Skov

Biomasse i Danmark forkæles med tilskud og nul afgifter – det går ud over konkurrerende teknologier

Danmarks forbrug af biomasse er i høj grad et internationalt anliggende. Det skyldes, at en stor del af vores biomasse importeres fra udlandet. Et afgørende spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at den biomasse, vi anvender, produceres på en måde, som er bæredygtig for klimaet.

Det skriver Klimarådet på sin hjemmeside.

I princippet burde Parisaftalen og de internationale regler for opgørelse af kulstofpuljen i klodens skove sikre, at man som forbruger af biomasse automatisk kan gå ud fra, at biomassen ikke belaster klimaet. Men dette er i praksis langt fra altid tilfældet. Det taler for, at Danmark på egen hånd sørger for, at den biomasse vi anvender, ikke skader klimaet, hvilket kan ske ved at indføre bæredygtighedskriterier, der har et målrettet fokus på klima. Det gælder især, hvis vi ønsker, at vores model for grøn omstilling skal være et forbillede for andre.

Med hovedrapporten for 2018 om Biomassens betydning for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse – til energiformål tager Klimarådet fat på et emne, som i stigende grad giver anledning til debat.

Træer fra Gribskov ender i flismaskinen for at blive udnyttet som biomasse. Foto: Søren Wium-Andersen

Diskussionen om biomasse er særlig markant her i landet, fordi en stor del af Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Som det ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier hæmmes af reguleringen.

Hvornår er biomasse klimavenlig?

Afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor er biomasse i Klimarådets optik ikke CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi. Det udelukker dog ikke, at brug af biomasse som alternativ til fossile brændsler kan gavne klimaet.

Er der tale om dedikeret hugst til bioenergi, er det først og fremmest afgørende, at skoven genplantes.

Dernæst er det vigtigt at prioritere biomasse med hurtig genvoksningstid, da brugen af biomasse midlertidigt øger indholdet af CO2 i atmosfæren, indtil de nye træer har optaget en mængde CO2 fra atmosfæren svarende til den, som blev udledt ved biomasseafbrændingen. Alternativt skal der bruges restprodukter fra skovdrift og træindustri.

Endelig kan produktion af biomasse gavne klimaet, hvis det fx sker i forbindelse med rejsning af ny skov, som binder CO2 fra atmosfæren.

Den slags træer bliver mere og mere sældne i de lande, der udnytter alle skove til biomasse. Privatfoto.

Hvorfor sikrer de internationale klimamål og -opgørelser ikke, at Danmark reelt kan anse biomassen for CO2-neutral?

Afbrænding af biomasse regnes for CO2-neutralt ved opgørelsen af de danske drivhusgasudledninger. Det kan synes paradoksalt, når nu der kommer CO2 ud af skorstenen, når biomassen brændes af. Men årsagen er, at udledningen ifølge de internationale regler skal konteres i det land, der udtager biomassen fra sine skove.

Udtager et land biomasse, så kulstofpuljen i dets skove reduceres, skal det ifølge de internationale regler tælles med som en udledning i landets klimaopgørelse. På den måde tilskyndes landet til at bevare eller øge kulstofpuljen i skovene eller alternativt sænke CO2-udledningen i andre sektorer, forudsat at landet har et tilstrækkeligt stramt klimamål.

Problemet med dette konteringsprincip er dog især, at mange landes klimamål reelt er så slappe, at hugst i deres skove kan ske uden at komme i konflikt med deres målopfyldelse, og uden at de dermed behøver at skærpe klimaindsatsen andetsteds i samfundet. Samtidig er det ikke al udtag af biomasse, der i sidste ende regnes med i klimamålene.

Danmark kan derfor ikke automatisk gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra.

Er der grænser for forbruget af biomasse i et globalt perspektiv?

Skovenes optag og lagring af CO2 er afgørende for at bremse de globale klimaforandringer. Skal temperaturstigningen i henhold til Parisaftalen holdes under to grader, spiller skovene en vigtig rolle som kulstoflager. Det sætter grænser for, hvor meget biomasse der kan udnyttes til energiformål, og Danmark bruger allerede langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for resten af verden.

PeterMøllgaard er formand for Klimarådet.

Danmark bør gå forrest med bedre bæredygtighedskriterier, mener Klimarådet

Danmark har som væsentlig forbruger og importør af biomasse en interesse i at udvikle bæredygtighedskriterier, der tager bedre hånd om biomassens klimapåvirkning. Derfor anbefaler Klimarådet, at den danske regering i samarbejde med relevante interessenter tager initiativ til at udvikle nye målrettede klimaindikatorer, der kan indgå i bæredygtighedskriterierne.

Indikatorerne bør adressere effekter på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skovene, herunder aspekter som blandt andet genplantning, tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Efterfølgende bør bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som indeholder de nye målrettede indikatorer, implementeres i dansk regulering. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at medlemslande fastsætter egne, strammere nationale bæredygtighedskriterier, bør regeringen i stedet opfordre energibranchen til at medtage de nye indikatorer i en frivillig aftale.

Samtidig bør Danmark i EU arbejde for, at de fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier får tilstrækkeligt fokus på biomassens klimarelaterede effekter på kulstofkredsløb og kulstoflagring.

Et reformeret afgiftssystem kan fjerne biomassens nuværende favorisering

Biomasse har en ubegrundet fortrinsstilling i det nuværende afgifts- og tilskudssystem på energiområdet. Det ses fx ved, at afgiftsbesparelsen, ved at udskifte kul med biomasse i fjernvarmen målt pr. fortrængt ton CO2, er større end den gevinst i form af tilskud og sparet CO2-kvotepris, man opnår ved at udskifte kul med vedvarende energi i elproduktionen. Et andet eksempel er, at hvor biomassevarme er helt afgiftsfritaget, betaler en varmepumpe i dag en elafgift, der overstiger det tilskud, som produktionen af den forbrugte el modtager, hvis den er baseret på vedvarende energikilder.

De to eksempler viser, at der er behov for at reformere afgifts- og tilskudssystemet, så biomasse ikke opnår ubegrundede fordele. Et reformeret system bør fokusere på at tilskynde til CO2-reduktion gennem en ensartet afgift på CO2-udledning og – hvor der er forhold, der gør en høj afgift uhensigtsmæssig – et tilskud, der giver en ensartet tilskyndelse til CO2-reduktion. Sådanne forhold er til stede, hvis en høj dansk afgift betyder, at udledningerne i stedet flyttes til udlandet, og ønsket om at reducere CO2-udledningerne ikke blot omfatter udledninger fra dansk jord.

Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssystem, som første gang præsenteredes i analysen Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra april 2018, samler den nuværende energi- og CO2-afgift i én samlet CO2-afgift, hvis størrelse udtrykker det politiske ambitionsniveau for CO2-reduktion. Dansk elproduktion får et nedslag i CO2-afgiften, der afspejler CO2-indholdet i importeret el, så import af el fra fossile kilder ikke fremmes unødigt. Til gengæld pålægges alt indenlandsk elforbrug en afgift svarende til afgiftsnedslaget i elproduktionen, så danskproduceret og importeret el beskattes helt ensartet i forhold til deres fossilindhold. Elproduktion baseret på vedvarende energi får et tilskud, der svarer til afgiften på elforbruget, så nettoafgiften på grøn strøm bliver nul.

Danmark kan ikke gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra. Privatfoto.

Kun biomasse, der ikke er klimabæredygtigt, skal pålægges CO2-afgift

Klimabæredygtig biomasse bør fortsat være undtaget CO2-afgift. Ligeledes bør el produceret med brug af denne type biomasse kunne opnå elproduktionstilskud på linje med el fra andre vedvarende kilder. Derimod skal biomasse, der ikke lever op til bæredygtighedskriterierne på klimaområdet, behandles på samme måde som et fossilt brændsel. Det betyder, at denne type biomasse ikke er berettiget til tilskud og skal betale CO2-afgift svarende til det administrativt fastsatte CO2-indhold.

Afgifter kan også bruges til at fremme virksomhedernes og forbrugernes energieffektiviseringsindsats. En sådan energieffektiviseringsafgift bør principielt lægges på alle energikilder, herunder også klimabæredygtig biomasse. Det bør dog undersøges nærmere, om afgifter er det rette instrument til at sikre en effektiv energispareindsats, eller om andre politiske virkemidler er mere effektfulde.

Den øvrige regulering bør sikre, at alle vedvarende energiteknologier stilles lige

Reguleringen bør grundlæggende stræbe efter at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Det gøres blandet andet ved at stille alle vedvarende energiteknologier lige, så man fx undgår overinvestering i biomasse. Det kræver, at dele af den nuværende regulering på fjernvarmeområdet blødes op.

Der foreligger allerede i dag en del forslag om deregulering af fjernvarmen. Klimarådet foreslår i det lys, at kraftvarmekravet gradvist udfases, så varmepumper ikke hæmmes i konkurrencen med brændselsbaserede teknologier som biomasse-kraftvarme, ligesom også brændselsbindingerne med fordel kan udfases for at skabe lige vilkår for alle vedvarende energiteknologier. Yderligere bør principperne i nettofordelsmodellen udvides til også at omfatte andre vedvarende energikilder end kun biomasse. Endelig bør eltarifferne revideres, så varmepumper ikke bremses af et for højt tarifniveau.

Sådan ser Klimarådet sig selv

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden, fordi Danmark ligesom resten af EU har en politisk målsætning om at reducere CO2-udslippet med 80-95 % frem mod 2050. Klimarådet rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050. Det vil sige et ressourceeffektivt samfund, hvor udledninger af drivhusgasser kompenseres gennem et tilsvarende optag af CO2 fra atmosfæren.

Er Klimarådets ønske om en retvisende kulstofmodel forsvundet?

Varmeværkets produktion af vanddamp i Hillerød er tydelig på en kold dag, mens udsendelsen af store CO2 mængder fra den samme skorsten er usynlige. Der udledes mere CO2 ved afbrændingen af flis, end hvis den samme energimængde var kommet fra kul. I nær fremtid forventes varmeværket at anvende flis fra 165 årige bøge fra Nordsjællands Nationalpark til billig varme til byens borgere, men til skade for biodiversiteten i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød, skriver den 14. april 2019:

Danmarks CO-2 udledning steg i 2018. Alene biomasseforbruget steg med 4,9 % i det første halvår af 2018. Men på trods heraf gentog Klimarådet i deres kronik den 5. april i Politiken ikke deres tidligere meget velbegrundede anbefalinger om retvisende indikatorer for kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove. Hvorfor ikke?

Klimarådets anbefalinger i rådets rapport fra maj 2018 om biomasse og kulstofpuljer var glasklar: ”Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende og doku­menterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriteri­er for biomasse”.

Det er bekvemt for regeringens klimamodeller, at CO2 regnes som kulstofneutralt, men klimaet taber ved at afbrænde store mængder af træ i form af flis og træpiller. For afbrænding heraf udleder mere CO2 end ved fyring med kul, og det tager årtier inden den udledte CO2 igen er optaget af træerne. Det har EU allerede påpeget i en VVM undersøgelser i 2016.

Læs resten

Driften af statens skove øger klodens klimaproblemer

Her har du et billede af den flismaskine, der pt. er ved at flise bunken af stammer på Jagtvej i Gribskov. Maskinen kan “æde” stammer på op til 90 centimeter eller en hel grab med stammer ad gangen. For at “tage fra” fra flismaskinen, holdt der yderligere to lastvognstog med anhængere, hvis containere hver kan tage 53 kubikmeter flis. Imponerende rent logistisk, men også deprimerende at se, hvor hurtigt træstammer kan smadres til flis. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gigantiske bunker af træ ligger på begge sider af Jagtvej i Gribskov. Bunkerne, der er op til seks meter høje og fra tre til seks meter bredde, har en samlet længde på næsten 400 meter. Bunkerne rummer mindst 7.200 kubikmeter træ. Det svare til godt 3.600 tons træ. Stammerne skal snart flises og transporteres videre til et af de tre kommunale varmeværker, der modtager flis fra skoven.

Søren Wium-Andersen.

Ender flisen i Hillerøds flisfyrede varmeværk, fyres hele bunken af på blot 18 dage! Værket bruger 200 tons flis i døgnet, dersom værket kører med fuld kapacitet. Det giver naturligvis et kæmpepust af CO2 til atmosfæren. Ovenikøbet en større CO2 udledning end hvis den samme energimængde var blevet fremskaffet ved at afbrænde kul.

Det varer længe – måske mange år – inden den ved afbrændingen af flisen frigivne CO2 igen er blevet bundet i skoven. Indtil det er sket, har flisen her og nu øget luftens CO2 indhold til skade for klimaet. For klimaet skelner ikke mellem CO2 fra kul eller fra biomasse. Men rent regnskabsteknisk udledes der ikke CO2 ved afbrændingen af træet, hævder vore politikere, varmeværker og hele flisindustrien. Læs resten

Klimakatastrofer, skovdestruktion og brud på menneskerettigheder – det er bioøkonomiens skyggesider

Verden over protesteres der stadig mere og mere indtrængende mod den politiske uvilje til at dæmme op for klimaforandringerne.

120 organisationer fra 40 lande er gået i aktion for at afvise “Biofuture Platform”, som Danmark har tilsluttet sig. det skriver NOAH i en pressemeddelelse, den 8. november 2018.

“En international koalition med mere end 120 organisationer fra 40 lande advarer om, at den hurtige globale vækst i den såkaldte bioøkonomi udgør en alvorlig risiko for klima, natur og menneskerettigheder. NOAH og Verdens Skove er blandt de underskrivende organisationer.

Vi har sendt et åbent brev til politikere og lanceret en underskriftsindsamling. Vi opfordrer regeringer over hele verden til at reducere overforbrug og beskytte vores skove og andre økosystemer. I stedet bør de støtte energiteknologier, der ikke er baseret på afbrænding, som fører til udledning af kulstof til atmosfæren. Læs resten

Ellemann-Jensen: Ingen brug af pesticider i nye skove

Det skal ikke være tilladt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Det fremgår af en pressemeddelelse den 30. juni 2018.

Når private landmænd hvert år får omkring 35 mio. kroner i støtte til at lave 1.000 hektar ny skov, så bliver det uden mulighed for at bruge pesticider.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har besluttet at det fremover ikke skal være muligt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen anfægter skovbrugets anvendelse af sprøjtegifte.

– Det har tidligere vist sig at være uproblematisk at rejse ny skov uden brug af pesticider i driften. Derfor forventer jeg også, at der fortsat vil være stor interesse, selv om det alligevel ikke bliver muligt at anvende pesticider, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Private har mulighed for at få tilskud til at rejse skov som en del af Fødevare- og landbrugspakken, og ordningen har været meget populær. Ny skov skal forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til blandt andet, fjorde og indre farvande, og samtidigt er ny skov med til at beskytte grundvandet under skoven.

Ordningen er finansieret under EU’s Landdistriktsprogram. De nye vilkår sættes i værk så hurtigt som muligt. Af tekniske årsager kan ændringen først nå at træde i kraft til ansøgningsrunden for 2019. I 2018 vil projekter uden pesticider derfor blive prioriteret først.

Ansøgningsrunden for 2018 åbner 1. august.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 9135 6996, e-mail: jefed@mfvm.dk

Stærkt budskab fra Klimarådet: brug af fast biomasse skal ned

Halm er landbrugets store bidrag til biomasse-problemet.

Klimarådet fastslår i deres netop offentliggjorte hovedrapport, at Danmark importerer for meget fast biomasse ift. hvad der er bæredygtigt, samt at biomasse fremover bør pålægges afgifter. Varmepumper skal fremmes på bekostning af fast biomasse

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd støtter, at Klimarådet vil fjerne den fordel, som fast biomasse har ved at være afgiftsfritaget. Klimarådet erkender, at man ikke – som man gør i dag – blot kan gå ud fra at afbrænding af fast biomasse er klimaneutralt. Rådet foreslår, at man indfører en afgift på ikke-klimavenlig biomasse, mens den klimavenlige fortsat kan være fritaget for afgift. Det skriver DØR i en pressemeddelelse den 8. maj 2018.

”Vi glæder os over, at Klimarådet vil ændre reglerne, så man ikke længere favoriserer fast biomasse i forhold til varmepumper – både ved afgiftsfritagelse og i form af den såkaldte nettofordelsmodel,” siger Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd.

Den danske energibranche har udarbejdet kriterier for bæredygtighed af biomasse, men Klimarådet påpeger, at der er behov for stramning af disse kriterier, hvilket vi er enige i.

”Vi støtter Klimarådet, når de klart påpeger, at det ikke er bæredygtigt på langt sigt, at Danmark beslaglægger en uforholdsmæssig stor del af verdens træressourcer til afbrænding i kraftvarmeværker. Det svækker billedet af Danmark som foregangsland,” siger Christian Ege. Læs resten

Regeringens energiudspil rammer plet, men på den forkerte skive

Middelgrunden havmøllepark. Foto: Kim Hansen/Wkipedia.org.

Regeringens udspil har lave ambitioner. Det nedprioriterer energieffektivitet og foreslår kun én havmøllepark. Der bruges flest penge på at sænke afgiften på el, uden nogen væsentlig positiv klimaeffekt. Det skriver Det økologiske Råd i en pressemeddelelse den 26. april 2018.

Hvis regeringens mål er lempelser af afgifter og den billigst mulige opnåelse af regeringens 2030-målsætning for vedvarende energi, så rammer energiudspillet ganske godt. Det er bare ikke opgaven.

Udspillet bliver præsenteret som strålende grønt, hvad det ikke er. Danmark har brug for en bred politisk energiaftale, der sikrer langsigtet, grøn omstilling af energiforbruget, således at belastning af klima og miljø mindskes. Den skive skyder regeringens udspil pænt forbi.

Direktør Claus Ekman, DØR.

”Udspillet har et for ensidigt fokus på en uambitiøs VE-målsætningen for 2030. Reel, grøn omstilling af energiforbruget, herunder et fortsat fokus på energieffektivisering, burde i stedet være omdrejningspunktet. Jeg vil kalde det et udspil med skyklapper på,” siger Claus Ekman, (ny) direktør i Det Økologiske Råd.

Læs resten

STOR DAG FOR EUROPAS URSKOV – EU SÆTTER STOPPER FOR ULOVLIG SKOVHUGST

Greenpeace meddeler den 17. april 2018 denne gode nyhed:

EU-domstolen har netop slået fast, at skovhugst i den prægtige Bialowieza-skov i Polen er ulovlig. Det er et af Europas ældste og største områder af naturområder, der har rødder 10.000 tilbage.

Skovhugsten har været massiv og uden øje for truslerne mod Europas ældste træer og rige natur, der er hjemsted for sjældne dyrearter.

Greenpeace har protesteret fredeligt ved bl.a. at bremse skovhugsten. Skovområderne er dog med dagens dom ikke sikre, og vi fortsætter med at kæmpe for beskyttelse.

Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.

Gylle.dk vifter med EU-flaget i anledning af den gode meddelelse.

Biomasse i dansk energi gavner hverken klima eller skovnatur

Sådan ser skoven ud, når der produceres biomasse i de amerikanske sydstater (North Carolina). Foto: Dogwood Alliance.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove, skriver 9. april 2018:

Der er ingen tvivl om, at 2018 er et skelsættende år i dansk og international energipolitik. I EU forhandles i disse dage et nyt direktiv om Vedvarende Energi, og i Danmark foregår energipolitiske forhandlinger på Christiansborg. Målet er et nyt dansk energiforlig, som vil kunne skabe rammerne for dansk energipolitik mange år frem. Der er derfor al mulig grund til at beskæftige sig indgående med biomasse, der allerede fylder meget i den danske energiproduktion.

Andreas Petersen, Verdens Skove.

Danmark er verdensmester i vindenergi, fremføres det ofte af energibranchen, og det er rigtigt, at vi i Danmark har været dygtige på det område. Den danske energiaftale fra 2012 satte endvidere turbo på en omlægning i dansk kraftvarmeproduktion til biomasse som led i en “grøn” omstilling. Både kommunale forsyningsselskaber og store kraftvarmeværker som Studstrup- eller Asnæsværket omstiller for fuld kraft til biomasse, især fast biomasse som flis og træpiller. Langt mere af Danmarks samlede energiforbrug kommer nu fra træ end fra vindenergi. Fra årtusindeskiftet til 2016 steg forbruget af træpiller med 754 % og Danmark er langt fra selvforsynende, da over 90 % af træpillerne nu importeres fra udlandet.

Læs resten

Hærværket mod naturadministrationen fortsætter

Så er mere end 200 års selvstændig skovdrift på statens arealer ved at være slut. Risikoen for tab af faglighed og kontinuitet er indlysende for alle, undtagen miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Naturstyrelsen vil fyre hver syvende af de ansatte, og det betyder, at 100 medarbejdere må se sig om efter et nyt job. Esben Lunde Larsen nedlægger hver syvende stilling og udliciterer skovdriften til det private erhvervsliv. Dermed fortsætter ødelæggelsen af natur- og miljøadministrationen, som blev indledt ved systemskiftet i 2001.

Hvor det konservative folkeparti tidligere forsvarede naturen, står MF Mette Abildgaard (K) i dag på mål for ødelæggelsen af natur- og miljøadministrationen.

Regeringen luger atter grundigt ud blandt medarbejderne i Naturstyrelsen og nedlægger denne gange hver syvende stilling. Her kan 100 medarbejdere i de kommende år imødese en fyreseddel, hvis ikke udflytninger og omstruktureringer inden da har fået dem til at forlade Naturstyrelsen, som hører under miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det sker blandt andet som en konsekvens af regeringens udlicitering af skovdriften, skriver netmediet Altinget.dk. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.