Antibiotika

Masser af resistente sygdomsbakterier påvist i tyske vådområder – hvad med Danmark?

I badesøer, floder og vandløb i Niedersachsen har medarbejdere fra Norddeutsche Rundfunk (NDR) taget tolv vand- og sedimentprøver og fået dem undersøgt i laboratoriet. Forskerne fandt i alle prøver bakterier, der var delvist resistente over for flere typer antibiotika. Det skriver den tyske avis taz 9. februar 2018.

En mand falder i en bæk og drukner næsten. På hospitalet finder lægerne multiresistente bakterier i hans lunger. Kort tid efter dør manden. Den præcise dødsårsag forbliver uopklaret. Derimod står det klart: Efter dødsfaldet undersøgte sundhedsafdelingen vandløbet og opdagede masser af farlige, resistente bakterier.

Denne rapport fra Frankfurt fra sidste forår var anledning til måneders forskning og en rejse på tværs af Niedersachsen, hvor journalister fra NDR broadcast Panorama-Die Reporter ønskede at finde ud af, om den slags bakterier også kunne findes der.

Læs resten

ER GRÅDIGHED EN SYGDOM?

Michael Clasens seneste udgivelse er fra 2017.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne læseværdige kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, den 28. februar 2018.

af Michael Clasen, forfatter

I december 1940 var den 43-årige politibetjent Albert Alexander i Oxford ved at rydde op i sin have, da han ved et uheld fik revet sig i ansigtet med en rosengren.

I de følgende måneder skulle denne banale rift vise sig at blive fatal for ham. Der gik bakterier i såret, og han blev indlagt på hospitalet. Trods intensiv behandling blev Alexanders ansigt fyldt med bylder, og man måtte fjerne hans ene øje. Lige meget hjalp det, han henlå med høj feber, og hans læge anså ham for at være døende.

Imens var en gruppe fremragende forskere ved universitetet i Oxford ihærdigt beskæftiget med at udvikle det bakteriehæmmende stof penicillin til praktisk brug i kampen mod bakterieinfektioner. På deres laboratorier fremstillede de stoffet i over 700 gæringstanke. Trods dette omfang havde de været måneder om blot at fremstille nogle få gram af det nye pulver.

Onsdag den 12. februar 1941 modtog Albert Alexander som det første menneske 160 milligram penicillin intravenøst. Og miraklet indtrådte: Dagen efter var betjentens temperatur faldet, og han spiste igen. Nye daglige indsprøjtninger fulgte, og patientens helbred blev stadig bedre. Men miraklet blev fulgt af en katastrofe: Efter fem dage var der ikke mere penicillin, og politibetjent Alexander døde af sin infektion den 15. marts 1941.

Læs resten

Nyfødte smittet med MRSA på neonatal-afdeling men usikkerhed om gen-typen

Selvom MRSA-bakterierne sjældent dræber, kan de give anledning til alvorlige og langvarige infektioner. For nyfødte og for ældre patienter kan det udvikle sig livstruende at blive smittet.

Der er fundet MRSA hos flere børn, der har været indlagt på Neonatal-afsnittet på Aalborg Universitetshospital. De øvrige børn på afdelingen er podet, forældre og personale testes de kommende dage.

Det skrev TV2Nord 6. marts 2018, men stationen var ude af stand til at oplyse, om der var tale om MRSACC398 fra en husdyrproduktion. Til gengæld kunne man bringe denne beroligende, men fejlagtige udtalelse fra den ansvarlige overlæge.

– Heldigvis bliver man sjældent syg af MRSA-bakterien, og den er ikke multiresistent, så skulle det ske, at man bliver syg og for eksempel får en hudinfektion, kan vi behandle effektivt med andre typer antibiotika. Så der er ikke grund til bekymring, siger afsnitsledende overlæge på neonatalafnisttet på Aalborg Universitetshospital Nord, Pia Sønderby Christensen.

Overlæge Pia Sønderby Christensen.

Det er imidlertid ikke korrekt, at MRSA-bakterier ikke skulle kunne være multiresistente overfor antibiotika. Således beskriver eksperterne på Hvidovre Hospital bakterien: “Når MRSA er multiresistent, er den ofte resistent for mange antibiotikaklasser. Der findes dog altid antibiotika, som vi kan bruge til behandling af MRSA infektioner.”

MRSA-typen kendes endnu ikke

I en mail til gylle.dk bekræfter overlæge Pia Sønderby Christensen, at man ikke ved, hvilken af de gængse tolv forskellige MRSA-typer der er tale om. Det betyder, at man ikke kan sige, om smitten stammer fra et nordjysk svinebrug eller anden husdyrrelateret smittekilde.

– Vi håber at have svaret i løbet af en uge, skriver Pia Sønderby Christensen.

Læs resten

Risikoen for at få en CC398 infektion er 30 gange større ude på landet

Det er i denne kronik fra 14. august 2017, direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer oplyser om antallet af beskæftigede i svineindustrien.

Cand.stat. Klaus Flemløse skriver 26. februar 2018:

Klaus Flemløse.

Det kan være svært at sige helt præcis, hvor mange, der er eksponerede for en CC398 infektion, men i en kronik i Jyllands-Posten vedrørende svineproduktionen i Danmark har Karen Hækkerup oplyst, at der er flere end 33.000 personer i Danmark, der beskæftiger sig med produktion af svin. Så lad os tage tallet som et første moderat gæt.

I den følgende tabel har jeg samlet alle relevante MRSA- og CC398-tal, som jeg har hentet fra Statens Serums Instituts hjemmeside for perioden 2006-2016 og brugt Karen Hækkerups tal for antal beskæftigede i svineproduktionen i 2016.

Læs resten

Kampen mod MRSA i landbruget nytter – i Norge!

Mattilsynet på arbejde.

I 2017 udtog den norske fødevaresikkerhedsautoritet, Mattilsynet, prøver af 826 grise i Norge. Ingen af ​​prøverne var positive for den variant af MRSA, man har kæmpet for at holde væk fra norske grise i flere år.

Karen Johanne Baalsrud, Mattilsynet.

– Det er meget glædeligt og viser, at kampen mod antibiotikaresistens i landbruget har fået en lille sejr i 2017, siger Karen Johanne Baalsrud, direktør for planter og dyr i FSA i en pressemeddelelse 15. februar 2018.

“Hvis MRSA er i stand til at etablere sig i landbruget, vil det koste sundhedssektoren store midler til forebyggelse årligt. MRSA overføres mellem svin og mennesker, og hvis bakterierne finder vej ind hospitaler og pleje institutioner kan de have alvorlige konsekvenser for patienterne, siger Baalsrud.

De forebyggende indsatser fra svineindustrien og den enkelte producent har givet gode resultater. Læs resten

Velkommen til de “gravide mødre” på svinefabrikken

Detektor-værten Mette Vibe Utzon (th.) skal have hænderne desinficeret, så hun ikke slæber “bakterier” ind til “grisebasserne”, for så skal de jo have “medicin”, forklarer svineproducent Michael Nielsen (tv.), og det vil han meget gerne undgå. Alligevel medicinerer han 80-90 % af sin årsproduktion på svinefabrikken i Slangerup.

DR2-programmet Detektor havde besluttet i oktober 2017 at se nærmere på nogle forbløffende påstande fra Landbrug & Fødevarer om en halvering (50%!) af husdyrindustriens forbrug af antibiotika i perioden 1990 – 2016. Påstanden viste sig at være stærkt overdrevet, ja, faktisk ganske usand.

For at kunne garnere tal og tabeller med billeder af svin var Detektor taget på fabriksbesøg hos en svineproducent i Nordsjælland. Ikke nogen tilfældig producent skulle det vise sig at være, men en ganske veltrænet medieagent med udpræget sans for sproglig svindel. Hør bare her:

Allerede fra de første billeder fra fabrikken bliver tonen slået an. Svineproducent Michael Nielsen og studievært Mette Vibe Utzon hyggesnakker ikke om svin men om ”grise”, mens de vasker hænder og skifter tøj for ikke at slæbe ”sygdomsforekomster” ind i stalden til ”grisebasserne”. Hænderne skal desinficeres for at ”beskytte” grisene mod ”bakterier” fra studieværten. Skulle de blive smittet af uvaskede personer ville det jo betyde, at de skulle behandles med ”medicin”, og det ønsker svineproducenten for alt i verden at undgå.

Her er vi inde hos de “gravide mødre” på “barselsgangen”. Bemærk grisenes manglende haler.

Inde i stalden præsenteres de ”gravide mødre”, der befinder sig på ”barselsgangen”. Her står de i deres eget møg og med afklippede haler gennem hele ”graviditetsperioden”, før de lukkes ind i ”fødeafdelingen”, hvor svineproducenten rutineret og mediatrænet samler en af smågrisene op, kæler lidt for den og præsenterer grisen for TV-kameraet med bemærkningen: ”Denne lille dutter her er født i nat”!

Her præsenteres den lille “dutter” for studieværten.

Turen går nu videre til ”børnehaven”, hvor de fem uger gamle smågrise skal trænes i at ”klare sig selv nu da de er væk fra mor.” Af økonomiske grunde siger det sig selv, at de kan ikke blive ved med at patte soen eller guffe mælkepulver og dyrt fiskemel, men skal lære at leve på en diæt af billigt korn og sojaprotein, og det giver ofte diarre. Ifølge svineproducenten svarer det til ”at tage et ammebarn der har fået modersmælk og give det gule ærter, så kan vi godt forestille os, hvordan bleen den ser ud”. Det kræver masser af antibiotika at undgå.

Der er liv og glade dage på “fødeafdelingen” , hvor smågrisene slås venskabeligt om moders mælk.

Smågrisene trænes derfor i ”børnehaven” i syv uger, før de er klar til at blive sendt videre til en anden landmand og opfedet yderligere. Svineproducent Michael Nielsen vurderer, at 80-90 procent af grisene har fået ”medicin”, når de er klar til at rejse videre. Efter tre måneder ryger de afsted til slagteriet.

Ak, ja – sproget er en villig tøjte…

Officielt billede af den veltalende svineproducent Michael Nielsen.

Vil du se hele Detektor-udsendelsen og høre den veltrænede medieagent udfolde sig, så klik her. Spol frem til 06:14 – så begynder løjerne.

Udover at være mediestar for Landbrug & Fødevarer er Michael Nielsen medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2016. Han er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne.

Michael Nielsen har været selvstændig landmand siden 1991 og svineproducent siden 1998. Han har en gård med 850 søer med opdræt af smågrise op til 30 kg.

Landbrug & Fødevarer påstod, at forbruget af antibiotika til husdyr var faldet med 50 % siden 1994, hvor antibiotiske vækstremmerne blev forbudt. I virkeligheden er forbruget steget med 24 % siden år 2000.

Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika

Det giver ikke mening at sammenligne antibiotika kilo for kilo til syge mennesker og produktionsdyr, skriver Hans Jørn Kolmos.

På Altinget.dk 5. oktober 2017 skriver Hans Jørn Kolmos, professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, at der reelt set ikke er der sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år i et åbent brev til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.

Professor Hans Jørn Kolmos, Odens Universitetshospital.

Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.

De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.

Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.

Læs resten

Se landbruget med egne øjne til Åbent Landbrug men kys ikke dyrene, siger Landbrug & Fødevarer

Tilsyneladende er det kun gæster, der skal beskytte sig mod smitsomme bakterier i svinefabrikkerne. Det kan skyldes, at alle svineproducenter automatisk forventes at være permanente smittebærere. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug på en stribe højkemiske virksomheder landet over 17. september 2017. Alle, der agter at deltage, advares mod at bytte MRSA-bakterier og streptokokker med dyrene. I dag anses konventionelle svin for at være 100 % inficerede og også kvæg kan være smittebærere, så det vil være klogt at følge erhvervets advarsler om at holde afstand til dyrene.

Her er advarslen fra Landbrug & Fødevarer:

Forholdsregler ved gårdbesøg

Bakterier som for eksempel MRSA og streptokokker findes overalt i verden. Dyr har dyrebakterier, og mennesker har menneskebakterier. Hvis mennesker og dyr bytter bakterier, kan de risikere at blive syge. For alles skyld – både dyr og menneskers – er der nogle enkle regler, du skal følge, når du er på besøg i stalde.

Læs resten

Øget risiko for medfødte misdannelser får forskere til at advare mod brug af visse antibiotika under graviditet

Forskere fra University of Montreal har i British Journal of Clinical Pharmacology offentliggjort resultaterne af et studie, som har undersøgt sammenhængen mellem antibiotikaforbrug i første tredjedel af graviditeten og alvorlige medfødte misdannelser.

Studiet bygger på data fra ”Quebec pregnancy cohort,” som er en igangværende befolkningsundersøgelse, som omfatter omkring 140.000 børn, hvis mødre var gravide på et tidspunkt mellem 1998 og 2008. Der er tale om den hidtil største undersøgelse af sin art.

Man fandt, at antibiotikapåvirkning af fosteret i første tredjedel af graviditeten var forbundet med øget risiko for alvorlige misdannelser for stofferne: Clindamycin, doxycyclin, quinoloner, makrolider og phenoxymethylpenicillin.

Nogle af disse stoffer bruges som alternativ i tilfælde af penicillinresistens eller –allergi.
Clindamycin f.eks. ved behandling af MRSA-infektioner.

Forskerne bag studiet opfordrer til forsigtighed og omtanke ved brug af disse stoffer til gravide og anbefaler alternativer hvor det er muligt.

Oversættelse og bearbejdning: Jesper Andersen.

Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika

EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.

Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.

Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.