Virus vandrer fra vilde dyr til mennesker – og fra husdyr til mennesker
DR Deadline har som et af få danske medier sat fokus på virus-truslen fra både vilde dyr, men også fra den enormt store bestand af husdyr i Danmark. I et glimrende interview 29. april 2020 kl. 2230 med seniorforsker Johanne Ellis-Iversen fra DTU Fødevareinstituttet belyses sammenhængen mellem virussmitte fra husdyr og de forhold, de holdes under. Ellis-Iversen siger bl.a., at husdyr er sårbare overfor sygdomme fra mennesker og vice versa, og jo flere dyr man presser sammen på en begrænset plads, desto hurtigere vil en sygdomsvirus kunne spredes.
At den næste pandemi kan få sit udspring fra husdyrindustrien kommenterer Johanne Ellis-Iversen med denne bemærkning:
”Jeg vil ikke sige, det ikke kan ske, det er en kendt risiko og der bliver taget hånd om den så godt som man kan”.
Se hele interviewet her – spol frem til 21:25, hvor indslaget begynder.
Læs også:
Industriel dyreproduktion øger risiko for smitsomme sygdomme
Coronakrisen minder os om, at industriel dyreproduktion skal fylde mindre, og at vores dyr skal have meget mere plads, hvis vi vil undgå nye farlige sygdomme, skriver Frie Bønder – Levende Land
Af Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou, hhv. bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder -Levende Land.
Kan Coronakrisen lære os noget om vores landbrug? Ja, det kan den, omend ikke så direkte som kritikere af dansk landbrug måske forestiller sig. Sygdommen skyldes godt nok vores kontakter med dyr, men det virus (SARS-CoV-2), som forårsager sygdommen (COVID-19), ser ud til at stamme fra vilde dyr i Kina, formentlig flagermus. Det stammer ikke fra landbrugets dyr.
Alligevel er Coronakrisen relevant for diskussioner om industriel landbrugsproduktion baseret på dyr. Det er den af to grunde.
For det første viser den os hvor alvorligt selv et mindre farligt virus som SARS-CoV-2 kan påvirke vores komplicerede samfund. En del, overvejende ældre mennesker er døde, verdensøkonomien er ude i sin værste krise siden anden verdenskrig, og vi er i gang med omkalfatring af samfundsinstitutioner som transport, kultur, skoler, mm.
Pest fra gnavere og aids fra aber
Hele dette postyr skyldes en infektionssygdom, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Institute of Allergy and Infectious Diseases) har klassificeret som en kategori C sygdom, hvad angår farlighed. Det er langt bagefter sygdomme i kategori A som kopper, miltbrand, og pest, og det er noget bagefter sygdomme i kategori B som tyfus og salmonella.
Dødeligheden af COVID-19 ser foreløbigt ud til at være højst nogle få procent, mens dødeligheden af kopper, som stammer fra køer, er omkring 30%.
For det andet stammer næsten alle af vores infektionssygdomme fra dyr. Sådanne sygdomme kalder vi ”zoonoser” (zoion = dyr, nosos = sygdom). Nogle af dem kan vi takke vilde dyr for. Foruden COVID-19 fra flagermus er det eksempelvis pest fra gnavere, aids fra aber og hundegalskab fra flere forskellige dyrearter.
Mindre plads, mere smitte
Læs restenKommuner er sat skakmat i kampen mod svinefabrikker
Enhedslisten vil rulle dele af den blå landbrugspakke tilbage for at give mere plads til natur, miljø og lokal selvbestemmelse. Ændring af husdyrbrugloven har sat det lokale selvstyre ud af spil
LANDBRUG – Den blå landbrugspakke, som den tidligere Venstre-regering trumfede igennem, har gjort det stort set umuligt for de enkelte kommuner at forhindre udvidelser af svineproduktionen, for eksempel med begrundelse i hensynet til naboer, natur eller turisme.
Det skriver redaktør Gustav Bech på jordbrug.dk den 8. marts 2020.
Ansøgerne skal blot opfylde de centralt fastsatte, formelle krav, og i flere kommuner erkender frustrerede borgmestre og byråd, at de med ændringen af husdyrbrugloven fra 2017 har mistet muligheden for at foretage en helhedsvurdering, før de siger ja eller nej til de ofte meget store udvidelser af den animalske produktion, som sker i disse år.
Det gælder blandt andet borgmesteren i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, som erkender, at det kommunale selvstyre med landbrugspakken reelt blev sat ud af kraft.
»Jeg kan ikke gøre noget. Jeg skal stemme for, ellers bryder jeg en del af loven«, siger borgmesteren i en dokumentarfilm om svinefabrikker, som Greenpeace lavede i oktober sidste år.
Med ændringen af husdyrloven lykkedes det Venstres daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og hendes efterfølger Esben Lunde Larsen at fjerne de få barrierer for landbrugsindustriens fortsatte ekspansion.
Læs restenVelkommen i Dr. Frankensteins veterinære værksted
Ingen regler sikrer mod sammenblanding af vacciner, selvom dyrlægerne risikerer at skabe nye virus
Tankeløs håndtering af levende vacciner til svin har skabt en helt ny virus, der hærger svineindustrien med døde søer, aborter, for tidlige faringer, mange dødfødte grise, svagtfødte grise og dødeligheder i farestalden på 60-90 procent. Det er et hverdagsbillede, som knap 50 danske svineproducenter må leve med, fordi de i august-september 2019 blev forsynet med virus-inficeret ornesæd af hidtil uset styrke.
Økonomisk er der tale om et kæmpetab på op mod 100 mio. kr. for svineproducenterne og deres ansatte, som slæber massevis af døde grise ud af staldene. Den skyldige er umiddelbart den landmandsejede ornecentral Hatting A/S i Horsens, som i sensommeren 2019 smittede adskillige svinefabrikker med en helt ny og ukendt variant af PRRS-virus.
Interesseorganisationen Danske Svineproducenter har besluttet at slæbe Hatting A/S i retten, fordi virksomheden nægter at udbetale erstatning til de virusramte svineproducenter, men Hatting A/S melder hus forbi. Alligevel har ornecentralen mangedoblet sin investering i sikkerhed mod virussmitte, og Fødevarestyrelsen har på ubestemt tid forbudt dyrlæger og svineproducenter at sammenblande de to levende vacciner.
Læs restenKræver svinestop indtil sundhedstrussel er afklaret
Åbent brev:
Bornholms Regionskommune har indkaldt ideer og forslag til, hvilke miljøforhold eller andre forhold, der bør undersøges nærmere i behandlingen af en række ansøgninger om udvidelse og/eller ændring af svineproduktionen på en række bedrifter på Bornholm.
Med denne henvendelse ønsker vi at opfordre til, at de folkesundhedsmæssige aspekter af husdyrsproduktionen generelt og af svineproduktionen specifikt inddrages i behandlingen af de pågældende undersøgelser.
Specifikt opfordrer vi Bornholms Regionskommune til at sætte alle ansøgninger i bero, indtil miljøminister Lea Wermelin kan fremlægge resultaterne af den netop igangsatte undersøgelse af de sundhedsmæssige udfordringer, der kan være forbundet med at bo i nærheden af store svineproduktionsanlæg.
Aktuelt gælder det høringerne vedrørende:
● Dalegård ved Hasle
● Kirkelunde ved Nyker
● Vellensbygård ved Nylars og
● Ågård ved Pedersker (frist udløb den 15. april 2020)
samt høring af forslag til §16a-miljøgodkendelse for
● Gamlevældegaard ved Melsted (Østerlars); og
● Smørengegård ved Myreby (Vestermarie)
Baggrund
Læs restenStøtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte – 17 nye støtteordninger! Sådan vil L&F redde Danmark
Landbrugets største interesseorganisation Landbrug & Fødevarer tilbyder i en pressemeddelelse den 17. april 2020 at ”redde” Danmark, men det skal ske ved at indføre 17 nye støtteordninger – helt overvejende til økonomisk fordel for landbruget.
Uopfordret har Landbrug & Fødevarer lagt en plan for, hvordan Danmark skal åbne op igen, men planen indeholder stort set kun forslag, som skal øge indtjeningen, reducere skattebetalingen og fjerne udgifter fra landbruget, ud fra den tankegang at det vil gavne resten af Danmark.
De 17 forslag uddybes under billedet sidst i artiklen.
Skovler penge ind som aldrig før
Forslaget om milliardlempelser og nye støtteordninger til landbruget kommer på et tidspunkt, hvor danske landmænd skovler penge ind i en grad, som man skal årtier tilbage for at have oplevet. Her kommer nogle eksempler på de gyldne tider:
Den mindre svineproducent Munkbro Svineavl har opnået et overskud på 8,77 mio. i 2019. Især den gode svinenotering har hævet indtjeningen, der skal sikre noget på kistebunden til trange tider. Selskabet har fordoblet sit millionoverskud fra 4,5 mio. i 2018 til 8,77 mio. i 2019.
Danmarks største svineproducent Martin Lund Madsen præsterede i det forgangne regnskabsår et overskud på 73 mio. kr. efter skat. Regnskabet er netop offentliggjort – med en omsætning, der nærmest er eksploderet fra 164 mio. kr. til 305 mio. kr. En vækst på 86 procent. Svineavler Madsen kalder det selv et “rigtig godt år”.
Læs restenDanish Crown og Tulip i Tyskland: Grov udbytning af billig arbejdskraft uden rettigheder – vejen frem: overenskomst og fastansættelse af arbejderne
”Den danske slagterikoncern Danish Crown er særdeles aktiv i Tyskland med slagterier flere steder. Koncernen profiterer på billig østeuropæisk arbejdskraft som arbejder under uværdige forhold, siger Werner Rügemer fra Aktion gegen Arbeitsunrecht. Der er tale om grov udbytning og det har i Tyskland fået navnet Tönnies systemet. Opkaldt efter en stor tysk slagterikoncern som også har slået sig ned i Danmark. Tönnies er i Tyskland kendt for sin brutalitet og ligegyldighed overfor fagforeningerne, ifølge Dieter Wegner fra Gewerkschaftslinke Hamburg”
John Graversgaard, forfatter og medlem af Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, skriver 21. marts 2020:
I Danish Crown virksomhederne er op til 90 % af arbejderne ansat hos underentreprenører og 10 % direkte ansat. Den tyske fagforening for slagteriarbejdere NGG har ingen overenskomst eller tarifaftaler som det hedder på tysk. Der er bedriftsråd flere steder, hvilket er en lovpligtig ret for arbejderne at vælge. Tysk lovgivning er iøvrigt svag når det gælder om at kunne indbringe sager for retten. Der er ikke en ret for organisationer, men kun en ret for individer til at føre sager oplyser NGG. Union Busting er udbredt, dvs. man gør alt hvad man kan for at holde fagforeningerne ude, også med hjælp af konsulenter og advokater. Tyskerne kalder også dette for „Fertigmacherei“, hvor man går efter at knuse forsøg på at organisere sig fagligt. Man bliver „kaputtgemacht“ som en tysk fagforeningsmand kalder det.
Tönnies systemet
Det grundlæggende i systemet er brug af kontraktarbejde og underentreprenører i en atmosfære præget af angst og brutalitet. Gennem f.eks. rumænske underentreprenører så skaffer man arbejdskraft fra østeuropæiske lande. De kan ikke tale tysk, er svære at integrere og har ingen rettigheder, de er kun en vare, de er ren arbejdskraft. Der er ingen medbestemmelse som for tyske arbejdere. De er „smid væk mennesker“ som den tyske præst Kossen så rammende har beskrevet det. De bliver lige som deres forfædre i 1941 under krigen igen behandlet som undermennesker.
Læs restenDen store stinker: Europas nedlukning afslører en overraskende kilde til luftforureningen
Faldet i trafikforurening i byerne over hele Europa gør borgerne mere følsomme over for en anden kilde til luftforurening, der alt for ofte ignoreres: udslip fra landbrug. Denne lugtkilde i landskabet er ikke nær så romantisk, som nogle måske tror
Det skriver Roberta Arbinolo den 2. april 2020 for META, der er nyhedskanalen for Det Europæiske Miljøbureau [EEB European Environmental Bureau].
Vi bringer et større uddrag af artiklen her:
Mens regeringer overalt i Europa træffer foranstaltninger til at bremse spredningen af COVID-19-pandemien, som får vejtrafikken til at falde, oplever folk, der bor i større byer, en friskere luft. Imidlertid udsætter fraværet af diesel- og benzindampe også mange byboere for udslip, som man ikke er vant til at lugte: udslip, der kommer fra markerne.
Det skete sidste weekend i Bruxelles, hvor mange indbyggere rapporterede om en stærk lugt af gylle.
”Man skulle tro, vi levede på en bondegård,” fortalte en borger til det belgiske medieprogram RTL Info. Og selvom det fik nogle borgere til at føle sig nostalgiske ved mindet om et mere romantisk liv på landet, klagede andre beboere over stankens bivirkninger: ”Da jeg åbnede mit vindue, begyndte mine øjne at svie,” sagde en beboer i Molenbeek, en bydel i den nordvestlige del af Bruxelles. ”Jeg fik også en frygtelig hovedpine.”
Gyllemarker truer
Gyllehåndtering og -opbevaring udgør en betydelig kilde til udslip af ammoniak, en stærkt forurenende luftart, der truer vores økosystemer og forårsager irritation ved indånding. Når vinden bærer ind over byen, reagerer ammoniak med emissioner af nitrogenoxider (NOx) fra dieselbiler og svovl (SO2) fra kraftværker. Resultatet er mikroskopiske partikler af forurening – mindre end 2,5 mikrometer i diameter – kendt som PM2.5.
Dette er en af de farligste former for luftforurening: PM2.5-partikler kan trænge dybt ned i det menneskelige åndedrætsorgan og fremprovokere lunge- og hjerte-kar sygdomme, hjerteanfald og kræft, påvirke det centrale nervesystem og påvirke forplantningsorganerne.
Læs restenLandbrug & Fødevarer: ˮVi er parat til at vise samfundsansvar for corona-truslenˮ
I et historisk opgør med den forhadte svineindustri er der enighed i landbrugstoppen om at skære til benet – industrien skal reduceres med 90 % til 3 mio. dyr om året fra de nuværende 32 mio., udtaler formand Martin Merrild
Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København lyder der helt nye toner fra Landbrug & Fødevarer. For første gang nogensinde anerkender den omdiskuterede lobbyorganisation sit ansvar, når det gælder zoonoser og andre sundhedstrusler fra erhvervet, og man er parat til drastiske nedskæringer.
Formand og minkavler Martin Merrild udtalte efter mødet:
ˮVi har besluttet, at det samlede erhverv skal tage et aktivt ansvar for at bekæmpe fremtidens corona-epidemier og den slags. Vi ønsker ikke at medvirke til endnu en MRSA-skandale. Derfor indstiller vi til regeringen og fødevareminister Mogens Jensen [S], at der vedtages en målsætning for afvikling af den alt for store svineproduktion i Danmark over de næste fem år.ˮ
MRSA-skandalen udspillede sig i årene 2007-2020, hvor de multiresistente stafylokokker af typen MRSACC398 bredte sig fra svinefabrikkerne til resten af samfundet. I dag er noget nær 100 % af alle konventionelle svin smittebærere, og også mink, kyllinger, køer og heste kan være inficerede. Omkring 1200 danskere bliver konstateret som nye smittebærere hvert eneste år, mens nogle hundrede personer får alvorlige infektioner. Indtil nu er 10 danskere døde af de resistente svinebakterier i Danmark, hvorimod dødstallet i de lande, som den danske svineindustri eksporterer smittebærende dyr til, ikke tælles med.
Hele verdens svinesti
Ganske banebrydende mener landbrugstoppen, at den årlige svineproduktion i Danmark bør reduceres i overensstemmelse med de internationale anbefalinger for en bæredygtig fremtid.
ˮVi er parat til at gå foran og vise resten af verden den rette vej,ˮ sagde Martin Merrild ifølge Ritzau. ˮDet kræver en reduktion på 90 % til tre mio. svin om året fra de 32 mio. i dag, men vi er parat til at levere. Jeg ved godt, det lyder som Greenpeace, men vi landmænd vil ikke længere finde os i at være svinepassere i hele verdens svinesti. Ikke med de risici for folkesundheden, som produktionsformen indebærer.ˮ
Læs restenØkologisk landbrug undervurderes i livscyklusvurderinger
De miljømæssige virkninger af landbrug og produktion af fødevarer diskuteres meget, men med modstridende påstande om virkningerne af konventionelt og økologisk landbrug. Livscyklusvurderinger er den metode, der mest bruges til at vurdere miljøpåvirkninger af landbrugsprodukter, men nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt underrepræsentere mindre intensive agroekologiske systemer såsom organisk landbrug.
Det skriver forskerne Hayo M. G. van der Werf, Marie Trydeman Knudsen og Christel Cederberg i en artikel 16. marts i tidsskriftet Nature Sustainaility.
Livscyklusvurderinger (LCA) vurderer agroekologiske systemer utilstrækkeligt af tre grunde:
(1) mangel på operationelle indikatorer for tre centrale miljøspørgsmål;
(2) et snævert perspektiv på landbrugssystemernes funktioner og
(3) inkonsekvent modellering af indirekte effekter.
Forsømte miljøspørgsmål
Overraskende behandler LCA-undersøgelser af landbrug- og fødevaresystemer sjældent vigtige spørgsmål såsom jordforringelse, tab af biologisk mangfoldighed, pesticideffekter og dyrevelfærd. Det sidste punkt er ikke strengt taget et miljøspørgsmål, men det er for nylig blevet foreslået som en fjerde søjle i livscyklus- og bæredygtighedsvurderinger.
”Vi er bekymrede for, at brug af LCA i sin nuværende form giver et for snævert billede til en sådan sammenligning, og at vi som følge heraf risikerer at tage dårlige beslutninger politisk og socialt. Når man sammenligner økologisk og konventionelt jordbrug, er der nogle vidtrækkende påvirkninger, som den nuværende analysemetode ikke tager tilstrækkeligt hensyn til,” siger Hayo van der Werf fra forskningsinstituttet INRAE i Frankrig.
Konklusioner
Fødevareproduktion er en af de største drivkræfter for globale miljøændringer og dermed en væsentlig årsag til overskridelser af planetens grænser for bæredygtighed. Et transformativt nydesign af agro- og fødevaresystemer baseret på agroekologiske principper er presserende nødvendigt, men det kræver passende vurderingsværktøjer og metoder til at undersøge disse systems miljømæssige ydeevne. I øjeblikket fejlvurderer LCA-analyser agroekologiske systemer som økologisk landbrug, dels fordi den produktbaserede tilgang som standard fokuserer på produktionen af levering af tjenester fra landbrugssystemer, og dels fordi centrale aspekter af ægte bæredygtigt landbrug (bedre jordsundhed, lavere biodiversitetspåvirkninger og lavere pesticid-anvendelse med tilhørende påvirkninger) ignoreres stort set.
Derfor har LCA-undersøgelser en tendens til at favorisere intensive landbrugssystemer med højt input af avancerede hjælpemidler, der producerer højere udbytter, men som generelt giver færre økosystemtjenester end mindre intensive systemer. Miljøvurdering af landbrugssystemer bør have et bredere perspektiv, overveje negative virkninger af pesticider og overveje virkningerne af landbrugspraksis på jordsundhed og biodiversitet, hvis man ønsker et retvisende billede.
Fotos: Jacques Baudry (a); Valérie Viaud (b)
Forskernes anbefalinger til LCA-konsulenter, der vurderer landbrugssystemer
• Vurder jordforringelse, biologisk mangfoldighed og pesticideffekter, og gør det ved hjælp af de bedste tilgængelige metoder
• Brug både produktbaserede og arealbaserede funktionelle enheder
• Suppler LCA med andre rammer, f.eks. for økosystemtjenester, til en mere omfattende analyse af landbrugssystemernes funktioner
• Overvej gårdspraksis og lokale jord-, klima- og økosystemegenskaber i detaljer
• Når man studerer indirekte effekter af overgangen til agroekologiske systemer, skal man ikke kun overveje indirekte ændring af arealanvendelse
• Hvis indirekte effekter er inkluderet, skal resultaterne fortolkes meget omhyggeligt på grund af den høje usikkerhed.
|
|
