Der er udsigt til flere lærker i sangflugt, viber i luftakrobatik og agerhøns med livskraftige kyllinger de kommende år, hvor mindst fire procent af EU’s landbrugsareal skal tages ud af dyrkning. I en ny folder giver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife landmænd en brugsanvisning i fuglevenlig brak
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening 4. april 2023.
Lærkesangen er forstummet i store dele af det dyrkede danske land, hvor også fire ud af fem viber er forsvundet i løbet af de seneste årtier, mens agerhønen har været på Herrens mark og haft svært ved at finde føde nok til sine kyllinger.
Men nu har agerlandets fugle udsigt til lysere tider, for ved årsskiftet trådte EU’s såkaldte CAP-reform i kraft, og selv om navnet måske kan lyde fjernt fra naturen, vil reformen blive til jordnær hjælp for mange fuglearter i den trængte natur i Danmarks agerland. Især hvis brakken udlægges, så den gavner flest mulige fugle.
Derfor er Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife klar med en folder, der er tiltænkt landmænd som en brugsanvisning i fuglevenlig brak.
– Vi håber, at landbrugerne vil indse nytten af at lægge uproduktive arealer ind overalt til gavn for den økologiske infrastruktur, hvor mariehøns og andre også for landmanden ’gavnlige’ insekter kan overvintre og sprede sig, og hvor biodiversiteten i det hele taget får et løft. Det er også vores håb, at landmændene vil sprede deres brakarealer i mindre enheder i stedet for at lægge alle de lovbefalede fire procent brak i en sammenhængende firkant. Ved at skabe lærke- og vibepletter, striber med blomsterbrak og småbiotoper i tilknytning til større naturområder, opnår man de bedste resultater, hvad angår fugleliv og øvrig fauna, siger Henrik Wejdling fra naturpolitisk udvalg i DOF BirdLife.
”Fuglevenlig braklægning har potentialet til at give landbruget et styrket omdømme i befolkningen, hvad angår det at kære sig om fremtidens natur”
Brakken overhaler ambitiøs natur
Landmændene skal senest 28. april anmelde deres brakarealer til Landbrugsstyrelsen, der anslår, at de kommende måneders braklægning vil omfatte 32.000 hektar. Det svarer cirka til størrelsen af øen Als i Sønderjylland eller til et areal lidt mindre end øen Mors i Limfjorden.
– Hvis man lægger hele puljen af brak sammen, er det ganske store områder, vi taler om. For eksempel vil brakken det næste år komme til at lægge beslag på mere af Danmark, end de 15 naturnationalparker, der er under planlægning. De er på cirka 25.000 hektar. Brakken kan selvfølgelig på ingen måde erstatte eller træde i stedet for naturnationalparkerne og deres urørte natur. Den brak og de småbiotoper, landmændene anlægger efter de nye ordninger, vil ofte udgøre midlertidig natur, men lige præcis agerlandets fugle er netop tilpasset den omskiftelige tilværelse. De skal bare bruge ro til at yngle, tilstrækkeligt med føde af insekter og frø, samt tilgængelighed til denne føde, siger Henrik Wejdling.
Chance for et bedre omdømme
DOF BirdLife håber, at den aktuelle braklægning vil motivere mange landmænd til at etablere fuglevenlig brak, så agerlandets trængte arter som vibe, agerhøne, sanglærke, bomlærke og gulspurv, men også tornirisk og tårnfalk kan få bedre levevilkår.
– Hvis ikke landbruget leverer nu, så vil der være uendeligt langt op til de ti procent ikke-produktive arealer i kultursteppen, som Biodiversitetsstrategien og forskerne bag anser for nødvendige, hvis faldet i bestandene af agerlandets fugle skal vendes til fremgang. Og så vil næste runde af CAP-forordningen blive en brat opvågnen for mange landmænd. Ud over denne trussel så burde det også i høj grad motivere landmænd, at de på grund af brakken vil få mindre behov for at bruge pesticider, og i tilgift vil få flere bestøvende insekter på deres marker og dermed større udbytter i de insektbestøvede afgrøder. Fuglevenlig braklægning har potentialet til at give landbruget et styrket omdømme i befolkningen, hvad angår det at kære sig om fremtidens natur, siger Henrik Wejdling.
Tilskud til at give naturen plads
CAP-reformen gør det muligt for landmænd at lade arealer stå udyrkede, uden at de mister EU-støtte. Formålet er at skabe flere små biotoper i det dyrkede land til gavn for den biodiversitet, der er truet stort set overalt i Europas natur, men mest i de dyrkede landbrugslandskaber.
Udlægger landmændene mere end de pligtmæssige fire procent, får de supplerende tilskud til de ekstra procenter, og kommer de over syv procent, får de endnu mere. Helt op til tyve procent kan udlægges med fuld grundbetaling og altså med supplerende støtte for de sidste 17 procent.
Læs brugsanvisningen til fuglevenlig brak HER.
Se en kort video om guidens hovedbudskaber HER.
Læs nærmere om den nye ordnings hovedelementer.
Redaktionen supplerer:
Det kan være oplysende at tilføje, at indtil for 15 år siden skulle alle jordejere i EU braklægge op til 9 % af deres omdriftsjord, hvilket for Danmarks vedkommende betød, at ca. 145.000 hektar brak henlå som biodiversitetsarealer. Det var den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der fjernede dette biologisk værdifulde areal med et pennestrøg. Beslutningen udløste et ramaskrig fra de grønne organisationer, der påpegede, at Danmark i forvejen var det hårdest dyrkede land i EU, og de pressede Kjer Hansen til at love, at de 145.000 hektar tabte brakarealer ville blive kompenseret 1 til 1 i form af nye naturarealer, hvilket dog aldrig kom til at ske.
Læs mere om den store braksvindel for 15 år siden.
