Ejendomsforhold

BL-godsejeren tabte både i byretten og i landsretten

Der var på ingen måde tale om injurier, da Ib Salomon som formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder kritiserede Aakær Gods – det har Vestre Landsret nu fastslået i sin afgørelse af 5. november 2018.

Godsejer Johan Koed Jørgensens ære er ikke blevet krænket. Han driver Aakær Gods, og han stævnede for to år siden formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, for injurier. Sidste år blev Ib Salomon frifundet ved Byretten i Horsens, hvorefter godset ankede sagen til Landsretten.

Ib Salomon er ekstra glad for, at Landsretten anerkender, at Danmarks Naturfredningsforening fungerer som “offentlighedens vagthund”, som der står i dommen.

Godsejer Johan Koed Jørgensen, der er kendt som en af Bæredygtigt Landbrugs grå eminencer, må tåle, at hans dispositioner omtales og kritiseres i offentligheden. Det har han Vestre Landsrets ord for.

Mandag den 5. november afsagde Vestre Landsret så sin dom: Byrettens dom stadfæstes – Ib Salomon frifindes med andre ord igen. Aakær Gods skal desuden betale 31.250 kr. i sagsomkostninger til Ib Salomon. Læs resten

Nationalpark-formand idømt bøde for ulovlig omgang med sprøjtegifte

H.M. Dronningen indviede nationalparken sidst i maj 2018. Dronningen ankom til Esrum Kloster og Møllegård i karet efter en sejltur over Esrum Sø sammen med bl.a. miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Dronningen afslørede, efter talerne, nationalparkens logo og 10 hvide duer blev sendt op i den blå sommerhimmel. Dronningen fik mulighed for at se den nye udstilling om nationalparken, før boder og aktiviteter for alvor åbnede og gik i gang. Der blev smagt på lokale produkter fra nationalparken, bagt pandekager og forlagt en sommerbuk, mens et jazzorkester spillede ud over klosterengen.

Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegiften KERB 400SC i sin jordbærproduktion i årene 2013 og 2014.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis, den 27. oktober 2018.

Bødesagen kommer få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald med betonbrokker, mursten og tegl, armeringsjern og gipsplader under dække af jordforbedring.

Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland har ønsket at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken.

Godsejer Carl F. Bruun har den 5. 11 benyttet sig af redaktionens tilbud om at besvare anklagerne og skriver bl.a.: Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken. Læs hele svaret til sidst i artiklen.

Kerb 400 SC er skrappe sager, der både mistænkes for kræftfare og skadevirkninger på miljøet. Sprøjtegiften er ikke godkendt til jordbær som det fremgår af etiketten.

Blot nogle ”slatter”

To embedsmænd fra henholdsvis Erhvervs- og Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet mødte op i retten i Helsingør som vidner, da sagen om brug af sprøjtegiften KERB 400SC på en jordbærmark skulle afgøres sidst i oktober 2018. Embedsmændene var anklagemyndighedens vidner i de i alt tre forhold, der var nævnt i anklageskriftet, og som kan dateres til årene 2013 og 2014. For to af disse overtrædelser blev Carl Bruun idømt en bøde på 3000 kroner.

Godsejeren betegner over for Frederiksborg Amts Avis sagerne som bagateller. I følge anklageskriftet skulle han have overtrådt flere paragraffer i en pesticidforordning vedtaget i Europa-parlamentet samt en anden europæisk forordning ved at bruge mere af sprøjtegiften KERB 400SC end tilladt. Reglerne siger, at man højst må bruge 1,00 liter pr. hektar, men i følge anklageskriftet var der på godsejerens 5,36 hektar store jordbærmark brugt henholdsvis 1,02 og 1,075 liter pr. hektar.

Carl Bruun siger til Frederiksborg Amts Avis, at der efter hans mening ikke var tale om et overforbrug, men om en fejlregistrering eller forkert indberetning.

Statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen ønsker ikke at kommentere Carl F. Bruuns fortsatte formandsskab i bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Sjælland.

I de to tilfælde, som var omtalt i anklageskriftet, har der ifølge godsejerens forklaring i retten været ”lidt mere” opblandet væske i beholderen end, det har været nødvendigt.

– Jeg prøvede at forklare, at vi bortfjerner disse slatter ved at hælde det i gylletanken, men det fandt retten ikke bevist. Derfor må jeg nu modtage en bødestraf, som jeg ikke har mulighed for at anke. Enhver kan se på tallene, at sagerne vedrører en meget lille mængde af dette sprøjtemiddel. Jeg vil ikke kalde det overforbrug, men en forkert beregning af, hvor meget der er brugt på arealet, siger Carl Bruun til avisen. Læs resten

Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper

“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.

Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.

I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?

Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.

På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.

“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.

“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.

“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten

Danske svineproducenter og jordspekulanter har kastet sig over Rumænien

Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.

Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:

”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.

Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.

“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af ​​antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.

Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.

På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.” Læs resten

Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?

Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Dette billede er taget 20. april i år og dokumenterer den kemiske nedvisning af beskyttede arealer i sønderjyske Ballum Enge. Hvis denne landbrugsmæssige forvaltning ikke er i strid med de internationale aftaler (se nedenfor), så er naturen ilde stedt. Vi har spurgt Naturstyrelsen og bringer svaret, når det indløber…
Natura 2000-plan for Vadehavet (nr. 89) – delområde F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge.
Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede
naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.
Gunstig bevaringsstatus?
Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:
Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig
bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egne de foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.
Beskytte yngleområder for en række fuglearter?

Miljøministerens mange nye vådområder kan true klimaet

Her skal det nye vådområde ligge.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

”Nye vådområder fjerner 150 tons kvælstof” var den forførende overskrift på en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareministeren først i februar. Alene ti projekter vil hvert år fjerne 150 tons kvælstof, som ellers vil løbe ud i havet og forurene havmiljøet og måske resultere i fiskedød. 29 planlagte projekter forventes yderligere at fjerne måske 270 tons kvælstof hvert år. Alt i alt en positiv nyhed. Men holder den vand? Svaret blafrer i vinden.

Beregningerne bag projekterne bygger på modeller, der blev publiceret i 2014. De projekter, der allerede er blevet gennemført efter den model, er ikke blevet evalueret. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse, der viser effektiviteten på oplandsniveau. Men det vil ændre sig nu, for miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der er afsat midler til et separat kvælstof overvågningsprogram på op til 50 vådområder. Men om evalueringen vil vise, at den forventede effekt bliver opnået, det ved vi først om nogle år!

Det undrer mig, at ældre projekter ikke er blevet evalueret, inden der hældes yderligere 187 millioner kroner ud på nye projekter, der indgår som et væsentligt led i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Ifølge denne skal der inden 2021 etableres ikke mindre end 13.000 hektar nye vådområder (Amagers areal er 9.629 hektar).

Læs resten

Ved kvotekongens hof

Tegning: Egon Clausen.

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

Forfatteren Egon Clausen.

Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..

VED KVOTEKONGENS HOF

Svækkelse af statsmagten

Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten

Naturstyrelsen vender naturen ryggen på Mors

Ejerslev.Råstofgrav.1

Er det fremtiden for Limfjordsøens herlige natur – og dens indbyggere? Privatfoto.

Den enestående natur på Mors trues af molergravning, og Naturstyrelsen bakker op bag denne ødelæggelse af et landskab, der rummet er kandidatur til listen over UNESCO Verdensarv-lokaliteter. Det skriver læge Jørgen Saaby, Mors, i denne gennemgang af den mere end spegede sag, der lige siden molergravningens begyndelse for ca. 100 år siden har givet anledning til en forbitret og tilbagevendende strid mellem industrien og hensynet til de landskabelige og geologiske værdier. Moler er et råstof, der bruges til kattegrus, bæremiddel for pesticider, tilsætning til dyrefoder, strøelse til fjerkræfarme, underlag til golfbaner og tilsætning til pottemuld.

Læs resten

Lunde Larsen nægter at stoppe giftregnen over danske æbler

æble_prosulfocarb

Selvom det regner med giftrester, får de økologiske frugtavlere den kolde skulder af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Foto: Økologisk Landsforening.

De økologiske frugtavlere får ødelagt deres frugt på grund af sprøjtegift, der havner de forkerte steder i form af nedbør. Men ingen vil erstatte deres økonomiske tab. Heller ikke miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nægter at tage ansvar, selv om hans egne embedsmænd har godkendt sprøjtegiften. Det skriver OrganicToday, 30 juni 2016.

Tre år i træk har frugtavlere – økologiske og ikke-økologiske – måttet se dele af deres høst af æbler og pærer blive kasseret, fordi de var forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, som bruges i så store mængder andre steder i Danmark, at regnvandet forurener frugterne – sandsynligvis også i private haver overalt i Danmark.

Læs resten

Vestjyske landmænd blæser på landsrettens dom

Værengene_pløjes

Værnengene pløjes og gødskes trods fredning og EU-beskyttelse. Det fortæller Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 7. juni 2016.

Et af Danmarks vigtigste fugleområder er under pres for at blive opdyrket, selv om det både er fredet, udlagt som EU Natura-2000-område og juridisk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Naturfotografen Finn Birkholm-Clausen har klaget til Statsforvaltningen, fordi han mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune undlader at håndhæve loven, selv om naturmyndigheden har pligt til det. Dette forår har han anmeldt godt en snes ulovlige forhold på Værnengene til politiet.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.