Øget risiko for medfødte misdannelser får forskere til at advare mod brug af visse antibiotika under graviditet
Forskere fra University of Montreal har i British Journal of Clinical Pharmacology offentliggjort resultaterne af et studie, som har undersøgt sammenhængen mellem antibiotikaforbrug i første tredjedel af graviditeten og alvorlige medfødte misdannelser.
Studiet bygger på data fra ”Quebec pregnancy cohort,” som er en igangværende befolkningsundersøgelse, som omfatter omkring 140.000 børn, hvis mødre var gravide på et tidspunkt mellem 1998 og 2008. Der er tale om den hidtil største undersøgelse af sin art.
Man fandt, at antibiotikapåvirkning af fosteret i første tredjedel af graviditeten var forbundet med øget risiko for alvorlige misdannelser for stofferne: Clindamycin, doxycyclin, quinoloner, makrolider og phenoxymethylpenicillin.
Nogle af disse stoffer bruges som alternativ i tilfælde af penicillinresistens eller –allergi.
Clindamycin f.eks. ved behandling af MRSA-infektioner.
Forskerne bag studiet opfordrer til forsigtighed og omtanke ved brug af disse stoffer til gravide og anbefaler alternativer hvor det er muligt.
Oversættelse og bearbejdning: Jesper Andersen.
Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika
EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.
Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.
Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.
Vildledende MRSA-tal i ny statistik fra Statens Serum Institut
Her er dokumentationen for de forkerte tal i EPInyt 23/2017. Kilde: Screendump 8.6.2017 fra SSI-hjemmeside.
Forkerte tal i den netop udsendte 2016-statistik over MRSA-epidemien i Danmark giver et ukorrekt billede af smitten med husdyr-MRSA CC398, og tallene medfører falske konklusioner om udviklingen.
I EPI-nyt Uge 23, der blev offentliggjort 7. juni skriver SSI, at:
”Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde steg i 2016 til 1.249 fra 1.173 i 2015. Indtil 2014, hvor flest tilfælde blev identificeret (1.276), steg antallet kraftigt, men er siden stagneret.”
De markerede tal er ukorrekte. Ifølge den løbende opdaterede SSI-statistik er der registreret 1.298 nysmittede personer i 2016, hvilket er rekord. I 2014 blev der kun identificeret 1.280 tilfælde, hvorfor det ikke er korrekt at udnævne 2014 til året med flest tilfælde. Af de korrekte tal følger det logisk, at der heller ikke kan være tale om en stagnation.
Havbrug skaber resistente bakterier
I varme somre er det ikke uden risiko at gå i vandet, hvor havkoleraen har bidt sig fast.
Oven i alle de andre problemer med flere havbrug i Kattegat vil havbrug også medføre resistente bakterier – præcis ligesom svinebrugene – der er farlige for mennesker.
Havbrugene bruger masser af antibiotika, som påvirker bakterier i havmiljøet. En særlig problematisk gruppe af bakterier er Vibro vulnificus – også kaldet Havkolera. Disse bakterier blomstrer op i varme somre og kan give alvorlige infektioner hos badegæster. Hvis bakterierne udvikler resistens som følge af havbrugenes antibiotika-forbrug, bliver det sværere at behandle de badegæster, der rammes af infektionen.
Svineindustriens enorme zinkforbrug forværrer resistens mod antibiotika
Svineindustriens årsproduktion på 30 mio. dyr truer med at forurene stadig større landbrugsarealer med tungmetallet zink. Det øger risikoen for antibiotikaresistens.
Ny forskning viser, at zink i jord er endnu værre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er. Tungmetallerne zink og kobber har i et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet vist sig at være endnu mere effektive til at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier i jorden end tetracyklin, en af de mest udbredte former for antibiotika. Det skriver Politiken 27. marts 2017.
Zink i form af zinkoxid bruges som et alternativ til antibiotika i behandlingen af smågrise. Gener, der gør bakterier resistente over for antibiotika, overføres i udstrakt grad mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier. At tungmetallerne er mere effektive til at fremme antibiotikaresistens end tetracyklin skyldes, at tetracyklin nedbrydes eller bindes i jorden, mens zink og kobber bliver ved at være tilgængeligt og ‘favoriserer’ de resistente bakterier.
Kristian Koefoed Brandt, KU.
Det forklarer en af forskerne bag projektet, lektor i mikrobiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt.
Bitten og den antibiotika-fri gris går viralt!
Se den lille film om Bitten Slagter og den antibiotika-fri gris! Mere end 14.000 facebook-brugere har allerede set den!
Får grise MRSA-bakterier på grund af støv i stalden?
Økologiske frilandsgrise er ikke bare MRSA-frie, men har osse krølle på halen. Foto: Niels Riis Ebbesen.
Slipper du en gris med MRSA fra et konventionelt landbrug ud i en økologisk svinesti, er grisen fri for bakterien i løbet af tre uger. Det viser de første spæde resultater fra en ny undersøgelse, som Fødevarestyrelsen har sat i værk. Det skriver DR Østjylland, 1. marts 2017.
Dyrlæge Stig Mellergaard mener, at MRSA kommer fra støvet i de lukkede stalde.
Noget tyder på, at de antibiotika-resistente MRSA-bakterier er bundet op på støvpartikler og lignende, som findes i store mængder i konventionelle stalde, forklarer dyrlæge Stig Mellergaard, der er souschef i kontor for dyresundhed i Fødevarestyrelsen.
– Når grisene kommer ud i den friske luft under økologiske forhold, hvor der heller ikke er så mange dyr til stede, så er de ikke under det løbende infektionspres, og så renser de sig selv, mener han.
Lunde Larsen frasorterer den dygtigste MRSA-forsker
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ekskluderer de dygtigste eksperter fra MRSA-ekspertgruppen, der fyldes op med dyrlæger og andre “venner” af svineindustrien.
Professor Frank Aarestrup er internationalt anerkendt forsker i antibiotika-resistens og rådgiver både WHO og EU-kommissionen om problemet. Men på nationalt plan er han ikke udpeget til at sidde i den ekspertgruppe, som skal rådgive fødevareminister Esben Lunde Larsen og Fødevarestyrelsen. Det bekræfter Aarestrup:
Frank Aarestrup hører hjemme i kategorien superforskere, der har modtaget særlige hædersbevisninger som her i 2014, hvor kronprinsesse Mary overrækker den fornemme titel.
”Jeg var eksperten tidligere, men blev ikke sat ind i den aktuelle ekspertgruppe. Ministeriets begrundelse kender jeg ikke, men jeg syntes da – når jeg lægger min faglige beskedenhed til side – at det er underligt, at jeg er EU’s ekspert, men nærmest er ekskluderet fra den nationale ekspertgruppe …”, konstaterer Aarestrup selv.
Det skriver Forskerforum.dk, 27. februar 2017.
Ekspertgruppen er blevet særligt aktuel, fordi Esben Lunde har bedt gruppen sætte farten op, efter at de seneste statistikker fortæller, at nu er MRSA-smitten spredt i 88 pct. af de danske svinebesætninger, og det er 20 pct. højere end i 2014.
Lunde Larsen fifler med livsvigtig human antibiotika til fordel for svineindustrien
– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger professor Peter Collignon til DR.
Danmark følger ikke WHO’s råd om at bekæmpe resistens. Verdenssundhedsorganisationens ekspert mener, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens danske regler for antibiotika tilskynder svineavlerne til at bruge stoffer, der er ’kritisk vigtige’ for mennesker. Det skriver DR Nyheder, 17. februar 2017.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har en liste over, hvilke antibiotika der er vigtige for at redde menneskeliv. Derfor skal læger og dyrlæger være særligt varsomme med at bruge netop dem, i håb om, at bakterier ikke udvikler resistens overfor antibiotikaen.
Professor Peter Collignon, WHO.
– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger Peter Collignon, der er formand for WHO’s ekspertudvalg for overvågning af antibiotikaresistens og professor i mikrobiologi.
Det viser sig, at regeringens vægtninger af antibiotika strider direkte mod WHO’s anbefalinger. Flere antibiotika, som ifølge WHO er kritisk vigtige for mennesker, optræder på den danske liste som almindelige antibiotika, som svineproducenten ikke behøver at være ekstra varsom med at bruge.
Hvis man ikke er varsom, så udvikler bakterier resistens – eller modstandsdygtighed – overfor disse antibiotika, der nu ikke længere kan slå bakterierne ihjel. Læs resten
GMO- og antibiotikafrit grisekød – nu også hos Lidl!
Kød fra grise opdrættet med speciel GMO-fri foder og uden brug af antibiotika er nu at finde i køledisken i Lidls butikker landet over. Dagligvarekæden har indgået samarbejde med det jyske Wiking Meat, der er kendt for sit unikke fokus på bæredygtigt opdræt af grise uden brug af GMO og antibiotika.
Det skriver Lidl i en pressemeddelelse, 12. januar 2017.
En af opdrætterne med GMO- og antibiotikafri gris.
Det nye tiltag er endnu et led i Lidls strategi om øget fokus på dyrevelfærd, hedder det i pressemeddelelsen. De nye griseudskæringer hos Lidl kommer fra slagtegrise, som er opdrættet af lokale, danske landmænd under Wiking Meat Systems. Systemet er bygget op omkring et fokus, som særligt støtter grisenes sundhed og trivsel. Det fortæller direktør i Wiking Meat, Ingo Walterscheid:
”En af hemmelighederne bag vores succes er foderafgrødernes dyrkningsmetode, sammensætning og forarbejdning. Størstedelen af foderet dyrkes af opdrætterne selv eller lokale danske landmænd. Foderet, som er GMO-frit, giver bl.a. slagtegrisene et stærkt immunforsvar og en sund tarmflora. Det betyder, at grisene kan opdrættes uden brug af antibiotika.” Læs resten
|
|
