Nyt belgisk studie af fasaners prædation på krybdyr

Af Henrik Bringsøe, herpetolog

Fasaner kan være meget dominerende i vores natur, da der udsættes en lille million årligt, men langt fra alle bliver skudt i jagttiden. Selv om de fodres med korn og majs ad libitum, æder de også gerne mængder af smådyr, ligesom vi ser det ved høns. Vi har længe formodet, at fasaner på den måde øver en markant negativ påvirkning af bl.a. krybdyrpopulationer, men hidtil er der i realiteten ikke foretaget undersøgelser af den art. Nu er nærmest banebrydende resultater af en stor undersøgelse i Belgien imidlertid blevet offentliggjort.

I Vallonien blev seks områder med omfattende udsætninger af fasaner undersøgt for øgler og slanger, også kaldet skælklædte krybdyr. Arealerne havde en gennemsnitlig størrelse på 24 hektar (5-39). Der var virkelig mange fasaner på disse små arealer, og ofte kunne man tælle 100 fasaner. En vigtig lokalitet blandt de seks var en nedlagt jernbanestrækning.

261 referencelokaliteter uden massive fasanudsætninger blev inkluderet til sammenligning. Disse havde en gennemsnitlig størrelse på 7,5 hektar (0,5-60). Undersøgelsen blev udført gennem mere end 20 år. For os danskere kan det vække undren, at det var muligt at finde hele 261 krybdyrlokaliteter uden fasanudsætninger. Men Graitson har fortalt mig, at i Belgien udsættes, fodres og jages fasaner normalt på landbrugsjord, mens det stort set ikke foregår i skove, hvor man således ser ganske få eller ingen fasaner. Dog skal det tilføjes, at i Vallonien er flere dyrkede marker små og ekstensivt dyrkede, og de grænser ofte op til små skove, således at de kan huse populationer af krybdyr.

Syv krybdyrarter blev registreret i de mange studieområder: Markfirben (Lacerta agilis), Murfirben (Podarcis muralis), Skovfirben (Zootoca vivipara), Stålorm (Anguis fragilis), Glatsnog (Coronella austriaca), Vestlig Vandsnog (Natrix helvetica) og Hugorm (Vipera berus).

Resultaterne var påfaldende. Ingen krybdyr blev konstateret i de seks områder med omfattende fasanudsætninger. I de 261 områder uden store udsætninger blev der fundet i gennemsnit 3,2 arter. I 1999 blev der ikke fundet nogen Skovfirben på den 2,5 km lange nedlagte jernbanestrækning (inddelt i fem afsnit à 500 meter). Senere ophørte fasanudsætningerne, og i 2011 blev der konstateret Skovfirben i fire af de fem jernbaneafsnit!

Fasanernes konsekvenser for Stålormen var påfaldende: Stålormen er Valloniens almindeligste krybdyr og er vidt udbredt og talrig, men den kunne man heller ikke finde i de seks arealer med mange fasaner. Disse “orme” er temmelig langsomme, og de er yndede og formodentlig lette byttedyr for fasaner.

De to forfattere, Graitson og Taymans, konkluderer, at det vil være oplagt at forbyde udsætning af fasaner i naturen.

Mine erfaringer fra Sjælland

Jeg er ofte på herpetologiske ekskursioner herhjemme. Da jeg bor på Østsjælland, færdes jeg specielt i de østsjællandske skove og i lidt mindre omfang i de midt- og sydøstsjællandske. Der udsættes fasaner i langt de fleste. Det er mit indtryk, at navnlig Skovfirben er sjældne i disse skove, selv om habitaterne egentlig ser gode ud. Men hvor ser jeg mange Skovfirben? Dem ser jeg i skove eller dele af skove, hvor der kun er få fasaner. Her kan jeg fremhæve to steder på Østsjælland.

1. Åsen umiddelbart vest for Køge: På sydsiden af selve højderyggen løber en skovvej ved navn Kildevej. Herfra kan vi se temmelig mange Skovfirben. Der udsættes også fasaner på Åsen, så hvorfor kan Skovfirben trives på den strækning? Der er mange besøgende i den skov, som specielt Køges borgere benytter. Netop den skovvej er formodentlig den mest populære del af Åsen, idet der næsten er altid folk, der færdes på denne smukke skovvej – gående, løbende og cyklende. Fasanerne holder til i andre dele af Åsen, hvor der ikke kommer ret mange mennesker. På den omtalte strækning med mange firben ses kun sjældent fasaner. Jeg går ud fra, at de ikke bryder sig om at opholde sig der pga. de mange besøgende. Firbenene virker ligeglade med de mange mennesker, som generelt slet ikke ænser de små velcamouflerede øgler.

   

Jeg foretrækker som udgangspunkt den mest fredfyldte natur uden for mange mennesker. Men hvis det betyder masser af dominerende fasaner, som æder bl.a. firben, så foretrækker jeg klart arealer med både mange besøgende og rige firbenpopulationer!

2. Vallø Slotspark: Denne park bruges rekreativt, og den er friholdt for jagt, hvorfor der ikke udsættes fasaner her. Jeg ser nu ikke firben i den friserede park med græsplæner nær slottet. Men lidt mod nord (Dyrehaven) og vest er naturen mere vild. I grænseområdet mellem parken og skoven ser jeg somme tider Skovfirben.

Reference

Graitson, E. & J. Taymans (2022): Impacts des lâchers massifs de faisans de Colchide (Phasianus colchicus L.) sur les squamates (Reptilia Squamata). – Bulletin de la Société Herpétologique de France. 180 doi.org/10.48716/bullshf.180-2

En PDF af den originale artikel kan downloades fra dette link.

Bannerbillede: Skovfirben. Foto: Henrik Bringsøe.