landbrug

For et par uger siden var de ingeniører, kokke og servitricer. Nu arbejder de i landbruget

Klik på billedet og se briterne arbejde i marken. Kilde: CNN

Kent, England (CNN Business, 3. maj 2020) Den britiske regering vil have sine borgere til at skære salat fra markerne, plukke bær fra buskene og stable kasser med friske produkter i kølerummene.

Mens mange mennesker gemmer sig derhjemme, studerer internetsiderne i købmandsforretninger for at sikre en hjemmelevering eller frygter det socialt distancerede, maskerede besøg i et supermarked, er det let at tabe forsyningskæderne af syne, og hvor maden kommer fra.

Mens Covid-19-tilfælder passerer de 180.000 i UK, står de britiske landmænd over for et forår, hvor de er afskåret fra de østeuropæiske løsarbejdere, der gør høsten mulig. Men med tusindvis af briter, der er afskediget eller overflyttet, siger den britiske regering nu, at den officielle politik er at forsøge at få de lokale ud på markerne.

“Vi estimerer, at sandsynligvis kun omkring en tredjedel af den vandrende arbejdskraft, der normalt ville komme til Storbritannien, er her,” sagde George Eustice, miljøsekretær og øverste britiske embedsmand for landbruget på en pressekonference søndag. Regeringen vil arbejde med landbruget for at “opmuntre de millioner af ledige arbejdstagere til i nogle tilfælde at overveje at tage et nyt job og hjælpe med at få høsten i hus inden juni.”

Læs hele artiklen

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede

I 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Det skriver Klimarådet i sin netop offentliggjorte rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. I rapporten hedder det bl.a. om fremtidens landbrug:

For at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, og samtidig sikre et rimeligt niveau af natur og drikkevandsbeskyttelse, skal fremtidens fødevarer produceres langt mere ressourceeffektivt. Det betyder, at kosten i langt højere grad end i dag skal være plante-og/eller laboratoriebaseret.

Produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derudover lægger den animalske produktion, inklusiv dyrkning af foder, beslag på næsten 80 procent af de globale landbrugsarealer.

Dertil kommer trækket på vandressourcer og den generelle miljøbelastning ved dyrkning af foder og håndtering af dyrenes gødning. En fastholdelse af nuværende produktionsmønstre vil ikke flugte med klimamål og FN’s bæredygtighedsmål.

Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stammecellebaseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevareproduktionen, og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plantebaseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sammenlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark.

Læs resten

Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser, men alligevel går biodiversiteten tilbage

Arealet med landbrugsafgrøder er gået tilbage, mens naturarealerne vokser. Imidlertid har det tilsyneladende ingen effekt på biodiversitetens generelle nedtur. Privatfoto af sprøjtesporene i en hvedemark.

Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011.

For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen.

Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.

Det skriver Danmarks Statistik i en redegørelse 28. januar 2020.

Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen

13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.

Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark

Læs resten

Steen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug?

Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade. Og det skal i gang nu, hvis vi vil være med.

Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade, 18. februar 2020, i et debatindlæg på Altinget.dk. En rapport fra september 2019 kommer frem til, at kød og proteiner i det hele taget i fremtiden vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer frem for i det almindelige landbrug, vi kender i dag, skriver Steen Gade. Med forfatterens tilladelse bringer vi teksten her.

Synger landbruget, som vi kender det, på sidste vers?

Måske et nyt og anderledes spørgsmål i en hed og nødvendig debat om den ikke-bæredygtige fødevareproduktion, vi har i verden i dag, samt det brændende behov for at udlægge arealer til natur og biodiversitet og klima.

Men ikke desto mindre det spørgsmål, man må stille, når man dykker ned i de mange initiativer, der er i gang for at lave fødevarer på en ny måde.

Steen Gade (f. 1945) er mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Vi kender det jo allerede, når det handler om drivhusproduktion af tomater. Her behøver man ikke længere jord, men planterne får deres næring og vand direkte fra næringsrig vand.

Vi ser det udviklet kommercielt, også når det gælder salater til det, der er kaldt vertical farming, der lige så godt kan placeres i byer som på landet. Der arbejdes med at dyrke alger til koncentreret proteinproduktion. Spildevandsslam vil kunne levere dyrefoder.

Og samtidig sidder vi mange og venter på, at Forskningscenter Foulums mangeårige arbejde for at gøre det muligt for grise at spise grønne afgrøder kan føres ud i livet i storskala.

Alene det vil kunne betyde, at Danmark ikke længere behøver at importere soja fra Sydamerika, samtidig med at landet skifter farve fra ineffektivt gult (korn) til det langt mere miljøvenlige og mere effektive grønt (græs og bønner).

Alt sammen ret store ændringer, men der er meget, der tyder på, at det kun er et forvarsel om, at noget meget større er i gang. En amerikansk tænketank, RethinkX, har offentliggjort en rapport om fødevarer og landbrug. Hvis de har ret – eller blot nogenlunde ret – vil det ændre fødevareproduktionen for altid.

Det er netop deres overordnede pointe, at vi står over for at kunne forlade det stade i menneskehedens historie, hvor fødevareproduktion var direkte forbundet med det landbrug, som vi har kendt, siden menneskene forlod samler- og jægerstadiet.

Læs resten

En selvskabt plage

Er det vandet i bækken, der står for højt? Nej, siger Bent Lauge Madsen. Det er marken, der ligger for lavt.

Hvis du klikker på billedet, får du adgang til en lille video-sekvens fra 10. februar 2011, hvor miljøbiologen Bent Lauge Madsen forklarer, hvad der er gået galt, når landmandens lavtliggende marker drukner.

Hvem er skyld i hvad? Du får kun et gæt… Skærmbillede fra videoen “En selvskabt plage” med Bent Lauge Madsen.

Bent Lauge Madsen har i mange år arbejdet intenst for at få vandløbslovgivningen moderniseret, så samfundet kan høste frugterne af de mange milliarder af kroner, der er investeret i rent vand. Læs hans seneste kommentar til arbejdet med vandløbslovgivningen nedenfor…

Læs resten

Landbrugsbog til debat

På årets bogmesse 15.- 17. november 2019 præsenterede Gads Forlag debatbogen “Farvel til dansk landbrug”. Det foregik fredag eftermiddag på Rød Scene, hvor forlaget havde inviteret den forhenværende præsident for Landbrugsrådet (nu: Landbrug & Fødevarer) til at interviewe bogens forfatter Kjeld Hansen.

Du kan se og høre et uddrag af det livlige interview her.

Den nye debatbog fra Gads Forlag skabte livlig debat på bogmessen.

Peter Gæmelke er svineproducent fra Vejen, hvor han driver Røjgård med en årlig produktion af 10.500 smågrise og 18.500 slagtesvin. Markbruget drives som et alsidigt markbrug med vår og vinterbyg, hvede, havre, vinterraps og frøgræs. Der dyrkes i alt 584 hektar, hvor af 150 hektar er forpagtet. Dertil er der 52 hektar skov og mose, eng og hegn. Siden år 2002 har man dyrket jorden som pløjefri dyrkning. Ud over det sprøjtes ca. 350 hektar for nogle naboer.

Peter Gæmelke blev etableret som selvstændig landmand i 1983. Valgt som 2. viceformand i De Danske Landboforeninger i 1991, valgt som Formand for De Danske Landboforeninger (i dag Dansk Landbrug) og præsident for Landbrugsrådet i 1995. Atter ordinær landmand fra 2010, men siden 2011 også formand for Danske Spil.

Læs landbrugsavisens referat af interviewet.

Kjeld Hansen i debat.
Peter Gæmelke i debat.

Så hårdt har landbruget ramt naturen i Europa

Over hele Europa forsvinder naturen fra landdistrikterne på grund af de industrielle dyrkningsmetoder og brugen af sprøjtemidler. Nation efter nation udsender nødråb om denne naturkatastrofe, der lægger kæmpemæssige landområder øde.

Her er det Frankrig, der opgør sine tab, men Danmark er ingen undtagelse. Vi dyrker 62 % af landets areal, og de 52 % er underkastet de hårde, industrielle metoder. Også her rasler bestandene ned i antal, hvorimod det går væsentligt bedre på de 10 %, der dyrkes med økologiske metoder.

Alligevel koncentrerer mange velmenende NGO’er og visse grupperinger af forskere deres indsats om at skabe af flere naturreservater som grønne øer i det store hav af ørkenlignende dyrkningsområder. Er det en klog strategi? Redder det biodiversiteten, når så mange arter er i frit fald, at nogle få sjældnere arter får en smule mere plads?

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.