Svineindustriens antibiotika skader markens grøde
Selv små koncentrationer af veterinære antibiotika påvirker afgrøderne på marken og planterne i den nærliggende natur
Som nogle af de første har en gruppe tyske forskere dokumenteret, at selv relativt små koncentrationer af veterinære antibiotika, som typisk findes i jorden i landbrugslandet, kan forsinke spiringen og hæmme udviklingen af bestemte egenskaber hos forskellige plantearter, med virkninger der afhænger af art, egenskaber, antibiotika og koncentrationerne.
Disse resultater fremgår af en omfattende undersøgelse fra det tyske Carl von Ossietzky Universität i Oldenburg, som blev publiceret i marts 2017 af lektor Vanessa Minden som hovedforfatter.
Undersøgelsen
Antibiotika fra husdyrindustrien udbringes på landbrugsområder via græssende husdyr og gylle. Mulige effekter på menneskers sundhed gennem forbrug af afgrødeplanter, der har været eksponeret til antibiotika, er blevet intensivt undersøgt. Derimod mangler der stadig informationer om virkningen af antibiotika på planterne selv, især på de arter, der ikke er afgrødeplanter, selvom dokumentationen tyder på skadelige virkninger af antibiotika generelt på planternes vækst og ydeevne.
I den tyske undersøgelse fra Carl von Ossietzky Universität evaluerede forskerne virkningerne af de tre vigtigste antibiotika: penicillin, sulfadiazin og tetracyclin. Der blev set på spiringsevne og post-spirende egenskaber hos fire plantearter under ontogenesen (den enkelte plantes udvikling) og for den fuldt udviklede plante.
De antibiotiske koncentrationer blev valgt til at afspejle vivosituationer, dvs. koncentrationer svarende til de påviste i dyrkningsjorden. Plantearterne omfattede to urter og to græsser, og de repræsenterede to afgrøder og to ikke-afgrøder, der ofte vokser nær dyrkede marker. Spiringstest blev udført i klimakamre, og virkninger på de resterende plantegenskaber blev undersøgt i drivhuseksperimenter.
De fire plantearter var afgrøderne raps (Brassica napus) og hvede (Triticum aestivum) og ikke-afgrøderne hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) og vindaks (Apera spica-venti) arter. Begge afgrødearter hører til de mest dyrkede planter verden over, hvor de udsættes med stor sandsynlighed for antibiotika på grund af gødskning af afgrøder med gylle eller anden husdyrgødning fra den konventionelle husdyrindustri. Ikke-afgrødearterne vokser ofte langs de fleste dyrkede marker i Tyskland, hvor de hyppigt men utilsigtet udsættes for antibiotisk forurening fra gødskningen af marker.
Der blev tildelt koncentrationer af antibiotika, som svarer til sædvanlig gødskning af græsarealer og til drivhusplanter, hvorefter der måltes spiringshastigheder og plantefunktionelle egenskaber under opvæksten og hos de fuldt udviklede planteindivider.
Forsinket spiring og mindre biomasse
Læs restenFake news om antibiotika afsløret i svineindustrien
Efter skandalen med oksekødsrapporten har det været svært at afgøre, hvad der er sandt eller falsk, når budskabet kommer fra Landbrug & Fødevarer. Hvad angår L&F-svineformand Erik Larsens aggressive debatindlæg i JyskFynske Medier 22/10, er det dog ikke svært: Erik Larsen taler simpelthen usandt, når han påstår, at Danmark har et af verdens laveste forbrug af antibiotika til svin.
Skal man være venlig, så er det ren ønsketænkning fra spindoktoren hos Landbrug & Fødevarer. Der findes simpelthen ingen sammenligninger af forbruget i verdens 193 lande. Skal man være realistisk, så er der tale om en planlagt omgang fake news.
Nyhedsbrevet Mandag Morgen har 4/11 offentliggjort et grundigt faktatjek af budskabet i den reklamekampagne, som Landbrug & Fødevarer har betalt med flere hundrede tusinder af kroner, og hvorfra Erik Larsen henter sin påstand. Konklusionen er klar: påstanden er ikke sand.
L&F baserer sin påstand på tallene i en EU-rapport, men den kan slet ikke bruges til formålet. Dels er tallene meget usikre, og dels omfatter de alle husdyr-arter i de 28 EU-lande.
Som sandhedsvidner har Mandag Morgen talt med bl.a. Jens Peter Nielsen, der er professor i sundhed hos svin ved Københavns Universitet. Han siger:
”Tallene (fra EU-rapporten, red.) viser ikke, at danske grise får mindre antibiotika end grise i andre lande, for der indgår også andre dyrearter end svin. Og der er store variationer i, hvor stor andelen af svin, kvæg og fjerkræ er i de forskellige lande. Derfor kan man ikke sige noget specifikt for svin, men kun for den samlede husdyrproduktion.”
Her bakkes han op af Cecilie Liv Nielsen, der er dyrlæge og ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun siger:
Læs restenFAKTATJEK: L&F-kampagne manipulerer groft med tal for danske svins forbrug af antibiotika
Med store annoncer i Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise har et af verdens laveste forbrug af antibiotika” (2/10), og at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste” (7/10). I begge tilfælde taler Landbrug & Fødevarer usandt og mod bedre vidende.
Annoncerne har været bragt over en hel side 3 i de to førende dagblade, der tilsammen opgiver at have 436.000 læsere på hverdage.
I en mail til gylle.dk beklager Politikens journalistiske chefredaktør dybt at have bragt de to annoncer og lover at være mere agtpågivende i fremtiden. På Jyllands-Postens chefredaktion har man derimod valgt at sluge kritikken i tavshed. Det samme gælder Landbrug & Fødevarers formand og organisationens kommunikationsdirektør.
Verdens laveste forbrug af antibiotika
Den første annonce viser et kurvediagram, der synes at dokumentere et stærkt faldende forbrug af antibiotika i svineindustrien. Vi har tidligere gennemført et grundigt faktatjek af denne annonce, så her skal blot de mest iøjnefaldende manipulationer trækkes frem.
L&F’s reklamefolk har valgt at bruge 2009 som udgangspunkt for den dramatiske kurve, fordi der derved skabes en illusion af et næsten ubrudt fald frem mod første halvdel af 2019, der fremtræder som året med det hidtil laveste forbrug.
Imidlertid er det usandt. De officielle DANMAP2018-data viser, at forbruget af antibiotika i husdyrindustrien var markant lavere i årene 1999-2003 end i dag. Forbruget i 2009 var det største (129,7 tons) i dette århundrede, og det udløste en politisk alarm, der resulterede i en række lovgivningsmæssige tvangsforanstaltninger i form af Gult Kort-ordningen. Frem til i dag har ordningen dog kun betydet en mindre nedgang i forbruget trods flere stramninger.
Læs restenFAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin
Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.
Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.
Læs restenAntibiotika i verdens floder overstiger “sikre” niveauer, viser første globale undersøgelse
Koncentrationer af antibiotika fundet i nogle af verdens floder overstiger “sikre” niveauer med op til 300 gange, viser den første globale undersøgelse, der er gennemført af et forskerhold ved York Universitet i Storbritannien. Det fremgår af en nyhedsartikel på universitetets hjemmeside, 27. maj 2019.
Forskerne eftersøgte 14 almindeligt anvendte antibiotika i floder i 72 lande på seks kontinenter og fandt antibiotika i 65 procent af de overvågede floder.
Metronidazol, der bruges til at behandle bakterieinfektioner, herunder hud- og mundinfektioner, oversteg sikre niveauer med den største margin, med koncentrationer på en lokalitet i Bangladesh 300 gange større end det “sikre” niveau.
Læs restenHvor mange hemmelige MRSA-smittebærere er der i svineindustrien?
Sundhedsminister Elle Trane Nørby kender ikke svineindustriens mørketal for MRSA-smittede. Foto: Sundhedsministeriet
Siden 2011 er 7142 personer konstateret nysmittede med husdyr-MRSA, men sundhedsminister Ellen Trane Nørby aner ikke, hvor mange husdyr-MRSA smittebærere der reelt går rundt i det danske samfund. Ministeren agter heller ikke at gøre noget for at finde ud af dette mørketal. Det fremgår af et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 14. december 2018.
MF Simon Kollerup (S).
Spørgsmålet var stillet efter ønske fra MF Simon Kollerup (S), der bad ministeren redegøre for, hvor mange personer, der var smittet med husdyr-MRSA for hvert år i perioden fra 2011 til i dag.
Ministeren skriver i sit svar, at Statens Serum Institut (SSI), der overvåger udviklingen af nye MRSA tilfælde i Danmark, kun tæller de nysmittede. Man begynder så at sige forfra hvert eneste år den 1. januar med at opgøre antal smittede. Læs resten
Antibiotika-resistens for begyndere…
På en råkold dag i Norge fortæller Karina Nordstrand, præsidenten for Læger uden Grænser, om de alvorlige trusler mod menneskehedens sundhed, der skabes af antibiotikaresistens. “Du dør ikke af” en bullen finger i dag, men det kan blive alvor i fremtiden…
Se video her og “del” den med dine venner.
Så hør dog på manden!
Hør hele den tankevækkende udsendelse her.
Danske mink stopfodres med antibiotika
Minkfabrikkernes talsmand nr. 1 hedder Martin Merrild og er formand for Landbrug & Fødevarer. Her fremviser han et af sine præmiedyr.
Forbruget af antibiotika på de danske minkfabrikker er eksploderet, mens resten af husdyrbranchen bruger mindre end tidligere. Det viser årets DANMAP-rapport for 2017, der blev offentliggjort den 2. oktober 2018. Rapporten udarbejdes af DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.
I modsætning til forbruget af antibiotika til svin er forbruget til mink steget voldsomt gennem en årrække. I 2017 voksede det yderligere med cirka 800 kilo svarende til en 15 procent stigning i forhold til året før. Forbruget i 2017 er det højest registrerede til mink siden 2004. Cirka seks procent af det samlede forbrug af antibiotika til dyr er i 2017 brugt til mink. Læs resten
BREAKING: Verdens mest udbredte sprøjtegift forbindes nu med bidød
Den amerikanske undersøgelse har vakt betydelig opsigt, da der er tale om en anklage mod verdens mest udbredte sprøjtegift.
Honningbier, der udsættes for glyphosat, som er den aktive ingrediens i verdens mest udbredte sprøjtegifte, mister nogle af de gavnlige bakterier i deres tarm og bliver mere modtagelige for infektion og død fra skadelige bakterier. Glyphosat kan bidrage til nedgangen af honningbier og vilde bier rundt om i verden.
Det er hovedkonklusionen i et banebrydende videnskabeligt studie, der blev offentliggjort den 24. september 2018 fra Department of Integrative Biology, ved University of Texas i Austin.
Nancy Moran leder det laboratorium på University of Texas, hvor undersøgelsen er gennemført.
Betydning
Øget dødelighed i honningbi kolonier er blevet tilskrevet flere faktorer, men er ikke fuldt ud forstået. Fænomenet er kendt som CCD eller Colony Collapse Disorder. Sprøjtegifte med glyphosat hævdes dog at være uskadelige for dyr, herunder bier, fordi giften er målrettet mod et enzym, der kun findes i planter og mikroorganismer.
Bier er imidlertid afhængige af en specialiseret tarmflora eller mikrobiota, som gavner vækst og giver forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer (patogener). De fleste bi-bakterier indeholder enzymet, der rammes målrettet med glyphosat, men deres sårbarhed varierer afhængigt af om bien har modtagelige bakterie-versioner og tilsvarende i tolerance for glyphosat. Læs resten
|
|
