Hvad får vi ud af støtten til landbruget?
Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.
Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:
En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?
Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.
Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.
Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.
Salget af sprøjtegifte til private haver styrtdykker
Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for et sprøjtefrit land giver store resultater.
Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver. Det skriver Pollitiken, 11. august 2017.
Flere haveejere vælger at gribe hakkejernet, lade mælkebøtterne stå eller holde igen med den kemiske bekæmpelse. Midler mod ukrudt, mos, svampe og skadedyr i parcelhushaven er gevaldigt på retur, viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtegift til privat brug. Det er faldet fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016.
Udviklingen væk fra ukrudtsgift, som med 18 tons aktivstoffer sidste år stod for 90 procent af det samlede salg, har især taget fart de seneste par år.
Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad
Er der ren maltbyg i denne sære øl eller er det kun – undskyld – rent pis?
Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DLG, 26.6.2017. Dermed læner de sig op af en retssag, da Dansk Planteværn kan henvise til en usædvanlig svensk dom mod Coop.
DLG har taget det usædvanlige skridt for at følge markedskrav fra de malterier og bryggerier, der aftager det danske korn til produktion af øl og whisky. En million EU-borgere har underskrevet en protest mod glyphosat, og det gør indtryk på danske DLG.
Derimod vil børnemad stadig kunne fås med pesticidrester, hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
I et samråd på Christiansborg 23.6.2017 forsøgte Lunde Larsen at dæmpe bekymringen for skader på hjernen og nervesystemet efter fund af pesticidrester i danske børns urin.
– Med den nuværende viden er vurderingen, at danskernes samlede indtag ikke udgør en risiko. Denne vurdering gælder også for gravide og børn, påstod Esben Lunde Larsen.
De ti værste…
Et æble om dagen er sundt og godt for dine børn. Men husk at det skal være økologisk, hvis du vil undgå risikoen for at få giftrester med i købet.
Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af. De ti fødevarer er samtidig kilde til tilsammen 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få gennem maden. Derfor skal du vælge den økologiske variant, som er dyrket uden brug af kemiske sprøjtegifte og kunstgødning.
Vindruer indeholder ikke bare vand og frugtsukker, men kan indeholde op til 30 forskellige sprøjtegifte. Og så er vindruerne blandt de frugter, som danskerne spiser flest af.
På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet de ti fødevarer, som det kan betale sig at skifte til de økologiske af slagsen, hvis vi vil undgå de fleste rester af sprøjtegift i maden.
Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde
Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.
Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar
Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.
Per Kølster, Økologisk Landsforening.
– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.
– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:
– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.
Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.
Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”
Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.
Helcom-forfatter: “Begrebet miljømæssigt råderum findes ikke i naturvidenskaben”
Også den kommende 2018-rapport fra Helcom bekræfter, at Kattegat er i dårlig økologisk stand. Kilde: Basisanalysen til Danmarks Havstrategi, Naturstyrelsen 2012 (i dag Miljøstyrelsen).
Ny Helcom-rapport: Årtier før Kattegat kan klare havbrug
At miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fører Folketinget bag lyset, når loven om flere havbrug i Kattegat i dag torsdag skal vedtages, ved 3. behandling, bekræfter udkastet til en ny rapport om Østersøen og Kattegat. Vi – www.gylle.dk – har fået adgang til dette citat fra den kommende 2018-rapport fra Helcom – samarbejdet mellem alle lande omkring Østersøen:
“A straight-forward conclusion from the results presented in this report is that the measures currently put into operation have not been sufficient to reach a good overall environmental status in all areas of the Baltic Sea. However, for some measures already in place, such as reduction of nutrient loads, it will take time, perhaps even several decades, before the full effects can be measured in the environment. In order to evaluate if current measures are sufficient to reach good environmental status more accurate estimates of foreseen effects of measures than exists today will be needed.”
Giftrester i tre ud af fire danske jordbær – nul i de økologiske
Fristende? men med giftrester i hvert tredje bær.
Konventionelt dyrkede danske jordbær indeholder op til 22 forskellige sprøjtemidler, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Det skriver Politiken 26. maj 2017.
Årets første danske drivhusjordbær har været i butikkerne siden midten af april, og hvis vejret arter sig, kan vi vente de første røde bær dyrket under åben himmel i handlen omkring 1. juni. Men når vi finder flødekanden frem og samles om sommerens yndlingsdessert, ryger der mere indenbords end bare vand, E-vitamin, kalcium og smagen af solskin.
Hver tredje danske jordbær indeholder også rester af sprøjtegifte, viser den nyeste rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens Pesticidkontrol. I stikprøverne er der fundet sprøjtegiftrester i 74 procent af de konventionelt dyrkede danske jordbær, og lægger man i stedet udenlandske bær i indkøbskurven, gælder det hele 86 procent.
Mængderne af giftrester i både de danske og udenlandske jordbær holder sig under de tilladte grænser, og Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder fortsat, at det er langt sundere at spise sprøjtet frugt og grønt end ikke at spise frugt og grønt.
Ta’ ud og oplev det økologiske griseliv på søndag
Hvordan ser livet ud for en økologisk gris? Det kan danskerne få et førstehåndsindtryk af på søndag d. 21. maj, hvor 14 øko-svineproducenter rundt omkring i landet inviterer store som små med ud i grisemarken.
I morgen inviterer økologiske svineproducenter rundt om i landet til den årlige Sofari, hvor danskerne kan komme ud og hilse på glade øko-grise med krølle på halen. Her kan man bl.a. opleve de økologiske smågrise rode i jorden og spurte rundt på græsmarken under åben himmel, se den store øko-so smide sig i sit kølende mudderhul og opleve slagtesvinene boltre sig i halmen. Indbydelsen kommer fra Økologisk Landsforening.
Så kom maj, du søde milde, og gjorde skoven grøn
Det kribler og krabler, svirrer og summer. Foråret er i fuld gang. Men det gode, lune forårsvejr lader vente på sig, så jeg er ikke faldet for fristelsen til at sætte alle de forspirede planter på friland. Det må vente til sidst på måneden. Det skriver Projekt Giftfri Have 18. maj 2017.
I ventetiden kan du tænke over, hvorfor mange tidlige forårsblomster er gule, hvorfor vi ærgrer os over mælkebøtter, om man kan spise sig fri for sprøjtegift, og om du har lyst til at være med på eventen Åben Havelåge 2017 i august.
Spred det giftfrie budskab blandt familie, venner og naboer
Vi har rundet 10.000 tilmeldte haver. Målet for 2017 er yderligere 10.000 tilmeldte haver. Så hjælp med at sprede det giftfrie budskab blandt naboer, venner, familie og i have- eller grundejerforeningen. Husk at medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi kan bestille materialer til uddeling. Følg med i, hvor og hvor mange vi er på vores giftfrie danmarkskort og deltag i debatten på Facebook.
SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu
Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.
Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.
Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.
Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.
CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.
”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.
|
|
