Landbrug & Fødevarer

Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?

Ole Kjærulff Davidsen skriver 7. juli 2018:

Det er ikke sært, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er begejstret over, at det netop indgåede energiforlig indebærer støtte på over 4 mia. kr.  til såkaldt biogas. Dette enorme beløb skal nemlig i realiteten overvejende anvendes som støtte til den industrielle produktion af svinekød samt til gas-branchen.

Besynderligt er det derimod, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, er gået sammen med ham i en lovprisning af gasplanerne, under overskriften ”Biogas er det nye grøn” (Pol. 30. juni 2018).

 ”Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas – til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling,” skriver de to, idet de henviser til anbefalinger fra Det nationale Bioøkonomipanel om at omlægge betydelige dele af det danske landbrugsareal til marker med græs, hvorfra der skal udvindes protein til svine- og kyllingefoder.

Men ifølge selv samme panels nylig udgivne publikation Proteiner for fremtiden ” er det teknologiske stade ”…endnu ikke (er) tilstrækkelig højt til at sikre, at der sker en effektiv fraktionering af biomassen i f.eks. en proteindel og en fiberdel…” (s. 32)! Læs resten

Sultkort, usynlige jobs og økokaniner på Folkemødet

Gade_Price

Den populære TV-kok Adam Price snakkede godt for Axelborgs økokaniner, som var han betalt for det – hvad han rent faktisk var!

Gylle.dk har haft for travlt i år til at deltage i folkemødet på Bornholm, men lad os bidrage med denne kronik af Kjeld Hansen på nyhedstjenesten DK-Nyt. Den er fra 20.06.2013, men der er næppe den store forskel på lødigheden i landbrugets cirkustelt i år og så for fem år siden. God fornøjelse!

 

Helt i tråd med erhvervets megalomane selvovervurdering som Danmarks vigtigste havde landbruget sat sig på Folkemødets mest attraktive stadeplads i dagene 13.-15. juni på havnen i Allinge.

Klods op ad det populære værtshus “Røgeriet” havde Axelborg rejst sit kæmpestore cirkustelt. Større end alle andre deltageres, inklusive de politiske partier.

“Vi har Folkemødets flotteste stand og en af de allermest aktive”, pralede minkavler Martin Merrild i landbrugsavisen.dk, og det var ikke helt forkert.

Merrild er formand for lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer, der påstår at repræsentere samtlige fødevareproducenter og den dertil hørende følgeindustri i Danmark. Det var Merrild, der havde kastet nogle millioner af sine mange medlemskroner i grams for at sikre sig den bedste plads i solen.

Fra denne dyrt betalte scene rakte L&F-direktøren Søren Gade sammen med 50 medarbejdere i fire døgn ud efter Folkemødets godt 60.000 besøgende. Denne forhenværende politiker forsøgte sammenbidt at skabe sympati for landbruget ved at trylle med magiske tal og præsentere de mest forbløffende illusionsnumre for politikere, medier og for det brede publikum. Godt hjulpet af den hurtigtsnakkende TV-kok Adam Price, der var hyret som højt betalt sprechstallmeister.

(forts.)

Læs hele kronikken her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67432

 

Fordækte reklamer til kemilandmænd forklædes som faglige artikler

Kemikaliekoncernen BASF har indledt en omfattende reklamekampagne for sine produkter, men man anvender ikke traditionelle metoder. I stedet for at tegne annoncer køber man sig til plads i fagmedier som f.eks. landbrugsavisen.dk, hvor man så bringer ”artikler”, der til forveksling ligner redaktionens eget stof.

Ganske vist er ”artiklerne” markeret med ordene ”sponsoreret af BASF” øverst oppe på siden, men det ændrer næppe ved opfattelsen hos mange læsere, at der er tale om faglige artikler – og ikke simple reklamer.

Bag “I”-linket skjuler der sig denne afstandstagen fra redaktøren.

Landbrugsavisen lægger selv afstand til de fordækte reklamer med følgende deklaration, der ligger bag et link: ”Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.” Læs resten

Trods stigende salg: Gulerodsavlere på Lammefjorden holder igen med økologi

De udstrakte kartoffel- og gulerodsmarker i Lammefjorden dyrkes stadig med udstrakt anvendelse af kemiske midler mod insekter, uønsket plantevækst, svampe og til kunstig nedvisning. Billedet viser en kartoffelmark fra Lammefjorden.

Økologien blomster på de danske marker. Især, hvis man vil sætte tænderne i de orange rodfrugter. Gulerødderne.

Sidste nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 42 procent af gulerødderne i landets grøntafdelinger er økologiske.

Men økologien er ikke slået igennem på et af de steder, hvor der dyrkes flest gulerødder – nemlig ved den inddæmmede Lammefjord i Odsherred tæt på Holbæk. Det skriver DR Sjælland, den 11. maj 2018.

Her høstes årligt 800 millioner gulerødder, men i øjeblikket er kun 48 millioner af dem økologiske. Læs resten

Landmænd kræver sprøjtegifte i grundvandet, før det skal beskyttes

“Uden beviser kan kommunen ikke ekspropriere folks levebrød.” Det skriver Djursland Landboforening på sin hjemmeside den 2. maj 2018. Her er nogle uddrag af artiklen:

Aarhus Kommune mener sandsynligvis, at man ville være foregangskommune, når det gælder kravet til vandkvaliteten i drikkevandsboringerne og har derfor kastet sig ud i et korstog mod indhold af alle målbare stoffer. – Men det går ikke, påstod advokat Håkun Djurhuus overfor 120 landmænd fra hele det østjyske område.

ChefjuristCarlotte Bigum Lynæs, L&F.

På et stort medlemsmøde arrangeret af Landboforeningerne Kronjylland, Midtjylland, Djursland og Odder-Skanderborg og Østjydsk Familielandbrug fremlagde chefjurist Charlotte Bigum Lynæs fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og L&F’s indhyrede advokat Håkun Djurhuus fra Bech-Bruun i sidste uge, deres syn på drikkevandssagen i Aarhus, den aktuelle strategi for klager til Miljø & Fødevareklagenævnet og eventuelt efterfølgende retssag.

Håkun Djurhuus er overbevist om, at retssagen i Egedal Kommune og klagen til Miljø & Fødevareklagenævnet i Aarhus-sagen må gå landbrugets vej. Han mener, at i Aarhus bygger kommunen hele sit påbud på målinger af ikke-aktuelle stoffer og formodninger om fremtidig nedsivning.

Læs resten

Pinlig reklame for svinekød og ønske om flere svin

Landbrug & Fødevarer har slettet den famøse reklamefilm fra nettet, så du får dette so-billede i stedet for.

Anna Dorthe Bertelsen, Nørresundby, skriver 21. april 2018 under overskriften “PINLIG REKLAME for SVINEKØD & ØNSKE om FLERE SVIN.”

Med Landbrug & Fødevarers eget nysprog skal det synkende flagskib på danskernes bord REVITALISERES. “Sammen kan vi mere. Gris kan mere” er sloganet i videoen [1.a] og i adfærds-reguleringen, som strategien skal medføre [1.b-c]. For både de unge og de ældre svigter den traditionelle spise. “‘Kød er under pres. Gris er under pres”. Salget er i flere år gået nedad [1.c]. Nu skal svin ‘renames’ GRIS, og strategien skal ‘rekvalificere’ danskernes opfattelse af hele pakken. Nye koncepter skal skabe værdi ~ kroner. De unge skal opnå ‘Coolness. Convinience. Occasions’ gennem grisen. Danskerne skal lære at se fordele i stedet for problemer [sic].

Anna Dorthe Bertelsen, Nørresundby. Naturbeskytter og debattør. Aktiv i Klimabevægelsen. Uddannet ergoterapeut. Videreuddannet i socialt arbejde og medicinsk antropologi.

BORGERNES PROBLEMER med LANDBRUGET
En stor del af befolkningen ser de samme problemer som landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace: På halvdelen af DK’s landareal dyrkes dyrefoder (klimauvenlig). Hovedparten af kødet sendes ud af landet, men forureningen bliver: Ammoniak i luften, zink i landbrugsjorden, alger & iltsvind i fjordene, nitrat & sprøjtegift i drikkevandet, samt resistente bakterier [4]. Læs resten

”Erhvervet står ved enden af en blind vej”

Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.

Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.

Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.

På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.

Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.

Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.

Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.

Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi.  Det er en forbrugeropgave.  Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.

Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.

Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.

At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.

Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.

Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?

En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.

Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.

Alt for dårlig indtjening gennem mange år.

Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.

Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.

Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.

Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.

Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.

Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.

Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta.  Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.

“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.

At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.

At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.

Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.

Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.

Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.

Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.

Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Læs resten

Sprøjtegifte: Særligt udvalg skal undersøge EU’s godkendelsesprocedure

Det er især de tyske forbrugere, der har udtrykt bekymring over den udbredte forurening med glyphosat i naturen og i fødevarer.

Europa-Parlamentet har nedsat et særligt udvalg med 30 medlemmer, der skal kigge nærmere på EU’s godkendelsesprocedure for pesticider. Det oplyser parlamentet i en pressemeddelelse 8. februar 2018.

Det særlige udvalg kommer som svar på bekymringer om risikoen ved ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyfosat. EU’s medlemslande valgte i november at forlænge markedsføringstilladelsen for glyfosat med fem år.

Læs resten

Landbruget udrydder naturen – Tre millioner fugle forsvundet fra agerlandet

Landsvalen er blandt agerlandets fugle, der er gået voldsomt tilbage. Foto: Jens Chr. Schou.

Danmark har på 40 år tabt over 2,9 millioner af de fugle, som lever i det åbne land. Fire af fem viber er væk. På fire årtier er der forsvundet næsten tre millioner fugle fra det åbne land i Danmark. 15 af 22 fuglearter, som er knyttet til agerlandet, er gået tilbage. Kun syv arter er gået frem, skriver bladet Fugle & Natur, 6. februar 2018.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger i over 40 år har vist, at eksempelvis fire af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af alle lærker på markerne er forsvundet.

Nu er det for første gang beregnet, hvor mange tabte fugle det bliver til.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.