Den største fjerkræfabrik i USA har ikke været i stand til at beskytte sine produktionsdyr mod fugleinfluenza. Resultatet af den manglende forebyggende indsats er blevet en veritabel massakre på mere end en million høns. Skærmbilleder

Den dystre bagside af landbrugets industriproduktion af æg har kostet livet for 1,6 millioner æglæggende høner og 337.000 hønniker i marts 2024, efter at fugleinfluenza blev fundet på en fabrik i Texas. Også i Danmark koster fugleinfluenza livet for stadig flere fjerkræ – og millioner for skatteyderne

Den største producent af friske æg i USA, Cal-Maine Foods, har midlertidigt stoppet produktionen på sin fabrik i Texas på grund af fugleinfluenza. Ifølge nyhedsmediet AP 3. april 2024 har embedsmænd også meddelt, at virus er blevet opdaget på en fjerkræfabrik i Michigan.

“Selskabet fortsætter med at arbejde tæt sammen med føderale, statslige og lokale embedsmænd og fokuserede industrigrupper for at mindske risikoen for fremtidige udbrud og effektivt styre reaktionen,” udtalte Cal-Maine Foods, Inc. i en erklæring til nyhedsbureauet AP. “Cal-Maine Foods arbejder på at sikre produktion fra andre faciliteter for at minimere forstyrrelser for sine kunder,” tilføjede man.

Meddelelsen fra Cal-Maine kommer dagen efter, at statens sundhedsmyndigheder har meddelt, at en person er blevet diagnosticeret med fugleinfluenza efter at have været i kontakt med kreaturer, der formodes at være inficerede, men at risikoen for smitte til offentligheden forbliver lav.

De forskellige infektionssteder (vist med rødt) af sæsonbestemt H1N1 versus fugle-H5N1, og hvordan de påvirker dødelighed og evne til at sprede sig. Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18403604/

Millionerne ruller herhjemme

I Danmark vokser udgifterne til at slå syge dyr ned, gøre rent og udbetale erstatning efter udbrud af fugleinfluenza. Over de sidste tre år er de økonomiske tab løbet op i 211 millioner kroner, der hovedsageligt betales af skatteyderne. Fjerkræavlerne har ingen selvrisiko.

Det viser en opgørelse, som Fødevarestyrelsen har fremsendt til LandbrugsAvisen.

Skærmbillede fra landbrugsavisen.dk

De seneste tre år har Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 47 gange måtte rykke ud til en besætning med fjerkræ, der har været smittet med fugleinfluenza. Når sygdommen rammer er der dels udgifter til aflivning af de smittede dyr, destruktion, rengøring og erstatning til landmændene.

Som resultat af en EU-lov skal staten betale alle udgifter, mens EU kun refunderer en mindre del af beløbet til de enkelte stater. Tidligere år har EU refunderet omkring 30 procent af statens udgifter til bekæmpelse af fugleinfluenza, men det er nu faldet til under 20 procent, som EU dækker. Det skyldes hyppigere og store udbrud i hele Europa.

De mange udbrud har tæret på pengebeholdningen hos Fødevarestyrelsen, hvorfor landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen (V) på vegne af Fødevarestyrelsen i december anmodede om at få 100 millioner krone tilføjes til drift, der blandt andet dækker over håndtering af smitteudbrud.

Indtil videre har der været ni udbrud af sygdommen i 2024, og da udbruddene har ramt især flere store kalkunfarme med rigtig mange dyr, overgår det samlede antal syge og aflivede dyr i 2024 allerede 2023. Fødevarestyrelsen har aflivet tæt ved 200.000 høns og kalkuner siden årsskiftet.

Udgifterne for 2023 er endnu ikke endeligt opgjort, og Fødevarestyrelsen bemærker derfor, at tallene for 2023 skal anses som et foreløbigt estimat.

Læs hele historien om kvæg-menneske smitten her.

Læs også om det skræmmende fremtidsperspektiv:

Den næste pandemi? Den har allerede ramt klodens dyreliv

Fugleinfluenzaer hærger stadig kloden over, men fordi det primært rammer andre arter end os mennesker, gør vi ikke nok for at dæmme op for patogenet.

Bannerbillede: De amerikanske sundhedsmyndigheder forsikrer, at fugleinfluenza ikke kan smitte til mennesker gennem æg fra syge høns. Skærmbillede.

Visited 34 times, 4 visit(s) today

Kommentarer

  1. Nora Tams,

    De fleste infektionssygdomme er artsspecifikke – lige indtil de eventuelt “springer” fra en art til en anden, med en lille ændring i engenskaberne, der gør at de kan formere sig i den nye art. Alle ved det og ved derfor også at det kun er et spørgsmål om tid, før den næste pandemi rammer Fugleinfluenza er en af kandidaterne

  2. Nora Tams,

    Det er et kolossalt problem at vi aldrig ser de katastrofer som konventionelt opfostrede f.eks. grise, køer og høns gennemlever. Hvis du vidste det ville du ikke kunne spise dem.

Skriv en kommentar