Danske svineproducenter og jordspekulanter har kastet sig over Rumænien
Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.
Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:
”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.
Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.
“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.
Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.
På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.” Læs resten
Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?
Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Miljøministerens mange nye vådområder kan true klimaet
Her skal det nye vådområde ligge.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
”Nye vådområder fjerner 150 tons kvælstof” var den forførende overskrift på en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareministeren først i februar. Alene ti projekter vil hvert år fjerne 150 tons kvælstof, som ellers vil løbe ud i havet og forurene havmiljøet og måske resultere i fiskedød. 29 planlagte projekter forventes yderligere at fjerne måske 270 tons kvælstof hvert år. Alt i alt en positiv nyhed. Men holder den vand? Svaret blafrer i vinden.
Beregningerne bag projekterne bygger på modeller, der blev publiceret i 2014. De projekter, der allerede er blevet gennemført efter den model, er ikke blevet evalueret. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse, der viser effektiviteten på oplandsniveau. Men det vil ændre sig nu, for miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der er afsat midler til et separat kvælstof overvågningsprogram på op til 50 vådområder. Men om evalueringen vil vise, at den forventede effekt bliver opnået, det ved vi først om nogle år!
Det undrer mig, at ældre projekter ikke er blevet evalueret, inden der hældes yderligere 187 millioner kroner ud på nye projekter, der indgår som et væsentligt led i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Ifølge denne skal der inden 2021 etableres ikke mindre end 13.000 hektar nye vådområder (Amagers areal er 9.629 hektar).
Ved kvotekongens hof
Tegning: Egon Clausen.
Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?
Forfatteren Egon Clausen.
Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..
VED KVOTEKONGENS HOF
Svækkelse af statsmagten
Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten
Naturstyrelsen vender naturen ryggen på Mors
Er det fremtiden for Limfjordsøens herlige natur – og dens indbyggere? Privatfoto.
Den enestående natur på Mors trues af molergravning, og Naturstyrelsen bakker op bag denne ødelæggelse af et landskab, der rummet er kandidatur til listen over UNESCO Verdensarv-lokaliteter. Det skriver læge Jørgen Saaby, Mors, i denne gennemgang af den mere end spegede sag, der lige siden molergravningens begyndelse for ca. 100 år siden har givet anledning til en forbitret og tilbagevendende strid mellem industrien og hensynet til de landskabelige og geologiske værdier. Moler er et råstof, der bruges til kattegrus, bæremiddel for pesticider, tilsætning til dyrefoder, strøelse til fjerkræfarme, underlag til golfbaner og tilsætning til pottemuld.
Lunde Larsen nægter at stoppe giftregnen over danske æbler
Selvom det regner med giftrester, får de økologiske frugtavlere den kolde skulder af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Foto: Økologisk Landsforening.
De økologiske frugtavlere får ødelagt deres frugt på grund af sprøjtegift, der havner de forkerte steder i form af nedbør. Men ingen vil erstatte deres økonomiske tab. Heller ikke miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nægter at tage ansvar, selv om hans egne embedsmænd har godkendt sprøjtegiften. Det skriver OrganicToday, 30 juni 2016.
Tre år i træk har frugtavlere – økologiske og ikke-økologiske – måttet se dele af deres høst af æbler og pærer blive kasseret, fordi de var forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, som bruges i så store mængder andre steder i Danmark, at regnvandet forurener frugterne – sandsynligvis også i private haver overalt i Danmark.
Vestjyske landmænd blæser på landsrettens dom
Værnengene pløjes og gødskes trods fredning og EU-beskyttelse. Det fortæller Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 7. juni 2016.
Et af Danmarks vigtigste fugleområder er under pres for at blive opdyrket, selv om det både er fredet, udlagt som EU Natura-2000-område og juridisk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Naturfotografen Finn Birkholm-Clausen har klaget til Statsforvaltningen, fordi han mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune undlader at håndhæve loven, selv om naturmyndigheden har pligt til det. Dette forår har han anmeldt godt en snes ulovlige forhold på Værnengene til politiet.
Naturen vinder i sag om Værnengene
De ødelagte strandenge på Værnengene, der ligger op til fuglereservatet Tipperne i bunden af Ringkøbing Fjord.
En sag mellem en landmand og Natur- & Miljøklagenævnet blev afgjort i onsdags. Nævnet vandt. Og den sag, som DN i sin tid startede, blev dermed afgjort til naturens fordel. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening 13. maj 2016. Hos den private lobbyistorganisation Landbrug & Fødevarer ærgrer man sig over, at naturen skal gå forud for landbruget og overvejer at anke sagen til Højesteret.
– Sagen handlede om, at flere landmænd har fået tilladelse af Ringkøbing-Skjern Kommune til at pløje og gøde inde i det unikke naturområde. Den praksis, har DN indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, siger Jan Pedersen, naturpolitisk medarbejder i DN.
Lad naturfond overtage de forgældede landbrug
Luksusbyggerier og letsindig låntagning har været med til at forgælde landbruget, men hovedårsagen til den dybe krise er manglende indtjeningsevne på grund af overproduktion på verdensmarkedet.
Danske landmænd skylder 350 mia. kr. væk, og medmindre vi tager drastiske midler i brug, så står sektoren overfor en bølge af tvangsauktioner. Fra 2014 til 2015 blev overskuddet i landbruget næsten halveret. Samtidig bærer landbruget rundt på en stor gæld, der særlig blev opbygget i årene før finanskrisen. Gælden udgør i dag omkring 350 mia. kr., hvilket er ca. 25 gange landbrugets overskud.
Landbrugspakken, der lempede reguleringen for landbruget (og forringede miljøet), er langt fra tilstrækkelig til at rette op på den dårlige økonomiske situation. Lad en statslig naturfond overtage de forgældede virksomheder. Det skriver professor Finn Østrup i Jyllands-Posten 29. april 2016.
Hvis der ikke gribes ind, står vi over for en bølge af tvangsauktioner, der vil drive mange landbrugere (også mange yngre og effektive) bort fra erhvervet, mener Finn Østrup.
“Vi vil opleve en stagnation i investeringer, som vil sætte landbrugets udvikling i stå og medføre et tab f eksportindtægter”, skriver professoren.
VILLUM FONDEN investerer 20 mio. kr. i Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er storinvestor i økologiske landbrugsprojekter.
Merkur Andelskasse kan med en investering på 20 mio. kr. fra VILLUM FONDEN øge udlånet til flere bæredygtige projekter.
Med en investering på 20 mio. kr. i nyudstedte andelsbeviser i Merkur Andelskasse muliggør VILLUM FONDEN et fremtidigt merudlån fra Merkur på 120 mio. kr. til virksomheder, iværksættere eller organisationer der arbejder inden for f. eks. miljø, økologi og socialsektoren.
|
|
