Landbrug & Fødevarer

”Erhvervet står ved enden af en blind vej”

Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.

Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.

Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.

På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.

Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.

Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.

Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.

Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi.  Det er en forbrugeropgave.  Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.

Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.

Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.

At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.

Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.

Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?

En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.

Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.

Alt for dårlig indtjening gennem mange år.

Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.

Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.

Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.

Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.

Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.

Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.

Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta.  Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.

“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.

At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.

At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.

Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.

Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.

Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.

Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.

Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Læs resten

Sprøjtegifte: Særligt udvalg skal undersøge EU’s godkendelsesprocedure

Det er især de tyske forbrugere, der har udtrykt bekymring over den udbredte forurening med glyphosat i naturen og i fødevarer.

Europa-Parlamentet har nedsat et særligt udvalg med 30 medlemmer, der skal kigge nærmere på EU’s godkendelsesprocedure for pesticider. Det oplyser parlamentet i en pressemeddelelse 8. februar 2018.

Det særlige udvalg kommer som svar på bekymringer om risikoen ved ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyfosat. EU’s medlemslande valgte i november at forlænge markedsføringstilladelsen for glyfosat med fem år.

Læs resten

Landbruget udrydder naturen – Tre millioner fugle forsvundet fra agerlandet

Landsvalen er blandt agerlandets fugle, der er gået voldsomt tilbage. Foto: Jens Chr. Schou.

Danmark har på 40 år tabt over 2,9 millioner af de fugle, som lever i det åbne land. Fire af fem viber er væk. På fire årtier er der forsvundet næsten tre millioner fugle fra det åbne land i Danmark. 15 af 22 fuglearter, som er knyttet til agerlandet, er gået tilbage. Kun syv arter er gået frem, skriver bladet Fugle & Natur, 6. februar 2018.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger i over 40 år har vist, at eksempelvis fire af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af alle lærker på markerne er forsvundet.

Nu er det for første gang beregnet, hvor mange tabte fugle det bliver til.

Læs resten

Bjælken i din broders øje og splinten i dit eget

Forargelsen kender ingen grænser, når de årlige skattelister for erhvervsvirksomheder offentliggøres. Burger King, Phillips, Aldi og Arriva er blandt de store internationale selskaber, der snyder sig uden om enhver form for skattebidrag til samfundet.

Men måske skulle de forargede medier og politikere også kaste blikket indad? Hvad med danske virksomheder – optræder de lige så asocialt? Både ja og nej.

Hæderkronede virksomheder som Danfoss A/S betaler faktisk 256 mio. kr. i selskabsskat, Grundfos afleverer 356 mio. kr., mens Lego (Kirkbi A/S) udskriver en check på vegne af 15 datterselskaber på hele 3,1 mia. kr. Helt i top ligger Novo med sine 33 datterselskaber, der sambeskattes med 5,7 mia. kr. til den fælles husholdning i Danmark.

Men der er også danske virksomheder, der kører på frihjul. Det gælder i særlig grad for landbruget og dets virksomheder.

Koncernøkonomi-direktør Lars Daugaard, L&F.

For en mio. kroner skattetænkning

”Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustrien. Dermed repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste erhverv, som med viden, kvalitet og dygtighed skaber arbejdspladser og store værdier til Danmark.” Sådan ynder organisationen at præsentere sig selv, men store skattebeløb betaler den ikke. Trods en omsætning på 1,397 mia. kr. i Landbrug & Fødevarer står organisationen forrest i rækken af nul-skatteydere, og det er en helt bevidst politik.

Læs resten

Tyskerne er ekstreme og den franske præsident skræmmende

Martin Merrild er minkavler i Struer. Her poserer han for pressen med et af sine pelsdyr. Foto: L&F.

Forbrugerne i to af dansk landbrugs vigtigste eksportlande får læst og påskrevet i en følelsesladet tale, som formanden for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, holdt 29. januar 2018.

I talen fik de 82 millioner tyske forbrugere hæftet betegnelsen ”ekstreme” på sig, mens de 67 millioner franskmænd og deres præsident Emmanuel Macron blev kaldt ”skræmmende”. Også den voksende kritik af dansk landbrugs anvendelse af kemiske hjælpemidler fik en bandbulle med på vejen. De danske forbrugeres bekymringer blev fejet til side som ”fordomme”.

Her er et par “ekstreme” tyske forbrugere fra den årlige protestmarch i Berlin 20. januar mod industrilandbruget. Foto: Bund für Naturschutz.

Martin Merrild, der selv er minkavler og kyllingeproducent, var oppe i det røde felt, fordi både Tyskland og Frankrig er begyndt at tage borgernes protester mod industrilandbruget alvorligt. Senest har det i efteråret 2017 givet sig udtryk ved de to landes modstand mod at godkende sprøjtemidler med glyphosat til fortsat brug i EU.

Læs resten

SEGES fik KU til at fifle med forskningsfriheden

Københavns Universitet skal stramme sine formuleringer om forskningsfrihed i kommende kontrakter med eksterne parter, konkluderer tilsynsmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Det skriver Uniavisen 25. januar 2018.

Københavns Universitet får nu kritik for en kontrakt som forskerne ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) indgik med SEGES, der er en del af landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, i 2016.

Her er den ansvarlige ledelse for SEGES og fiflerierne med forskningsfriheden.

SEGES havde bestilt en rapport, der skulle afdække miljølovgivningens konsekvenser for landmænd ved Norsminde Fjord, men det arbejde KU-forskerne leverede mindede mere om noget fra et konsulenthus end om et universitetsprodukt, lød kritikken.

KU bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter. Læs resten

Soja-import stiger, trods SEGES-påstand om det modsatte

“Landbrugspakken sparer 234.000 ton soja,” påstår landbrugsavisen.dk 16. januar 2018. Det er ikke sandt. Ifølge importtallene fra Danmark Statistik er importen af soja stigende.

Landbrugspakkens øgede mængder af gødning til landmændene har æren for det påståede fald i importen. Det konstaterede Troels Toft, sektordirektør ved Landbrug & Fødevarers såkaldte videnscenter SEGES på planteavlernes årsmøde i Herning 16. januar 2018.

Mere kvælstof har nemlig resulteret i mere protein i kornet, så man ikke behøver at importere så meget. Når fodringsfolkene korrigerer for aminosyresammensætning, betyder det alene for svineproduktionen, at producenterne kan nedsætte importen med 234.000 tons soja. Det svarer ifølge referatet af Troels Tofts indlæg på årsmødet til, at der skal køre 6500 færre lastbiltræk ud fra Århus og Fredericia havne.

»Det er godt for klimaet, handelsbalancen og landmændenes økonomi«, konstaterede SEGES-direktøren.

Læs resten

Et større perspektiv i landbrugsdebatten

En ca. 6 måneder gammel russisk dværghamster (Phodopus sungorus) i et hamsterhjul kan tjene som et sindbillede på det gældsplagede danske landbrugs fortvivlede situation, mener forfatteren. De løber og løber, men kommer ikke ud af stedet. Foto: Doenertier82 at the German language Wikipedia.

Organist, lic.scent. Ian Heilmann skriver fra sit hjem på Thurø i Det Sydfynske Øhav:

I den løbende debat i avisernes spalter tager fortalere for det konventionelle landbrug stadigt heftigere sprogbrug i anvendelse overfor kritiske synspunkter: Man bliver kaldt fundamentalister, heksedoktorer, religiøse fantaster, nostalgiske drømmere, økologister og kloge-Åger. Det er i sig selv et svaghedstegn, også når man samtidig udnævner sig selv til ”det videns-optimerede landbrug”.

Ian Heilmann.

Langt de fleste anerkender, at danske landmænd er både veluddannede og rasende dygtige, ambitiøse og hårdt arbejdende og slider med at få enderne til at nå sammen. Men det udfolder sig inden for det hamsterhjul af nådesløs konkurrence, der hedder fødevareeksport af animalske metervarer til fjerne markeder.

Læs resten

Smagen af hund…

Klik på billedet eller her for at se filmen om den norske fødevareproduktion.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.