De væsentligste miljøgoder, som Biden/Harris-direktivet vil sikre alle amerikanerne, er lige adgang til renere luft og vand, nedsat risiko for astma og kræft og andre sundhedsbyrder, bedre adgang til grønne områder, adgang til boliger til overkommelige priser og ren offentlig transport. Foto: White House Press

Den amerikanske præsident Joe Biden underskrev den 21. april et vidtrækkende direktiv om miljøretfærd. Direktivet skal sikre at alle borgere får lige ret til et rent og sundt miljø

Sådan præsenterer Det Hvide Hus klimadirektivet

Nu er det alle føderale statsorganers pligt at påse reel ligestilling for alle borgeres adgang til et sundt miljø. Myndighederne skal målrettet fjerne barrierer for borgene, ikke mindst dem der kommer af social ulighed og strukturel racisme.

Direktivet sætter eksplicit alle indsats for et rent miljø i et borgerrettighedsperspektiv. Det indebærer, at myndighederne skal direkte inddrage f.eks. sundhedspolitik, bekæmpelse af fattigdom, klimatilpasning og etnisk ligestilling for at sikre reel social ligestilling i miljøsager.

Direktivet har til formål at sikre alle personer – uanset race, baggrund, indkomst, evne, etnisk baggrund eller postadresse – kan opnå lovens fulde beskyttelse af deres miljø- og frihedsrettigheder.

De væsentligste miljøgoder, som direktivet vil sikre alle amerikanerne er lige adgang til renere luft og vand, nedsat risiko for astma og kræft og andre sundhedsbyrder, bedre adgang til grønne områder, adgang til boliger til overkommelige priser og ren offentlig transport.

Direktivets centrale begreb er “Environmental Justice”, som har sin særlige historie i USA.

Alle amerikanerne skal sikres lige adgang til renere luft og vand og bedre adgang til naturområder. Foto: Dave Hoefler/Unsplash

Begrebet har direkte rod i racebetinget forskelsbehandling af lokalsamfund i miljøsager, f.eks. ved placering af lossepladser og forureningskilder, forfordeling af offentlige ressourcer, geografiske forskelle i sundhedstilstand, implicitte racefordomme i behandling af videnskabelige data, m.m.

Direktivet indledes med en analyse af hovedproblemer i miljøligestilling. Det er en forbilledlig klar fremstilling, der både er et historisk synderegister, en analyse af hidtidig lovgivning. Størstedelen af direktiv er et omfattende sæt indsatser til at forstærke miljøretfærdighed overalt i den føderale administration.

Direktivet hovedsigte er at føderale myndigheders skal inddrage borgere i alle sager om miljøet. Alle personer, uanset baggrund, skal behandles retfærdig og have mulighed for meningsfuld medvirken i føderale myndigheders beslutninger vedrørende befolkningen deres sundhed og miljøet.

Her ligger de offentligt ejede landskaber i USA. Kilde: Headwaters Economics

Folks adgang til medvirken i beslutningsprocesser skal sikre dem beskyttelse mod uforholdsmæssige og negative sundheds- og miljøpåvirkning, også dem der kommer af klimaforandringer, racisme, by- og zoneplanlægning og andre systemiske forhindringer.

Direktivet opstiller omfattende sagsbehandlingsregler for føderale myndigheder, som skal sikre at al eksisterende og historisk betingede forskelsbehandling i miljøbeskyttelse kan imødegås og afskaffes.

Til gennemførelse af direktivet oprettes nye instanser og rådgivere på nationalt plan og en koordinerende instans direkte i det Hvide Hus. Der skal ske samordning med adskillige andre føderale programmer, f.eks. Justice 40, der skal sikre 40% af visse føderale programmer går til socialt belastede områder. Direktivet er koordineret med Justitsministeriet, der lancerer en strategi til håndhævelse af miljøligestilling. Samtidigt lancerer Miljøministeriet en ny strategi til bekæmpelse af plastikforurening i hele stoffets livscyklus med særlig sigte på socialt belastede områder. Mange andre initiativer nævnes og inddrages, ikke mindst vedrørende klimaforandring og grøn omstilling.

Arizonas ørkenlandskaber skal bevares. Foto: Gautier Salles/Unsplash

Som noget særligt, anerkendes de oprindelige befolkninger officielt som videns ressource i USAs videnskabelige, tekniske, økonomiske og sociale udvikling. Det Hvide Hus udsteder derfor retningslinjer om denne videns fremhævelse i føderal forskning og politikudvikling.

Det første direktiv om miljøligestilling i USA blev udstedt af Præsident Clinton i 1994 om føderal støtte til fremme af miljøretfærdighed blandt mindretals- og lavindkomstgrupper.

Direktivet har følgende titel: Executive Order on Revitalizing Our Nation’s Commitment to Environmental Justice for All. Den fulde tekst kan læses på linket her.

Bannerfoto: Udstrakte nåleskove ligger som offentlig ejendomme i det bjergrige USA. Foto: Dave Hoefler/Unsplash

Visited 5 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar