Vil du lade døde træer ligge i haven?
Den slags veterantræer har vi ikke mange af mere. Så lad dem stå!
Seks ud af ti danskere vil lade døde træer ligge i haven og nærmeste nabolag. Det viser en ny Gallup, skriver Sanne Lembrecht Buggeskov, 2. maj 2017 for Danmarks Naturfredningsforening.
Det er en god nyhed for den lokale biodiversitet, at flertallet af danskerne er villige til at lade døde træer ligge.
En Gallup-undersøgelse foretaget i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ‘Plads til det vilde’, viser, at seks ud af ti er enige eller overvejende enige i, at døde træer skal have lov at blive i naturen.
Nora Skjernaa Hansen.
– Døde træer er ideelle levesteder for mange dyr, planter og svampe, så hver gang, vi fælder et træ i haven eller i den lokale park, så er det bedst for naturen at give træet en ny plads i systemet, og det gør vi bedst ved at lade det ligge, siger Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Miljøministerens argumenter for flis til den grønne omstilling holder ikke
Kæmpestak af træer, der venter på flisning i Gribskov. Umiddelbart kan det ses, at det ikke drejer sig om “..en efterladt trætop” men om store træer, som efterladt i skoven ville gavne biodiversiteten.
Biolog Søren Wium-Andersen skriver 4. april 2017:
I statens skove ligger der mange meter høje bunker af træer, som i de kommende måneder skal flises, inden de køres ind på biomasseværkerne og omdannes til fjernvarme. Fint for miljøet hører jeg ofte. Men den påstand er ikke rigtig.
Flis øger den danske CO2 udledning. ”Afbrændingen af biomasse fra træer frigiver i de fleste tilfælde mere CO2 til atmosfæren, per energienhed, end det fossile brændsel, som biomassen erstatter”, er budskabet i en rapport fra EU-Kommissionen. Men den kendsgerning forholder miljøministeren sig ikke til i et svar på spørgsmål 524 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I svaret om bæredygtigheden i at afbrænde flis fra statens skove, meddeler ministeren, at regeringen vil have tid til at analysere EU-Kommissionens allerede nu fire måneder gamle rapport før ”der kan fastlægges en konkret holdning hertil”! Læs resten
Rovfugle kræver stillezoner i statsskovene for at trives
For mange MTB-ryttere i skoven ødelægger den for de sky rovfugle. Foto: Helge Røjle.
Det kan skorte på skovens dybe stille ro i mange danske skove. Sky rovfugle betaler prisen, hvis der bliver for meget færdsel og for mange forstyrrelser i fuglenes privatsfære. Der er brug for større stillezoner i flere danske skove, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse 24. februar 2017.
Duehøgen tåler ikke mountainbikere i redeområdet. Foto: John Larsen/DOF.
Det duer ikke at etablere ruter til mountainbikere og gangstier til skovgæster helt tæt på rovfugles reder, hvis man ønsker, at de store rovfugle skal yngle og trives i skoven. Det kan ornitologerne Luise og Per Ekberg, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte caretakere i Gribskov og Store Dyrehave syd for Hillerød, dokumentere.
Naturstyrelsen sælger skovens naturværdier
Store bunker med løvtræ ligger klar til flisning i Gribskov. Foto: Wium-Andersen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 24. februar 2017:
”Det er alarmerende, at alle vurderinger af levesteder i skove er af typen ugunstig -ringe,”…, skrev EU-Kommissionen forleden i en revisionsberetning om gennemførelsen af EU’s miljøregler i Danmark. En af grundene hertil er, at der mangler dødt ved i skovene. Derfor kan det undre, at Naturstyrelsen sælger alt dødt ved fra skovene, når de gennemfører fældninger. I år skal der fældes cirka 33.000 rummeter gammel løvskov fra Gribskov. Heraf er kun 45 procent gavntræ, resten er grene og brænde. Disse 55 procent af træet svarer til, at 19.000 rummeter løvtræ køres ud af skoven som flis.
Grøn fornuft sejrer over vindmøller og jagthytter ude i skovene
Vindmøllerne i Østerild Plantage i Thy vakte stor folkelig modstand, men alligevel ville Venstre åbne skovene for endnu flere møller.
Det vækker glæde hos både Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN), at miljø- of fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har måttet udskyde en liberalisering af skovloven på ubestemt tid. Det skriver Altinget.dk 21. februar 2017.
Danmarks Naturfredningsforening, der indsamlede mere end 35.000 underskrifter mod lovforslaget, håber, at udskydelsen er udtryk for, at regeringen er kommet på bedre tanker.
”Regeringen foreslog noget, der virkede meget tilfældigt og meget lidt underbygget. Og så har stort set alle aktører været ude at sige, at der ikke var behov for det, regeringen ville,” siger DN-direktør for Natur og Plan, Michael Leth Jess.
Jan Ejlsted.
Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted, er også tilfreds med, at loven er udskudt.
”Det er på sin plads med lidt eftertænksomhed både i forhold til processen, hvor aktørerne skal inddrages og i forhold til, hvad vi egentlig vil med vores skove,” lyder det i en pressemeddelelse.
De fælder løs
Det er ikke kun kævlerne, der fjernes fra skovene. Alt det øvrige ender i gigantiske kvasbunker, der tålmodigt ligger og venter på flismaskinen.
Udpegning af urørt skov skal speedes op. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, i et indlæg på Altinget.dk biolog, cand. scient. 8. februar 2017.
Hvis Naturstyrelsen, som statens skovbrug hører under, ikke selv kan finde ud af at ophøre med den planlagte hugst i de dele af statsskoven, som ganske sikkert skal udlægges til urørt skov eller biodiversitetsskov, håber jeg på, at de partier, der stod bag ”Naturpakken”, snarest griber ind og får hugsten stoppet. Læs resten
“Taber”-træer i Gribskov
“Taber”-bøgen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 3. februar 2017 i Frederiksborg Amts Avis:
Bøgetræet på billedet til venstre viser et typisk tabertræ i den kommende Nordsjællandske nationalpark. Træet har en sidegren. Derfor er det mærket med skrå streger. Om få dage er det væk. Fældet ved roden. For Naturstyrelsen har skønnet, at om mange år vil sidegrenen måske brække af og efterlade et hul i stammen. Det er ikke ønskeligt, for hullet kan ad åre udvikle sig til et potentielt redested for en ugle, en stor skallesluger eller måske en tårnfalk.
Ministeren udpegede kort før jul en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 2017 skal tage stilling til hvilke dele af den kommende nationalpark i Nordsjælland, der skal udlægges til urørt skov. Men hvorfor skal træet så væltes nu, inden planlægningen er tilendebragt? Det kunne jo være, at træet stod et sted, der bliver udlagt til urørt skov!
Alene i Nordsjælland skal der skoves 33.000 rummeter store gamle løvtræer i år. Herudover gammel nåleskov samt omfattende maskinskovninger i de yngre nåle- og løvtræsplantager.
Har ”Naturstyrelsen” en forståelse for ”natur”?
Naturstyrelsens hast med her i Nordsjælland at fælde gamle løvtræer strider mod det erklærede mål for den danske regering om at forøge biodiversiteten. Det glemmes i den løbende debat.
Søren Wium-Andersen.
Naturstyrelsen har tilsyneladende glemt, hvad begrebet ”natur” betyder. Det har intet med natur eller naturbevarelse at gøre totalt at fjerne 33.000 rummeter gammelt løvtræ. Det er ren skovdrift, begrundet af økonomien. Det er for mig uforståeligt, at Naturstyrelsen fjerner den ældste og mest interessante del af biomassen fra skovene, mens der foregår forhandlinger om, hvilke dele af skoven, der skal udlægges som urørt skov.
Jeg vil håbe på, at ministeren får stoppet hugsten af gamle løvtræer indtil resultaterne fra den arbejdsgruppe, som ministeren selv har udpeget, foreligger. For det vil være ærgerligt, om der fældes i de afdelinger af skoven, der måske skal udlægges som urørt skov om få måneder.
En verden af bittesmå økologiske områder
Verdenskort over område uden veje. Rød angiver områder, hvor mindste afstand til nærmeste vej er under en kilometer. Dette kort, som er baseret på data OpenStreetMap, overestimerer de vejløse områder, bemærker forskerne. Det skyldes, at i troperne er kortlægningen af veje mangelfuld. (Grafik:P. Ibisch et al., Science (2016).
Jordens overflade består af ca. 600.000 områder, der ligger mere end en kilometer fra nærmeste vej. Det bekymrer økologer, at kun 7 pct. af disse er større end 100 kvadratkilometer. Det skriver Jens Ramskov, 15. dec 2016, i Ingeniøren.dk med Science som kilde.
Veje forbinder det meste af kloden til glæde for fremkommelighed og vækst, men er samtidig et problem for biodiversiteten, advarer en international forskergruppe anført af Pierre L. Ibisich fra Hochschule für nachhaltige Entwicklung Eberswalde i Tyskland om en i artikel i Science.
Svar til Naturstyrelsen om Europæisk Bison på Bornholm: Hvad er reelt fakta?
I svaret til Naturstyrelsen ved Søren Friese fremhæves, at en våd skoveng med siv i Białowieża ikke er en optimal bisonhabitat. Den danner grobund for bl.a. ikter. Det er ikke sådanne lysåbne, vi bør satse på! Foto: Henrik Bringsøe.
Henrik Bringsøe har fremsendt nedenstående svar på Naturstyrelsens artikel “Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning”, der blev bragt her på siden 20. november 2016. Naturstyrelsens artikel var en reaktion på Bringsøes artikel “Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?”, som vi bragte 15. november 2016.
Jeg vil gerne takke skovrider Søren Friese for et detaljeret svar, der sender et positivt signal om, at Naturstyrelsen Bornholm prioriterer natur og biodiversitet højt. Det stemmer godt overens med de meldinger, vi har hørt derfra i den seneste årrække.
Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?
På sommerrejse til Białowieża i Polen ser jeg ca. 15 bisoner i en ung skov omkring solnedgang. Jeg har desværre monteret mit teleobjektiv på kameraet, fordi jeg ingenlunde forventede at se bisoner, så jeg får kun få bisoner med på hvert billede. Det er en enestående oplevelse, og min første indskydelse er, at det er imponerende, at vi har den slags “skovbisoner”! Men kan vi overhovedet tillade os at kalde arten skovlevende? Næppe. Forskning peger på, at den har udstrakte sletter som primært levested. Foto: Henrik Bringsøe.
Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra Henrik Bringsøe, Køge. bringsoe@email.dk
Henrik Bringsøe.
I 2012 blev syv individer af Europæisk Bison eller Visent (Bison bonasus) transporteret fra nationalparken Białowieża i det østlige Polen til Almindingen på Bornholm, hvor de blev anbragt i en stor indhegning. Formålet var, at en bestand af disse store planteædere skulle bidrage til at bevare og skabe en natur med mange forskellige levesteder. I tidligere tider havde flere forskellige store pattedyr været med til at skabe den dynamik i dansk natur.
Bisonerne har efterfølgende formeret sig, så der i dag er 13 bisoner i Almindingen, men der kunne have været 15 individer, eftersom to er døde på grund af parasitter.
SVANA under Miljø og Fødevareministeriet skriver i deres artsleksikon bl.a. flg.: ”Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer.”
Foretrækker den virkelig det?!
|
|
