Hjemmehørende arter og græssende kvæg skal bidrage til at genoprette naturområdet omkring Jungshoved Kirke på Sydsjælland. WWF Verdensnaturfonden står sammen med lokale menighedsråd bag projektet, der støttes af energivirksomheden Topsoe
Området omkring Jungshoved Kirke bliver omdannet til vild natur i et partnerskab mellem menighedsrådet og WWF Verdensnaturfonden. Det skriver WWF i en pressemeddelelse den 26. september 2024.
For første gang skal Folkekirkens arealer danne ramme om et større naturgenopretningsprojekt. Omkring Jungshoved Kirke er der i dag landbrugsjord og tilgroede arealer, men det vil lokale menighedsråd sammen med WWF Verdensnaturfonden ændre på.
I fremtiden skal 11 hektar være vild natur, vådområder genetableres, og kvæg skal græsse på området. Formålet med projektet er at skabe bedre betingelser for biodiversiteten og levesteder for en række fuglearter og insekter.
”Området omkring Jungshoved Kirke er oplagt til naturgenopretning og -beskyttelse. Derfor er vi enormt glade for, at vi sammen med menighedsrådet kan omdanne kirkens arealer til et fantastisk naturområde, der både vil være en tiltrængt oase for nogle af vores mange sårbare danske arter og for lokale borgere,” siger Jacob Fjalland, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.
Jungshoved Kirke med sin smukke lokalitet og udsigt over vandet er både udpeget som såkaldt Natura 2000-område og optaget i den grønne Michelin-guide. Det er den unikke kombination af natur og kultur, som menighedsrådet ønsker at bygge videre på.
”Ved at omdanne kirkens arealer til et åbent og urørt naturområde kan vi gavne biodiversiteten og invitere danskerne ind i et fællesskab om den kultur og natur, som vi alle sammen deler og bærer et ansvar for,” siger formand for Jungshoved menighedsråd Kirsten Thomsen.
Mere natur på Folkekirkens arealer
Naturgenopretningsprojektet omkring Jungshoved Kirke viser vejen for, hvordan folkekirken kan omdanne sine arealer til natur. Med sine 11.000 hektar jord er Folkekirken landets tredjestørste jordejer, og det er derfor helt oplagt, at også kirken bidrager til mere og bedre natur i Danmark.
”Mange kirker ligger i områder med et stort potentiale for naturindsatser. Derfor er det helt oplagt at tænke Folkekirkens arealer ind i arbejdet med at forbedre biodiversiteten og skabe rekreative områder i Danmark,” siger Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden.
Størstedelen af kirkens jorde er i dag forpagtet til lokale landmænd og dyrkes konventionelt. Det gælder også jordene omkring Jungshoved Kirke, men som et led i naturgenopretningsprojektet er der taget landbrugsjord ud af drift.
”Vi håber, at vi med dette projekt kan inspirere andre menighedsråd i landet til at skabe endnu mere natur omkring kirkerne. Det vil komme både naturen og Folkekirken i sin helhed til gavn,” siger Kirsten Thomsen.
Projektet, der over det næste år gradvist omdanner området til vild natur, er støttet af Topsoe.
”Hos Topsoe ser vi frem til at bidrage til at styrke biodiversiteten i området. WWF har stor erfaring med denne type naturgenopretningsprojekter, hvor både den naturlige flora boostes, og hvor forudsætningerne for et rigt dyreliv forbedres,” siger Mikkel Thrane, Head of Sustainability hos Topsoe.
Yderligere kommentarer:
Kiki Lynggaard, presserådgiver, Topsoe Tlf: +45 41 11 89 96 kiki.lynggaard@wwf.dk
Mai-Britt Noe, head of Press & Media, WWF Verdensnaturfonden Tlf: +45 28 93 63 28 mai-britt.noe@wwf.dk
Redaktionen tilføjer, at arbejdsgruppen Grøn Kirke tilbyder kompetent hjælp til menighedsråd, der vil “grønne” den lokale kirke og dens omgivelser
Grøn Kirkes formål er med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker, kirkegårde og kirkelige organisationer og skoler til at taget et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.
Bag Grøn Kirke står Grøn Kirke arbejdsgruppen under Danske Kirkers Råd. Det er en økumenisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra flere forskellige kirkesamfund og kirkelige organisationer i Danmark. Grøn Kirke arbejdsgruppen tager både initiativ til projekter og videreformidler allerede eksisterende tiltag og henter inspiration fra andre lande. Desuden fungerer Grøn Kirke arbejdsgruppen som Danske Kirkers Råds kontakt til internationale organisationer, som f.eks. Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Europæiske Konference, når det drejer sig om det kirkelige klima- og miljøarbejde.organisationer, som f.eks. Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Europæiske Konference, når det drejer sig om det kirkelige klima- og miljøarbejde.
Det er lige før jeg melder mig ind i Folkekirken. Godt gået i Jungshoved.
Det første der skal væk, er vejen der ligger mellem kirken og noret. Denne vej ødenlægger mulghederne for at genoprette forbindelsen til anløbssteder bag kirkegårdmmuren, hvor der har været landingsplads for både med vare, og markedsplads.
Køerne skal forhåbentlig fodres? Mit værste mareridt med reewilding skal vel ikke blive til virkelighed?
Husk at den trampesti er livsfarlig for hunde og deres luftere.
Tjah lyder jo umiddelbart godt, vi holder alle af fri natur, som vi i Danmark bør have mere af.
Men…. er der tale om, at kvæget passet ordentligt også om vinteren? Eller skal de halv- eller helsultes, fordi nogle jo mener, at det giver bedre biodiversitet, og at det også skal lægges i ordene uberørt og vild natur? (Det er disse ord, der bliver brugt)
Er der nogen der ved det?
Ok så kommer min udmelde af folkekirken lige med det samme, håber flere følger efter. Tror ikke på de dyr vil blive passet ordentligt for det hænger ofte sammen når der tales uberørt og vild natur – og er ikke noget jeg vil støtte
Jeg har dagsdato meldt mig ud af folkekirken
Troede at det gode initiativ handlede om at sikre mere natur og den naturgenopretning som industrilandbruget ikke vil være en del af. Men måske er bedre at sikre, at nogle kreaturer får mad til faste tider og at det lokale vejnet opdateres.
Måske bare lægge det us som natur, sætte hegn omkring og lade en bonde der tager sig af dyrene om vinteren sørge for passende afgræsning. En almindelig ko kan vel også skide en lort til biller at bo i
Til Jan Stampe,
Jeg tror man kan sørge for mere fri natur og genopretning af naturen uden at lade dyr sulte. Man kan godt begge dele. Det vil siger sørge for mere fri natur og genopretning og så bevare vores pligt til bære os ansvarligt ad ift dyr, vi holder.
Du skriver som om, der er en modsætning her. Hvorfor skulle der være det?
Til Lene Kattrup.
Kan af beskrivelsen i indlægget ikke finde nogen indikation af, at evt. udsat kvæg skal sulte hvis det skal græsse på området. Det synes alene at være din påstand. Den må du da gerne begrunde og bevise.
Til Jan Stampe,
Jeg kom nu ikke med nogen påstand, men skrev om min bekymring og stillede nogle spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på.
Min kommentar var:
Tjah lyder jo umiddelbart godt, vi holder alle af fri natur, som vi i Danmark bør have mere af.
Men…. er der tale om, at kvæget passet ordentligt også om vinteren? Eller skal de halv- eller helsultes, fordi nogle jo mener, at det giver bedre biodiversitet, og at det også skal lægges i ordene urørt og vild natur? (Det er disse ord, der bliver brugt)
Er der nogen der ved det?
Hermed et forsøg på at nuancere billedet på køers vilkår i DK.
Til dem, som ser reewilding som problematisk i forhold til dyremishandling, vil jeg opfordre til at besøge en stald med malkekøer eller tage til et af de danske dyreskuer.
Her vil du/I se nogle malkekøer, som er så radmagre, at de slår ethvert reewildet stykke kvæg. De får godt nok dagligt foder, men er så udpint af daglig rovdrift på mælkeydelse, at det bør give forbrugere dårlig mælkesmag. Yveret er så mega stort, at deres benstilling danner en stump vinkel fra haleroden. Disse køer, som ville dø at sult, hvis de ikke fik nogle måneder fri om året, er der ingen der har ondt af.