Den nye havplan er fagligt og politisk en skandale

Med den nye havplan har regeringen endnu engang tilsidesat en lang række krav og intentioner i den danske lovgivning på området. Samtidigt har den nedprioriteret en nødvendig reduktion af tilførslerne af næringsstoffer fra de dyrkede arealer, som belaster en lang række forhold på land og på havet

Af professor Bo Riemann, Bioscience ved Aarhus Universitet

Den første havplan blev udarbejdet og offentliggjort i 2021 af Søfartsstyrelsen på vegne af den daværende regering. Efter få måneder blev den trukket tilbage grundet en massiv kritik fra en lang række institutioner, NGO’er og andre interessenter.

Nu har regeringen lanceret en ny havplan, som er blevet godkendt af en række af Folketingets partier. Endnu engang er det lykkedes at lave en plan, som er lige så skandaløs i sin mangelfuldhed, som den første havplan, og som intet har med de krav og intentioner, som ligger i det bagvedliggende EU-direktiv fra 2014 og i den danske følgelov om maritim fysisk planlægning fra 2016 (lov nr. 615 af 08/06/2016).

Et væsentligt udgangspunkt for at etablere en realistisk havplan er at forstå, at havmiljøet er havets største jobmæssige og økonomiske ressource, og der skal derfor skabes et vidensbaseret grundlag for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og sikre en gunstig bevaringsstatus for habitater og arter.

”I årtier har man i landbruget arbejdet med virkemidler og en række frivillige indsatser for at reducere tilførsler af næringsstoffer til havet. Ingen af disse tiltag har virket.”

Den danske følgelov om havplanen er et ganske grundigt stykke arbejde, som i detaljer beskriver en helhedsorienteret og økosystembaseret tilgang til at integrere erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold i alle de danske havområder. Disse intentioner er ikke blevet fulgt i den nye offentliggjorte havplan. Der er en lang række specifikke krav i loven. De væsentligste mangler i den nye havplan er, at planen omfatter:

• stort set kun de åbne havområder
• prioriterer udelukkende erhvervsinteresser
• mangler alt om kystturisme og friluftsliv, trods omfattende tilgængelig viden om omfanget af jobskabelse og økonomi,
• forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land
• er ikke økosystembaseret
• berører stort set ikke klimaforandringerne
• forholder sig ikke til internationalt samarbejde
• indeholder ingen økonomiske eller sociale analyser
• videresender alt om miljøforhold til forvaltningen af tre andre EU-direktiver, Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Havstrategidirektivet).

”Desværre vil man ikke få de ønskede effekter af de beskyttede havområder, fordi man ikke begrænser tilførslerne af næringsstoffer fra de dyrkede arealer. Havmiljøet er primært styret af tilførsler af næringsstoffer og de igangværende klimaforandringer øger disse tilførsler”

Den nye havplan har taget fat på at få etableret en mængde beskyttede områder, hvor man i en årrække har snydt ved at etablere for få beskyttede områder. EU-kommissionen specificerede kravene til mængden af beskyttede områder. Nu er det så endeligt kommet i orden. Samtidigt er nogle mindre områder blevet beskyttet mod trawlfiskeri, og fiskerierhvervet har fået kompensation og er lovet yderligere midler, hvis der kommer flere restriktioner mod trawlfiskeri.

Både etableringen af de beskyttede arealer og den yderligere kompensation til fiskerne er billige tiltag. Det første er i princippet nogle streger på et kort, og det andet er ubetydelige midler til fiskerne, fordi der ikke er mange fisk at fange. Fiskeriet omsætter årligt for et tociftet milliardbeløb, men langt hovedparten af indtjeningen stammer fra forædling af importerede fisk. Fiskeriet i de danske farvande udgør kun nogle få milliarder kr. om året.

Desværre vil man ikke få de ønskede effekter af de beskyttede havområder, fordi man ikke begrænser tilførslerne af næringsstoffer fra de dyrkede arealer. Havmiljøet er primært styret af tilførsler af næringsstoffer og de igangværende klimaforandringer øger disse tilførsler. Hovedparten af både kvælstof og fosfor stammer fra de dyrkede arealer, og i disse år tilføres havet 55.000 tons kvælstof, som skal reduceres til 37.000 tons for at opnå en god miljøkvalitet. I årtier har man i landbruget arbejdet med virkemidler og en række frivillige indsatser for at reducere tilførsler af næringsstoffer til havet. Ingen af disse tiltag har virket.

 ”I dag er landbruget nationaløkonomisk en stor byrde for samfundet”

Danmark skal fortsat have et landbrug med svin, køer og planteavl. Men der skal ske en markant reduktion af landbrugsarealet for at opnå en god økologisk tilstand af havmiljøet og samtidigt sikre en jobskabelse og økonomi på havet, som er af samme størrelsesorden som landbrugets økonomi og jobskabelse.

I dag er landbruget nationaløkonomisk en stor byrde for samfundet. På den positive side producerede de primære-, (landbrug og gartnerier) og sekundære (bagerier, slagterier, mejerier, fiskeindustrier, drikkevareindustrier m.m) erhverv samlet 197-216 milliarder kroner om året i perioden 2007-2016. På den negative side bidrager landbruget til ødelæggelser af heder, landbrugsjord, grundvand, åer, søer fjorde og de åbne havområder. Samtidigt presses kystturisme og rekreation på havet af den dårlige miljøkvalitet.

Med den nye havplan har regeringen endnu engang tilsidesat en lang række krav og intentioner i den danske lovgivning på området. Samtidigt har den nedprioriteret en nødvendig reduktion af tilførslerne af næringsstoffer fra de dyrkede arealer, som belaster en lang række forhold på land og på havet. På havet betyder dette blandt andet en fastholdelse af den dårlig miljøkvalitet, en dårligere økonomi og jobskabelse og mindre effekter af de beskyttede havarealer.

Bannerbillede: Det skånsomme fiskeri med mindre både uden trawl er næsten fortrængt fra danske farvande. Privatfoto