Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen
Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.
Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.
Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten
Nationalpark-formand idømt bøde for ulovlig omgang med sprøjtegifte
H.M. Dronningen indviede nationalparken sidst i maj 2018. Dronningen ankom til Esrum Kloster og Møllegård i karet efter en sejltur over Esrum Sø sammen med bl.a. miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Dronningen afslørede, efter talerne, nationalparkens logo og 10 hvide duer blev sendt op i den blå sommerhimmel. Dronningen fik mulighed for at se den nye udstilling om nationalparken, før boder og aktiviteter for alvor åbnede og gik i gang. Der blev smagt på lokale produkter fra nationalparken, bagt pandekager og forlagt en sommerbuk, mens et jazzorkester spillede ud over klosterengen.
Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegiften KERB 400SC i sin jordbærproduktion i årene 2013 og 2014.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis, den 27. oktober 2018.
Bødesagen kommer få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald med betonbrokker, mursten og tegl, armeringsjern og gipsplader under dække af jordforbedring.
Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland har ønsket at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken.
Godsejer Carl F. Bruun har den 5. 11 benyttet sig af redaktionens tilbud om at besvare anklagerne og skriver bl.a.: Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken. Læs hele svaret til sidst i artiklen.
Kerb 400 SC er skrappe sager, der både mistænkes for kræftfare og skadevirkninger på miljøet. Sprøjtegiften er ikke godkendt til jordbær som det fremgår af etiketten.
Blot nogle ”slatter”
To embedsmænd fra henholdsvis Erhvervs- og Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet mødte op i retten i Helsingør som vidner, da sagen om brug af sprøjtegiften KERB 400SC på en jordbærmark skulle afgøres sidst i oktober 2018. Embedsmændene var anklagemyndighedens vidner i de i alt tre forhold, der var nævnt i anklageskriftet, og som kan dateres til årene 2013 og 2014. For to af disse overtrædelser blev Carl Bruun idømt en bøde på 3000 kroner.
Godsejeren betegner over for Frederiksborg Amts Avis sagerne som bagateller. I følge anklageskriftet skulle han have overtrådt flere paragraffer i en pesticidforordning vedtaget i Europa-parlamentet samt en anden europæisk forordning ved at bruge mere af sprøjtegiften KERB 400SC end tilladt. Reglerne siger, at man højst må bruge 1,00 liter pr. hektar, men i følge anklageskriftet var der på godsejerens 5,36 hektar store jordbærmark brugt henholdsvis 1,02 og 1,075 liter pr. hektar.
Carl Bruun siger til Frederiksborg Amts Avis, at der efter hans mening ikke var tale om et overforbrug, men om en fejlregistrering eller forkert indberetning.
Statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen ønsker ikke at kommentere Carl F. Bruuns fortsatte formandsskab i bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Sjælland.
I de to tilfælde, som var omtalt i anklageskriftet, har der ifølge godsejerens forklaring i retten været ”lidt mere” opblandet væske i beholderen end, det har været nødvendigt.
– Jeg prøvede at forklare, at vi bortfjerner disse slatter ved at hælde det i gylletanken, men det fandt retten ikke bevist. Derfor må jeg nu modtage en bødestraf, som jeg ikke har mulighed for at anke. Enhver kan se på tallene, at sagerne vedrører en meget lille mængde af dette sprøjtemiddel. Jeg vil ikke kalde det overforbrug, men en forkert beregning af, hvor meget der er brugt på arealet, siger Carl Bruun til avisen. Læs resten
Odder Kommune har meldt Aakær Gods til politiet
Godset har gentagne gange slået en beskyttet og dyrkningsfri bræmme for tidligt.
Den 31. maj i år opdagede en ansat ved Odder Kommune, at der allerede var foretaget høslet på en beskyttet og dyrkningsfri bræmme, der tilhører Aakær Gods. Af hensyn til flora og fauna må området tidligst slås 15. juli, så godset var mindst halvanden måned for tidligt ude.
Det omdiskuterede græsareal ud til landevejen.
Politianmeldelsen blev indgivet mandag 25. juni.
Allerede i 2015 opdagede kommunen, at der var noget galt. Et tilsyn afslørede, at den beskyttede bræmme bestod af en “velplejet græsplæne som var slået regelmæssigt”, som der står i rapporten om tilsynet.
Både i 2016 og 2017 blev bræmmen slået for tidligt, og det førte i januar 2016 til et påbud fra Odder Kommune: Hvis godset ikke overholdt de vilkår, det selv havde skrevet under på, ville kommunen “uden yderligere varsel overgive sagen til politiet”, fordi der er tale om en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.
Sagen drejer sig om et knap fire hektar stort område, der er udlagt med vedvarende græs. Det nyder samme beskyttelse som fx moser og overdrev, fremgår det af den Helhedsaftale som Aakær Gods i 1994 indgik med det daværende Århus Amt.
Godsejer Johan Koed Jørgensen havde året forinden købt Aakær Gods, der er et af Jyllands største, og efter lange forhandlinger med amtet fik han bl.a. tilladelse til at sløjfe beskyttede vandhuller og opdyrke arealer, der ellers var beskyttede. Til gengæld måtte godsejeren acceptere en række vilkår, herunder, at en mark blev udlagt med vedvarende græs, fordi den skulle tjene som en grøn korridor mellem en skov og et stort engområde. Da amterne blev nedlagt, overgik tilsynet med naturen på Aakær Gods til Odder Kommune.
Aakær Gods er voldsomt utilfreds med politianmeldelsen.
Flertal i EU’s Landbrugsudvalg er i lommen på erhvervet
EU-Parlamentets landbrugsudvalg er domineret af nuværende og tidligere landmænd og lobbyister. Magtbalancen er helt skæv, viser ny undersøgelse fra Greenpeace, der blev offentliggjort den 25. maj 2018. EU’s landbrugsstøtte belønner de største ammoniakforurende landbrug og understøtter den intensive kødproduktion.
Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.
25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.
Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.
Kristian Sloth, Greenpeace.
»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace. Læs resten
Landbrugsjorden i fælleseje
Svin, svin, svin – Danmark er verdens største producent i forhold til indbyggerantal og areal. Det sætter sit præg på både landskab og befolkning.
Med tilladelse fra forfatteren Jens Smærup Sørensen er det en stor fornøjelse at præsentere dette kapitel fra hans seneste bog, Refleksioner, der udkom i oktober i år. God fornøjelse!
Hvad er Danmark? – Det er en stat, et demokratiseret kongerige, og det er i væsentligere forstand en befolkning, dens historie og sprog. Men i grunden, og bogstaveligt talt, er det jo en lille bid af klodens landmasse. Det er et område, et areal, og som sådant kan det gøres til genstand for ejerskab. Det kan deles op i ejendomme, og de kan handles.
Forfatter Jens Smærup Sørensen fotograferet i Gyldendals gård.
I perioder har vi tilladt også andre end landets egne beboere at stå som købere. Nogle husker nok endnu grev Gerhard nede fra Holsten. Vores daværende, stærkt kriseramte kongemagt pantsatte størsteparten af riget til denne mægtige herre. Det ville vi, folket, så bare ikke finde os i. Den jord vi gik på syntes vi skulle være vores egen. Langt det meste af den i al fald, og en mand heroppe fra Thy – Niels Ebbesen – bestemte sig for at tage affære. Den 1. april 1340 vog han Den Kullede Greve.
I en anden periode af vores historie lykkedes det os at fordele ejerskabet af vores land så godt som ligeligt mellem alle, eller dog det store flertal der stadig var bønder. Det var i begyndelsen af 1900-tallet, da selvejet af gårdene ved udstykning af en række godser blev suppleret med tusindvis af små familiebrug. En fordeling der holdt i mere end et halvt århundrede, og det var godt for vores landbrug der, så længe det varede, kunne skabe en for et bondesamfund enestående velstand.
Og det er måske ikke alene godt for landbruget at jorden tilhører flest muligt af os der går på den. Det kan være det er bedst også for vores land og vores samfund som helhed. Sådan så Niels Ebbesen vist på det, og det gør jeg vist også, nu hvor det er blevet muligt for internationale kapitalfonde at opkøbe danske landbrugsejendomme i stor stil.
Mange beskæftiger sig manisk med indvandring, det vil sige modstanden mod den. Et engagement som i sig selv kan gøre det vanskeligere at løse problemerne med at integrere de flygtninge der nu engang er kommet hertil, og som fortsat vil komme. Hvor udover det naturligvis gør sit til at mørklægge den gavn vi – nu som altid før – vil kunne få af tilflyttere. Læs resten
Redaktørens private postkasse sprængt i luften
Ved et besynderligt sammenfald er den private postkasse, der tilhører redaktøren af gylle.dk, sprængt i luften dagen efter vores omtale af godsejer Johan Koed Jørgensens nederlag i en af ham anlagt injuriesag. Koed Jørgensen er kendt som den grå eminence bag protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Her er et uddrag af vores anmeldelse til politiet:
“I dag, 23. juli 2017, ca. kl. 1200, blev min postkasse ødelagt med en kraftig sprængladning af en ukendt gerningsmand/mænd. Mine genboer hørte et højt brag og gik ud, mens der stadig hang en sort røgsky efter sprængningen. De observerede desværre ingen personer eller køretøjer.
Som det fremgår af vedhæftede 4 fotos, blev der anvendt en kraftig sprængladning. Postkassen, der var fremstillet i svær blikplade, blev fuldstændigt flået i stykker og direkte revet op. Enkelte sprængstykker blev fundet 14 meter fra sprængstedet og ville have kunnet forårsage betydelig personskade.
En tilsvarende sprængning fandt sted for ca. halvandet år siden, men blev ikke anmeldt, da den skete mellem jul og nytår, hvor den slags hærværk forekommer hyppigt som en form for ondartede drengestreger.
Jeg skal henlede opmærksomheden, at jeg tidligere er blevet direkte truet af den daværende direktør Vagn Lundsteen for landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, men skal understrege, at der ingen konkrete beviser er for en forbindelse til BL; læs nærmere her:
Venstre-eliten forstærker leden ved politikere
Danmark hører til i toppen af ikke-korrupte lande i verden, ifølge Transparency International. Alligevel er der tradition for at hjælpe politiske venner i al diskretion.
Kjeld Hansen skriver 14. marts 2017:
De stjæler millioner af udviklingskroner fra udkantens beboere, de forærer dine pensionspenge til fallerede kernevælgere, og de favoriserer åbenlyst politiske venner på bekostning af andre menneskers velfærd.
Er der noget at sige til, at almindelige mennesker føler en stigende lede ved det politiske kammerateri, som regeringspartiet Venstre udfolder?
Her er tre eksempler, der dokumenterer Venstre-elitens upassende opførsel.
Fuglede atter grebet i grove løgne
Flemming Fuglede Jørgensen (th) snakker godt for sin syge moster hos DR2.
Formanden for protestlandmændene, Flemming Fuglede Jørgensen, er atter grebet i at fortælle blatante usandheder, og denne gang er det en af Danmarks kyndigste landbrugseksperter, der sætter den vidtløftige gårdejer og slotsherre fra Nordjylland på plads. Afsløringen kan læses i Politiken 22. juli 2016.
Det er lektor Alex Dubgaard ved Institut for Fødevare- og Ressource-økonomi, IFRØ, ved Københavns Universitet, der havde fået nok at Fuglede Jørgensens propaganda.
Økobønder i stor fremgang – kemilandbruget har det elendigt
Af seneste nyt fra Danmarks Statistik fremgår det, at det konventionelle landbrug i Danmark gik fra skidt til værre i 2015. Regnskabsstatistikken for landbrug 2015 viser, at driftsresultatet for heltidslandbrug blev med 146.000 kr. pr. bedrift i 2015 mere end halveret i forhold til året før. Driftsresultatet er et væsentligt resultatmål og viser aflønningen af ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Der er 10.773 heltidslandbrug i Danmark, hvor afgrøder og husdyr kræver en arbejdsindsats svarende til mindst én person på fuld tid.
VILLUM FONDEN investerer 20 mio. kr. i Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er storinvestor i økologiske landbrugsprojekter.
Merkur Andelskasse kan med en investering på 20 mio. kr. fra VILLUM FONDEN øge udlånet til flere bæredygtige projekter.
Med en investering på 20 mio. kr. i nyudstedte andelsbeviser i Merkur Andelskasse muliggør VILLUM FONDEN et fremtidigt merudlån fra Merkur på 120 mio. kr. til virksomheder, iværksættere eller organisationer der arbejder inden for f. eks. miljø, økologi og socialsektoren.
|
|
