Landbrug

Madsuverænitet i Danmark

Har vi danskere styr på produktion af det vi spiser? Af tre grunde kan vi helt miste egentlig kontrol med produktion af fødevarer. Den første er gradvis ødelæggelse af det fysiske grundlag for produktion af mad. Den anden er tab af ejerskab af det fysiske grundlag, først og fremmest landbrugsjord og fiskekvoter3. Og den tredje er bortfald af demokratisk kontrol med landbrug og fiskeri.

Ole Færgemann.

Disse problemer behandles i publikationen Madsuverænitet i Danmark, der udkom i april 2017. Den er skrevet af Ole Færgeman, Ole Kjærulff Davidsen og Hans Jørgen Nygaard, og er Frie Bønder – Levende Lands bidrag til en mere omfattende rapport fra Forum for Madsuverænitet (Globalt Fokus), som også omfatter fiskeri. Frie Bønder – Levende Land repræsenterer La Via Campesina i Danmark.

Læs resten

En generation af landmænd må ofres

Skal landbruget ud af sin krise, er vi nødt til at ofre en hel generation. Det skriver en af Jyllands-Postens faste bloggere, Jens Kindberg, 20. april 2017. Vi bringer en smagsprøve på den kontroversielle tekst.

Jens Kindberg er erhvervsmand og konservativ folketingskandidat.

I EU er det svageste led Grækenland, i Danmark er det landmændene. To næsten ens økonomiske problemstillinger, som i stor udstrækning skyldes høj gældsætning og for ringe afkast. Løsningen på problemerne har også meget til fælles.

Siden finanskrisen har begge økonomier forsøgt at ”svede den ud” eller optage yderlige lån. I ti magre år har landbruget været for nedadgående. Vi ser en stadig større konsensus blandt økonomer og politikere om, at Grækenland burde forlade Euroen. I Danmark burde en hel generation forlade landbruget – de har fejlet, og det har nu en konsekvens.

Det lyder måske en kende hårdt, men sandheden er ofte ilde hørt. Jeg kommer selv fra landet. Jeg kender historierne og ser den nuværende krise tæt på.  Jeg har hele livet haft familie og venner, der har ernæret sig af den danske muld. De fleste af mine barndomsvenner er landmænd i det nordjyske og mens jeg skriver denne blog, har jeg en bagkant, jeg skal til middag hos mine gode ven, som er svineavler i det nordjyske. Herigennem har jeg set og erfaret, hvordan det er gået i den forkerte retning alt for længe. For mange landmænd har optaget urealistiske lån baseret på urealistiske beregninger på afkastet. Det er ligesom hos kamikazepiloterne dømt til at gå galt.

Læs resten

Danmarks bæredygtige landbrug lugter

Vi har modtaget denne beretning fra Marek Cuhra 20. april 2017 og bringer den med stor glæde! Den har også været trykt i avisen Nordjyske som kronik.

I min barndom samledes vi hver morgen i aulaen på vores nordjyske folkeskole og startede dagen med salmevers, bl.a. følgende klassiker; Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå.

Læs resten

Sig ja til “Living Land”

Hvilken slags landbrug ønsker vi i Europa? Scenarie 1 med megadyrefabrikker, overgødskede marker og uddøende arter – big business for agroindustrien? Eller Scenarie 2 med familiegårde, økologiske og usprøjtede marker, ordentlige dyrehold og sund mad på vores tallerkener?

EU beder om – og vi opfordrer: Kom! De europæiske borgere har indtil 2. maj en stor mulighed for at skabe bedre miljø, dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse i den fælles landbrugspolitik (CAP), der er forankret i EU-landene. Med vores “Living Land” (sammen med andre europæiske ngo’er), gør vi din deltagelse lettere. Sig ja til landbrugspolitikken i Europa, og du er med til at skabe et landbrug med en fremtid!

Du kan deltage her.

Landmænd, fiskere og vores mad – NOAH indbyder til konference om madsuverænitet

I dagens Danmark er der masser af mad i supermarkederne. Så hvorfor skal vi bekymre os om, hvem der bestemmer, hvor den kommer fra? NOAH indbyder til konference, Fællessalen på Christiansborg.

Vores landbrugsjord og vores havmiljø er ikke i god stand. Intensiv dyrkning og brutalt fiskeri forringer frugtbarheden af jorden og af havets økosystemer og fiskebestande. Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også konsekvenser i andre lande, når vi importerer fødevarer såvel som foder til den danske produktion.

 

Forum for Madsuverænitet har derfor inviteret to danske og to udenlandske fiskere og landmænd til at fortælle om, hvordan de som madproducenter kæmper for at få den demokratiske kontrol og ejerskabet over vores ressourcer tilbage og hvilke løsninger de ser – i Danmark og globalt.

Sammen med oplægsholderne og konferencens deltagere ønsker Forum for Madsuverænitet at starte en samtale om, hvordan vi gennem landbrugs-, fiskeri- og handelspolitikker såvel som organisering og lokalisering af vores forbrug kan skabe en demokratisk kontrolleret madproduktion, der tager hensyn til miljø, klima og kultur.


Konferencen foregår i Fællessalen på Christiansborg og arrangeres i samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.

Af hensyn til reglerne på Christiansborg er det vigtigt, at du tilmelder dig senest den 1. Maj.


PROGRAM FOR KONFERENCEN

13.00-13.10: Velkommen
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet, Danmark 

Hovedtaleren er Geneviève Savigny fra La Via Campesina.

13.10-13.50: Konceptet madsuverænitet, Landbrug og madsuverænitet globalt
Genevieve Savigny, La Via Campesina, Frankrig

13.50-14.20: Landbrug og madsuverænitet i Danmark
Ole Færgeman, Frie Bønder og Levende Land, Danmark 

14.20-14.50: Fiskeri og madsuverænitet globalt
Jesu Rethinam, World Forum of Fisher Peoples og National Fishworkers Forum, Indien

14.50-15.10: PAUSE 

15.10-15.40: Fiskeri og madsuverænitet i Danmark
Knud Andersen, Levende Hav, Danmark

15.40-16.40: Spørgsmål til panelet 
Oplægsholdere og politikere fra Enhedslisten og Alternativet
(politikere endnu ikke bekræftede)

16.40-16.50: Afrunding
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet, Danmark


Størstedelen af konferencen vil foregå på engelsk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på dansk.

Biogas på Samsø er en fuser

De tager også gas på Samsø-færgen. Foto: HØM.

I et åbent brev til borgmester Marcel Meijer i Samsø kommune skriver Holger Øster Mortensen, Odder, 11. april 2017:

Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.

Borgmester Marcel Meijer (S) er hollænder, men søger nu om dansk statsborgerskab.

Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.

Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.

Læs resten

“Det er rart, når andre sætter ord på, det man selv går og tænker…”

Det blev en weekend med høj sol og masser af DN-bashing. Som om det næsten var aftalt spil, slap Landbrug og Fødevarer de indre svinehunde løs, da en bornholmsk naturvejleder gav udtryk for sine frustrationer over, at Danmarks Naturfredningsforening ikke kan se storheden i hans ideer.

Selveste formanden for Landbrug og Fødevarer, minkavler Martin Merrild fra Struer, gik forrest som anfører for de glammende køtere, og han gav udtryk for stor tilfredshed med deres udfald, som det fremgår af formandens facebook-signal. Det passede ham fint, at medlemmerne satte ord på hans tanker.

Anledningen var et debatindlæg i avisen Information 7. april 2017, hvor den bornholmske naturvejleder Michael Stoltze lancerede en række perfide anklager mod navngivne topfigurer i Danmarks Naturfredningsforening. Selv ville han nok hævde, at indlægget var et oplæg til debat om DN’s fremtidige kurs, men man pudser altså ikke porcelæn med en tøjrkølle.

Hverken Martin Merrild eller hans indre svinehunde tog den vinkel op. De frydede sig bare ganske uhæmmet over den bornholmske køllesvinger. Her er nogle eksempler fra grebningen i landbrugsavisens stald:

Økologer kræver erstatning for sprøjteskader på deres høst

Er det rimeligt at kemilandbruget kan ødelægge naboens æblehøst uden at skulle bøde for det? Økologisk Landsforening mener nej.

Økologisk Landsforening vil bl.a. have indført en erstatningsordning til frugtavlere, der får ødelagt deres afgrøder af sprøjtegifte fra konventionelle marker. Det er et af hovedkravene til det kommende pesticidforlig i Folketingen skriver Henrik Hindby Koszyczarek for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 7. april 2017.

En udvidelse af de økologiske arealer for at beskytte grundvandet og erstatning til økologer, der får forurenet deres afgrøder med prosulfocarb. Disse tiltag står højt på ønskelisten hos Økologisk Landsforening i forbindelse med det nye pesticidforlig, som Folketinget lige nu forhandler om.

Læs resten

Lad landbruget selv betale for egen forurening

Gebyrfinansieret teknologistøtte skal reducere landbrugets forurening, mener Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, 4. april 2017. Dermed opfordrer Rådet til at bryde med den særstilling, landbrugets politiske lobbyister har skaffet erhvervet, hvor det er skatteyderne, der i stigende grad betaler for at bekæmpe forureningen.

Landbrugets ammoniakforurening er en af vores største kilder til skadelig luftforurening. Naturen og befolkningen lider under forureningen, der koster flere dødsfald end trafikulykker. Derfor foreslår miljøorganisationen Det Økologiske Råd, at der indføres teknologistøtte til reduktion af ammoniakforureningen. Støtten skal finansieres af et gebyr på ammoniakudledning. Derved motiveres landbruget dobbelt til at indføre miljøteknologi, så Danmark kan leve op til vores internationale FN- og EU-forpligtelser i 2020.

Læs resten

Ny prognose: Flere hundrede nye økologer i 2017

Den sunde fornuft går sin sejrsgang med en sådan styrke, at selv Landbrug & Fødevarer må begejstres.

Danske virksomheder mangler økologisk svine- og oksekød, og asiatiske forbrugere betaler gerne 50 kroner for en pose dansk, økologisk müsli. Eksporten af dansk økologi stiger, og det samme gør landmændenes interesse for at lægge om til økologisk drift. Den tendens fortsætter i 2017.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.