Gennem det seneste årti har den gennemsnitlige lønsomhedsgrad på 1,7 pct. i produktion af svin ligget under for afgrøder (1,9 pct.) og for kvæg (2,2 pct). Privatfoto

Landbrug og dansk landbrugsafkast gennem 100 år 1916-2015

Der var engang, hvor landbruget betød alverden i Danmark. For hundrede år bidrog bønderne med godt 20 pct. til det nationale bruttoprodukt, BNP, men de tider er for længst forbi. I dag står erhvervet for omkring 2 pct. I en årrække frem til omkring 1960 var der ca. 200.000 gårde i Danmark.

I dag er der 7.500 selvstændige, fuldtidslandmænd i selveje i Danmark. I 2010 var antallet 12.300. I 2010 var der i alt 13.300 heltidsbedrifter og 31.000 deltidsbedrifter. I 2020 var der 9.100 heltidsbedrifter og 24.200 deltidsbedrifter.

Sådan ser Danmarks landbrugsland ud anno 2023 ifølge tegneren Niels Knudsen

I det seneste århundrede har svin og kvæg stået for mere end 90 pct. af landbrugets bruttoproduktion fra husdyr. I denne periode udgjorde svin en markant stigende andel, så i dag er der stadig dobbelt så mange svin i Danmark som mennesker, selvom antallet har været svagt vigende de sidste par år.

Det er Danmarks Statistik, der har set på det danske landbrug og landbrugsafkastet gennem de 100 år 1916-2015 ud fra det synspunkt, at et århundredes regnskabsmæssige resultater for landbrugssektoren afspejler en del af Danmarkshistorien, hvor vi er gået fra at være et landbrugsland til at blive et moderne industri- og velfærdssamfund. Baggrunden for statistikken var etableringen af Det Landøkonomiske Driftsbureau i 1918 ved hjælp af offentlig støtte og på initiativ af Det Kgl. Danske Land- husholdningsselskab og med det formål at indsamle og behandle finansielle data fra landbrugssektoren.

Publikationen er på engelsk og bærer titlen ”Agriculture and Danish farm returns through 100 years 1916-2015”. I dansk oversættelse omfatter de vigtigste resultater af publikationen følgende:

  • Udviklingen i dansk økonomi har haft den effekt, at den primære landbrugssektors bidrag til BNP i dag er omkring 2 pct. mod godt 20 pct. for et århundrede siden.
  • Strukturen i dansk landbrug har udviklet sig markant i løbet af det sidste århundrede fra mange små allround-gårde til et relativt lille antal specialiserede fuldtidslandbrug og et højt antal deltidslandbrug, hvor hovedindkomsten ikke er fra landbruget.
  • Et stærkt samarbejde med landbrugsrådgivning har sikret en automatiseret og standardiseret dataindsamling samt et fælles grundlag for data og analyser til offentlig og erhvervsmæssig brug.
    Bondegården er i dag afløst af de agroindustrielle anlæg, der fylder helt anderledes i landskabet. Privatfoto

    Figur fra rapporten
  • Over et århundrede har der i alt været godt 144.000 landbrugsregnskaber indsamlet og behandlet til statistiske formål.
  • I de 20 år efter Anden Verdenskrig udviklede landbrugssektoren sig hurtigt, og motoriseret trækkraft i form af traktorer afløste den store bestand af arbejdsheste.
  • Landbrugsarealet i Danmark er reduceret med 13 procentpoint over et århundrede til 61 pct. af nationens samlede areal.
  • Mekanisering og specialisering har lettet produktion i stor skala og bidraget til en væsentlig strukturel udvikling mod færre og større bedrifter. I 2015 har den gennemsnitlige gård 72 hektar mod 17 hektar i 1965.

    Figur fra rapporten
  • Af alle typer opdræt har pelsdyrfarme i gennemsnit vist den højeste fortjeneste i de seneste år.
  • Gennem det seneste årti har den gennemsnitlige lønsomhedsgrad på 1,7 pct. i produktion af svin ligget under for afgrøder (1,9 pct.) og for kvæg (2,2 pct).
  • Overskuddet fra svin og pelsdyr viser tydeligt en mere konjunkturmæssig tendens end for kvæg og afgrøder. De to sidstnævnte har også været tungere reguleret, f.eks. med mælkekvoter.
  • Markedsværdien af landbrugsaktiver er steget hurtigt i de sidste 20 år til 227.000 kr. pr. ha i 2015, hvilket har medvirket til en faldende grad af rentabilitet. Passiverne er ligeledes steget og lå på DKK 151.000 pr. ha i 2015.
  • I årene frem til 1975 steg arbejdsproduktiviteten hurtigere end den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, hvilket betød, at landmændene kunne erstatte medarbejderne dels med maskiner, dels med egen arbejdskraft. Siden 1975 er bedrifternes størrelse steget mere end arbejdsproduktiviteten, hvilket har resulteret i relativt flere ansatte pr. bedrift.
  • I en årrække frem til omkring 1960 var der ca. 200.000 gårde i Danmark. Siden da er antallet faldet støt til cirka 37.000 gårde i 2015. I dag er der 7.500 selvstændige, fuldtidslandmænd.

    I de 20 år efter Anden Verdenskrig udviklede landbrugssektoren sig hurtigt, og motoriseret trækkraft i form af traktorer afløste den store bestand af arbejdsheste. Foto:
  • Gennem alle årene har svin og kvæg stået for mere end 90 pct. af landbrugets bruttoproduktion fra husdyr. I denne periode udgjorde svin en stigende andel.
  • I begyndelsen af perioden blev småbrug oprettet ved hjælp af statsstøttede programmer for jordfordeling. Senere blev brugene for små til at leve af. Fra omkring 1960 blev en stor del af de små landbrug omdannet til deltidsbrug, eller de ophørte som selvstændige enheder og blev sammenlagt med andre gårde.
    Figur fra rapporten

    Svineproduktionen var strengt reguleret i årene 1933-1940 som resultat af handelsaftalen med England. For ødelæggende lave priser greb regering og Rigsdag ind ved at begrænse svineproduktionen, så den passede til de 62 procent, der kunne eksporteres til England.
  • Landbrugssektoren var i hele perioden afhængig af udenrigshandel mht. eksport af svinekød, mælk, æg mv., men også mht. import af foder og gødning.
  • Indtil Danmark blev medlem af EF, var international handel med landbrugsprodukter ofte reguleret af bilaterale handelsaftaler med vores nabolande. Efter vores indtræden i EF har handelen været friere mellem landene inden for EF, som senere blev til EU.
  • Støtte til landbruget og regulering af landbrugsproduktionen var et nationalt anliggende, allerede før Danmark kom ind i EF – efterfølgende beslutninger blev truffet i langt bredere omfang af EU.
  • To verdenskrige skabte kaos i det eksisterende handelsmønster. Under begge krige havde landbrugssektoren dog relativt gode indtægter.
  • Danmarks indtræden i EF og den teknologiske udvikling påvirkede de statistiske metoder. Hvor udvalget af konti tidligere blev besluttet af rapporteringskontorerne, finder en stratificeret prøveudtagning og vægtning af bedrifterne nu sted.
Ankomsten af den grå Ferguson-traktor efter Anden Verdenskrig indvarslede det ultimative farvel til illusionen om Morten Korch-landbruget. Foto: Oppløjning af den tørlagte Gedved Sø, Hedeselskabet

Bannerbillede: Den fede hvede til foder og vårbyg til foder og ølproduktion dækker en mio. hektar af det samlede landbrugsareal på knap 2,6 hektar. Privatfoto

Visited 28 times, 11 visit(s) today

Kommentarer

  1. Bjarne Arleth Nielsen

    Tak for informativ og tankevækkende gennemgang af rapport. Er der tal for i hvor høj grad kapitalfonde eller lignende har overtaget/eller deres ejerandele af resterende landbrug/ agroindustrielle anlæg?

  2. Heine Andersen

    Tak for denne henvisning, meget nyttig med disse faktuelle oplysninger.

    En oplysning, jeg ikke kunne få øje på: hvor stor en andel af landbrugets indtægter udgør subsidier? Åbne og skjulte. Fra EU og Dk.

  3. Kjeld Hansen

Skriv en kommentar