Fusk med EU-regler som forudsætning for rent drikkevand i Danmark
”Vores politik er, at når miljøregulering forudsætter indgreb i den private ejendomsret, skal det altid ske med fuld erstatning. Det er kun rimeligt, og det har vi også kæmpet for i denne sammenhæng.” Sådan siger MF Carsten Bach om drikkevandsaftalen, der ligner en helt bevidst omgåelse af EU-rettens forbud mod konkurrenceforvridende statsstøtte.
Den netop indgåede aftale om beskyttelse af det danske drikkevand er baseret på fusk med EU-reglerne om statsstøtte til landbruget. Det afslører MF Carsten Bach (LA) i et usædvanlig åbenmundet debatindlæg i landbrugsbladet Effektivt Landbrug.
Carsten Bach, der er miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance, skriver den 15. januar 2019 i sit indlæg:
”Havde vi fra politisk hold vedtaget et totalt sprøjteforbud, ville det ifølge EU-retten have været ulovlig statsstøtte at kompensere lodsejere for indgrebet. Det er selvfølgelig en uholdbar situation, og derfor har vi også med denne aftale gjort os endog meget umage med at sikre, at kompensation er lovlig inden for EU-retten.”
Foruroligende nok er det ikke bare regeringen, men alle Folketingets partier på nær Alternativet og Enhedslisten der er gået med i aftalen, der altså bygger på en bevidst omgåelse af EU-rettens regler for statsstøtte.
Sidst den danske regering forsøgte at snyde sig udenom fællesskabets regler for statsstøtte til landbrug, endte sagen i 2012 med at koste en bøde på 750 mio.kr. Den måtte de danske skatteydere betale. Samme situation kan regeringen nu ende i, hvis EU-domstolen underkender den danske aftale om generel kompensation til landbrugserhvervet for ophør med forurening af drikkevandet. Læs resten
Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?
Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.
2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.
Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:
Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.
Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.
Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.
Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.
Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.
Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten
Big Brother skal overvåge danske landmænd fra rummet
Danske landmænd skal fremover overvåges fra rummet døgnet rundt, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, hvis de ønsker at gøre krav på økonomisk støtte fra EU.
Jakob Ellemann-Jensen fra Danmarks liberale parti, Venstre, der ofte slår sig op som frihedselskende, indfører nu den totale overvågning af danske jordejere.
Danske landmænd skal fremover kontrolleres med satellitovervågning, så myndighederne døgnet rundt kan følge med i selv de mindste aktiviteter på markerne som for eksempel græsslåning. Målet er at gøre det nemmere at være landmand, påstås det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse 16. januar 2019.
Færre og kortere kontrolbesøg, mindre papirarbejde og mere vejledning. Det er målet med den satellitbaserede kontrol, der i år bliver indført på grundbetalingen i Danmark. Dermed bliver det lettere at være dansk landmand. Fokus flyttes fra mindre forseelser til markante overtrædelser, ligesom den nye kontrol giver landmændene mulighed for løbende at følge med i, om de overholder støttebetingelserne på deres marker.
– Fremover vil landmændene få mere arbejdsro og blive forstyrret langt mindre, fordi hundredvis af fysiske kontroller bliver skåret væk, og vi i fremtiden fokuserer på de overtrædelser, der har størst betydning. Derudover får landmanden længere tid til at leve op til aktivitetskravet – og derved mere fleksibilitet. Ved at bruge satellitter tager vi derfor et naturligt skridt hen mod fremtidens kontrolform, når vi stille og roligt begynder at høste de første erfaringer, som med tiden gerne skal gøre det langt lettere at være landmand, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Overvågningen fra rummet bliver så præcis, at myndighederne kan følge arbejdet til mindste detalje på den enkelte markblok. Udtrykket “privatlivets fred” vil ikke længere give nogen mening for landmænd.
Den enkelte landmand skal have løbende adgang til satellitbilleder af sine marker, så han kan se, om støttebetingelserne vurderes opfyldt. Markerne vil blive markeret med grøn, gul eller rød, og på den baggrund kan landmændene selv holde øje med deres marker, og dermed kan de selv medvirke til at forebygge økonomiske sanktioner i støtten.
Det er ministerens vision, at landmændene på længere sigt kan slippe for en stor del af det omfattende papirarbejde, det er at søge landbrugsstøtte, og kontrollen kan fokusere på de overtrædelser, der har størst betydning for miljøet og ser anvendelsen af ny teknologi som en vej til dette.
Samtidigt ser ministeren for sig, at en væsentlig del af de datokrav, der ofte kommer på tværs af landmændenes hverdag og virkeligheden ude i marken, på sigt kan fjernes ved hjælp af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder. Læs resten
Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står stadig vagt om den landbrugspakke, han og regeringen selv stod bag i 2016. Foto: Wikipedia.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen erklærede mandag 14. januar 2019 sin uforbeholdne støtte til både landbruget og især landbrugspakken på en dag, hvor nye tal viste, at udledningen af kvælstof ikke er faldet, som den burde ifølge pakken.
Så klar var meldingen til et møde hos Sønderjysk Landboforening i Agerskovhallen, hvor Løkke Rasmussen var indforskrevet som hovedtaler.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ellers kritiseret skarpt, at landbruget ikke ser ud til at levere på kravene til udledning. Det viser tal fra den såkaldte Novana-rapport (se nedenfor).
“Det holdt hårdt at få pakken indført. Men vi står stadig vagt om den,” sagde Lars Løkke Rasmussen imidlertid fra talerstolen og tog dermed afstand fra Jakob Ellemann-Jensens kritik.
Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer
Forskerforum.dk skriver 15. januar 2016:
Fra foråret 2016 fik landbruget ret til at sprede mere kvælstof, og siden har de årlige NOVANA-rapporteringer været ventet med spænding, fordi de måler, hvor meget af kvælstoffet, som ikke optages i planter, men ender i vandmiljøet (havet).
Og modsat forventningen falder tallene ikke i NOVANA-2017, som Miljøministeriet netop har frigivet tal fra: Der blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof eller forurening til vandmiljøet – og det er som årene forud. Læs resten
Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder
På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!
Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.
Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.
En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.
Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.
Steen Ole Rasmussen.
Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.
Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten
Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland
De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.
Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.
Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.
Lyngen bliver kvalt
– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.
Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.
– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten
Jægerformand: L&F svigter naturen
Agerhønen har det skidt i det danske kemiske landbrugslandskab. Det vil jægerne gøre noget ved.
Jægerforbundet er trætte af at støtte landbruget uden at få noget tilbage.
”Naturen bliver mere og mere forarmet, og i Danmarks Jægerforbund synes vi ikke, at landbrugserhvervet gør nok for at sikre reel naturindhold i det dyrkede land. Det er et kæmpestort problem, at der bliver færre arter i det åbne land.
Antallet af viber, lærker, agerhøns, markfirben og insekter styrtdykker. Hele fødekæder forsvinder, mens landbruget ikke giver dette tilstrækkelig opmærksomhed. Landbruget bør være fuldt ud klar over at det står skidt til i det dyrkede land«.
Claus LindChristensen, DJ.
Det mener jægerformand Claus Lind Christensen ifølge landbrugsavisen.dk den 9. november 2018.
Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af landbruget. I sin leder i bladet Jægers november-udgave lufter han sin frustration over det, som i jægernes optik er manglende opbakning til at skabe ordentlige levevilkår for vilde dyr og planter i Danmark. En kritik, som Lind Christensen uddyber sådan:
“Vi har et godt forhold til den enkelte landmand, som vi lejer jagten af. Mange landmænd passer på den natur, de har på deres bedrift. Men det er hele landbrugserhvervet, som dyrker over halvdelen af Danmarks areal, vi er efter. Her har landbruget et ansvar for at sikre, at der er hele og sammenhængende naturlige fødekæder i landbrugslandet, og denne præmis ønsker vi at erhvervet støtter op om.” Læs resten
Noget af det bedste i verden?
Redaktøren svinger kæppen i Politiken 1. december 2018.
Dagens udgave af Politiken (1.12) har et pænt stort interview med redaktøren om dansk landbrugs bæredygtighed. Her får du et uddrag:
Kjeld Hansen, hvorfor kan du ikke anerkende landbrugets indsats for at løse problemet?
»At vi kan producere vanvittig meget svinekød med en relativt lav belastning i forhold til stykenheden, ændrer jo ikke på det helt afgørende faktum, nemlig at vores kødproduktion er alt, alt for høj. Men det er den typiske måde, landbrugstoppen kommunikerer på. Det minder lidt om antibiotikadebatten. I Danmark bruger vi dobbelt så meget antibiotika til husdyr, som man bruger til mennesker. Hvilket er helt enestående foruroligende i verdenssammenhæng. Samtidig fremhæver man så, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika pr. produceret kilo kød. Men det rokker jo ikke ved, at vi bruger dobbelt så meget, som vi bruger til mennesker, og det kan give resistensproblemer. Derfor kan man ikke bare regne belastningen ud i doser; det er den samlede belastning, der er afgørende. Og det koster altså at producere 31 millioner svin omåret«,
»Når vi er så ekstremt produktive, så koster det i sagens natur også på miljøet. Importen af hjælpestoffer, frem for alt soja fra Argentina og Brasilien, og eksporten til Langtbortistan af vores produkter er den store akilleshæl. Derfor bør vi koncentrere os om de nære markeder, herunder os selv, som vi jo har gjort med stor succes, i stedet for til stadighed at udvide produktionen og sælge pølser til for eksempel Shanghai«.
Netop i Kina tyder noget jo på, at Danmark kan få en stor eksportsucces med Danish Crowns opførsel af en fabrik i Shanghai og aftalen om at afsætte alt, der kan produceres. Det er vel kun godt for landet? Læs resten
Lyver L&F om sin syge moster?
Redaktøren mener:
Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.
I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.
Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”
Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.
Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.
Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.
Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten
Folkemødet slipper for Axelborgs hær af landbrugslobbyister i 2019
Som kommunikationsdirektør siden 2014 har Morten Høyer indført en ny og ganske barsk sprogbrug i sine officielle kommentarer. Den tidligere socialdemokratiske spindoktor viger ikke tilbage for at beskylde kritikere af Axelborg for at ”hade dansk landbrug” og for at have ”hovedet fyldt med gylle”.
Efter kortvarige overvejelser trækker Landbrug & Fødevarer stikket på næste års Folkemøde – blandt andet af økonomiske årsager hævdes det, trods et kanongodt regnskab for 2017.
Så sent som i juni 2018 hyldede L&F deltagelsen i årets Folkemøde med disse jublende toner: ”Folkemødet er en fantastisk mulighed for at få de nuancerede debatter om vigtige emner, hvor løsningerne ikke er sort-hvide.”
Fire måneder senere er man nået frem til at ville bruge ressourcerne helt anderledes ”i vores arbejde med at nå danskerne”. Den egentlige årsag oplyses ikke.
Siden 2011 har Landbrug & Fødevarer været en dominerende deltager på landets største politiske festival Folkemødet, hvor 50 landbrugslobbyister konsekvent har sat sig selv i centrum med mødets største og mest centrale teltplads. Nu er det så pludselig slut. Det skriver landbrugsavisen.dk den 14. november 2018.
Landbrug & Fødevarer opgiver de “nuancerede debatter om vigtige emner”, som de daværende direktør Karen Hækkerup henviste til som begrundelse for den årlige millionudgift til deltagelsen i Folkemødet.
“Omkostningerne” får skylden
Tilsyneladende er det pengene, der piner på Axelborg. L&F afslører ganske vist aldrig, hvad man bruger medlemmernes penge på, men der kan næppe herske tvivl om, at den massive indsats for at dominere Folkemødet hvert år har medført to-cifrede millionudgifter. Imidlertid er det aldrig lykkedes at finde en støtteordning, der kunne kompensere for den betydelige udgift. År efter år har L&F været tvunget til selv at betale, og det vil man altså ikke mere. Læs resten
|
|
