Pressemeddelelse, den 4. oktober 2018 fra Dyrenes Beskyttelse
Den tvær-europæiske kampagne for at sætte grises vilkår på dagsordenen hos EU-Kommissionen har nået en milepæl med over 1 mio. underskrifter. Opbakningen vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse
I efteråret 2017 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen, ”Burgrise – Nej tak”, for at sætte fokus på danske og europæiske grises forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene.
Siden kampagnens start har Dyrenes Beskyttelse sammen med 63 andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer vundet befolkningens opbakning. Over 1 mio. EU-borgere har nu gjort deres stemme gældende i kampen for bedre vilkår for europæiske grise ved at underskrive et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre. Og det vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse:
”Den massive opbakning fra befolkningen sender et stærkt signal til både de europæiske og de nationale beslutningstagere om, at vi ikke længere vil tolerere de dårlige forhold, som grisene i det industrielle landbrug lever under. Det er på tide at sige nej tak til burgrise,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup For Animals.
”Burgris – Nej tak” er en del af en storstilet, tvær-europæisk kampagne, som har opbakning fra 64 dyrevelfærdsorganisationer under den europæiske samarbejdsorganisation, Eurogroup for Animals. Sammen ønsker de at få sat en stopper for den ulovlige praksis med rutinemæssigt at halekupere grise. I Danmark får 98,5 pct. af alle danske grise klippet halen kort efter, de er født.
Dyrevelfærdsorganisationerne ønsker også et stop for kastration af hangrise inden 2024. Landbrug & Fødevarer valgte i januar i år at kræve bedøvelse ved alle kastrationer af danske grise inden udgangen af 2018. Den udmelding vakte glæde hos Dyrenes Beskyttelse:
”Vi har vundet nogle vigtige sejre for grisene, men der er stadig store kampe at kæmpe. Blandt andet skal vi helt have stoppet kastration af hangrise og ulovlig halekupering. Vi bringer vores agenda for EU-Kommissionen, så vi kan få indført anstændige minimumskrav og få implementeret og håndhævet det svinedirektiv, som blev vedtaget for efterhånden mange år siden. Det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange millioner grise fortsat får klippet halen rutinemæssigt, når det har været ulovligt i hele EU i årtier,” siger Britta Riis.
[FAKTA]
Dyrevelfærdsmæssige problemer i den industrielle svineproduktion
De fleste forbinder et godt griseliv med, at dyrene kan komme udenfor, og at de kan udfolde deres naturlige adfærd. Det kan de ikke i den danske svineindustri, hvor der er store problemer med dyrevelfærden, bl.a.:
- 98,5 pct. af alle grise får klippet halen af. Det svarer til ca. 85.000 om dagen eller én hvert sekund.
- 98 pct. af alle hangrise kastreres. I Danmark må kastration indtil udgangen af 2018 foregå uden bedøvelse men med efterfølgende smertelindring. Mere end 40.000 om dagen, eller én hvert andet sekund. Over 15 millioner om året.
- Mere end hver sjette so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv men aflives eller findes død i stalden.
I 2016 døde ca. 24.300 pattegrise om dagen, primært af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen. - Pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle.
- En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.
