Landbrug & Fødevarer

Fuglede sat på plads af Vestre Landsret, men fortsætter brokkeriet

“Vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt,” siger protestlandmændenes formand, Flemming Fuglede Jørgensen, der ikke giver en døjt for landsrettens afgørelse.

Landbruget afvist i landsretten: ”Århundredets retssag” taber pusten.

Sådan beskriver Altinget.dk 19. september 2018 det markante nederlag til Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer, som de to private lobbyorganisationer led ved Vestre Landsret samme dag.

Landbrugets opgør med vandplanerne led et alvorligt knæk, da Vestre Landsret afgjorde, at retten ikke vil sende landbrugets retssag mod vandplanerne til EU-domstolen. Et klart tilbageslag for sagen, som i landbrugskredse bliver kaldt ”århundredets retssag.”

Den radikale Ida Auken udtrykte skuffelse over, at Landbrug & Fødevarer prøver at konkurrere med protestlandmændene.

Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, nægter dog at strække våben.

”Nu skal vi have nærlæst dommen. Men jeg kan garantere så meget, at vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt – for disse omstridte vandområdeplaner er en katastrofe for dansk landbrug,” lyder det i en pressemeddelelse. Læs resten

Jakob Ellemann-Jensen: “Jeg er ikke idiot!”

Greenpeace var på pletten torsdag morgen, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) åbnede det omdiskuterede topmøde.

Regeringens internationale topmøde World Food Summit skal gøre fødevareproduktionen og forbruget mere bæredygtigt. Men en aktindsigt afslører et andet formål: at sælge mere mælk fra Arla og kød fra Danish Crown til udlandet. Det er ’rent teater’, mener Greenpeace, der ser topmødet som et regulært eksportfremstød.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen indrømmer overfor Politiken, at han er fuldt ud klar over, hvad Arla og Danish Crown har på dagsordenen. ”Jeg er ikke idiot,” understreger ministeren.

Torsdag morgen ankom ministre, topembedsfolk og madeksperter fra hele verden til Christiansborg for at deltage i World Food Summit 2018. Det er regeringens stort anlagte, internationale prestigeprojekt, der skal skabe »bedre mad til flere mennesker« og endda ende i en slutmødeerklæring underskrevet af stater, byer og organisationer om, hvordan vi konkret løser fremtidens store ernæringsudfordringer og støtter FN’s bæredygtighedsmål.

Blandt de særligt indbudte deltagere i fødevaretopmødet er Arla-direktøren Peder Tuborgh.

Branchedirektør Leif Nielsen repræsenterer Dansk Industri under topmødet. Han har en mangeårig fortid som hovedlobbyist i Landbrug og Fødevarer.

Men en aktindsigt, som miljøorganisationen Greenpeace har fået i kommunikationen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Arla, viser, at der også er et andet formål med mødet: at give mejerigiganten adgang til specifikke udenlandske ministre og topfolk.

Dokumenterne giver et sjældent indblik i, hvilken indflydelse Arla har i Danmark, og hvordan lobbyisme konkret foregår, siger flere eksperter.

Mailudvekslingen er foregået over foråret og sommeren. I en mail fra 4. maj skriver ministeriet, at det gerne vil invitere ministre fra Indonesien, Nigeria og Bangladesh. Det er tre lande, der ifølge Arla selv er nogle af de største og mest hastigt voksende markeder uden for Europa.

»Hvis I har forslag til specifikke myndighedspersoner, som er relevant at invitere til topmødet, så hører vi det meget gerne«, skriver en fuldmægtig.

Og det havde Arla. Læs videre her.

Rent skuespil Læs resten

Frie Bønder: Fjernelse af jordskat gavner ikke landbruget

Høsten varierede meget fra landbrug til landbrug i 2018, men Landbrug & Fødevarer kræver “tørkehjælp” til godsejere såvel som hobbylandmænd, uanset om der er økonomiske problemer eller ej.

Agrarøkonom Henrik Kuske Schou.

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrilds har stillet forslag til regeringen om at fjerne jordskatterne for at hjælpe landmænd, der er ramt af tørken i sommeren 2018. Man fortier, at det ikke er alle landmænd, der er tørkeramte, og at ikke alle landmænd støtter forslaget. I Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land frygter man negative konsekvenser for både eksisterende og kommende landmænd. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, den 26. august 2018.

– I Danmark har vi en god tradition for at hjælpe borgere i nød, uanset om man bliver syg, invalid, hjemløs eller arbejdsløs, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Men hvorfor skal alle landmænd have lige meget i hjælp – uanset om de har lidt et tab eller ikke, spørger næstformanden retorisk. Han er samtidig bekymret for, at gælden i landbruget bare får lov til at vokse og vokse, mens indtjeningsevnen på de traditionelle driftsgrene falder.

– Hvis ikke landmanden kan tjene penge på sin svineproduktion, og i flere år ikke har sat penge til side til konsolidering og evt. høsttab og nedgang i notering, så giver det ingen mening at poste flere penge i denne urentable driftsgren, siger næstformanden. Læs resten

Thy slipper for gigantisk svinefabrik – men skatteyderne risikerer millionregning for det fejlslagne projekt

Formålet med de mange støttemillioner fra det offentlige til svineindustrien er angiveligt at skabe en mere bæredygtig produktion, men tilsyneladende kun i økonomisk henseende. Der tages ingen hensyn til lokalbefolkningens protester, når projekterne udvælges.

Lokalbefolkningens uvilje mod at finde sig i møg, støj og stank fra ”fremtidens” svinefabrik har jaget det højt profilerede Månegris Apollo-projekt ud af Thy.

Trods påstande om meget stor interesse fra svinelandbrugets lobbyister og hjælp fra fremtrædende lokalpolitikere har projektmagerne ikke været i stand til at finde en byggegrund til det stærkt statsstøttede projekt.

Efter flere års forsøg blev det endeligt skrinlagt i juni 2018.  Alligevel vil projektmagerne kræve betaling for deres indsats. De første 400.000 kr. er udbetalt, og i værste fald venter der en regning på 7,4 mio. kr. til skatteyderne. Læs resten

De VIL simpelthen ikke bidrage til fællesskabet…

Landbrug & Fødevarer har lanceret ti såkaldte tørkepunkter. Det er bemærkelsesværdigt, at planen – trods titlen – fokuserer på generelle lempelser for erhvervet og ikke er målrettet landmænd, der måtte lide under den ekstraordinære tørke.

Læs hele artiklen.

Kirkeuglen er nu tæt på at uddø i Danmark

Kirkeuglen er vores mindste ynglende ugleart og er ikke meget større end en stær. Foto: Klaus Dichmann.

Trods mange års indsats for at hjælpe den lille charmerende kirkeugle i Danmark, er det ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen. Bestanden er helt nede på 13 par i Jylland, hvoraf kun to-tre par yngler så tæt på hinanden, at det er realistisk, at deres afkom kan finde en mage.

I 2017 var der kun kendskab til fem par med unger, mens der i 2016 var otte succesfulde par.

Vildtforvaltningsrådet er på vej med endnu en redningsaktion for den stærkt truede kirkeugle i Danmark. Der er planer om at indfange og udsætte kirkeugler fra udlandet, men Dansk Ornitologisk Forening mener, at man bør satse på at redde de kirkeugler, vi stadig har i Danmark, skriver bladet Fugle & Natur ifølge en pressemeddelelse den 14. august 2018.

Egon Østergaard er formand for fuglevennerne, men siger alligevel nej til at hjælpe den truede kirkeugle, hvis det skal ske ved opdræt i fangenskab.

Tidligere var der titusinder

Før 1970 var kirkeuglen vidt udbredt vest for Storebælt. Bestanden talte formentlig tusindvis af par.

Nu har landbrugets repræsentanter i miljø- og fødevareministerens rådgivende organ Vildtforvaltningsrådet foreslået en ny redningsaktion for kirkeuglen.

”Vi glæder os selvfølgelig over landbrugets interesse for arten, men det er også klart, at det vil være en dårlig historie for erhvervet, hvis uglen uddør,” siger Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard til Fugle & Natur. Læs resten

Der dør atter flere smågrise

Dødeligheden stiger atter blandt pattegrisene.

Trods en påstået mangeårig indsats fra Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter for målrettet at øge overlevelsen blandt danske pattegrise, så dør der atter flere pattegrise på svinefabrikkerne.

Det fremgår af en redegørelse til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, som Landbrug og Fødevarer afleverede den 27. juli 2918.

Siden 2009 har dødeligheden været svagt faldende fra 24,2 procent døde frem til 2016, hvor antallet var reduceret til 21,3. Men nu dør der atter flere smågrise. I 2017 lå dødeligheden på 21,7, altså en stigning på 0,4 procentpoint.

Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem til fravænning. Resultaterne fra opgørelsen viser, at dødeligheden for smågrise atter stiger.

I absolutte tal er der ifølge Danske Svineproducenter tale om, at der ”hver dag fødes 107.180 grise i Danmark. Cirka 10.800 af grisene er døde ved fødslen, dem får vi aldrig liv i, og lidt over 13.000 dør inden fravænning. Det giver en total pattegrisedødelighed på knap 24.000 grise om dagen, eller hvad der svarer til 22,4 procent.” Tallene er fra 2012.

Altså stadigvæk knap 24.000 døde pattegrise – om dagen – i Danmark. Det betyder knap 9 mio. døde pattegrise om året.

Direktør Britta Riis Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis denne forklaring i en mail til gylle.dk:

”Avlen er en skrupelløs jagt efter flere og flere grise. Nu som før. Det går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Det vidner om, at man ikke har taget fat om nældens rod og skabt den virkelige forandring. Søer skal naturligvis føde færre grise som er større og mere levedygtige fremfor flere og flere grise, der kun overlever, hvis der sættes et kæmpe apparat ind, for at det sker. En indsats som altså i 2017 er fejlet.” Læs resten

Nutids kundeklager er fremtids guld

Proprietær Flemming Fuglede Jørgensen, der formand for protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug, er en af de hårde landbrugslobbyister, der håner og truer landbrugets kunder, journalister, poltikere og embedsmænd i uhørt grad. Det er dumt, mener dagens debattør.

Det helt centrale for alle erhverv er, at kunden altid har ret.

Hvis der klages over et produkt, ja så har kunden som udgangspunkt ret. At det så senere kan viser sig, at kunden ikke har ret, er en anden sag, som skal håndteres på en god måde for begge parter.

Klaus Flemløse er cand. stat. og med en lang karrierer i danske virksomheder og offentlige institutioner.

Enhver virksomhed vil undgå at genere kunderne verbalt og i stedet for lytte til dem.

Hvis det viser sig, at kunden faktisk har ret i en klage, er der alle tiders mulighed for at rette produktet til. Det kan så føre til en øget salg, og dermed triller guldet ind i virksomheden i endnu større omfang end tidligere. Deraf overskriften ”Nutids kundeklager er fremtids guld”.

Skyder sig i foden Læs resten

Dansk landbrug insisterer på at bruge bidræbende sprøjtegifte

Søren Egge Rasmussen.

Jonas Paludan.

Kroniken i Politiken 30. juli 2018 var skrevet af to politikere, der giver en forbilledlig introduktion til forståelsen af kemilandbrugets ødelæggende virkninger på biodiversiteten og den politiske træskhed, når det gælder om at sikre almenvellets klare interesser. De to politikere er Søren Egge Rasmussen, der er uddannet økologisk landmand og medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er partiets landbrugs- og fødevarerordfører, og Jonas Paludan, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og har repræsenteret Enhedslisten i Roskilde Byråd i perioden 2011-17. Han var formand for kommunens klima- og miljøudvalg i perioden 2014-17.

Her bringer vi indledningen på kroniken:

 

Husk navnet: Neonikotinoider. Det er det stof, der dræber bierne. Hvorfor i alverden bliver det ikke forbudt?

De fleste har aldrig hørt om neonikotinoider. Det er en fejl. Det er et dødsensfarligt stof, der dræber bierne, og som burde forbydes med det samme.

Spørger vi en tilfældig dansker, hvordan det med bier og blomster hænger sammen, vil vi formentlig få at vide, at det handler om bestøvning. Hvis vi spørger samme dansker, hvad neonikotinoider er for en størrelse, vil pågældende formentlig blive lidt flakkende i blikket.

Det er ikke så underligt, for neonikotinoider er et pesticid, som benyttes i det konventionelle landbrug, og som indtil for nylig ikke har haft meget opmærksomhed omkring sig, men som nu trækkes ind i rampelyset grundet dets negative indvirkning på bestøverne.

I lyset af biernes klare tilbagegang i Europa og den voksende dokumentation for insektgiftens skadelige virkning på bier indførte EU allerede i 2013 et forbud mod tre neonikotinoidprodukter markedsført af kemikaliefabrikanterne Bayer og Syngenta. EU-forbuddet kunne dog omgås af medlemslande, hvis der i nødsituationer ikke er alternativer til de nævnte midler.

Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer hovedparten af de danske landmænd, insisterer på, at deres medlemmer kan bruge de bidræbende sprøjtegifte ansvarligt og kræver derfor dispensation fra EU-forbuddet.

Læs resten

Møgbeskidte lastbiler kan bringe svinepest til Danmark

Det er lastbiler som denne, der hvert år kører 15 mio. danske grise ud af landet, men hvad kører de med af smittemateriale, når de vender tilbage? Bilen på billedet er dog ikke blandt de møgbeskidte fra Fødevarestyrelsens undersøgelse.

Tre ud af fire svinelastbiler havde tydelige spor af gammelt svinemøg og beskidt halm, når de vender tilbage til Danmark efter at have kørt levende smågrise til bl.a. Polen, som er ramt af svinepest. Der er tale om en sikkerhedsbrist, der gør åbenlyst grin med Folketingets omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland til en pris af 124 mio. kr.

Landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace.

Fødevarestyrelsens kontroller har afsløret, at standarden er særdeles lav, når det gælder den ellers højt prioriterede rengøring af lastbilerne for at holde svinepesten uden for landets grænser.

Det oplyser Greenpeace den 13. juli 2018, efter at have søgt aktindsigt i Fødevarestyrelses kontrolrapporter.

»Det er forstemmende, at svineeksport-branchen selv slæber potentielt smittefarlig skidt og møg ind i landet samtidig med, at politikere trodser sund fornuft med et hundedyrt vildsvinehegn og nedskydning af raske vildsvin for at beskytte netop svineeksporten mod svinepesten,« siger Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

Ingen danske myndigheder kontrollerer, om de møgbeskidte lastbiler har været inde i de højrøde risikozoner i Polen, til trods for at der angiveligt skulle være lokaliseret danskejede svinefabrikker i de ramte polske områder. Smitten har bredt sig yderligere mod vest siden august 2017, uden at Fødevarestyrelsen har opdateret sit kortmateriale.

Fødevarestyrelsen har de seneste måneder som en del af en større kampagne kontrolleret flere hundrede dyretransporter, der kører ind i Danmark efter at have afleveret danske grise i blandt andet Polen, hvor den frygtede afrikanske svinepest (ASF) hærger.

På sin hjemmeside skriver Fødevarestyrelsen: »Transportmidler, der ankommer til Danmark fra berørte områder med ASF, kan medbringe smitte, hvis transportmidlerne ikke er tilstrækkeligt rengjort og desinficeret. Et udbrud af AF i Danmark kan koste 2 milliarder kroner og op til 10 milliarder kroner.«

Efter at have afleveret levende smågrise i udlandet, blev dyretransporterne uanmeldt kontrolleret nær den danske grænse, og her havde knap tre ud af fire lastbiler tydelige spor af gammelt svinemøg og beskidt halm, hvilket udløste et påbud på stedet. Kontrollerne blev foretaget ved de vaskehaller, som branchen selv driver i Padborg og Nakskov.

Svinegylle regnes for højrisikomateriale, når det gælder spredning af afrikansk svinepest, men alligevel tager svineindustrien ganske let på problemerne. Det afslører Fødevarestyrelsens tilsyn Foto: Fødevarestyrelsen.

18 procent af lastbilerne fik forbud mod at køre videre
Aktindsigten dokumenterer altså, at Polen og de andre lande, hvor dyretransporterne har afleveret svin, langtfra overholder et EU-krav om, at dyretransporter skal rengøres umiddelbart efter, at dyrene er læsset af, understreger Greenpeace.

Men også længere fra den dansk/tyske grænse har myndighederne ifølge aktindsigten afsløret alvorlige brud på reglerne, der altså skal forhindre svinepesten i at ramme Danmark.

90 dyretransporter, der havde været en tur igennem erhvervets egne vaskehaller, blev kontrolleret ved såkaldte samlesteder eller ved svinefarme, hvor de skulle hente nye grise til udlandet. 16 var så beskidte, at de fik forbud mod at køre videre. Det svarer til knap 18 procent.

End ikke branchens egne vaskehaller gør altså bilerne ordentligt rene, og det øger risikoen for indførsel af svinepest i landet, understreger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

»Hvert eneste døgn året rundt vender gennemsnitligt 80 dyretransporter tilbage til Danmark efter at have afleveret levende dyr i udlandet. Noget tyder på, at erhvervets vaskehaller ikke kan nå at gøre så mange biler ordentligt rene, siden næsten hver femte i kontrollen stadig har rester efter svinemøg og halm efter en tur gennem hallerne,« siger han.

Kristian Sloth henviser til, at et flertal i Folketinget har besluttet at bruge over 100 millioner skattekroner på blandt andet at rejse et vildsvinehegn langs den dansk/tyske grænse.

Afsløringerne vækker vrede hos de politikere, der står tilbage med ansvaret for det ineffektive, men milliondyre vildsvinehegn i Sønderjylland, så Greenpeace står ikke alene med sin kritik af de beskidte svinelastbiler. Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen kalder også til kamp mod sløseriet. Til DR udtalte han 7. juli 2018: – Vi vil ikke finde os i, at man ikke kan finde ud af at vaske bilerne. Det skal bringes på plads og i orden.

»Der er mange gode grunde til at skære markant ned på den kolossale danske eksport af både grisekød og levende svin. Produktionen belaster klimaet voldsomt, og også naturen, vandmiljøet og biodiversiteten betaler en høj pris for den eksorbitante kødproduktion,« vurderer den landbrugspolitiske rådgiver.

»Denne seneste afsløring demonstrerer, at kødproduktionen og kødeksporten er blevet så stor, at end ikke noget så simpelt som at rengøre de mange dyretransporter fungerer,« siger Kristian Sloth.

2018 ventes at blive rekordår for danske svinebønder med en samlet eksport af omkring 15 millioner levende grise, mens endnu flere slagtes herhjemme.

Hysterisk reaktion fra landbruget

Afsløringen af de møgbeskidte svinelastbiler har udløst voldsomme reaktioner i landbrugets højborg i hjertet af København, hvor en rasende formand for Landbrug & Fødevarer har afsendt en bandbulle mod Danmarks Radio, fordi mediet har omtalt nyheden. Han stiller seks skarpe spørgsmål til generaldirektøren, hvoraf det første lyder:

“Hvorfor er jeres interview med Landbrug & Fødevarers medarbejder nærmest klippet helt ud af udsendelsen? Vores afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Bent Nielsen, medvirkede ellers i et længere interview, hvor han afslutningsvist nævner en række tiltag, der skal mindske risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest.”

Han påstår videre, at branchen har også selv besluttet, at lastbiler, der har været i områder, hvor der tidligere er fundet afrikansk svinepest, er i syv døgns karantæne, før de må køre ud til en dansk besætning, men oplyser dog intet om, hvordan det går med kontrolle af den ordning. I en lettere klynkende tone angriber Martin Merrild derefter hele omverdenen for ikke at forstå svineindustriens forhold:

Minkavler Martin Merrild er formand for hovedparten af de danske landmænd.

“DR siger, at politikere og eksperter undrer sig over, at vi ikke tager truslen om svinepest alvorligt i dansk landbrug. Vil de venligst finde mig en eneste politiker eller ekspert med respekt for sig selv, der mener det? Vi mener netop ikke, at lovgivningen er tilstrækkelig, og det skulle både myndigheder, forskere og politikere gerne være klar over,” siger Martin Merrild.

“Vi kan og skal gøre det endnu bedre, men vi vil ikke beskyldes for sløseri, når sandheden er, at vores landmænd går væsentligt længere end lovgivningen for at øge smittebeskyttelsen,” påstår Merrild derefter og konkluderer, at “man har næppe forsøgt at forstå de danske svineproducenter, hvis man tror, at de tager let på sygdomme, der kan ramme deres grise, ødelægge bedriftens økonomi, begrænse branchens eksportmuligheder, lamme flere af vores lokalsamfund og nedlægge gode, danske arbejdspladser.”

 

FAKTA om dyretransporter
59 dyretransporter blev kontrolleret, efter at de var kørt ind i Danmark men inden de blev vasket og desinficeret i erhvervets egne vaskehaller. Heraf fik de 42 et såkaldt straksforbud mod at køre videre, før de kunne fremvise dokumentation på desinfektion. Det svarer til, at 71,2% af de ankomne lastbiler var møgbeskidte.
90 dyretransporter blev kontrolleret rundt om i landet, efter at de var blevet vasket og desinficeret i svineerhvervets egne vaskehaller i henholdsvis Padborg og Nakskov. 16 af de kontrollerede biler fik straksforbud mod at køre videre. Det betyder, at 17,8% af bilerne var møgbeskidte selv efter at have været igennem de danske vaskehaller.

Kilde: Greenpeace, aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrol af dyretransporter

Sidste nyt!

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen giver ikke meget for landbrugets klynkeri. Han vil have bøderegn over de beskidte lastbiler.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen kræver den 20. juli, at Fødevarestyrelsen strammer op og udfører kontrollen tilfredsstillende.

Ledelsen i Fødevarestyrelsen skal fremover fokusere langt kraftigere på, at kontrollen med ulovlige dyretransporter følges til dørs med bøder og politianmeldelser. Det skal blandt andet ske ved at afsætte de rette ressourcer til kontrollen.

– Hændelsesforløbet er klart utilfredsstillende og viser, at der er begået fejl. Der har været et uacceptabelt rod i Fødevarestyrelsen, og jeg har derfor bedt styrelsen om straks at rette op, så der fremover er bedre kontrol med transporterne af dyr. Vi skal både sikre, at dyrene ikke lider unødig overlast, og at lovlydige transportører ikke underbydes af firmaer, der måtte se stort på reglerne.

Det fastslår miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen som reaktion på den redegørelse, som ministeren bestilte i juni efter, at han var blevet orienteret om, at Fødevarestyrelsen ikke har haft tilstrækkeligt fokus på danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

Om placering af et ansvar for den mangelfulde administration siger Jakob Ellemann-Jensen:

Departementschef Henrik Studsgaard skal hive de ansatte i ørerne.

– Jeg har bedt departementschefen om, at fejl og svigt, der kan sanktioneres, vil blive sanktioneret på passende vis over for ansvarlige på direktionsniveau. Derudover vil Fødevarestyrelsens direktør blive bedt om at påtale sagen over for de involverede chefer i Fødevarestyrelsen.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har desuden bedt Fødevarestyrelsen lave en analyse af stikprøvekontrollen med transport af dyr for at undersøge, om kontrollen kan forbedres og fokuseres der, hvor der erfaringsmæssigt kan være problemer med overholdelse af reglerne.

Fødevarestyrelsen har i juni 2018 som følge af sagen politianmeldt 925 overtrædelser af reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

 

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.