Etablering af store sammenhængende naturområder af høj kvalitet for fugle, flora og fauna bør prioriteres på lige fod med klimaindsatsen, når Ministeren for Grøn Trepart skal forvandle en historisk ambitiøs aftale om udtagning af landbrugsjord og skovrejsning fra velmente ord til virkelighed, mener DOF BirdLife
Tænk stort på naturens og fuglenes vegne og lyt til Biodiversitetsrådet og forskerne, når de vigtigste naturområder i Danmark skal udpeges og gøres til klimavenlig natur med en større artsrigdom.
Sådan lyder opfordringen fra DOF BirdLife til den ny Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), der i løbet af de kommende måneder i forhandling med partierne i Folketinget skal omsætte trepartsaftalen fra juni 2024 til lovgivning.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 12. september 2024.
Grøn Trepart har som mål at tage 15 procent af den dyrkede landbrugsjord i Danmark ud af drift. Med andre ord skal et område på størrelse med Fyn og Bornholm fritages for pløjning, gødskning og sprøjtegifte. Samtidig skal der rejses 250.000 hektar skov. Det er 40 procent mere, end de danske skove i dag dækker.
Det skal ske både af hensyn til klimaet, vandmiljøet og det naturindhold, der i årtier er blevet ringere og ringere i det danske landskab.
– Den nye minister skal have et skarpt øje for, at Grøn Treparts intention om mere og bedre natur ikke bliver nedprioriteret i forhold til klimaindsatsen. Begge dele er lige vigtige, og de bør løses på samme tid. I mange tilfælde vil en naturindsats også give en klimagevinst. Men det omvendte er ikke altid tilfældet, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
”Der loves guld og grønne skove, men den store prøve vil stå, når vi ser, om udførelsen kommer til at svare til hensigten. Jeg vil vente med at tildele en guldmedalje, til vi ser, om der virkelig er vilje til at få Grøn Trepart omsat til lovgivning, så tiltagene virker derude”
Vådområder bør være fri for jagt
Grøn Trepart lægger op til, at der inden 2030 udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsarealer inklusive naboarealer. Grundvandsstanden skal her øges, så frigivelsen af CO2, der skader klimaet, forhindres.
– En række af disse kommende vandmættede engområder og ådale vil blive langt bedre levesteder for både ynglefugle og trækfugle. Hvis det fulde potentiale for disse naturgenopretninger, der rummer en klar klima-effekt, skal udnyttes, bør staten selv beholde områderne og gøre dem fri for jagt. Hvis staten sælger til private, bør det tinglyses på de vigtigste af disse kommende vådområder, at jagt ikke er tilladt. Jagtfred i de nye områder vil være helt på linje med EU-beslutningen om, at vi skal have mere beskyttet natur. Staten har således her en gylden mulighed for at leve op til denne målsætning, siger Egon Østergaard.
Historisk vingesus til gavn for fugle
Juni 2024 var en historisk måned, der gav et afsæt, som lover bedre tider for såvel flora som fauna og natur og miljø i det hele taget.
EU’s naturlov om genopretning af store naturværdier blev vedtaget, og kort efter præsenterede den danske regering så sin aftale Grøn Trepart, der vil forvandle det danske landskab i naturens og fuglenes favør de kommende årtier.
Med andre ord: for første gang i henved 200 år blev det tilkendegivet, at landbruget i Danmark skal give natur tilbage i stor målestok.
Regeringen vil afsætte 40 milliarder kroner til en ny fond, der har fået navnet Den Grønne Arealfond. Novo Nordisk Fonden vil lægge 10 milliarder kroner oveni arealfonden, der skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjord inklusive naboarealer og strategiske jordkøb med særlig fokus på reduktion af kvælstof, der skader fjorde og havområder.
Med andre ord er der 50 milliarder kroner til en grøn omstilling og helhedsorienteret forvaltning af det danske landskab.
Hold fokus på natur og artsrigdom
– Aftalen har et stærkt fokus på, at landbruget skal sikre mindre udledning af CO2 og næringsstoffer til vandmiljøet. Der er ingen tvivl om, at der bliver kamp om de 50 milliarder kroner, der er sat af til at føre de mange ædle formål ud i livet. Landbruget vil naturligt nok forsøge at tilgodese landmændenes økonomi. Derfor er der al mulig grund til at have et fast blik på, at natur og biodiversitet i høj grad også kommer til at sætte dagsordenen for de konkrete tiltag, som skiftende regeringer og politikere vil fastlægge de kommende årtier, siger Egon Østergaard, der i skrivende stund vil give regeringen og de syv parter i Grøn Trepart en sølvmedalje for den foreløbige indsats.
– Der loves guld og grønne skove, men den store prøve vil stå, når vi ser, om udførelsen kommer til at svare til hensigten. Jeg vil vente med at tildele en guldmedalje, til vi ser, om der virkelig er vilje til at få Grøn Trepart omsat til lovgivning, så tiltagene virker derude, siger formanden for DOF BirdLife.
Yderligere oplysninger:
Egon Østergaard, formand i DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30 mail: egon.ostergaard@dof.dk
Bannerbillede: Der er udsigt til naturlig hydrologi i flere skove de kommende år. Skovbillede fra Høstemark Skov i Lille Vildmose en dag i april. Foto: Jan Skriver
