Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!
Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.
Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.
En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.
Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:
Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.
Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.
Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!
L&F-advokat trækkes ind i svindelsag om udbytteskat
De danske skattemyndigheder retter nu et gigantisk erstatningskrav mod et større dansk advokatfirma. Det skriver Skattestyrelsen den 2. april 2020 i en pressemeddelelse. Ifølge DR Nyheders kilder er det et af landets største advokatfirmaer BechBruun, som styrelsen anklager for at have hjulpet banksvindlere med at dræne den danske statskasse. Kravet er i omegnen af 750 millioner kroner ifølge oplysningerne. Det er dette højtprofilerede firma, der blandt sine ansvarlige partnere tæller advokat Håkun Djurhuus, der har kørt en række sager i de senere år for dansk landbrug.
Kravet fremsættes i bestræbelserne på at opspore en stor del af de i alt 12,7 milliarder kroner, som den danske stat mener at være franarret i refusion af udbytteskat mellem 2012 og 2015.
– Vores opgave er at få så mange af de 12,7 milliarder kroner hjem til den danske statskasse som muligt. Det arbejder vi hele tiden benhårdt på. Det er Kammeradvokatens anbefaling, at vi retter krav mod det danske advokatfirma. Skattestyrelsen har derfor sendt betalingspåkrav til advokatfirmaet, og vi er klar til at stævne, hvis beløbet ikke bliver betalt, siger Steen Bechmann Jacobsen, fagdirektør i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen.
Ti dage til at betale
Hvis ikke erstatningskravet betales af BechBruun inden for 10 dage, hvilket vil sige senest den 12. april 2020 bliver advokatfirmaet stævnet af Skattestyrelsen. Herefter vil det være op til de danske domstole at tage stilling til, hvorvidt kravet skal imødekommes.
Det er advokatfirmaets rådgivning af den tyske bank North Channel Bank i 2014 og 2015, som ifølge DR Nyheders oplysninger har ført til, at myndighederne har rettet blikket mod Bech-Bruun. Sidste år erkendte North Channel Bank groft bedrageri og medvirken til svindel mod den danske stat for i alt 1,1 milliarder kroner gennem fiktive aktiehandler. Banken blev straffet med en bøde på 110 millioner kroner ved Retten i Glostrup.
I et interview den 2. april 2020 med nyhedssiden advokatwatch.dk afviser Bech-Bruun millionkravet i udbyttesagen. Skattestyrelsen og Kammeradvokaten er helt galt på den, mener Bech-Bruun. ”Vi undrer os meget,” lyder det fra Bech-Bruuns bestyrelsesformand, Simon Evers Hjelmborg.
Læs restenLandbruget svigter totalt – og Ellemann-Jensen fifler med tallene for kvælstof
Eva Kjer Hansen (V) stod bag den kontroversielle landbrugspakke i 2015, der ikke bare kostede hende selv en ministerpost, men som siden da har slået dybe skår i danske landmænds troværdighed og selvrespekt.
”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede i med begge ben, da han forsikrede de sønderjyske landmænd om sin fulde opbakning til landbrugspakken. Foto: Wikipedia.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.
I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.
Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede. Læs resten
Er den danske landmand modstander af naturfredning?
Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.
Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”
Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.
Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.
Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:
”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”
Uro i toppen
Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?
Nix.
Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne
Så kreativt kan det gøres, når forbrugerne skal forføres til at beundre de “dygtige” svineproducenter og deres “frivillige” indsats for at begrænse forbruget af antibiotika til deres syge dyr. Den røde kurve i den indsatte figur viser det korrekte forbrug af antibiotika i svineindustrien i perioden 2004-2017 (se hele figuren og kildeangivelsen nedenfor). Hvad angår værdien for 2018-forbruget, så er der intet officielt tal for dette, men i maj 2018 blev det vurderet at være stigende. Alligevel viser Landbrug & Fødevarer en faldende værdi.
Nogle af de mest primitive tricks i propagandaens værktøjskasse er bevidst udeladelse af uhensigtsmæssige data og kreativ grafisk udformning af figurer. Begge tricks er i brug i Landbrug & Fødevarers nye kampagne, der skal få danskerne til at acceptere svineindustriens eksorbitante forbrug af antibiotika-typer, der burde være reserveret til mennesker.
Kampagnen blev skudt i gang med helsides-annoncer i Jyllandsposten og Politiken (se billedet ovenfor) i slutningen af januar 2019, hvor læserne blev præsenteret for en dramatisk faldende kurve, der angiveligt skulle vise svineindustriens frivillige indsats for at begrænse medicineringen af deres dyr.
Billedet er groft manipulerende. Her skal opremses nogle af de værste forhold: Læs resten
Fusk med EU-regler som forudsætning for rent drikkevand i Danmark
”Vores politik er, at når miljøregulering forudsætter indgreb i den private ejendomsret, skal det altid ske med fuld erstatning. Det er kun rimeligt, og det har vi også kæmpet for i denne sammenhæng.” Sådan siger MF Carsten Bach om drikkevandsaftalen, der ligner en helt bevidst omgåelse af EU-rettens forbud mod konkurrenceforvridende statsstøtte.
Den netop indgåede aftale om beskyttelse af det danske drikkevand er baseret på fusk med EU-reglerne om statsstøtte til landbruget. Det afslører MF Carsten Bach (LA) i et usædvanlig åbenmundet debatindlæg i landbrugsbladet Effektivt Landbrug.
Carsten Bach, der er miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance, skriver den 15. januar 2019 i sit indlæg:
”Havde vi fra politisk hold vedtaget et totalt sprøjteforbud, ville det ifølge EU-retten have været ulovlig statsstøtte at kompensere lodsejere for indgrebet. Det er selvfølgelig en uholdbar situation, og derfor har vi også med denne aftale gjort os endog meget umage med at sikre, at kompensation er lovlig inden for EU-retten.”
Foruroligende nok er det ikke bare regeringen, men alle Folketingets partier på nær Alternativet og Enhedslisten der er gået med i aftalen, der altså bygger på en bevidst omgåelse af EU-rettens regler for statsstøtte.
Sidst den danske regering forsøgte at snyde sig udenom fællesskabets regler for statsstøtte til landbrug, endte sagen i 2012 med at koste en bøde på 750 mio.kr. Den måtte de danske skatteydere betale. Samme situation kan regeringen nu ende i, hvis EU-domstolen underkender den danske aftale om generel kompensation til landbrugserhvervet for ophør med forurening af drikkevandet. Læs resten
Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?
Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.
2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.
Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:
Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.
Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.
Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.
Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.
Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.
Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten
Big Brother skal overvåge danske landmænd fra rummet
Danske landmænd skal fremover overvåges fra rummet døgnet rundt, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, hvis de ønsker at gøre krav på økonomisk støtte fra EU.
Jakob Ellemann-Jensen fra Danmarks liberale parti, Venstre, der ofte slår sig op som frihedselskende, indfører nu den totale overvågning af danske jordejere.
Danske landmænd skal fremover kontrolleres med satellitovervågning, så myndighederne døgnet rundt kan følge med i selv de mindste aktiviteter på markerne som for eksempel græsslåning. Målet er at gøre det nemmere at være landmand, påstås det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse 16. januar 2019.
Færre og kortere kontrolbesøg, mindre papirarbejde og mere vejledning. Det er målet med den satellitbaserede kontrol, der i år bliver indført på grundbetalingen i Danmark. Dermed bliver det lettere at være dansk landmand. Fokus flyttes fra mindre forseelser til markante overtrædelser, ligesom den nye kontrol giver landmændene mulighed for løbende at følge med i, om de overholder støttebetingelserne på deres marker.
– Fremover vil landmændene få mere arbejdsro og blive forstyrret langt mindre, fordi hundredvis af fysiske kontroller bliver skåret væk, og vi i fremtiden fokuserer på de overtrædelser, der har størst betydning. Derudover får landmanden længere tid til at leve op til aktivitetskravet – og derved mere fleksibilitet. Ved at bruge satellitter tager vi derfor et naturligt skridt hen mod fremtidens kontrolform, når vi stille og roligt begynder at høste de første erfaringer, som med tiden gerne skal gøre det langt lettere at være landmand, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Overvågningen fra rummet bliver så præcis, at myndighederne kan følge arbejdet til mindste detalje på den enkelte markblok. Udtrykket “privatlivets fred” vil ikke længere give nogen mening for landmænd.
Den enkelte landmand skal have løbende adgang til satellitbilleder af sine marker, så han kan se, om støttebetingelserne vurderes opfyldt. Markerne vil blive markeret med grøn, gul eller rød, og på den baggrund kan landmændene selv holde øje med deres marker, og dermed kan de selv medvirke til at forebygge økonomiske sanktioner i støtten.
Det er ministerens vision, at landmændene på længere sigt kan slippe for en stor del af det omfattende papirarbejde, det er at søge landbrugsstøtte, og kontrollen kan fokusere på de overtrædelser, der har størst betydning for miljøet og ser anvendelsen af ny teknologi som en vej til dette.
Samtidigt ser ministeren for sig, at en væsentlig del af de datokrav, der ofte kommer på tværs af landmændenes hverdag og virkeligheden ude i marken, på sigt kan fjernes ved hjælp af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder. Læs resten
Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står stadig vagt om den landbrugspakke, han og regeringen selv stod bag i 2016. Foto: Wikipedia.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen erklærede mandag 14. januar 2019 sin uforbeholdne støtte til både landbruget og især landbrugspakken på en dag, hvor nye tal viste, at udledningen af kvælstof ikke er faldet, som den burde ifølge pakken.
Så klar var meldingen til et møde hos Sønderjysk Landboforening i Agerskovhallen, hvor Løkke Rasmussen var indforskrevet som hovedtaler.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ellers kritiseret skarpt, at landbruget ikke ser ud til at levere på kravene til udledning. Det viser tal fra den såkaldte Novana-rapport (se nedenfor).
“Det holdt hårdt at få pakken indført. Men vi står stadig vagt om den,” sagde Lars Løkke Rasmussen imidlertid fra talerstolen og tog dermed afstand fra Jakob Ellemann-Jensens kritik.
Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer
Forskerforum.dk skriver 15. januar 2016:
Fra foråret 2016 fik landbruget ret til at sprede mere kvælstof, og siden har de årlige NOVANA-rapporteringer været ventet med spænding, fordi de måler, hvor meget af kvælstoffet, som ikke optages i planter, men ender i vandmiljøet (havet).
Og modsat forventningen falder tallene ikke i NOVANA-2017, som Miljøministeriet netop har frigivet tal fra: Der blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof eller forurening til vandmiljøet – og det er som årene forud. Læs resten
Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder
På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!
Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.
Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.
En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.
Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.
Steen Ole Rasmussen.
Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.
Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten
|
|
