Eksport

Landbruget takker for hjælpen og vender ryggen til Danmark

Aldrig er der produceret så mange svin i Danmark som i 2018, men alligevel må slagterierne kører på halv kraft. Det skyldes, at producenterne svigter deres egen virksomheder, når de sender svinene ud af landet for at score en lille ekstragevinst. Pressefoto fra Danish Crown.

Grundtankerne i Andelsbevægelsen er simpelthen druknet i almindeligt købmandskab: Sælg, hvor du får mest for pengene, vurderer slagteriarbejder Per Fisker. Alt for mange smågrise går til Tyskland, og kun bedrifter med so-hold har økonomi i at levere til danske slagterier, så vi mangler grise.

Af Per Fisker, Langgade 22, Hørning, 8960 Randers.

Landbruget har i årevis haft store interne problemer med økonomien; der er blevet slået på tromme og skældt ud vedrørende manglende forståelse herfor, specielt slagtesvineproduktionen har været et varmt emne. Budskabet blev modtaget, der blev lavet en landbrugspakke som hævede dyreenhederne pr. hektar, Moderniseringsstyrelsen lavede pulje til nyetablering/restaurering af stalde og Landbrugets Kapitalfond kom også på banen med midler til branchen.

Sammenholder man disse sammen med landbrugsstøtten, burde effekten med slagtesvin til de slunkne tilførsler til slagterierne – hvor overkapacitet er dagligdag – have været, at de var fyldte, men ak! Grundtankerne i Andelsbevægelsen er simpelthen druknet i almindeligt købmandskab: Sælg, hvor du får mest for pengene.

Læs resten

GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i Danmark med hjælp fra de nyttige idioter i lobbyist-organisationerne – velkommen 2019!

Her er lidt leksikal nødhjælp for begyndere…

Klumme: 2019 bliver et spændende år med gode eksempler på suveræne business cases, der lever op til de tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt… og hvor GAFAM/FAANG vil smadre alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne.

Det skriver klummeskribent Mogens Nørgaard den 14. december 2018 i Computerworld. Her får du – med forfatterens tilladelse – en smagsprøve på den klimarelevante opsang:

Mogens Nørgaard er debattør, iværksætter og serie-angel-VC-investor, medejer af flere disruptive, digitale AIoT-stealth-mode-startups, samt direktør for alt i CIMA Technologies.

Det Store Datadrevne Røveri fortsætter: GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne, der varmt går ind for…. Ja, I ved…. FAANG vil altså fortsat tage alle pengene og føre dem væk via snedige lande og konstruktioner, og efterlade lidt brødkrummer i form af 4,2 procent skattebetaling (max).

Og hvorfor skulle vi egentlig også klage? Vi får jo dusinvis af jobs i forbindelse med de seks store og brutalistisk dekorative datacentre.

Lad os tage et par af disse forudsigelser, og sætte lidt ord på. Og lad os begynde forneden og se, hvor længe vi gider blive ved:

Datacentre:

Der bygges seks af dem.

De fylder 100-200 fodboldbaner. Hver. Nogle af dem dog endnu mere.

Udseendemæssigt får de erhvervskvarteret i Taastrup til at ligne en landsbyidyl med stokroser. Læs resten

Nu lukker dansk minkproduktion ned

Hvad dyreværnsaktivister aldrig har formået i Danmark, udvirker den frie markedsøkonomi nu. Nedlukningen af minkindustrien er gået i gang. Foto: Kopenhagen Fur.

Den danske produktion af minkskind har kurs mod det største tilbageslag nogensinde. Lave priser får mange minkavlere til at lukke forretningen, og produktionen ventes at falde 25-30 pct. i 2019. Det skriver Finans.dk, den 21. december 2018.

Efter flere år med store underskud reducerer de danske minkavlere nu produktionen af minkskind med 25-30 pct. i 2019. Der er tale om det største produktionsfald nogensinde, og nedgangen vil bombe sektorens milliardeksport endnu længere baglæns.

Tage Pedersen, Kopenhagen Fur. Pressefoto: Helle Moos.

»Foderselskaberne indhenter altid informationer om, hvor store mængder foder minkavlerne får brug for det kommende år. Indberetningerne fra avlerne plejer at være præcise. Det er på den baggrund, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at produktionen af skind vil falde med 25-30 pct. i 2019,« forklarer Tage Pedersen, der er formand for minkavlernes forening og for sektorens store salgsselskab, Kopenhagen Fur, til Finans.dk.

Fem mio. færre skind Læs resten

Dansk øko-eksport til de nordiske lande vokser massivt

Svenskerne er vilde med de danske økovarer.

Svenskerne har smag for dansk økologi, og på bare tre år er eksporten af økologiske varer til Sverige fordoblet. I samme periode er den økologiske eksport til Norge og Finland steget med mere end 80 procent. Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse den 12. november 2018.

Eksporten af økologiske varer fra Danmark til de øvrige nordiske lande har aldrig været større. Øko-eksporten til Sverige er mere end fordoblet fra 207 mio. kroner i 2013 til 466 mio. kroner i 2016, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Og i samme periode er den økologiske eksport til Norge og Finland steget med mere end 80 procent til henholdsvis 90 og 82 mio. kroner.

Pernille Bundgaard, ØL.

– Sverige især er et meget interessant eksportmarked for danske øko-virksomheder. Svenskerne køber dobbelt så meget økologi i dag som for bare tre år siden, og eksporten af danske øko-varer til Sverige er fulgt med den udvikling, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

– Svenskerne er vilde med dansk økologi. Det skyldes ikke mindst, at danske virksomheder er innovative og konstant udvikler spændende økologiske kvalitetsvarer, som opfylder tidens trends. Danmark er desuden det land i verden, der har den højeste økologi-andel i fødevaresalget og deraf et meget veludviklet økologisk marked, siger Pernille Bundgaard.

Danske økovarer vækker stor opmærksomhed på de internationale messer. Foto: ØL.

Fakta

  •     Der blev eksporteret økologiske varer til udlandet for i alt 2,4 mia. kroner i 2016.
  •     Sverige er Danmarks andet største eksportland for økologiske fødevarer. 19 procent af den samlede danske øko-eksport går til Sverige. 39 procent går til Tyskland.
  •     Salget af økologi i Sverige forventes i år at stige med 7-10 procent til cirka 30 mia. svenske kroner. Det fremgår af en rapport fra svenske Ecoweb, som gennem en årrække har monitoreret og analyseret det svenske marked.
  •     Ifølge Ekoweb’s prognose, vil væksten i det svenske øko-salg vil fortsætte mange år frem og bringe det økologiske salg i Sverige op på 45,5 milliarder svenske kroner i 2025.
  •     Det er især økologisk frugt og grønt, mejerivarer samt korn og kornvarer, som danske virksomheder eksporterer til Sverige, Norge og Finland.

Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper

“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.

Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.

I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?

Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.

På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.

“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.

“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.

“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten

Danske bistandspenge går til at bygge svinefabrikker i Kina

Information kan afsløre, at danske bistandskroner og penge fra de store pensionskasser går til at investere i store industrielle svinefarme i blandt andet Kina.

LANDBRUG – Danmarks fond for bæredygtigt landbrug investerer massivt i kinesiske svinefarme med danske bistandsmidler og penge fra PensionDanmark, PKA og PFA.

Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond Danish Agribusiness Fund har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som er alt andet end bæredygtige.

Det skriver dagbladet Information den 20. oktober 2018.

I Danmark bliver der produceret omkring 4.500 tons svinekød om dagen. Kina er verdens største producent med en daglig produktion på 140.000 tons svinekød. En stigende andel produceres på kæmpefabrikker, der er opført med dansk bistandshjælp. Kilde: DR.

Formålet med landbrugsfonden var at »bidrage med risikovillig kapital til projekter, der kan sikre flere og bedre bæredygtige fødevarer« i udviklingslandene. Men i praksis er langt størstedelen af landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) investeringer gået til store, konventionelle svinefarme i Kina, Chile og Sydafrika.

Det viser en ny rapport fra organisationen Afrika Kontakt. Læs resten

Bjælken i din broders øje og splinten i dit eget

Forargelsen kender ingen grænser, når de årlige skattelister for erhvervsvirksomheder offentliggøres. Burger King, Phillips, Aldi og Arriva er blandt de store internationale selskaber, der snyder sig uden om enhver form for skattebidrag til samfundet.

Men måske skulle de forargede medier og politikere også kaste blikket indad? Hvad med danske virksomheder – optræder de lige så asocialt? Både ja og nej.

Hæderkronede virksomheder som Danfoss A/S betaler faktisk 256 mio. kr. i selskabsskat, Grundfos afleverer 356 mio. kr., mens Lego (Kirkbi A/S) udskriver en check på vegne af 15 datterselskaber på hele 3,1 mia. kr. Helt i top ligger Novo med sine 33 datterselskaber, der sambeskattes med 5,7 mia. kr. til den fælles husholdning i Danmark.

Men der er også danske virksomheder, der kører på frihjul. Det gælder i særlig grad for landbruget og dets virksomheder.

Koncernøkonomi-direktør Lars Daugaard, L&F.

For en mio. kroner skattetænkning

”Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustrien. Dermed repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste erhverv, som med viden, kvalitet og dygtighed skaber arbejdspladser og store værdier til Danmark.” Sådan ynder organisationen at præsentere sig selv, men store skattebeløb betaler den ikke. Trods en omsætning på 1,397 mia. kr. i Landbrug & Fødevarer står organisationen forrest i rækken af nul-skatteydere, og det er en helt bevidst politik.

Læs resten

Prognose for 2017: Største eksport af svin og arbejdspladser nogensinde

Eksporten af smågrise sætter ny rekord i 2017, selvom værdien kun er en tredjedel af slagtesvin.

Eksporten af levende svin og slagterijobs fra Danmark vil fortsætte rekord amokløbet i 2017 med blot 17.700.000 slagtninger og 13.705.000 eksportgrise. Aldrig tidligere er der sendt så mange svin og arbejdspladser ud af landet. Den konklusion kan hentes ud af en prognose fra Landbrug & Fødevarer, som landbrugsavisen.dk omtaler 17. februar 2017.

Produktionen af slagtesvin vil ganske vist falde med 600.000 i år og lande på 17,7 mio. grise. Imidlertid vil eksporten af smågrise omvendt stige med knap 500.000, til rekordmange 13,7 mio. eksporterede smågrise. I 2016 blev der angiveligt produceret 31.802.922 svin totalt i Danmark, men tallet er et foreløbigt skøn.

Læs resten

Nu falder giften trindt om land

Roundup før høst 1

Landet over kører sprøjteførerne i disse dage på overtid for at få nedvisnet årets kornhøst. Senest 10 dage før mejetærskeren køres i stilling, skal kornet slås ihjel, så der sikres en ensartet modning – og en marginal højere afregningspris.

Det er helt lovligt at give kornet en omgang glyphosat før høst, men flere og flere røster protesterer mod den udbredte praksis i dansk planteavl. En væsentlig begrundelse er, at der nu konstateres rester af sprøjtegiften i urinprøver fra danske børn og voksne.

Nok så bekymrende er det for landbruget, at den store eksport af maltbyg til ølbrygning i Tyskland kan blive ramt, hvis de tyske brygmestre også finder glyphosat i kornet.

Læs resten

Skibet er ladet med 60.000 tons dansk hvede – til eksport!

FynskHvedeDet elendige danske korn kan ikke sælges til udlandet! Hvor tit har man ikke hørt denne påstand som led landbrugets kvælstofkampagne i de senere år. Proteinindholdet er simpelthen så ringe, at ingen udenlandske kornkøbere vil have det danske møgkorn – “danish excluded” kræver de ligefrem, når det gælder blandet korn europæisk oprindelse.Selv en pæn avis som Jyllands-Posten har her i det nye år gentaget påstanden.

Imidlertid er det ikke sandt. Som så mange andre reklamemyter fra Landbrug & Fødevarer er også den om det elendige danske korn usand.

I hvert fald har hverken DLG-koncernen eller de spanske kornopkøbere opdaget, at der skulle være noget galt med danskproduceret hvede. Ved det nye års begyndelse kunne DLG sende det 218 meter lange og 32 meter brede bulkskib »Nyon« afsted fra havnen i Fredericia, hvor det havde lastet ikke mindre end 60.000 tons hvede, der var solgt til eksport til Spanien.

– De 60.000 tons hvede svarer jo til det, der kan være på over 1.700 lastbiler à 35 ton, eller hvad der kan ligge af korn i fem af de største haller, som vi har hos DLG, fortæller Lars Thorø, detaildirektør hos DLG, til landbrugsbladet LandbrugFyn. – Sidste år lastede vi fire skibe af den størrelse, men det er langt fra hvert år, at det sker, fortæller Lars Thorø.

Primært er det hvede fra fynske landmænd, hvorfra en del af kornet også er hentet og kørt direkte til kajen i Fredericia. Resten er hentet hos DLG’s fynske lagre.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.