Vi betaler, men skal døje med både støj og møg og stank
Har du nogen siden tænkt over, hvorfor det er så svært at beskytte naturen i Danmark? Svaret er, at Agrokratiet bestemmer. Men hvad er så agrokratiet? Det forklarer Niels Poul Dreyer i denne fine film.
Agrokrati betyder et rigmandsvælde baseret på landbrug. Landbrugslobbyen er så magtfuld, at den har tilegnet sig en særstatus i samfundet. Fået særlige privilegier, tilskud fra skatteyderne, uden at landbruget behøver at tage hensyn til miljø og borgere. Når svinefarme udvider, er borgerne chanceløse. Vi betaler til godsejere, mens vi skal døje med deres gylle og stank.
Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder
På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!
Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.
Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.
En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.
Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.
Steen Ole Rasmussen.
Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.
Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!
Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.
En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.
De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.
Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.
Landbruget har uholdbart høj gæld
Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.
Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.
Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.
Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten
BL-godsejeren tabte både i byretten og i landsretten
Der var på ingen måde tale om injurier, da Ib Salomon som formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder kritiserede Aakær Gods – det har Vestre Landsret nu fastslået i sin afgørelse af 5. november 2018.
Godsejer Johan Koed Jørgensens ære er ikke blevet krænket. Han driver Aakær Gods, og han stævnede for to år siden formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, for injurier. Sidste år blev Ib Salomon frifundet ved Byretten i Horsens, hvorefter godset ankede sagen til Landsretten.
Ib Salomon er ekstra glad for, at Landsretten anerkender, at Danmarks Naturfredningsforening fungerer som “offentlighedens vagthund”, som der står i dommen.
Godsejer Johan Koed Jørgensen, der er kendt som en af Bæredygtigt Landbrugs grå eminencer, må tåle, at hans dispositioner omtales og kritiseres i offentligheden. Det har han Vestre Landsrets ord for.
Mandag den 5. november afsagde Vestre Landsret så sin dom: Byrettens dom stadfæstes – Ib Salomon frifindes med andre ord igen. Aakær Gods skal desuden betale 31.250 kr. i sagsomkostninger til Ib Salomon. Læs resten
Nationalpark-formand idømt bøde for ulovlig omgang med sprøjtegifte
H.M. Dronningen indviede nationalparken sidst i maj 2018. Dronningen ankom til Esrum Kloster og Møllegård i karet efter en sejltur over Esrum Sø sammen med bl.a. miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Dronningen afslørede, efter talerne, nationalparkens logo og 10 hvide duer blev sendt op i den blå sommerhimmel. Dronningen fik mulighed for at se den nye udstilling om nationalparken, før boder og aktiviteter for alvor åbnede og gik i gang. Der blev smagt på lokale produkter fra nationalparken, bagt pandekager og forlagt en sommerbuk, mens et jazzorkester spillede ud over klosterengen.
Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegiften KERB 400SC i sin jordbærproduktion i årene 2013 og 2014.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis, den 27. oktober 2018.
Bødesagen kommer få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald med betonbrokker, mursten og tegl, armeringsjern og gipsplader under dække af jordforbedring.
Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland har ønsket at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken.
Godsejer Carl F. Bruun har den 5. 11 benyttet sig af redaktionens tilbud om at besvare anklagerne og skriver bl.a.: Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken. Læs hele svaret til sidst i artiklen.
Kerb 400 SC er skrappe sager, der både mistænkes for kræftfare og skadevirkninger på miljøet. Sprøjtegiften er ikke godkendt til jordbær som det fremgår af etiketten.
Blot nogle ”slatter”
To embedsmænd fra henholdsvis Erhvervs- og Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet mødte op i retten i Helsingør som vidner, da sagen om brug af sprøjtegiften KERB 400SC på en jordbærmark skulle afgøres sidst i oktober 2018. Embedsmændene var anklagemyndighedens vidner i de i alt tre forhold, der var nævnt i anklageskriftet, og som kan dateres til årene 2013 og 2014. For to af disse overtrædelser blev Carl Bruun idømt en bøde på 3000 kroner.
Godsejeren betegner over for Frederiksborg Amts Avis sagerne som bagateller. I følge anklageskriftet skulle han have overtrådt flere paragraffer i en pesticidforordning vedtaget i Europa-parlamentet samt en anden europæisk forordning ved at bruge mere af sprøjtegiften KERB 400SC end tilladt. Reglerne siger, at man højst må bruge 1,00 liter pr. hektar, men i følge anklageskriftet var der på godsejerens 5,36 hektar store jordbærmark brugt henholdsvis 1,02 og 1,075 liter pr. hektar.
Carl Bruun siger til Frederiksborg Amts Avis, at der efter hans mening ikke var tale om et overforbrug, men om en fejlregistrering eller forkert indberetning.
Statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen ønsker ikke at kommentere Carl F. Bruuns fortsatte formandsskab i bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Sjælland.
I de to tilfælde, som var omtalt i anklageskriftet, har der ifølge godsejerens forklaring i retten været ”lidt mere” opblandet væske i beholderen end, det har været nødvendigt.
– Jeg prøvede at forklare, at vi bortfjerner disse slatter ved at hælde det i gylletanken, men det fandt retten ikke bevist. Derfor må jeg nu modtage en bødestraf, som jeg ikke har mulighed for at anke. Enhver kan se på tallene, at sagerne vedrører en meget lille mængde af dette sprøjtemiddel. Jeg vil ikke kalde det overforbrug, men en forkert beregning af, hvor meget der er brugt på arealet, siger Carl Bruun til avisen. Læs resten
Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper
“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.
Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.
I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?
Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.
På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.
“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.
“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.
“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten
Danske svineproducenter og jordspekulanter har kastet sig over Rumænien
Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.
Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:
”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.
Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.
“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.
Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.
På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.” Læs resten
Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?
Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Miljøministerens mange nye vådområder kan true klimaet
Her skal det nye vådområde ligge.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
”Nye vådområder fjerner 150 tons kvælstof” var den forførende overskrift på en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareministeren først i februar. Alene ti projekter vil hvert år fjerne 150 tons kvælstof, som ellers vil løbe ud i havet og forurene havmiljøet og måske resultere i fiskedød. 29 planlagte projekter forventes yderligere at fjerne måske 270 tons kvælstof hvert år. Alt i alt en positiv nyhed. Men holder den vand? Svaret blafrer i vinden.
Beregningerne bag projekterne bygger på modeller, der blev publiceret i 2014. De projekter, der allerede er blevet gennemført efter den model, er ikke blevet evalueret. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse, der viser effektiviteten på oplandsniveau. Men det vil ændre sig nu, for miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der er afsat midler til et separat kvælstof overvågningsprogram på op til 50 vådområder. Men om evalueringen vil vise, at den forventede effekt bliver opnået, det ved vi først om nogle år!
Det undrer mig, at ældre projekter ikke er blevet evalueret, inden der hældes yderligere 187 millioner kroner ud på nye projekter, der indgår som et væsentligt led i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Ifølge denne skal der inden 2021 etableres ikke mindre end 13.000 hektar nye vådområder (Amagers areal er 9.629 hektar).
|
|
