Se landbruget med egne øjne til Åbent Landbrug men kys ikke dyrene, siger Landbrug & Fødevarer
Tilsyneladende er det kun gæster, der skal beskytte sig mod smitsomme bakterier i svinefabrikkerne. Det kan skyldes, at alle svineproducenter automatisk forventes at være permanente smittebærere. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug på en stribe højkemiske virksomheder landet over 17. september 2017. Alle, der agter at deltage, advares mod at bytte MRSA-bakterier og streptokokker med dyrene. I dag anses konventionelle svin for at være 100 % inficerede og også kvæg kan være smittebærere, så det vil være klogt at følge erhvervets advarsler om at holde afstand til dyrene.
Her er advarslen fra Landbrug & Fødevarer:
Forholdsregler ved gårdbesøg
Bakterier som for eksempel MRSA og streptokokker findes overalt i verden. Dyr har dyrebakterier, og mennesker har menneskebakterier. Hvis mennesker og dyr bytter bakterier, kan de risikere at blive syge. For alles skyld – både dyr og menneskers – er der nogle enkle regler, du skal følge, når du er på besøg i stalde.
Forureningen fra de ansøgte havbrug bliver dobbelt så stor som forudset
Den stigende forekomst af de dræbende lakselus i danske farvande truer rentabiliteten i de planlagt havbrug.
Flemming Seiersen.
Forureningen fra de havbrug, der er søgt om at få anlagt i danske farvande, bliver dobbelt så stor som forudset i Landbrugspakken. I en oversigt fra Miljø- og Fødevarestyrelsen viser det sig, at de 21 ansøgninger om nye havbrug samlet vil udlede 1645 tons kvælstof og 197 tons fosfor. Det er dobbelt så meget, som Landbrugspakken giver mulighed for. De tre ansøgninger, der ligger om tre havbrug alene ved Djursland vil betyde en 50 procent større forurening end de hidtidige oplyste 300 tons kvælstof og 36 tons fosfor – nemlig 460 tons kvælstof og 52 tons fosfor.
Det fremgår af et svar fra Miljø- og Fødevareministeriet til Enhedslistens fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen.
Søren Egge Rasmussen (EL) styrer med sikker hånd opklaringen af talforvirringen i Lunde Larsens havbrugscirkus.
Lunde Larsen stadig minister for havbrug
– Så der er god grund til at fortsætte kampen imod nye havbrug, selv om fiskeriminister Esben Lunde Larsen er fyret som fiskeriminister. Han er nemlig stadig minister for havbrug, selvom hans partifælle, Karen Ellemann, er blevet ny fiskeriminister. Det siger Søren Egge Rasmussen til www.gylle.dk
Værre end det, der er meddelt
– Udledningen af kvælstof og fosfor vil derfor blive værre end det, der hidtil er beskrevet. Derfor er det godt, at vi nu har fået flere oplysninger frem i svaret fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor vil jeg selvfølgelig forfølge sagen. Vi kan jo også håbe på, at nogle af ansøgerne stopper deres ansøgninger af sig selv, siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Der er jo allerede en, der har stillet sin ansøgning ved Djursland i bero, bl.a. på grund af risikoen for lakselus .
Svar fra ansøgerne inden 2. oktober – ellers bortfalder ansøgningerne Læs resten
Fuglede og venner er “politisk umodne”
Britta Caroc Schall Holberg (født 25. juli 1941) dansk politiker (Venstre) og tidligere minister. Hun ejer Hagenskov ved Assens, er hofjægermester og siden 1984 Kommandør af Dannebrog.
Britta Schall Holberg, godsejer og tidligere landbrugsminister (V), skrev 1. juni 2017 nedenstående debatindlæg i Landbrugsavisen.dk med overskriften “Politisk umodenhed”:
Af LandbrugsAvisen d. 18. maj fremgår det, at Bæredygtigt Landbrugs Flemming Fuglede nu lader organisationen indlede en klapjagt på navngivne embedsmænd.
De første »ofre« for den nye strategi skulle efter LandbrugsAvisens artikel allerede fremgå af Bæredygtigt Landbrugs medlemsbrev.
Flemming Fuglede lover, at »det vil blive ved«, og at »strategien er berettiget, efter at den siddende minister ikke har magtet at tage opgøret med embedsværket.«
Flemming Fuglede er ligeglad med, hvad man mener om organisationen og endda med injurielovgivningen, men erkender dog, at »vi får nok ingen fan-klub på Østerbro.«
Spørgsmålet er, om han og hans organisation får det i landbruget. Vi er i alle tilfælde en del, der er dødtrætte af Bæredygtigt Landbrugs strategi.
Dansk jord på danske hænder – ja tak!
Er det ligegyldigt, om den danske landbrugsjord sælges til kineserne? Danske politikere er tilsyneladende parate til det helt store udsalg.
Vi har modtaget 6. juni 2017:
Mørklægning af udenlandske selskabers opkøb af landbrugsjord i Danmark
Af Ole Færgeman, Ole Davidsen og Tonny Hansen, bestyrelsesmedlemmer i Frie Bønder Levende Land
Er landmænd ligeglade med, hvem som ejer landbrugsjorden?
I østeuropæiske lande, eksempelvis Rumænien, hvor vesteuropæiske landbrugsindustrier, herunder danske, har opkøbt landbrugsjord, er landmænd ikke ligeglade, og i Danmark tegner der sig nu et skel mellem de landmænd, som ikke er ligeglade, og dem, som er det. De små landmænd, i skikkelse af Frie Bønder Levende Land (FBLL) og Familielandbruget er ikke ligeglade, mens de store landmænd, og med dem Landbrug & Fødevarer (L&F) og Miljø- og Fødevareministeren, ønsker i det skjulte at fremme udenlandsk køb af landbrugsjord i Danmark.
Fhv. fødevareminister Henrik Høegh (V) løb fra løfterne om kontrol med jordkøb.
FBLL har i mere end syv år gentagne gange argumenteret for, at dansk landbrugsjord skal forblive på danske hænder, og at salg af jord til udlændinge, især udenlandske aktieselskaber, i det mindste skal registreres. FBLL støtter derfor helhjertet Familielandbrugets formands ønske om, at registrering sker, i øvrigt som i sin tid lovet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh. I en replik til FBLL i 2010 sagde han nemlig, at ”jeg kan ikke love, at udenlandske fonde ikke vil købe jord op i Danmark. Men det er prisen for at få tilført nyt kapital til landbruget. Men vi kan jo holde øje med ejendomsforholdene i landbruget via Tinglysningsregisteret. Vi kan ikke tage jorden tilbage, når den først er solgt. Men vi kan bremse udviklingen igen, hvis den løber helt af sporet.”
Kendt miljøforsker får testet sin faglige integritet hos landbruget
Specialkonsulent Charlotte Kjærgaard, Seges,
Med utilsløret begejstring meddeler Landbrug & Fødevarer 31. maj 2017 i Landbrugsavisen.dk, at det er lykkedes at overtale den respekterede forsker Charlotte Kjærgaard, 46 år,til at skifte fra en stilling som uafhængig forsker på Århus Universitet til et job som specialkonsulent i det såkaldte videncenter Seges’ afdeling Miljø & Land. Her vil den nyansatte “specialkonsulent” få testet sin faglige integritet, når hun skal arbejde for en lobbyistorganisation som Landbrug & Fødevarer, der ejer Seges med hud og hår.
Den nye målsætning, som Charlotte Kjærgaard skal arbejde under, er ganske klar: Tjen landmandens interesser! Den blev formuleret af centerleder Ivar Ravn i 2014, hvor Ravn på Landsplanteavlsmødet i Herning 16. januar afgav denne forskningspolitiske erklæring:
Landbrugets enfant terrible Ivar Ravn blæser på faglig uafhængighed: Seges skal tjene penge til landmanden – for enhver pris.
“På Videncentret for Landbrug brænder vi for at gøre landmænd rige og lykkelige – så kort kan det egentlig siges. Det er afsættet for alt, hvad vi laver, uanset om vi arbejder med produktion, natur, miljø eller planlægning i det åbne land.”
Seneste nyt om havdambrug: Eksperter skal høres!
Maria Reumert Gjerding er Enhedslistens miljøordfører. Hun har æren for, at eksperter nu skal høres om øget forurening af Kattegat.
Et flertal i Folketinget har besluttet, at der skal gennemføres en ekspert-høring, inden lovforslag nr. 111 om tilladelse til flere havdambrug kan behandles. Det var ellers planlagt, at loven skulle 2. og 3. behandles henholdsvis den 20. og den 27. april. Det er nu udsat på ubestemt tid.
Det er Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten, der har fået presset igennem, at der skal gennemføres en ekspert-høring:
-Vi vil høre, hvad eksperterne siger til de kompenserende virkemidler. Altså, at f.eks. muslingeopdræt kan kompensere for den forurening, som havdambrug vil medføre, siger Maria Reumert Gjerding. – Miljø- og fødevareminister Esben Lunde-Larsen mener, at der er et miljømæssigt råderum i f.eks. Kattegat til de forurenede udledninger fra havdambrug. Det mener vi ikke.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil fylde det “miljømæssige råderum” i Kattegat med forurening fra en stribe nye havdambrug.
Hvis de havdambrug ved Djursland, som der søges om tilladelse til, bliver anlagt, vil det svare til en forurening fra udledning af urenset spildevand fra samtlige indbyggere på hele Djursland. Dermed vil de milliarder, der er investeret i rensning af spildevand fra Djursland være total spildt. Det siger modstanderne af de eventuelt nye havdambrug.
Desuden anvender havdambrugene næsten dobbelt så meget antibiotika pr. kg. fisk som svineproducenterne. En undersøgelse, som lektor Bent Halling Sørensen lavede allerede i 2003, viser, at der bruges 79 mg pr. kg produceret fisk i havdambrugene, mens svineproducenerne bruger 41 mg pr. kg produceret slagtesvin.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet på grund af påskeferien.
“Det er rart, når andre sætter ord på, det man selv går og tænker…”
Det blev en weekend med høj sol og masser af DN-bashing. Som om det næsten var aftalt spil, slap Landbrug og Fødevarer de indre svinehunde løs, da en bornholmsk naturvejleder gav udtryk for sine frustrationer over, at Danmarks Naturfredningsforening ikke kan se storheden i hans ideer.
Selveste formanden for Landbrug og Fødevarer, minkavler Martin Merrild fra Struer, gik forrest som anfører for de glammende køtere, og han gav udtryk for stor tilfredshed med deres udfald, som det fremgår af formandens facebook-signal. Det passede ham fint, at medlemmerne satte ord på hans tanker.
Anledningen var et debatindlæg i avisen Information 7. april 2017, hvor den bornholmske naturvejleder Michael Stoltze lancerede en række perfide anklager mod navngivne topfigurer i Danmarks Naturfredningsforening. Selv ville han nok hævde, at indlægget var et oplæg til debat om DN’s fremtidige kurs, men man pudser altså ikke porcelæn med en tøjrkølle.
Hverken Martin Merrild eller hans indre svinehunde tog den vinkel op. De frydede sig bare ganske uhæmmet over den bornholmske køllesvinger. Her er nogle eksempler fra grebningen i landbrugsavisens stald:
Ny prognose: Flere hundrede nye økologer i 2017
Den sunde fornuft går sin sejrsgang med en sådan styrke, at selv Landbrug & Fødevarer må begejstres.
Danske virksomheder mangler økologisk svine- og oksekød, og asiatiske forbrugere betaler gerne 50 kroner for en pose dansk, økologisk müsli. Eksporten af dansk økologi stiger, og det samme gør landmændenes interesse for at lægge om til økologisk drift. Den tendens fortsætter i 2017.
Agerlandets jordrugende fugle er i frit fald
Sanglærken går fortsat voldsomt tilbage, og ansvaret hviler på dansk landbrug. Foto: Jan Skriver/DOF.
Jordrugende fuglearter i det dyrkede landbrugsland udviser den største tilbagegang af alle i den danske fuglefauna, viser ny forskning. Det er ikke lykkedes Danmark at bremse agerlandets tab af biodiversitet, som ellers hører til de erklærede EU-mål inden 2020. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, 18. marts 2017.
Det er svært at være fugl, hvis man hele året lever sit liv i landbrugslandet, og bygger sin rede på jorden. Da hører man til den gruppe af arter, som går allermest tilbage i den danske fuglefauna.
Det underbygger ny forskning, hvis resultater tre danske biologer netop har fået offentliggjort i det internationale tidsskrift Bird Conservation International.
Fusk med million-tilskud til Månegris-projektet i Thy
Det er sagens hovedperson, Niels Jørgen Pedersen, til venstre.
Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.
I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.
Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.
Ked af det
”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.
|
|
