Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Greenpeace vil ændre Danmarks ry som hele verdens svinefabrik. Billedet er fra en artikel i en østrigsk avis om den ekstreme danske svineproduktion.

Greenpeace vil have danskerne til at spise mindre kød svarende til maks. tre ugentlige burgere om ti år

København, 20. Marts 2020 – EU-borgerne og danskerne spiser omkring dobbelt så meget kød som en gennemsnitlig verdensborger, og Greenpeace offentliggør nu en samlet oversigt over, hvor meget kød, der indtages i de enkelte europæiske lande. 

Se oversigten i bunden baseret på tal fra FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO). 

Samtidig opfordrer Greenpeace til, at forbruget af kød i Europa sænkes med to tredjedele allerede i 2030, forud for offentliggørelsen af EU-Kommissionens præsentation af fødevarestrategien Farm to Fork den 29 april (udskudt pga. coronavirus). 

EU-borgerne sætter i gennemsnit 1,58 kilo kød til livs om ugen, svarende til omkring 10 burgere. For at afværge klimakrisen og bidrage til at nå det globale 1,5-gradersmål i Parisaftalen, skal kødforbruget i EU i 2030 ifølge Greenpeace sænkes med 71% i forhold til 2017. Dermed skal kødforbruget lande på, hvad der svarer til omkring tre burgere om ugen for hver europæer.

Danskernes forbrug ligger også højt med et ugentlig forbrug på 1,36 kilo kød – et tal, der dækker kødets vægt, når det forlader slagterierne. Det reelle indtag kan være mindre. I Danmarks tilfælde opfordrer Greenpeace derfor til et mål om at sænke kødforbruget med 66% i 2030 – altså svarende til tre burgere ugentligt.

Tarjei Haaland, Greenpeace

“Vi står midt i en klimakrise, og når vi ser ud over markerne i EU og Danmark, bruges afsindig meget plads på afgrøder til foder for at holde det animalske forbrug og produktionen i gang. Oven i det importerer den danske kødindustri også store mængder soja til dyrene, der medvirker til skovrydning i Sydamerika. Vi opfordrer EU-Kommissionen og de danske politikere til at sætte mål for en markant sænkning af EU’s kødforbrug, der vil styrke klimaet og folkesundheden. Heldigvis ser vi også en voksende grøn appetit og spirende bevægelser i retning af plantebaseret mad i både forbruget og produktionen. Men der skal mere politisk handling til,” siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace.

Reduktionsmålene er udregnet, så det svarer til EU’s nødvendige bidrag for at leve op til Paris-aftalens 1,5-gradersmål. Greenpeace opfordrer EU-Kommission til at sætte reduktionsmål for kødforbruget i Farm to Fork-strategien. 

Greenpeace ønsker både en omstilling af dansk landbrug, der i dag primært eksporterer kød- og mejeriprodukter, samt en sænkning af det danske kødforbrug. 

Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Greenpeace savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion.

“Det er bizart at høre EU-Kommissionen tale varmt om sund og bæredygtig mad i fremtiden, men stort set intet gøre for at skabe de nødvendige reduktioner i forbruget og produktionen af kød. I Danmark ser vi, at regeringen gerne taler om klimavenlig mad, men ikke viser handlekraften til at stille krav til omstillingen af den animalske produktion, der er verdens største per indbygger. Det er afgørende at skære markant ned for produktionen af køer og svin, så landbruget også yder sit nødvendige bidrag til at nå 70-procentmålet ,” siger Tarjei Haaland.

3.600 forskere har for nylig i en fælles artikel kritiseret EU’s landsbrugspolitik og den omfattende støtte til industriel kødproduktion. Forskerne anbefaler at skære i støtten til intensiv dyreproduktion for at sænke udslippet af drivhusgasser.

Læs mere om opfordringerne fra Greenpeace til Farm to Fork-strategien.

DET SPISER VI – KØDET OG KLIMAET

Den gennemsnitlige EU-borger spiser ca. 1,58 kilo kød om ugen ifølge FN’s Food and Agriculture Organisation (FAO). Tallene fra FAO dækker hele dyrenes vægt, inkl. ben, når de forlader slagterierne. Afhængig af kødtypen vil slutprodukterne ende i handlen i forskellige mængder. Tallene inkluderer også madspild. Dermed er den reelle mængde kød på forbrugerens tallerken lavere end FAO’s tal per capita.

Greenpeace-forslaget. Med Greenpeace-forslaget til reduktionerne vil det betyde et fald i det ugentlige EU-forbrug til hhv. 460 gr. i 2030 og 300 gr. i 2050 per EU-borger.

De danske forbrugstal er, som tabellen nedenfor viser, 1,36 kg om ugen (70,8 kg. årligt). Med en foreslået reduktion i forbruget som i resten af EU (ugentligt 460 gr. I 2030 og 300 gr. i 2050), vil det i 2030 betyde 66% mindre kød for den enkelte dansker. 

Eat Lancet Commission anbefaler et mål om, at man i 2050 ikke spiser mere end 300 gram kød om ugen.

Det årlige kødforbrug per indbygger og de nødvendige reduktioner for at nå mål for 2030 og 2050

Det årlige forbrug af kød er baseret på forsyningstal fra Food and Agriculture Organisation, der som nævnt dækker over kødets vægt fra slagterierne – det reelle indtag kan være lavere.

Country 2017 consumption (kg) Change to 2030 goal Change to 2050 goal
Spain 100.3 -76% -84%
Portugal 94.1 -74% -83%
Poland 88.7 -73% -82%
Germany 87.8 -73% -82%
Austria 87.2 -72% -82%
France 83.0 -71% -81%
Czechia 82.8 -71% -81%
Malta 82.1 -71% -80%
Lithuania 81.3 -70% -80%
Italy 81.0 -70% -80%
Luxembourg 80.1 -70% -80%
United Kingdom 79.9 -70% -80%
Hungary 79.7 -70% -80%
Ireland 78.7 -69% -80%
Sweden 77.1 -69% -79%
Finland 76.7 -69% -79%
Slovenia 76.4 -69% -79%
Netherlands 75.8 -68% -79%
Croatia 75.3 -68% -79%
Greece 71.7 -67% -78%
Denmark 70.8 -66% -77%
Latvia 68.7 -65% -77%
Belgium 65.8 -64% -76%
Romania 63.9 -62% -75%
Estonia 63.6 -62% -75%
Slovakia 59.3 -60% -73%
Bulgaria 58.3 -59% -73%
European Union 82.6 -71% -81%

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.