Antibiotika

Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika

Det giver ikke mening at sammenligne antibiotika kilo for kilo til syge mennesker og produktionsdyr, skriver Hans Jørn Kolmos.

På Altinget.dk 5. oktober 2017 skriver Hans Jørn Kolmos, professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, at der reelt set ikke er der sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år i et åbent brev til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.

Professor Hans Jørn Kolmos, Odens Universitetshospital.

Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.

De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.

Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.

Læs resten

Se landbruget med egne øjne til Åbent Landbrug men kys ikke dyrene, siger Landbrug & Fødevarer

Tilsyneladende er det kun gæster, der skal beskytte sig mod smitsomme bakterier i svinefabrikkerne. Det kan skyldes, at alle svineproducenter automatisk forventes at være permanente smittebærere. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug på en stribe højkemiske virksomheder landet over 17. september 2017. Alle, der agter at deltage, advares mod at bytte MRSA-bakterier og streptokokker med dyrene. I dag anses konventionelle svin for at være 100 % inficerede og også kvæg kan være smittebærere, så det vil være klogt at følge erhvervets advarsler om at holde afstand til dyrene.

Her er advarslen fra Landbrug & Fødevarer:

Forholdsregler ved gårdbesøg

Bakterier som for eksempel MRSA og streptokokker findes overalt i verden. Dyr har dyrebakterier, og mennesker har menneskebakterier. Hvis mennesker og dyr bytter bakterier, kan de risikere at blive syge. For alles skyld – både dyr og menneskers – er der nogle enkle regler, du skal følge, når du er på besøg i stalde.

Læs resten

Øget risiko for medfødte misdannelser får forskere til at advare mod brug af visse antibiotika under graviditet

Forskere fra University of Montreal har i British Journal of Clinical Pharmacology offentliggjort resultaterne af et studie, som har undersøgt sammenhængen mellem antibiotikaforbrug i første tredjedel af graviditeten og alvorlige medfødte misdannelser.

Studiet bygger på data fra ”Quebec pregnancy cohort,” som er en igangværende befolkningsundersøgelse, som omfatter omkring 140.000 børn, hvis mødre var gravide på et tidspunkt mellem 1998 og 2008. Der er tale om den hidtil største undersøgelse af sin art.

Man fandt, at antibiotikapåvirkning af fosteret i første tredjedel af graviditeten var forbundet med øget risiko for alvorlige misdannelser for stofferne: Clindamycin, doxycyclin, quinoloner, makrolider og phenoxymethylpenicillin.

Nogle af disse stoffer bruges som alternativ i tilfælde af penicillinresistens eller –allergi.
Clindamycin f.eks. ved behandling af MRSA-infektioner.

Forskerne bag studiet opfordrer til forsigtighed og omtanke ved brug af disse stoffer til gravide og anbefaler alternativer hvor det er muligt.

Oversættelse og bearbejdning: Jesper Andersen.

Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika

EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.

Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.

Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.

Læs resten

Vildledende MRSA-tal i ny statistik fra Statens Serum Institut

Her er dokumentationen for de forkerte tal i EPInyt 23/2017. Kilde: Screendump 8.6.2017 fra SSI-hjemmeside.

Forkerte tal i den netop udsendte 2016-statistik over MRSA-epidemien i Danmark giver et ukorrekt billede af smitten med husdyr-MRSA CC398, og tallene medfører falske konklusioner om udviklingen.

I EPI-nyt Uge 23, der blev offentliggjort 7. juni skriver SSI, at:

”Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde steg i 2016 til 1.249 fra 1.173 i 2015. Indtil 2014, hvor flest tilfælde blev identificeret (1.276), steg antallet kraftigt, men er siden stagneret.”

De markerede tal er ukorrekte. Ifølge den løbende opdaterede SSI-statistik er der registreret 1.298 nysmittede personer i 2016, hvilket er rekord. I 2014 blev der kun identificeret 1.280 tilfælde, hvorfor det ikke er korrekt at udnævne 2014 til året med flest tilfælde. Af de korrekte tal følger det logisk, at der heller ikke kan være tale om en stagnation.

Læs resten

Havbrug skaber resistente bakterier

I varme somre er det ikke uden risiko at gå i vandet, hvor havkoleraen har bidt sig fast.

Oven i alle de andre problemer med flere havbrug i Kattegat vil havbrug også medføre resistente bakterier – præcis ligesom svinebrugene – der er farlige for mennesker.

Havbrugene bruger masser af antibiotika, som påvirker bakterier i havmiljøet. En særlig problematisk gruppe af bakterier er Vibro vulnificus – også kaldet Havkolera. Disse bakterier blomstrer op i varme somre og kan give alvorlige infektioner hos badegæster. Hvis bakterierne udvikler resistens som følge af havbrugenes antibiotika-forbrug, bliver det sværere at behandle de badegæster, der rammes af infektionen.

Læs resten

Svineindustriens enorme zinkforbrug forværrer resistens mod antibiotika

Svineindustriens årsproduktion på 30 mio. dyr truer med at forurene stadig større landbrugsarealer med tungmetallet zink. Det øger risikoen for antibiotikaresistens.

Ny forskning viser, at zink i jord er endnu værre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er. Tungmetallerne zink og kobber har i et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet vist sig at være endnu mere effektive til at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier i jorden end tetracyklin, en af de mest udbredte former for antibiotika. Det skriver Politiken 27. marts 2017.

Zink i form af zinkoxid bruges som et alternativ til antibiotika i behandlingen af smågrise. Gener, der gør bakterier resistente over for antibiotika, overføres i udstrakt grad mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier. At tungmetallerne er mere effektive til at fremme antibiotikaresistens end tetracyklin skyldes, at tetracyklin nedbrydes eller bindes i jorden, mens zink og kobber bliver ved at være tilgængeligt og ‘favoriserer’ de resistente bakterier.

Kristian Koefoed Brandt, KU.

Det forklarer en af forskerne bag projektet, lektor i mikrobiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt.

Læs resten

Bitten og den antibiotika-fri gris går viralt!

Se den lille film om Bitten Slagter og den antibiotika-fri gris! Mere end 14.000 facebook-brugere har allerede set den!

Får grise MRSA-bakterier på grund af støv i stalden?

Økologiske frilandsgrise er ikke bare MRSA-frie, men har osse krølle på halen. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Slipper du en gris med MRSA fra et konventionelt landbrug ud i en økologisk svinesti, er grisen fri for bakterien i løbet af tre uger. Det viser de første spæde resultater fra en ny undersøgelse, som Fødevarestyrelsen har sat i værk. Det skriver DR Østjylland, 1. marts 2017.

Dyrlæge Stig Mellergaard mener, at MRSA kommer fra støvet i de lukkede stalde.

Noget tyder på, at de antibiotika-resistente MRSA-bakterier er bundet op på støvpartikler og lignende, som findes i store mængder i konventionelle stalde, forklarer dyrlæge Stig Mellergaard, der er souschef i kontor for dyresundhed i Fødevarestyrelsen.

– Når grisene kommer ud i den friske luft under økologiske forhold, hvor der heller ikke er så mange dyr til stede, så er de ikke under det løbende infektionspres, og så renser de sig selv, mener han.

Læs resten

Lunde Larsen frasorterer den dygtigste MRSA-forsker

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ekskluderer de dygtigste eksperter fra MRSA-ekspertgruppen, der fyldes op med dyrlæger og andre “venner” af svineindustrien.

Professor Frank Aarestrup er internationalt anerkendt forsker i antibiotika-resistens og rådgiver både WHO og EU-kommissionen om problemet. Men på nationalt plan er han ikke udpeget til at sidde i den ekspertgruppe, som skal rådgive fødevareminister Esben Lunde Larsen og Fødevarestyrelsen. Det bekræfter Aarestrup:

Frank Aarestrup hører hjemme i kategorien superforskere, der har modtaget særlige hædersbevisninger som her i 2014, hvor kronprinsesse Mary overrækker den fornemme titel.

”Jeg var eksperten tidligere, men blev ikke sat ind i den aktuelle ekspertgruppe. Ministeriets begrundelse kender jeg ikke, men jeg syntes da – når jeg lægger min faglige beskedenhed til side – at det er underligt, at jeg er EU’s ekspert, men nærmest er ekskluderet fra den nationale ekspertgruppe …”, konstaterer Aarestrup selv.

Det skriver Forskerforum.dk, 27. februar 2017.

Ekspertgruppen er blevet særligt aktuel, fordi Esben Lunde har bedt gruppen sætte farten op, efter at de seneste statistikker fortæller, at nu er MRSA-smitten spredt i 88 pct. af de danske svinebesætninger, og det er 20 pct. højere end i 2014.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.