Pressemeddelelse 17.3.2022 | Dyrenes Beskyttelse
544 kvier og 254 grise. Så mange dyr har danske landmænd sendt levende til Rusland over danske samlesteder og karantænestalde, siden Rusland invaderede Ukraine. Mange af dyrene blev sendt af sted så sent som fredag i sidste uge. Det er ikke bare et etisk problem men også et problem for dyrevelfærden, advarer Dyrenes Beskyttelse
”Udover den etiske problemstilling i, at danske landmænd støtter Rusland ved at handle med dem, så er lange dyretransporter til lande så langt væk som Rusland i forvejen ekstremt problematiske. Nu kan man så lægge oveni, at dyrene sendes af sted til en krigsførende nation, som er underlagt store sanktioner fra omverdenen. Jeg er meget bekymret for, hvilke forhold de her dyr kommer ud til. Det forlyder for eksempel, at der lige nu kan være store problemer med at skaffe foder i Rusland,” siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse og uddannet master i vurdering af husdyrvelfærd.
Hun påpeger desuden, at det er usandsynligt, at en krigsførende nation bekymrer sig om overholdelse af EU’s dyrevelfærdsregler for dyr under transport, som for eksempel at dyrene får adgang til hvilestald undervejs. Men det er ikke den eneste usikkerhed, som transportørerne bliver mødt med i disse dage.
”Situationen i Rusland skaber så stor usikkerhed om, hvorvidt en dyretransport kan gennemføres efter planen, at det er dybt uforsvarligt at sende dyrene af sted. Kan man være sikker på, at der kan skaffes brændstof til bilerne? Kan transporten blive omdirigeret eller forsinket på grund af krigen? Og kan betalingen udgøre et problem, så dyrene ender som gidsler mellem køber og sælger?” spørger Ditte Erichsen.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at alle dyretransporter til konfliktzoner indstilles øjeblikkeligt.
Kontakter
Ditte Erichsen
Dyrlæge, master i vurdering af husdyrvelfærd og projektleder (dyretransport)
Tlf: 50 60 26 40
der@dyrenesbeskyttelse.dk
De landmænd og transportører der gør det her, er jo at betragte som landsforræddere! Hvad bilder de sig ind?
Landmændene modtager støtte fra EU der helt KLART er modstander af Putins krig.
Nøjjjjj det får mit pi. i kog……..
Du skal være yderst tilbageholdende med at at anvende så stærke ord. Den dag, hvor det virkelig gælder en stor forbryder, kan du risikere at være løbet tør…
MRSA til Rusland
Nu er der jo nok tale om relativt kostbare avlsdyr, der sendes fra Danmark til Rusland, så mon ikke dyrene behandles nogenlunde under rejsen. Men det er da yderst problematisk, at disse dyrehandlere kan på dispensation til at sælge varer midt under den økonomiske blokade. Bønder har mange fordele…
Dyrenes Beskyttelse er hyklere og dermed utroværdige som revsere.
Da ulvesagen var oppe at køre, gik man i skjul, for man sidder jo til bords med Sebastian Klein.
Og da dyremishandlingerne i Mols Bjerge og inden for rewilding ved Molslaboratoriet lige så, – for “naboen” Bengt Holst, man også har daglig vel kaffeslapperi med, gjorde, at man,.slikkende, forkasteligt, ikke involverede sig, og formanden gik på et tidspunkt og umotiveret ind i debatten specielt i kritikken af DB her på Mols og truede med udelukkelse af alle kritikkere.
For dog at offentligheden skulle ha’ noget for vore mange penge til dem, så støvede de en sag op i Italien, hvor man energisk påtalte, at køer, der der leverede mælk til Mozarella-produktion der, havde ‘frygtelige’ forhold!
Altså ikke, som reklameret, en uvildig organisation