Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde
Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.
Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar
Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.
Per Kølster, Økologisk Landsforening.
– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.
– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:
– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.
Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.
Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”
Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.
Helcom-forfatter: “Begrebet miljømæssigt råderum findes ikke i naturvidenskaben”
Også den kommende 2018-rapport fra Helcom bekræfter, at Kattegat er i dårlig økologisk stand. Kilde: Basisanalysen til Danmarks Havstrategi, Naturstyrelsen 2012 (i dag Miljøstyrelsen).
Ny Helcom-rapport: Årtier før Kattegat kan klare havbrug
At miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fører Folketinget bag lyset, når loven om flere havbrug i Kattegat i dag torsdag skal vedtages, ved 3. behandling, bekræfter udkastet til en ny rapport om Østersøen og Kattegat. Vi – www.gylle.dk – har fået adgang til dette citat fra den kommende 2018-rapport fra Helcom – samarbejdet mellem alle lande omkring Østersøen:
“A straight-forward conclusion from the results presented in this report is that the measures currently put into operation have not been sufficient to reach a good overall environmental status in all areas of the Baltic Sea. However, for some measures already in place, such as reduction of nutrient loads, it will take time, perhaps even several decades, before the full effects can be measured in the environment. In order to evaluate if current measures are sufficient to reach good environmental status more accurate estimates of foreseen effects of measures than exists today will be needed.”
Giftrester i tre ud af fire danske jordbær – nul i de økologiske
Fristende? men med giftrester i hvert tredje bær.
Konventionelt dyrkede danske jordbær indeholder op til 22 forskellige sprøjtemidler, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Det skriver Politiken 26. maj 2017.
Årets første danske drivhusjordbær har været i butikkerne siden midten af april, og hvis vejret arter sig, kan vi vente de første røde bær dyrket under åben himmel i handlen omkring 1. juni. Men når vi finder flødekanden frem og samles om sommerens yndlingsdessert, ryger der mere indenbords end bare vand, E-vitamin, kalcium og smagen af solskin.
Hver tredje danske jordbær indeholder også rester af sprøjtegifte, viser den nyeste rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens Pesticidkontrol. I stikprøverne er der fundet sprøjtegiftrester i 74 procent af de konventionelt dyrkede danske jordbær, og lægger man i stedet udenlandske bær i indkøbskurven, gælder det hele 86 procent.
Mængderne af giftrester i både de danske og udenlandske jordbær holder sig under de tilladte grænser, og Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder fortsat, at det er langt sundere at spise sprøjtet frugt og grønt end ikke at spise frugt og grønt.
Ta’ ud og oplev det økologiske griseliv på søndag
Hvordan ser livet ud for en økologisk gris? Det kan danskerne få et førstehåndsindtryk af på søndag d. 21. maj, hvor 14 øko-svineproducenter rundt omkring i landet inviterer store som små med ud i grisemarken.
I morgen inviterer økologiske svineproducenter rundt om i landet til den årlige Sofari, hvor danskerne kan komme ud og hilse på glade øko-grise med krølle på halen. Her kan man bl.a. opleve de økologiske smågrise rode i jorden og spurte rundt på græsmarken under åben himmel, se den store øko-so smide sig i sit kølende mudderhul og opleve slagtesvinene boltre sig i halmen. Indbydelsen kommer fra Økologisk Landsforening.
Så kom maj, du søde milde, og gjorde skoven grøn
Det kribler og krabler, svirrer og summer. Foråret er i fuld gang. Men det gode, lune forårsvejr lader vente på sig, så jeg er ikke faldet for fristelsen til at sætte alle de forspirede planter på friland. Det må vente til sidst på måneden. Det skriver Projekt Giftfri Have 18. maj 2017.
I ventetiden kan du tænke over, hvorfor mange tidlige forårsblomster er gule, hvorfor vi ærgrer os over mælkebøtter, om man kan spise sig fri for sprøjtegift, og om du har lyst til at være med på eventen Åben Havelåge 2017 i august.
Spred det giftfrie budskab blandt familie, venner og naboer
Vi har rundet 10.000 tilmeldte haver. Målet for 2017 er yderligere 10.000 tilmeldte haver. Så hjælp med at sprede det giftfrie budskab blandt naboer, venner, familie og i have- eller grundejerforeningen. Husk at medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi kan bestille materialer til uddeling. Følg med i, hvor og hvor mange vi er på vores giftfrie danmarkskort og deltag i debatten på Facebook.
SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu
Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.
Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.
Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.
Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.
CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.
”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.
Forbrugerne investerer millioner i Coop Crowdfunding
Efter den første måned med Coop Crowdfunding står det klart, at mange danskere er klar til at låne penge ud, til nye projekter inden for fødevarer. Hos Coop ser man det som en ny andelsbevægelses fødsel.
”Der er virkelig folkelig opbakning til denne måde at støtte konkrete fødevareprojekter. Det første projekt til Fejø Frugt blev fuldtegnet på blot 8 dage, hvor 157 danskere var med til at rejse 660.000 kr. til en ny økologisk æbleplantage. Og Thise Mejeri har netop fået tilsagn på 2 millioner fra godt 350 medlemmer til produktion af græsmælk,” siger projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop, i en pressemeddelelse 9. maj 2017.
Smukke visioner på taget af Field’s
Sådan forestiller refarmed.dk sig anlægget på toppen af det store shopping center på Amager.
Refarmed er ved at iværksætte en innovationshub i Danmarks største shopping center, Field’s, i Ørestaden på Amager.
Helt konkret opføres et 500m2 højteknologisk væksthus (en prototype på en low-impact Bygningsintegreret agrikultur løsning) samt et 1000m2 frilandsareal til økologisk dyrkning, dyrehold og bier. Det 1.500m2 store anlæg bliver et åbent forsøgs- og oplevelsescenter for grøn teknologi og eksperimenterende dyrkningsmetoder inden for BIA-området samt en undervisningsplatform for lokale folkeskoleelever.
Ved hjælp af kompostering og varmegenvinding skal vi recirkulere noget af centerets energispild til en helårsproduktion af grønt og fisk på centerets offentligt tilgængelige tagterrasse. De fødevarer, der produceres på farmen, afsættes lokalt.
Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.
Refarmed har deltaget i energivirksomheden E.ONs iværksætterprogram, #accelerateCPH, hvor grønne start-ups har dystet om muligheden for at sidde inhouse hos E.ON i tre måneder og samtidig opnå en startkapital på op til 30.000 euro.
FN-eksperter fordømmer ‘myten’ om pesticider som nødvendige for at brødføde verden
Rapport fra FN advarer om katastrofale konsekvenser og bebrejder producenterne for ’systematisk benægtelse af skader’ og ’uetisk markedsføringstaktik’.
Det globale pesticidmarked er $ 50 mia. værd og producenter driver aggressiv lobbyvirksomhed for at imødegå reformer og kontrolregler.
Tanken om, at pesticider er afgørende for at fodre en hurtigt voksende globale befolkning er en myte, ifølge FN mad og forurening eksperter. Det skriver den ansete britiske avis The Guardian, 7. marts 2017.
Ifølge FN-rapporten dør der 200.000 mennesker om året af akutte sprøjteskader.
En ny rapport, der er præsenteret for FN’s menneskerettighedsråd, er alvorligt kritisk over for de globale selskaber, der fremstiller pesticider. I rapporten beskyldes de for ”systematiske benægtelser af skader”, ”aggressiv, uetisk markedsføringstaktik” og ”vedholdende lobbyvirksomhed overfor regeringer”, hvilket har resulteret i, at der er ”blokeret reformer og lammet restriktioner overfor globale pesticider”.
Biogas på Samsø er en fuser
De tager også gas på Samsø-færgen. Foto: HØM.
I et åbent brev til borgmester Marcel Meijer i Samsø kommune skriver Holger Øster Mortensen, Odder, 11. april 2017:
Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.
Borgmester Marcel Meijer (S) er hollænder, men søger nu om dansk statsborgerskab.
Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.
Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.
|
|
