Forbrug

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

”Vi er nødt til at gøre op med vores absurd pinlige fascination af døde ting”

Der er gang i forbruget over hele kloden. Her er det Canal Walk Food Court i Century City, Cape Town, Sydafrika. Foto: Wikipedia/by Henry Trotter, 2006.

Forbrugerismen og helliggørelsen af arbejdet omdanner vores økosystemer til meningsløse forbrugsgoder. Kloden betaler prisen, når vi i vækstens navn skifter modefarver ud med større hast end årstidernes skiften

I øjeblikket stimler selv de værst forurenende industrier sammen under FN’s verdensmål og ifører sig grønne camouflagedragter. Det kan de desværre gøre, fordi verdensmålene, trods de gode hensigter og åbenlyst positive takter, ikke har haft modet til at bane vejen for det nødvendige opgør med vækst.

Nina Bjarup Vetter

En væsentlig årsag til, at opgøret udebliver, er helliggørelsen af vores arbejdspladser. Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol. i dette debatindlæg om ”arbejdets ulyksaligheder”.

Befolkningen er i årtier blevet mødt med et uimodsagt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er logisk, at vores alt for store foretagsomhed omdanner enestående økosystemer til meningsløse forbrugsgoder.

En stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget med at producere, reklamere eller sælge disse mestendels overflødige ’goder’. Vi er endt i en dystopi, hvor tidens credo lyder:

»Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser, I hvis navn intet mere er helligt.«

Så hellige er de, at samfundet bruger et tocifret milliardbeløb på nutidens ridefogeder og jobcentre. Medierne har i den forbindelse stået entydigt på propagandaens side, og gang på gang har de været ukritiske mikrofonholdere.

Selv i de mest groteske situationer, som da Inger Støjberg i TV Avisen på DR 17. oktober 2016 på tre minutter gentog mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde« 20 gange – altså hvert niende sekund!

Pinlig fascination af døde ting

Det kræver selvfølgelig hårdt arbejde og en velsmurt propagandamaskine at fastholde en hel befolkning i denne illusion. For naturligvis kan vi ikke både fremkomme med teknologier, som dagligt overflødiggør arbejdspladser, og samtidigt kræve alle beskæftiget.

Det har kun været muligt, fordi vi hele tiden har hævet indsatserne ved at markedsføre forbrugerismen aggressivt. Der er da stort set heller ikke et eneste program på sendefladen, som ikke hylder vores absurd pinlige fascination af døde ting. Vi bliver stopfodret med den materielle dystopi.

Selv kulturparnasset stimler sammen under Krejlerkongen Lasse Rimmer på TV 2 og fornøjer sig med at gætte værdier på gammelt ragelse. Og i seernes yndlingsprogram, Hammerslag, falder hvinende ejendomsmæglere i svime over walk-in closets, hvor stiletterne står i rækker og geledder.

Det eneste, der hviner hos mig, er forargelsen over, at mine medsøstre ikke ser den åbenlyse sammenhæng mellem dette tanke- og hjerteløse overforbrug, og de søvnløse nætter, deres børn har ved tanken om en fremtid på en gold klode. For dem er det en ringe trøst, at vi fylder børneværelserne med tøjdyr, som er direkte årsag til, at de levende dyr mister deres habitater.

Vi må se i øjnene, at alt har sin pris, at der bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer sig et kulsort regnestykke.

Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluf, den er.

Alt har sin pris, og bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer der sig et kulsort regnestykke.

På kollisionskurs med naturen

Naturligvis er der en bagside ved at skifte modefarver ud med større hast end årstidernes skiften. Selvfølgelig går det ikke, at enhver føler sig berettiget til at udskifte både køkken og bad og hele spisestuemøblementet, blot for synets skyld.

Kilde: Samvirke

Nok skaber det arbejdspladser, men det er beskæftigelse, som er på direkte kollisionskurs med livet på kloden og naturen.

Men prisen betales også i form af stress og sygdom. Med en ny indstilling vil vi således kunne spare ikke alene de 13 milliarder kroner til beskæftigelsesindsatsen, men også meget tunge poster på sundhedssystemet – sandsynligvis mere end rigeligt til, at mange i perioder kunne modtage borgerløn, eller få indført en tre- eller firedages arbejdsuge.

De åbenlyse fordele i form af mere tid til hinanden og naturen kan potentielt transformere den sygnende velfærdsstat.

Tilbage står, at vi bliver nødt til at vikle os ud af forestillingen om, at vi kan fastholde flertallet af arbejdspladser i den selv samme produktion, som sætter klodens ressourcer over styr, og som forstyrrer klimaet og udrydder arterne.

Ingen ting er bedre end ingenting!

Symbolpolitik, som at stoppe med at bære alle vores plastikindpakkede varer hjem i plastikposer, er decideret pinligt. Men det er de eneste handlemuligheder, politikerne har, fordi de ikke tør adressere problemets kerne:

At vi skal sænke vores foretagsomhed markant, at vi skal nedsætte det sygelige overforbrug, og at det naturligvis koster arbejdspladser.

Hvis ikke vi tør tage fat på det tabuiserede arbejdsmarked, vil vi fortsætte fejlkursen, verdensmålenes gode intentioner eller ej. Hvis ikke man indser, at vækst og bæredygtighed er hinandens modsætninger, er også verdensmålene blot bluf.

Dette indlæg har tidligere været trykt i dagbladet Information.

Dagens ret: Svinekød!

Niels P. Dreyer

Vi bringer med stor fornøjelse denne oplysende film, der klogt funderer over, hvad der er gået galt mellem forbrugeren og producenten i dagens Danmark. Bare klik på billedet og filmen begynder…

Den er produceret af Niels Poul Dreyer, der stiller spørgsmålet: “Hvorfor insisterer landbruget på at producere så billigt som muligt i stedet for at kæmpe for at opnå bedre priser på deres produkter. Rammevilkår går på at skære i omkostninger og det koster samfundet dyrt. Vi betaler for lidt for svinekød, hvis vi skal tage hensyn til miljøet.”

Niels Poul Dreyer har efterhånden produceret en del agrofilm. De kan ses på hans side, www.sortregering.dk – God Fornøjelse!

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.