Landbrug & Fødevarer

Svineindustriens affald smitter mink med MRSA

Mink på danske minkfarme fodres med bl.a. råt slagteriaffald fra kvæg- og svineindustrien, mens selvdøde dyr (billedet) destrueres. Og det viser sig, at bakterier som MRSA på den måde kan overføres fra svin til mink.

MRSA fra mink er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, siger overlæge. Minkavlernes brancheforening mener derimod, at risikoen er begrænset. Det skriver DR.dk den 19. okt. 2018.

Hvert år produceres der omkring 17 millioner minkskind i Danmark. Tal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at en tredjedel af de danske minkfarme har den multiresistente bakterie MRSA.

Og forskere fra DTU slår nu også fast, at den frygtede bakterie primært bliver overført fra svin til mink gennem minkenes foder, der bl.a. består af råt slagteriaffald fra svineindustien.

”Tænk at det kan ske i dag. Det er godt nok utroligt. Nu har man den viden, så få det stoppet,” siger overlæge Michael Pedersen.

– Det er helt uacceptabelt. Ligefrem at pode dyrene med resistente bakterier, siger Michael Pedersen, speciallæge i klinisk mikrobiologi på Hvidovre Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.

Han mener, at det er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet. Læs resten

Jager vi landbruget ud af landet, hvis samfundet stiller krav – eller er det bare propaganda??

Landbruget truer gang på gang med at flytte til udlandet, hvis der stilles miljøkrav til erhvervet, men hvor vil de flytte hen? Det står ganske uklart, ifølge debattøren, med mindre kyllingeavleren på billedet er indstillet på at dyrke sit erhverv i Bulgarien eller Rumænien.

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi defineres begrebet propaganda som “systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd. Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre.”

Agronom Thyge Nygaard (billedet) fra Danmarks Naturfredningsforening har i Politiken 21. oktober 2018 afsløret de usaglige påstande fra Landbrug & Fødevarer og deres politiske venner om landeflugt, hvis der stilles miljøkrav til danske landmænd. Påstandene er så blottede for saglighed, at de minder voldsomt meget om propaganda, men læs indlægget og døm selv. Læs resten

Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper

“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.

Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.

I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?

Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.

På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.

“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.

“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.

“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten

Er Landbrug & Fødevarer en synkende skude?

Det diskuteres stadig den dag i dag, om Titanic gik ned i 1912 på grund af sammenstødet med et isbjerg eller på grund af dårlig ledelse ombord. Billedet er tegnet af Willy Stöwer. Kilde: commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=97646

KOMMENTAR Krisestemningen breder sig i landbrugets største private interesseorganisation, hvor den seneste måned har budt på et direktørskifte i utide og faneflugt af både viceformand og deltidsformand. Nu melder en af erhvervets sværvægtere sig også med massiv kritik og krav om ”stringent og håndfast styring” af organisationen, der betegnes som bagstræberisk og umoderne. Der er lagt op til en skæbnetime for den tilbageblevne formand, minkavler Martin Merrild, når han ene mand skal på broen for at forsvare sin mangeårige ledelse af den uroplagede organisation på det årlige landsdelegeretmøde 7.-8. november 2018 i Herning.

Karen Hækkerup er fortid i dansk landbrug. Foto: L&F.

Helt usædvanligt og med en overraskende forklaring valgte den tidligere S-politiker Karen Hækkerup at opsige sin direktørstilling hos Landbrug & Fødevarer efter fire år i stolen. Det skete med så kort varsel, at direktionen ikke fik en jordisk chance for at finde en afløser, før Hækkerup gik fra borde.

Nyheden blev annonceret den 14. september og med fratrædelse den 1. oktober.

SEGES-direktør Anne Lawaetz Arhnung. Foto: L&F.

– Nu er tiden kommet til, at jeg vil prioritere min familie, sagde Karen Hækkerup ifølge pressemeddelelsen, men ikke et ord om hvorfor det skulle gå så stærkt. Landbrug & Fødevarer måtte hasteforfremme SEGES-direktør Anne Lawaetz Arhnung til midlertidig ”administrerende direktør” for at have styr på butikken, indtil en ny direktør er fundet.

Tretten dage senere sendte den næste opsigelse rystelser gennem den private lobbyorganisation. Efter seks år som viceformand i primærbestyrelsen sagde godsejer Lars Hvidtfeldt op.

Godsejer Lars Hvidtfeldt er fortid i dansk landbrug. Foto: L&F.

Også Hvidtfeldt påstod, at familien var årsagen til ikke at genopstille ved delegeretmødet i november. – Min familie har et stort ønske om, at jeg bruger mere tid sammen med dem og mere tid på udvikling af den virksomhed, vi er sammen om, angav Lars Hvidtfeldt som begrundelse for at forlade skuden. Nyheden blev sendt ud den 27. september, og Lars Hvidtfeldt forlader Axelborg i begyndelsen af november. Læs resten

Ny kampagne skal vække danskernes stolthed for landbruget

“Noget af det bedste i verden” er navnet på Landbrug & Fødevarers ny omdømmekampagne, der skal vække danskernes stolthed for landbruget.

PRESSEMEDDELELSE fra Landbrug & Fødevarer – 01. okt 2018

“Verdens mest kritiske forbrugere i Japan, de madglade italienere og hipsterne i New York.”

Det er blot et udpluk af eksempler fra hele verden, hvor der hver dag vælges danske fødevarer til butikker og restauranter, fordi de anses som nogle af verdens bedste.

Og det er netop budskabet i Landbrug & Fødevarers nye omdømmekampagne, som har til formål at minde danskerne om, at de godt kan være stolte af den danske fødevareproduktion.

Formand Martin Merrild i pænt tøj.

– Det er netop den følelse, vi forsøger at trække hjem. For når vi kigger ud i verden, er der ingen grænser for, hvor meget danske landmænd bliver rost og anerkendt for vores fødevarer og den måde, vi laver dem på, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.

– Derfor er håbet med den her kampagne selvfølgelig, at danskerne vil sidde tilbage med en følelse af stolthed, når de får fortællingen om, at det rent faktisk er dansk salat, der sælges på grønttorvet i Verona, fortsætter han.

Kampagnen består af en række film, som kører på tv, i biografen og på sociale medier som Facebook og Youtube.

Formand Martin Merrild i arbejdstøjet.

I filmen møder man tre danske fødevareproducenter, der leverer fødevarer til en eksklusiv restaurant i Tokyo, der bruger dansk grisekød, en italiensk grønsagsgrossist, der forhandler dansk icebergsalat, og et par på Manhattan, der sælger dansk havartiost.

Flere fortællinger på vej

“Noget af det bedste i verden” er tredje kapitel i den omdømmefortælling, som Landbrug & Fødevarer har arbejdet på i otte år.

– Uden danskernes opbakning kan vi ikke opretholde den produktion, vi har i erhvervet i dag. Og med de mange stemmer, der hele tiden forsøger at tegne et forfejlet billede af det danske fødevareerhverv, har vi brug for et nyt kapitel, der viser det reelle billede, siger Morten Høyer, direktør for politik og kommunikation i Landbrug & Fødevarer.

Morten Høyer, L&F.

og fortsætter:

– Der findes et utal af gode fortællinger om danske fødevarer, der bare venter på at blive fortalt. Så i fremtiden er planen, at vi kan skifte en eller flere af fortællingerne ud med f.eks. en historie om dansk maltbyg i tysk øl eller måske dansk læder i italienske Ferrari-biler.

 

Kampagnefilmen er instrueret af Kasper Torsting, der er kendt for dokumentaren “Rocket Brothers” og den biografaktuelle “I krig og kærlighed”.

Her er dansk landbrugs nye spydspids, der skal få danskerne til at elske svin og mink og burkyllinger og sprøjtegifte i drikkevandet – bliv selv ved… Han hedder Kasper Torsting og laver film om hvad som helst, hvis blot du betaler ham fyrsteligt.

Bor du som nabo til store svinefabrikker, stiger din risiko for sygdom og død

Så mange svin er der i North Carolina, USA.

Indbyggere i lokalsamfund nær industrielle svinebedrifter i North Carolina udsættes for en øget risiko for potentielt dødelige sygdomme, rapporterer forskere fra Duke University i en undersøgelse, der blev udgivet i midten af september 2018.

Forskerne fandt, at i forhold til lokalsamfund uden store svinefabrikker oplever indbyggerne i lokalsamfund med den højeste svinetæthed 30 procent flere dødsfald blandt patienter med nyresygdomme, 50 procent flere dødsfald hos patienter med anæmi (blodmangel) og 130 procent flere dødsfald hos patienter med blodforgiftning (sepsis).

Gravide i lokalsamfund nær den største koncentration af store svinefabrikker løber også en større risiko for spædbarns dødelighed og lavere fødselsvægt. Læs resten

Forskere: Målinger viser øget udledning af kvælstof på grund af Landbrugspakken

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at forskerverdenen forventede øget forurening som resultat af landbrugspakken. Denne artikel fra Berlingske, 15. februar 2016 dokumenterer forskernes skepsis.

I kvælstofregnskabet for landbrugspakken skulle der i 2017 ske en reduktion på 600 tons kvælstof. Men ifølge nye målinger kan udledningen i årene, efter landbrugspakken blev vedtaget, faktisk være steget med 2.500 tons ekstra kvælstof til danske vandmiljøer.

De nye målinger viser en øget udledning af kvælstof til danske vandmiljøer på ti procent. Selvom målingerne ikke dækker hele landet, vil det kræve nye løsninger, hvis Danmark skal overholde miljømålene for vandplanen i 2027. Det skriver professor Brian Kronvang og biolog Jørgen Windolf fra Aarhus Universitet i et debatindlæg på Altinget.dk, 20. september 2018.

Den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer beskylder forskerne for “åbenlys misbrug af forskertitler” og kalder offentliggørelsen for et “eklatant tillidsbrud” overfor landbruget.

 

Professor Brian Kronvang, AUC.

Af Brian Kronvang og Jørgen Windolf, hhv. professor og biolog fra Bioscience, Aarhus Universitet

Vi har i et GUDP-forskningsprojekt (grønt udviklings- og demonstrationsprogram) blandt andet målt kvælstoftransporten i to mindre vandløb – et i Jylland og et på Sjælland.

Målingerne foreligger frem til foråret 2018 og er gennemført som daglige målinger af koncentrationen af total kvælstof – sammen med meget præcise beregninger af vandføringen i de to vandløb. Det gør måleprogrammet til det mest pålidelige i Danmark.

Målingerne dækker et helt landbrugsår fra vækststarten i tidligt forår til vinterens afslutning og dermed også kvælstofudvaskningsperiodens afslutning (1. april til 31. marts). Derved opfanger vi med vores målinger hele driftsårets udledning af kvælstof fra mark til vandløb gennem dræn og med grundvand.

Biolog Jørgen Windolf, AUC.

De tre år, som vi har de præcise målinger fra, er året 2014/2015, altså året før landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde mere på markerne (år 0), samt de første to år efter landbrugspakken nemlig 2016/17 (år et) og 2017/18 (år to).

I år to efter landbrugspakken var der givet landmændene fuld mulighed for at gøde økonomisk optimalt, selvom ikke alle landmænd har udnyttet det fulde råderum.

Kæmpe vækst i kvælstofkoncentration

Resultaterne af vores målinger er tidligere præsenteret på et nationalt møde i juni 2018 om mulighederne for en fremtidig emissionsbaseret regulering. Det er et uddrag herfra, der i denne artikel gennemgås og vurderes. Læs resten

Fire ud af fem danskere kræver bedre vilkår for slagtekyllinger

Kyllingeindustrien i Danmark har aktører helt i toppen af dansk landbrug, hvor bl.a. formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild (billedet) driver en kyllingefabrik.

En ny spørgeundersøgelse om kyllingers velfærd viser, at danskerne vil have bedre vilkår for de danske slagtekyllinger. Den massive opbakning vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse, skriver foreningen i en pressemeddelelse 24. september 2018.

For lidt plads, gangbesvær, manglende adgang til det fri og enorme flokke på op mod 50.000 individer er nogle af de mange problemer med dyrevelfærd, som danske industrikyllinger lider under. Det får nu danskerne til at sige fra og kræve ordentlige forhold for dyrene.

Analysevirksomheden Epinion har undersøgt danskernes holdning til slagtekyllinger, og undersøgelsen viser, at når man oplyser danskerne om de forhold, som danske kyllinger går under, så mener 4 ud af 5, at kyllinger skal have bedre forhold, end de har i dag.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Vi er meget glade for danskernes opbakning til slagtekyllingernes velfærd. Det er ekstremt dårlige forhold, som mange millioner industrikyllinger lever under i de danske stalde. Danske forbrugere sagde fra over for dårlig dyrevelfærd, da de vendte tomlen ned til buræggene, og jeg håber meget, at den samme udvikling nu vil ske med industrikyllingerne,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Læs resten

Fuglede sat på plads af Vestre Landsret, men fortsætter brokkeriet

“Vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt,” siger protestlandmændenes formand, Flemming Fuglede Jørgensen, der ikke giver en døjt for landsrettens afgørelse.

Landbruget afvist i landsretten: ”Århundredets retssag” taber pusten.

Sådan beskriver Altinget.dk 19. september 2018 det markante nederlag til Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer, som de to private lobbyorganisationer led ved Vestre Landsret samme dag.

Landbrugets opgør med vandplanerne led et alvorligt knæk, da Vestre Landsret afgjorde, at retten ikke vil sende landbrugets retssag mod vandplanerne til EU-domstolen. Et klart tilbageslag for sagen, som i landbrugskredse bliver kaldt ”århundredets retssag.”

Den radikale Ida Auken udtrykte skuffelse over, at Landbrug & Fødevarer prøver at konkurrere med protestlandmændene.

Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, nægter dog at strække våben.

”Nu skal vi have nærlæst dommen. Men jeg kan garantere så meget, at vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt – for disse omstridte vandområdeplaner er en katastrofe for dansk landbrug,” lyder det i en pressemeddelelse. Læs resten

Jakob Ellemann-Jensen: “Jeg er ikke idiot!”

Greenpeace var på pletten torsdag morgen, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) åbnede det omdiskuterede topmøde.

Regeringens internationale topmøde World Food Summit skal gøre fødevareproduktionen og forbruget mere bæredygtigt. Men en aktindsigt afslører et andet formål: at sælge mere mælk fra Arla og kød fra Danish Crown til udlandet. Det er ’rent teater’, mener Greenpeace, der ser topmødet som et regulært eksportfremstød.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen indrømmer overfor Politiken, at han er fuldt ud klar over, hvad Arla og Danish Crown har på dagsordenen. ”Jeg er ikke idiot,” understreger ministeren.

Torsdag morgen ankom ministre, topembedsfolk og madeksperter fra hele verden til Christiansborg for at deltage i World Food Summit 2018. Det er regeringens stort anlagte, internationale prestigeprojekt, der skal skabe »bedre mad til flere mennesker« og endda ende i en slutmødeerklæring underskrevet af stater, byer og organisationer om, hvordan vi konkret løser fremtidens store ernæringsudfordringer og støtter FN’s bæredygtighedsmål.

Blandt de særligt indbudte deltagere i fødevaretopmødet er Arla-direktøren Peder Tuborgh.

Branchedirektør Leif Nielsen repræsenterer Dansk Industri under topmødet. Han har en mangeårig fortid som hovedlobbyist i Landbrug og Fødevarer.

Men en aktindsigt, som miljøorganisationen Greenpeace har fået i kommunikationen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Arla, viser, at der også er et andet formål med mødet: at give mejerigiganten adgang til specifikke udenlandske ministre og topfolk.

Dokumenterne giver et sjældent indblik i, hvilken indflydelse Arla har i Danmark, og hvordan lobbyisme konkret foregår, siger flere eksperter.

Mailudvekslingen er foregået over foråret og sommeren. I en mail fra 4. maj skriver ministeriet, at det gerne vil invitere ministre fra Indonesien, Nigeria og Bangladesh. Det er tre lande, der ifølge Arla selv er nogle af de største og mest hastigt voksende markeder uden for Europa.

»Hvis I har forslag til specifikke myndighedspersoner, som er relevant at invitere til topmødet, så hører vi det meget gerne«, skriver en fuldmægtig.

Og det havde Arla. Læs videre her.

Rent skuespil Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.