International fabrikant af sportsudstyr forærer milliardvirksomhed til klimakampen og udfordrer profitkapitalismen
Yvon Chouinard startede sit livs eventyr med at lave udstyr, det gjorde det muligt for mennesker at få fodfæste i naturen. Nu skaffer han naturen midler til at overleve menneskenes aktiviteter.
Midlerne kommer fra hans livsværk, aktieselskabet Patagonia, der producerer sportsudstyr. Det vurderes at have en værdi på 3 mia. dollars (ca. 22 mia. kr.) og et årligt overskud på 100 mio. dollars (ca. 750 mio. kr.). Det har han nu foræret til kampen for klimaet i en gestus, som han håber både kan fremme en ansvarlig kapitalisme og redde jorden.
Det er måden, Chouinard har valgt at forære sin koncern væk på, der er enestående, ikke det at give store beløb væk. En række af verdens rigeste – Jeff Bezos fra Amazon, Bill Gates fra Microsoft, enken efter Steve Jobs fra Apple o.a. – har på forskellig vis bidraget økonomisk til klimakampen, men ingen af dem er gået så vidt som til at give den ”maskine”, der genererer deres rigdom, væk.
Aktionær Jorden
”Nu er Jorden vores eneste aktionær”, skriver Yvon Chouinard på Patagonias hjemmeside (http:/patagonia.com), hvor han samtidig forklarer, hvordan vores planets interesser som aktieindehaver varetages og baggrunden for den valgte fremgangsmåde.
2 pct. af Patagonias aktier er stemmeberettigede, og de overdrages til en nyoprettet fond, Patagonia Purpose Trust, der styrer virksomheden og sikrer, at den lever op til de værdier(https://eu.patagonia.com/gb/en/core-values/), Chouinard har fastlagt.
De øvrige 98 pct. af aktierne, som ikke giver stemmeret, er overdraget en miljøorganisation, Holdfast Collective, der får Patagonias overskud efter reinvestering til brug for kampen mod klimaændringer. Organisationen er registreret som en nonprofitorganisation, hvis indtægter er skattefrie, og som kan yde ubegrænsede beløb til samfundsmæssige formål, bl.a. give tilskud til politiske organisationer.
Chouinard skriver på hjemmesiden, at Holdfast Collective ”vil bruge hver eneste dollar, de modtager, til at bekæmpe miljøkrisen, beskytte naturen og støtte nødlidende samfund så hurtigt som muligt.”
Kattemad og pitoner
Manden bag det hele, 83-årige Yvon Chouinard, er et særsyn i milliardærkredse – bl.a. fordi han hader tanken om at være milliardær. Da businesss-magasinet Forbes ”udnævnte” ham til at være det, sagde han, at ”jeg blev pissesur. Jeg har ikke en milliard stående i banken, og jeg kører ikke i Lexus’er” – Toyotas luksusbiler.
New York Times fortæller, at Chouinard, der er af fransk-canadisk afstamning, som ung bjergbestiger boede i en varevogn og levede af beskadigede dåser kattemad, som han fik billigt.
Bjergbestigningen fik ham til at interessere sig for bjergbestigerudstyr, så han købte en smedje og producerede pitoner – en slags øjenbolte, der kan hamres ind i klippespalter under bjergbestigning. Det blev en succes, der førte til oprettelsen af først Chouinard Equipment Ltd. og siden Patagonia.
Selv om kattemaden er forsvundet fra menuen, lever Chouinard stadig nøjsomt – kører rundt i en gammel bil og klarer sig uden mobil eller computer.
Aktivisme
I interviewserien The Green Interview (https://www.youtube.com/watch?v=Bu13DzVkNNosagde han I 2012, at selv om Patagonia er en relativ lille virksomhed, har den ”denne enorme styrke, der kan ændre – jeg mener, jeg hader at prale, men forandre samfundet og lave om på større firmaer og lede ved at være et eksempel.”
Patagonia har i overensstemmelse med denne holdning været en kilde til klimaaktivisme. Washington Post har opgjort fem hovedområder for denne aktivisme:
- Ansatte kan få uddannelse i ikke-voldelig civil ulydighed, ligesom de har adgang til at få kaution i forbindelse med arrestation under ikke-voldelige protestaktioner. Det gælder ikke blot klimaaktioner, men også protester mod indskrænkningen af adgangen til abort.
- Ansatte får fuld løn og andre goder under praktikperioder på to måneder hos klimagrupper.
- Patagonia arbejder for nedlæggelse af gamle eller ødelæggende dæmninger.
- Patagonia har siden 1985 ydet bidrag på 1 pct af sit overskud til klimakampen.
- Patagonia gik ind i kampen for et indiansk mindesmærke, Bears Ears National Monument i staten Utah, da daværende præsident Donald Trump beskar det beskyttede omliggende område i 2017. Præsident Biden har siden genoprettet områdets beskyttelse.
Overvejelserne
Overdragelsen af firmaet, der blev gennemført i august, men først offentliggjort nu, skulle ikke blot sikre Yvon Chouinard mod at være milliardær. Den skulle også sikre, at firmaet stadig er med i klimakampen, når stifteren ikke er der mere. Og det krævede alvorlige overvejelser:
- At udbyde Patagonias aktier på Børsen, blev hurtig udelukket. Chouinard mener ikke, at aktiespekulation er en brugbar vej til at sikre, at klimastøtte og god behandling af de ansatte har højeste prioritet.
- Af samme grunde ansås det heller ikke for en mulighed at sælge virksomheden.
- At køre videre i familien blev udelukket af, at Chouinard-parrets to børn ikke ville overtage virksomheden.
Tilbage blev konstruktionen med den bestyrende fond og den forbrugende organisation, og den er nu gennemført. Dermed ejer Chouinard-familien ikke længere Patagonia. Men dermed er de ikke ude af billedet i klimakampen. Fondsbestyrelsen består af familien og dens nærmeste rådgivere.
Bliver i ekstra godt humør af at læse dette “eventyr”. Nogle stykker i vores lille land kunne måske lære noget, men skattefrie kapitalfonde trækker mere – hvorfor dele, når jeg kan få det hele!
Hurra for Chouinard.
Det bliver interessant at følge, hvilke interessenter, der finder ind i denne konstruktion med anerkendelsesværdig overskrift, store midler, netværk, fond og det hele. Artiklen mangler en kritisk eller bare en forsigtigt problematiserende tilgang.
Ulla Gottliebsen: Nuvel, men hvorfor skal alting problematiseres.