Flertal i EU’s Landbrugsudvalg er i lommen på erhvervet
EU-Parlamentets landbrugsudvalg er domineret af nuværende og tidligere landmænd og lobbyister. Magtbalancen er helt skæv, viser ny undersøgelse fra Greenpeace, der blev offentliggjort den 25. maj 2018. EU’s landbrugsstøtte belønner de største ammoniakforurende landbrug og understøtter den intensive kødproduktion.
Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.
25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.
Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.
Kristian Sloth, Greenpeace.
»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace. Læs resten
Landbrugsjorden i fælleseje
Svin, svin, svin – Danmark er verdens største producent i forhold til indbyggerantal og areal. Det sætter sit præg på både landskab og befolkning.
Med tilladelse fra forfatteren Jens Smærup Sørensen er det en stor fornøjelse at præsentere dette kapitel fra hans seneste bog, Refleksioner, der udkom i oktober i år. God fornøjelse!
Hvad er Danmark? – Det er en stat, et demokratiseret kongerige, og det er i væsentligere forstand en befolkning, dens historie og sprog. Men i grunden, og bogstaveligt talt, er det jo en lille bid af klodens landmasse. Det er et område, et areal, og som sådant kan det gøres til genstand for ejerskab. Det kan deles op i ejendomme, og de kan handles.
Forfatter Jens Smærup Sørensen fotograferet i Gyldendals gård.
I perioder har vi tilladt også andre end landets egne beboere at stå som købere. Nogle husker nok endnu grev Gerhard nede fra Holsten. Vores daværende, stærkt kriseramte kongemagt pantsatte størsteparten af riget til denne mægtige herre. Det ville vi, folket, så bare ikke finde os i. Den jord vi gik på syntes vi skulle være vores egen. Langt det meste af den i al fald, og en mand heroppe fra Thy – Niels Ebbesen – bestemte sig for at tage affære. Den 1. april 1340 vog han Den Kullede Greve.
I en anden periode af vores historie lykkedes det os at fordele ejerskabet af vores land så godt som ligeligt mellem alle, eller dog det store flertal der stadig var bønder. Det var i begyndelsen af 1900-tallet, da selvejet af gårdene ved udstykning af en række godser blev suppleret med tusindvis af små familiebrug. En fordeling der holdt i mere end et halvt århundrede, og det var godt for vores landbrug der, så længe det varede, kunne skabe en for et bondesamfund enestående velstand.
Og det er måske ikke alene godt for landbruget at jorden tilhører flest muligt af os der går på den. Det kan være det er bedst også for vores land og vores samfund som helhed. Sådan så Niels Ebbesen vist på det, og det gør jeg vist også, nu hvor det er blevet muligt for internationale kapitalfonde at opkøbe danske landbrugsejendomme i stor stil.
Mange beskæftiger sig manisk med indvandring, det vil sige modstanden mod den. Et engagement som i sig selv kan gøre det vanskeligere at løse problemerne med at integrere de flygtninge der nu engang er kommet hertil, og som fortsat vil komme. Hvor udover det naturligvis gør sit til at mørklægge den gavn vi – nu som altid før – vil kunne få af tilflyttere. Læs resten
Redaktørens private postkasse sprængt i luften
Ved et besynderligt sammenfald er den private postkasse, der tilhører redaktøren af gylle.dk, sprængt i luften dagen efter vores omtale af godsejer Johan Koed Jørgensens nederlag i en af ham anlagt injuriesag. Koed Jørgensen er kendt som den grå eminence bag protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Her er et uddrag af vores anmeldelse til politiet:
“I dag, 23. juli 2017, ca. kl. 1200, blev min postkasse ødelagt med en kraftig sprængladning af en ukendt gerningsmand/mænd. Mine genboer hørte et højt brag og gik ud, mens der stadig hang en sort røgsky efter sprængningen. De observerede desværre ingen personer eller køretøjer.
Som det fremgår af vedhæftede 4 fotos, blev der anvendt en kraftig sprængladning. Postkassen, der var fremstillet i svær blikplade, blev fuldstændigt flået i stykker og direkte revet op. Enkelte sprængstykker blev fundet 14 meter fra sprængstedet og ville have kunnet forårsage betydelig personskade.
En tilsvarende sprængning fandt sted for ca. halvandet år siden, men blev ikke anmeldt, da den skete mellem jul og nytår, hvor den slags hærværk forekommer hyppigt som en form for ondartede drengestreger.
Jeg skal henlede opmærksomheden, at jeg tidligere er blevet direkte truet af den daværende direktør Vagn Lundsteen for landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, men skal understrege, at der ingen konkrete beviser er for en forbindelse til BL; læs nærmere her:
Venstre-eliten forstærker leden ved politikere
Danmark hører til i toppen af ikke-korrupte lande i verden, ifølge Transparency International. Alligevel er der tradition for at hjælpe politiske venner i al diskretion.
Kjeld Hansen skriver 14. marts 2017:
De stjæler millioner af udviklingskroner fra udkantens beboere, de forærer dine pensionspenge til fallerede kernevælgere, og de favoriserer åbenlyst politiske venner på bekostning af andre menneskers velfærd.
Er der noget at sige til, at almindelige mennesker føler en stigende lede ved det politiske kammerateri, som regeringspartiet Venstre udfolder?
Her er tre eksempler, der dokumenterer Venstre-elitens upassende opførsel.
Fuglede atter grebet i grove løgne
Flemming Fuglede Jørgensen (th) snakker godt for sin syge moster hos DR2.
Formanden for protestlandmændene, Flemming Fuglede Jørgensen, er atter grebet i at fortælle blatante usandheder, og denne gang er det en af Danmarks kyndigste landbrugseksperter, der sætter den vidtløftige gårdejer og slotsherre fra Nordjylland på plads. Afsløringen kan læses i Politiken 22. juli 2016.
Det er lektor Alex Dubgaard ved Institut for Fødevare- og Ressource-økonomi, IFRØ, ved Københavns Universitet, der havde fået nok at Fuglede Jørgensens propaganda.
Økobønder i stor fremgang – kemilandbruget har det elendigt
Af seneste nyt fra Danmarks Statistik fremgår det, at det konventionelle landbrug i Danmark gik fra skidt til værre i 2015. Regnskabsstatistikken for landbrug 2015 viser, at driftsresultatet for heltidslandbrug blev med 146.000 kr. pr. bedrift i 2015 mere end halveret i forhold til året før. Driftsresultatet er et væsentligt resultatmål og viser aflønningen af ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Der er 10.773 heltidslandbrug i Danmark, hvor afgrøder og husdyr kræver en arbejdsindsats svarende til mindst én person på fuld tid.
VILLUM FONDEN investerer 20 mio. kr. i Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er storinvestor i økologiske landbrugsprojekter.
Merkur Andelskasse kan med en investering på 20 mio. kr. fra VILLUM FONDEN øge udlånet til flere bæredygtige projekter.
Med en investering på 20 mio. kr. i nyudstedte andelsbeviser i Merkur Andelskasse muliggør VILLUM FONDEN et fremtidigt merudlån fra Merkur på 120 mio. kr. til virksomheder, iværksættere eller organisationer der arbejder inden for f. eks. miljø, økologi og socialsektoren.
Landbruget kræver ret til at bruge sprøjtegift
Østjyske landmænd vil slæbe Aarhus kommune i retten for at bevare retten til at bruge sprøjtegift i sårbare områder, selvom grundvandet er under pres. Det skriver OrganicToday, 15. oktober 2015.
Østjyske landmænd kæmper med næb og klør for uindskrænket ret til bruge sprøjtegift på deres marker. De vil nu trække Aarhus Kommune i retten, fordi Aarhus af hensyn til borgernes drikkevand vil forbyde sprøjtemidler på marker i sårbare områder.
Sagen handler om en gruppe landmænd syd for Aarhus. Men ifølge Ritzau anser landbruget sagen for principiel og af betydning for landmænd i hele landet.
Der pløjes med vold og magt
På godset Åkjær syd for Odder pløjes de gamle, våde enge med vold og magt. Larvefødder på megatraktoren er ikke nok, når den tunge, fugtige jord skal rives op. Så må der en ekstra traktor foran. Er det virkelig fremtiden for dansk landbrug?
Kemi-lobbyist kræver skrappere sprøjtegifte
Men godsejer Lars Hvidtfeldt sejler under falsk flag
I et interview (Pol. 27.5) om superukrudt, der ikke reagerer på sprøjtegifte, kræver godsejer Lars Hvidtfeldt på vegne af den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, at Danmark godkender flere af de skrappere sprøjtegifte, der kan true grundvandet. Hvidtfeldt er næstformand i Landbrug & Fødevarer, men han er også betalt lobbyist for den kemiske industri.
Lars Hvidtfeldt som bestyrelsesmedlem hos Cheminova.
Hvidtfeldt hævder, at den danske landmænd har behov for skrappere sprøjtegifte, hvis han skal kunne sprøjte sig ud af problemerne med resistent ukrudt. Han afviser, at det er ensidig dyrkning af vinterafgrøder som vinterhvede år efter år med de samme sprøjtegifte, der skaber resistensproblemerne. Den fagligt korrekte løsning med konsekvent sædskifte og vekslende med forårsafgrøder afviser Hvidtfeldt blankt.
|
|
