Kun en kulturrevolution vil kunne redde biodiversiteten – og os selv
Økosystemerne i den vilde natur er ved at bryde sammen, og der er behov for en samlet strategi, hvor alle faggrene inddrages. Derfor er det tragisk, at der er opstået uenighed imellem feltbiologer og landbrugsøkologer om, hvordan vi bedst redder verden
Denne kronik er skrevet af Anders Borgen, cand. agro. og økologisk planteforædler. Med forfatterens tilladelse bringer vi den her.
Når man spørger feltbiologen hvad der skal til for at genoprette den faldende biodiversitet, så kikker han med sin kikkert og lup og ser, at der er vildt mange flere dyr, planter og svampe i den vilde natur end i agerlandet, og konkluderer derfor, at forskellen er så stor, at alt andet må være stort set lige meget. Hans svar er derfor helt klart: Plads, plads og atter plads er det, som skal til for at genoprette biodiversiteten.
En nationaløkonom eller human-økolog vil insistere på, at spørgsmålet skal ses i et globalt perspektiv, og at det ikke nytter noget isoleret at reducere landbrugsarealet i Danmark, for efterspørgslen efter landbrugsvarer vil være uændret, og det vil derfor blot betyde, at markedet vil lægge tilsvarende mere pres på opdyrkningen af naturområdet i Sydamerika og Sydøstasien, og da biodiversitetskrisen er global nytter det ikke noget at flytte landbrugsarealer fra Danmark til andre lande. Hvis man skal gøre noget, er det efterspørgslen, der skal reguleres og ikke udbuddet i et lokalt eller nationalt område.
En landmand vi i stedet observere, at landbrugsarealet har været stort set uforandret i Danmark i samme periode, hvor biodiversiteten er dramatisk faldende, men at måden, vi driver landbrug på, derimod har forandret sig radikalt i samme periode, og at det derfor nok ikke så meget er landbrugsarealet, der er problemet, men snarere landbrugsmetoderne, der er årsagen til biodiversitetsproblemerne.
Spørger man i stedet en klimatolog om biodiversiteten, så er svaret næste lige så klart: Klimaforandringer, for biodiversitetskrisen er et globalt fænomen, og klimaforandringerne er en sandsynlig forklaring, for de har betydning for alle led i alle biologiske systemer og kan derfor forklare en stor del af årsagen til spredningen af invasive arter, stigningen i antallet af skovbrande, de eroderende koralrev, ørkenspredning og meget andet.
Destabiliseringen af økosystemerne som følge af klimaforandringer er en sandsynlig forklaring på megen af tilbagegangen for biodiversiteten i det globale perspektiv og dermed også i det lokale. Spørger man en økotoksikolog, så er mikroplast og miljøfremmede stoffer af langt større betydning, end hvis man spørger en feltbiolog eller en klimatolog.
Som man spørger, får man svar.
Uenighed om hvordan vi bedst redder verden
Læs restenNu sker der noget helt nyt for 50 millioner Thise mælkekartoner
Du kan snart skænke et glas Thise-mælk fra en ny og mere klimavenlig karton, som er baseret 100 % på træ. Det skriver Thise Mejeri i en pressemeddelelse den 14. januar 2020.
Selve pappet i kartonen vil som hidtil stamme fra træmasse fra skandinaviske skove, og fremover vil såvel yder- som indersiden heraf også være helt ubleget. Endvidere vil plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, fremover være baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.
Første gang i Danmark
Læs restenREMA 1000 lancerer økoæg fra Vallø Slot
Danskerne elsker lokalt producerede fødevarer. Det viser REMA 1000s erfaringer fra partnerskabet med Gram Slot i Sønderjylland. Nu udvider REMA 1000 partnerkredsen, så kunderne fremover også kan købe økologiske æg fra Vallø Slot i discountkædens butikker over hele landet.
Endnu et unikt dansk produceret produkt af høj kvalitet til discountpriser bliver nu lanceret i REMA 1000s snart 350 butikker i hele landet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra REMA 1000 den 2. januar 2020.
Et nyt partnerskab mellem Vallø Slot og REMA 1000 betyder nemlig, at discountkædens kunder fremover kan købe økologiske æg, der kommer direkte fra slottets hønsegårde – æggene bliver kun solgt i REMA 1000s butikker.
Partnerskabet følger REMA 1000s jord-til-bord strategi, der fokuserer på unikke, lokalt producerede varer gjort tilgængelige for alle. REMA 1000 har høstet gode erfaringer med sit partnerskab med Gram Slot i Sønderjylland, hvorfra discountkæden i dag sælger over 30 produkter i butikkerne over hele landet. Og nu tager REMA 1000 altså endnu et skridt med et nyt partnerskab med Vallø Slot, der ligger ved Køge.
”Salget af vores varer fra Gram Slot vokser eksplosivt. Vores kunder er vilde med varer, der er dansk produceret og derfor har kort vej fra jord til bord – og at man selv nemt kan besøge landbruget. Det er efter samme princip, vi nu udvider med det nye partnerskab med Vallø Slot. Det er et slot og et landbrug med en fantastisk historie og med nogle mennesker, som vi deler holdninger med,” siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.
Stiftsforvalter Søren Boas fra Vallø Slot fortæller om indgåelsen af partnerskabet med REMA 1000, at det er fælles værdier, der har gjort udslaget. Vallø Slot har en historie, der strækker sig tilbage til midten af 1500-tallet, og forretningsdriften er baseret på langtidsholdbare beslutninger.
Læs restenDansk landbrug er en elendig forretning
Denne artikel af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, bygger på bogen “Farvel til dansk landbrug”, der udkom på Gads Forlag 11. november 2019. I bogen er der anført kildehenvisninger til alle væsentlige tal og statistikker. Artiklen har været bragt som kronik i dagbladet Politiken.
Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere.
Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har hals og håndsret over 62 procent af landet.
Den kendsgerning finder jeg værd at fremføre.
Læg dertil, at disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden tilnærmelsesvist at levere en samfundsmæssig gevinst der står mål med privilegierne.
I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog erhvervet med fem procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 procent, og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 procent kun lidt for den danske økonomi. Det har vi Nationalbankens ord for.
Det finder jeg ganske provokerende.
Så er der ganske vist de 92 mia. kroner, som danske landbrugsvarer henter hjem på eksporten. Imponerende, ikke? Kun hvis man lukker øjnene for, hvad vi kunne tjene, hvis dansk landbrug var på omgangshøjde med andre nationer.
Læs restenDanskerne fordobler økologien på seks år
Når danskerne om kort tid sætter ild til raketterne for at fejre det nye år, kan vi samtidig fejre, at vi står over for en fordobling af det økologiske salg siden 2014. Det resultat indbragte onsdag aften Coop Danmark en pris for sit store engagement i at udbrede økologi til danskerne. Prisen blev uddelt på Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor Danmark også var årets land. Økologisk Landsforening er stolte over, at en vigtig milepæl er nået.
Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 14. 11. 2019.
”I dag køber stort set alle danskere økologiske varer i løbet af et år, og hele 52% af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge. Økologien er blevet hvermandseje – ikke mindst fordi Coop tog en ambitiøs beslutning for fem år siden,” siger Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
I 2020 vil danskerne købe økologiske varer for mellem 19 og 20 mia. kr. svarende til 3400 kr. i gennemsnit pr. dansker. Det er væsentlig mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor der blev solgt økologiske varer for otte mia. kr. økologisk – 1400 kr. pr. dansker.
Læs restenMiljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed
Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.
I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.
Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”
Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.
I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”
Læs restenVille vi få mere natur, hvis vi droppede økologien?
Vi har modtaget denne mail:
Kære Gylle.dk
Her midt i sommervarmen bringer LandbrugsAvisen denne gode nyhed – økologisk havre er bare godt…
Økologisk landbrug er godt for meget: sunde fødevarer, rent drikkevand, vandløb uden pesticider, flere invertebrater – og for biodividersiteten som sådan, mener jeg, selvom visse forskere og debattører hævder, at konventionelt drevet landbrug vil være bedre for biodiversiteten.
Jeg efterlyser forskning, der dokumenterer, at Danmark ville have haft større biodiversitet hvis al landbrug havde været konventionelt drevet (altså uden økologisk omlægning).
Forskning, der forholder sig til hvor sandsynlig forventningen er, om at der fremover vil blive frigivet arealer til natur og dermed bedre biodiversitet, hvis landbruget i DK og resten af verdenen dyrkes mere intensivt med konventionelle metoder. Jeg tvivler på scenariet. Det minder om forventningen til, at den grønne revolution ville udrydde fattigdom i verden.
Måske jeres udmærkede gylle.dk kunne sætte lidt mere fokus på emnet?
Redaktionen sender opfordringen videre til læserne – værsgo! Brug kommentarfeltet nedenfor…
Stadig flere danske grøntsager – især de økologiske
Siden årtusindeskiftet er arealet, som bruges til dyrkning af grøntsager, vokset med ca. 30 pct. I alt 13.000 hektar blev brugt til grøntsagsdyrkning i 2018.
Det skriver Danmarks Statistik den 25. juni 2019.
Målt i mængde er gulerødder og løg de mest producerede grøntsager i Danmark. I væksthuse er de vigtigste grøntsager agurker og tomater. Dette, og meget andet om dansk grøntsagsproduktion, kan du finde i analysen ”Flere danske grøntsager ”, som netop er udkommet.
Omtrent en fjerdedel er økologisk
Arealet med økologiske grøntsager er mere end fordoblet siden 2008, og i 2018 udgjorde de økologiske frilandsgrøntsager omtrent en fjerdedel af værdien af de dyrkede frilandsgrøntsager i Danmark.
Læs restenNy bog om klimakærlig mad fra vores grønne frk. Jensen
Den 14. februar udkom Kirsten Skaarups nye kogebog »Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer«, som indeholder over 100 forskellige opskrifter på plantebaseret mad. Bogen er en guldgrube for vegetarer, veganere, børnefamilier og alle andre, der gerne vil spise mere grønt og klimabevidst.
Med truslen fra klimaforandringerne og det industrielle landbrugs mangel på dyrevelfærd er vi tvunget til at tage vores madvaner og livsstil op til revision. Kød er en af de helt store klimasyndere, og flere og flere især helt unge lader da også grøntsager, korn, bønner og linser indtage hovedrollen på tallerkenen.
Alligevel kan det for de fleste kødspisere godt virke som et uoverskueligt projekt at udfase kødet fra middagsbordet og erstatte det med plantebaseret mad. For hvordan griber man det an, så både velsmag og sundhed er i højsædet?
Det har Kirsten Skaarup 50 års erfaring med. Som helt ung nåede hun til den erkendelse, at hun ikke havde lov til at slå dyr ihjel , skar konsekvent alt kød fra sin kost og har siden levet som vegetar, og hun bruger så vidt muligt altid økologiske råvarer i sit køkken.
Kogebog nummer 30
Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer er hendes kogebog nummer 30 med grøntsager, og de proteinrige linser og ærter i fokus. Enhver bogreol, der afspejler en ejer med blot minimal interesse for god mad, bør have flere af hendes bøger stående. Herhjemme har vi blandt andet Med vinger til solens køkken, Vegetarisk køkken og Den lille grønne madpakkespisere. Læs resten
Kom til 25 års jubilæum i Øko-Net!
Praktisk info vedr. Årsmødet d. 25.-26. januar
Fredagens reception er gratis og kræver ikke tilmelding. Og alle er velkomne. Nye som gamle venner af Øko-net!
Der er tilmelding til seminar og årsmøde fredag aften og hele lørdag, med forplejning og fest, og det koster:
250 kr. for medlemmer af Øko-net.
350 kr. for nye medlemmer, der samtidig inkl. deltagelse får et intromedlemskab for 100 kr. til Øko-net i 2019.
200 kr. for studerende, der deltager til nedsat pris, men også inkl. intro medlemskab til Øko-net i 2019.
Tilmelding sker ved at sende en tilmeldings-mail til:
eco-net@eco-net.dk senest onsdag d. 23. januar (hele dagen).
Oplys følgende ved tilmeldingen:
Dit Navn / Din Organisation / Titel / Adresse & Mobil-tlf.nr. / Mail / Hjemmeside
Øko-net laver nemlig en deltagerliste og udsender til alle lige op til mødet! For det handler jo om netværk og fællesskab for en økologisk fremtid! Lad os trække i arbejdstøjet og gi’ den gas – og med glæde og rank ryg tage mindst 25 år mere i kampen for vores og næste generations fremtid!
|
|
