til Øko-net i 2019.
Tilmelding sker ved at sende en tilmeldings-mail til:
eco-net@eco-net.dk senest onsdag d. 23. januar (hele dagen).
Oplys følgende ved tilmeldingen:
Dit Navn / Din Organisation / Titel / Adresse & Mobil-tlf.nr. / Mail / Hjemmeside
Øko-net laver nemlig en deltagerliste og udsender til alle lige op til mødet! For det handler jo om netværk og fællesskab for en økologisk fremtid! Lad os trække i arbejdstøjet og gi’ den gas – og med glæde og rank ryg tage mindst 25 år mere i kampen for vores og næste generations fremtid!
Landbruget skal gennemgå en revolution, hvis vi skal redde verden
Skal verdens befolkning have sund mad, uden at vi ødelægger miljø, klima eller Jordens liv, er vi nødt til radikalt at ændre landbrug og madvaner. Førende forskere fortæller her, hvad du bør spise. Det skriver videnskab.dk den 17. januar 2019.
En ekspertgruppe bestående af 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande konkluderer efter tre års arbejde, at der er brug for intet mindre end en revolution af landbruget.
Greenpeace-kampagnen for mindre kød bakkes nu op af et imponerende internationalt forskerhold.
Den gode nyhed er det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda på måder, som gavner både landmand, forbruger og planeten.
Det melder forskerne efter at have analyseret blandt andet næring i mad, årsager til sygdomme og udledningen af drivhusgasser i et kæmpe stykke arbejde, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.
Forskerne tilføjer, at hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året. Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert.
»Deres arbejde flugter rigtigt meget med alle andre studier, der kommer i de her år: Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten,« konstaterer Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Læs resten
Tre ting du ikke anede om dit barns morgenmad
Hele Danmarks morgenmad siden 1898 har heddet OTA Solgryn. Sunde, kerneristede havregryn for raske drenge og piger med den ikoniske emballage i rødhvide Dannebrogsfarver og med den blonde og rødkindede spejderdreng i fuld firspring.
Sådan har det været i mere end hundrede år, hvis man skal tro producenten, men kan man det?
Nej.
OTA Solgryn er ikke et dansk produkt. OTA Solgryn er heller ikke produceret i Danmark – og om de kerneristede havregryn er sunde, svæver rundt i det uvisse. Er havremarken sprøjtet med Roundup før høst, kan det være netop morgenmåltidet, der får dit barn til at tisse glyphosat.
Men er OTA Solgryn sprøjtede? Producenten nægter at besvare spørgsmålet, så vi ved det ikke.
I Danmark er det i dag forbudt at sprøjte kornafgrøder, der skal anvendes til menneskeføde.
Amerikansk ejer Læs resten
Biogas med bivirkninger
Begejstringen for biogas-anlæg er stor, ikke mindst i landbruget der har fået adgang til nye støttemuligheder, men man overser væsentlige bivirkninger.
Landmand Niels Christensen, der driver det økologiske landbrug Ludvigslyst, skriver:
I de senere år er udvinding af biogas fra gylle og andet organisk materiale blevet meget udbredt. I biogasanlæg bliver kulstof fra biomasse (gylle, planterester mm.) omdannet til metangas, der typisk sendes ud i naturgas-nettet og anvendes til opvarmning og el-produktion. Det afgassede organiske materiale udlægges herefter som gødning på dyrkede marker. Men der er desværre bivirkninger ved denne metode.
Landmand Niels Christensen, Ludvigslyst.
Den afgassede gylle indeholder ikke længere kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.
Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et ilt-frit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner et at de mest giftige stoffer, der findes: botulinum-toksin. Det er en nervegift, der kan forårsage botulisme (pølseforgiftning). Botulisme fører til lammelser. Dødelig dosis af botulinum-toksin for voksne mennesker er omkring en ti-milliontedel af et gram. Læs resten
Danske landmænd er på varig bistand
Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/jord2
Landbrugsstøtten fra EU svarer til overskuddet i dansk landbrug, hvilket er det samme som at sige, at danske landmænd ikke er i stand til at tjene deres egen løn. År efter år må de leve af EU-støtten.
Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.
Det fremgår af en større analyse af Magnus Nørtoft, som Danmarks Statistik har offentliggjort den 1. maj 2018. Her er nogle uddrag af analysen:
Uden støtten fra EU var der ingen løn til heltidslandmændene, bortset fra minkproducenterne. Af den grund er det faktisk ligegyldigt, hvad der produceres.
I perioden 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter. Læs resten
Det kører bare for Naturmælk
Naturmælk har oplevet en markant fremgang i omsætningen i det seneste regnskabsår. Fra at have solgt for 319 mio. kr. i 2016/17 steg omsætningen til hele 371 mio. kr. for det økologiske andelsmejeri. Det skriver landbrugsavisen.dk den 10. december 2018.
Samtidig steg resultatet til det højeste nogensinde, nemlig hele 6,55 mio. kr. Bundlinjen er især bemærkelsesværdig, idet det foregående år endte i rødt, med hele -2,56 mio. kr. Dengang var årsagen overtagelsen af det sjællandske Øllingegaard, der havde det økonomisk svært, samtidig med at Naturmælk prioriterede at betale en højere mælkepris til andelshaverne, end der egentlig var økonomi til.
Direktør i Naturmælk Leif Friis Jørgensen er helt forståeligt glad og tilfreds: “Det er både den største top og bund nogensinde,” siger han om de to afgørende linjer i regnskabet, til Avisen Danmark.
Mejeribossen fortæller, at årsagen til fremgangen skal findes i forbrugernes stigende valg af Ø-mærket mejeriprodukter. Men også at Naturmælk har fået foden inden for i det buldrende marked for kaffe-to-go. Blandt andet bruger både Circle K men også Lagkagehuset mælk fra Naturmælk, når de blander caffe latter til kaffetørstige danskere. Læs resten
Selvfølgelig skal landbruget kæmpe imod pesticidafgiften
“DET ER SIMPELTHEN en illusion og et vælgerbedrag at løbe rundt med en fortælling om, at fødevareproduktion i en moderne verden kan klares uden brug af kemi og gødning. Og disse basale værktøjer skal erhvervet og dets udøvere naturligvis kæmpe for at have til rådighed.”
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug.
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen har denne ledende artikel i fagbladet Effektivt Landbrug den 1. december 2018. Vi bringer den med tilladelse fra skribenten.
Fødevareministeren mener, at landbruget ikke skal kæmpe for at få pesticidafgiften fjernet. Men det er helt forkert. Naturligvis skal landbrugserhvervet kæmpe for erhvervets ret til at producere med de godkendte midler og nødvendige næringsstoffer, der findes.
DET VAR EN spændende debat, der udspillede sig i denne uge i Aabybro. Her stillede Landbrug & Fødevarers travle formand Martin Merrild op. Og det samme gjorde Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. At de sådan møder op og bruger en aften sammen med 100 landmænd er rosværdigt. Læs resten
Ny trussel fra svineindustrien: CC398MRSA kan narre dit immunforsvar
Rumænsk svinearbejder fra svinefabrik i Nordjylland fremviser byldelignende sår, der mistænkes for at være MRSA-inficerede. Foto: The Guardian.
Forskere har fundet to typer MRSA, som er næsten usynlige for visse dele af immunforsvaret. Den ene type er CC398, der også er kendt som svine-MRSA. Det skriver Statens Serum Institut i Forskningsnyt, den 23. november 2018.
Forskerne har fundet MRSA-bakterier, som er i stand til at undgå kroppens immunforsvar. Bakterierne har udviklet en form for kappe, der skærmer dem mod en stor del af immunforsvarets celler.
Jesper Larsen, SSI.
– Det her er absolut noget, vi vil holde øje med. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, hvis det spreder sig til andre MRSA-typer, men vi kan frygte, at MRSA-sygdomsbyrden så vil blive øget, siger Jesper Larsen, seniorforsker på Statens Serum Institut.
Han er en af forskerne bag en artikel i det anerkendte akademiske tidsskrift Nature, som for første gang beskriver den foruroligende egenskab hos to forskellige typer MRSA.
Påvisningen er af særlig betydning for sundhedssektoren i Danmark, fordi vi har den største svinetæthed i verden med knap 13 mio. svin i den stående bestand og en produktion på knap 31 mio. svin om året. Da millioner af disse smittebærende svin eksporteres levende til lande i EU, sker der en konstant overførsel af disse farlige bakterier til befolkningerne i disse lande. Læs resten
Dansk øko-eksport til de nordiske lande vokser massivt
Svenskerne er vilde med de danske økovarer.
Svenskerne har smag for dansk økologi, og på bare tre år er eksporten af økologiske varer til Sverige fordoblet. I samme periode er den økologiske eksport til Norge og Finland steget med mere end 80 procent. Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse den 12. november 2018.
Eksporten af økologiske varer fra Danmark til de øvrige nordiske lande har aldrig været større. Øko-eksporten til Sverige er mere end fordoblet fra 207 mio. kroner i 2013 til 466 mio. kroner i 2016, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Og i samme periode er den økologiske eksport til Norge og Finland steget med mere end 80 procent til henholdsvis 90 og 82 mio. kroner.
Pernille Bundgaard, ØL.
– Sverige især er et meget interessant eksportmarked for danske øko-virksomheder. Svenskerne køber dobbelt så meget økologi i dag som for bare tre år siden, og eksporten af danske øko-varer til Sverige er fulgt med den udvikling, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
– Svenskerne er vilde med dansk økologi. Det skyldes ikke mindst, at danske virksomheder er innovative og konstant udvikler spændende økologiske kvalitetsvarer, som opfylder tidens trends. Danmark er desuden det land i verden, der har den højeste økologi-andel i fødevaresalget og deraf et meget veludviklet økologisk marked, siger Pernille Bundgaard.
Danske økovarer vækker stor opmærksomhed på de internationale messer. Foto: ØL.
Fakta
- Der blev eksporteret økologiske varer til udlandet for i alt 2,4 mia. kroner i 2016.
- Sverige er Danmarks andet største eksportland for økologiske fødevarer. 19 procent af den samlede danske øko-eksport går til Sverige. 39 procent går til Tyskland.
- Salget af økologi i Sverige forventes i år at stige med 7-10 procent til cirka 30 mia. svenske kroner. Det fremgår af en rapport fra svenske Ecoweb, som gennem en årrække har monitoreret og analyseret det svenske marked.
- Ifølge Ekoweb’s prognose, vil væksten i det svenske øko-salg vil fortsætte mange år frem og bringe det økologiske salg i Sverige op på 45,5 milliarder svenske kroner i 2025.
- Det er især økologisk frugt og grønt, mejerivarer samt korn og kornvarer, som danske virksomheder eksporterer til Sverige, Norge og Finland.
Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber
Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.
Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.
Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.
Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten
|
|
