Naturstyrelsen vender naturen ryggen på Mors
Er det fremtiden for Limfjordsøens herlige natur – og dens indbyggere? Privatfoto.
Den enestående natur på Mors trues af molergravning, og Naturstyrelsen bakker op bag denne ødelæggelse af et landskab, der rummet er kandidatur til listen over UNESCO Verdensarv-lokaliteter. Det skriver læge Jørgen Saaby, Mors, i denne gennemgang af den mere end spegede sag, der lige siden molergravningens begyndelse for ca. 100 år siden har givet anledning til en forbitret og tilbagevendende strid mellem industrien og hensynet til de landskabelige og geologiske værdier. Moler er et råstof, der bruges til kattegrus, bæremiddel for pesticider, tilsætning til dyrefoder, strøelse til fjerkræfarme, underlag til golfbaner og tilsætning til pottemuld.
Lunde Larsen nægter at stoppe giftregnen over danske æbler
Selvom det regner med giftrester, får de økologiske frugtavlere den kolde skulder af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Foto: Økologisk Landsforening.
De økologiske frugtavlere får ødelagt deres frugt på grund af sprøjtegift, der havner de forkerte steder i form af nedbør. Men ingen vil erstatte deres økonomiske tab. Heller ikke miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nægter at tage ansvar, selv om hans egne embedsmænd har godkendt sprøjtegiften. Det skriver OrganicToday, 30 juni 2016.
Tre år i træk har frugtavlere – økologiske og ikke-økologiske – måttet se dele af deres høst af æbler og pærer blive kasseret, fordi de var forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, som bruges i så store mængder andre steder i Danmark, at regnvandet forurener frugterne – sandsynligvis også i private haver overalt i Danmark.
Vestjyske landmænd blæser på landsrettens dom
Værnengene pløjes og gødskes trods fredning og EU-beskyttelse. Det fortæller Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 7. juni 2016.
Et af Danmarks vigtigste fugleområder er under pres for at blive opdyrket, selv om det både er fredet, udlagt som EU Natura-2000-område og juridisk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Naturfotografen Finn Birkholm-Clausen har klaget til Statsforvaltningen, fordi han mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune undlader at håndhæve loven, selv om naturmyndigheden har pligt til det. Dette forår har han anmeldt godt en snes ulovlige forhold på Værnengene til politiet.
Naturen vinder i sag om Værnengene
De ødelagte strandenge på Værnengene, der ligger op til fuglereservatet Tipperne i bunden af Ringkøbing Fjord.
En sag mellem en landmand og Natur- & Miljøklagenævnet blev afgjort i onsdags. Nævnet vandt. Og den sag, som DN i sin tid startede, blev dermed afgjort til naturens fordel. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening 13. maj 2016. Hos den private lobbyistorganisation Landbrug & Fødevarer ærgrer man sig over, at naturen skal gå forud for landbruget og overvejer at anke sagen til Højesteret.
– Sagen handlede om, at flere landmænd har fået tilladelse af Ringkøbing-Skjern Kommune til at pløje og gøde inde i det unikke naturområde. Den praksis, har DN indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, siger Jan Pedersen, naturpolitisk medarbejder i DN.
Lad naturfond overtage de forgældede landbrug
Luksusbyggerier og letsindig låntagning har været med til at forgælde landbruget, men hovedårsagen til den dybe krise er manglende indtjeningsevne på grund af overproduktion på verdensmarkedet.
Danske landmænd skylder 350 mia. kr. væk, og medmindre vi tager drastiske midler i brug, så står sektoren overfor en bølge af tvangsauktioner. Fra 2014 til 2015 blev overskuddet i landbruget næsten halveret. Samtidig bærer landbruget rundt på en stor gæld, der særlig blev opbygget i årene før finanskrisen. Gælden udgør i dag omkring 350 mia. kr., hvilket er ca. 25 gange landbrugets overskud.
Landbrugspakken, der lempede reguleringen for landbruget (og forringede miljøet), er langt fra tilstrækkelig til at rette op på den dårlige økonomiske situation. Lad en statslig naturfond overtage de forgældede virksomheder. Det skriver professor Finn Østrup i Jyllands-Posten 29. april 2016.
Hvis der ikke gribes ind, står vi over for en bølge af tvangsauktioner, der vil drive mange landbrugere (også mange yngre og effektive) bort fra erhvervet, mener Finn Østrup.
“Vi vil opleve en stagnation i investeringer, som vil sætte landbrugets udvikling i stå og medføre et tab f eksportindtægter”, skriver professoren.
VILLUM FONDEN investerer 20 mio. kr. i Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er storinvestor i økologiske landbrugsprojekter.
Merkur Andelskasse kan med en investering på 20 mio. kr. fra VILLUM FONDEN øge udlånet til flere bæredygtige projekter.
Med en investering på 20 mio. kr. i nyudstedte andelsbeviser i Merkur Andelskasse muliggør VILLUM FONDEN et fremtidigt merudlån fra Merkur på 120 mio. kr. til virksomheder, iværksættere eller organisationer der arbejder inden for f. eks. miljø, økologi og socialsektoren.
Venstre-rådmands kvægbrug stod til bøde på 979.000 kr. – slap med 22.500 kr.
Fra starten var sagen pustet vældig meget op med krav om bøde på 979.000 kr. og konfiskation af ulovlig fortjeneste på 3,9 mio. kr., men onsdag 27. april 2016 faldt den til jorden med lidt af et brag. Sagen mod Viderupgaard A/S – der var anklaget for voldsom overproduktion af køer – har dog langsomt tabt luften, og onsdag endte den med en – efter omstændighederne – forholdsvis beskeden bøde på 22.500 kroner. Det skriver Nordjyske.dk 27. april 2016.
Skolerådmand i Ålborg Kommune og Venstres borgmesterkandidat Tine French Nielsen slap usædvanlig billig fra ulovlig overproduktion med køer.
– Det er en særegen dom, som ikke følger det, vi ellers plejer at se i de her sager, siger senioranklager Jette Uhrenholt, som umiddelbar reaktion på dommen.
Trods det at bøden altså endte på et beskedent niveau, så har interessen for sagen været stor. Det hænger primært sammen med to faktorer:
- For det første varslede anklagemyndigheden fra start bøde og konfiskation for mere end fire millioner kroner sammenlagt.
- Og for det andet så finder man i ejerkredsen bag Viderupgaard A/S Tina French Nielsen – skolerådmand i Aalborg Kommune samt borgmesterkandidat for Venstre.
Sagen startede med en politianmeldelse fra Aalborg Kommune i efteråret 2011. Det stod klart, at Viderupgaard A/S havde markant flere end dyr end tilladt – faktisk mere end 50 procent.
I 2014 blev sagen så bragt i byretten i Aalborg. Kravet fra anklagemyndigheden var konfiskation af fortjenesten ved det ekstra dyrehold, som dengang blev vurderet til 3,9 millioner kroner. Samtidig var der et bødekrav på 979.000 kroner.
Afgørelsen i byretten blev, at Viderupgaard A/S skulle betale en bøde på 200.000 kroner – mens man blev frifundet for konfiskationen.
Det fik kort efter anklagemyndigheden til at anke til landsretten – som altså nu har sænket sanktionen yderligere.
Læs forklaringen på den specielle dom her.
Landbruget kostede kassen i 2014
De danske pengeinstitutters endelig tab på agrovirksomhederne løb op i 1,7 mia. kr. i 2014, men der frygtes yderligere milliardudgifter. Nedskrivningerne af tilgodehavender i 2015 er budgetteret til 11,6 mia. kr., dvs. næsten det dobbelte af den samlede årlige EU-landbrugsstøtte til Danmark. Det skriver www.sickpigs.dk 21. april 2016 med Landbrug & Fødevare som kilde.
I hele perioden 2007-2014 løber pengeinstitutternes samlede tab til landbruget op i 6.5 mia. kroner. Det svarer til godt og vel 2,2 millioner om dagen.
Her er det Danmark, vi vil have!
Teknologirådet afholdt et storstilet borgertopmøde med 300 deltagere fra hele landet, lørdag den 23. januar 2016 i Odense, hvor man debatterede, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden. De 300 deltagere var borgere sammensat repræsentativt ud fra alder, køn, uddannelse og geografi.
Sådan ser politikerne fremtidens Danmark.
Byerne vokser ud i landskabet, der skal bygges flere veje og jernbaner samtidig med, at landbrug og natur skal have plads. Vi har kun 100 pct. areal, men politikerne har planer og ønsker for mindst 130 pct. Hvad kan være på samme areal? Hvad skal der prioriteres? Er der noget vi skal have mere eller måske mindre af? Læs resten
Farcen om fredningen af Stevns Klint er ovre – fornuften sejrede!
De to kommunalpolitikere, der måtte forlade Venstre – den ene smidt ud og den anden presset ud – fordi de ville fremtidssikre Stevns Klint gennem en fredning. Det er dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen til venstre og automobilmekaniker Flemming Pedersen til højre.
BREAKING NEWS: Med det snævrest mulige flertal vedtog Stevns Kommunalbestyrelse torsdag aften at rejse fredningssag for verdensarven: Stevns Klint. Det skete med stemmerne 10 mod 9 efter en fem kvarter lang og til tider ganske følelsesladet debat. Det skriver Dagbladet, 7. januar 2016.
Flertallet for at rejse fredningssagen blev bragt til veje, fordi det nyindtrådte Venstre-medlem: Inge Milbrat valgte at trodse sine partifæller, der efter tur tog ordet og appellerede til at standse fredningssagen. Hun afløste 1. januar formanden for Plan- og Teknikudvalget, Flemming Petersen, der i december forlod Venstres gruppe og siden hele Kommunalbestyrelsen netop som en konsekvens af fredningssagen.
Også en anden Venstre-mand, dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen, er ikke længere repræsentant for Venstre, da han i december 2015 blev direkte smidt ud af partiet, fordi han ikke ville stemme nej til fredningssagen.
|
|
