Natur

Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?

Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.

Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.

Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.

Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.

Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.

Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.

Troels Lund Poulsen har ansvaret

Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.

Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.

En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. Læs resten

Hvad er der mon i sprøjten?

Er det OK, at der giftsprøjtes i naturparkerne? Debatindlæg af Preben Kofod, Havndal, sætter fokus på dette paradoks. Læs her:

Der sprøjtes på livet løs herude på landet. Selv vores nyudråbte Naturpark Randers Fjord bliver ikke skånet for gift og gylle.

Preben Kofod.

Men hvad er der mon i sprøjten? Der er ingen, der ved det. Spørger man bonden, bliver man bedt om at finde noget andet at gå op i, men det dækker vel over, at han heller ikke ved det og blot gør, som landbrugskonsulenten har sagt, at han skal.

Vi ved imidlertid, at giften dræber dyr og planter samt forurener vores drikkevand.

Der er ingen vejledning om, hvordan man skal forholde sig, når gifttågerne driver ind over vore huse og haver. Og hvad med børnene? Er det forsvarligt for børnefamilier at bosætte sig på landet?

Så idyllisk tager naturparken sig ud i reklamefolkenes verden, men trods den fine betegnelse sprøjtes der løs i parken. Foto: www.naturparkranders.dk

Myndighederne skal oplyse, hvilke farer man bliver udsat for, og hvor farlig giften er for borgerne. Man kan så tage sine forholdsregler og flygte fra de hårdest ramte områder, herunder Randers Kommune, som er en af landets mest giftplagede kommuner.

Debatindlægget har været bragt den 22. maj 2018 i Randers Amtsavis.

Borgmester Torben Hansen (S).

Vi har bedt borgmester Torben Hansen (S) om en kommunal forklaring på dette paradoks. Han har takket ja til at komme med et svar og fået fremsendt teksten i indlægget, men trods en rykker og en forlængelse af svarfristen, har Torben Hansen undladt at fremsende sin kommentar.

Torben Hansen var i 2001-2015 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Siden 1. januar 2018 har han været borgmester. Han er glad for naturen, men natur og miljø er dog ikke blandt hans erklærede politiske mærkesager.

Mageløs ny bog fra Jens Gregersen: Den Jyske Hede. I urfuglens tid.

En begejstret receptionsgæst skriver:

”Den 18. maj var små 100 mennesker samlede i ”Åhuset” på Harrild Hede i Midtjylland, hvor Jens Gregersen og forlaget GAD præsenterede kunstnerens nyeste bog ”Den Jyske Hede. I urfuglens tid”.

Direktør Henrik Sebro (blå skjorte) fra Gads Forlag bød velkommen.

På bordet stod vin og pindemadder samt en udstoppet urkok. Ude på heden var der ingen urfugle. Den sidste vilde danske urfugl døde i 1999, og arten kan nu blot registreres på listen over vores uddøde fuglearter.

Men urfuglen har med Jens Gregersens bogværk fået et meget smukt og indtryksfuldt eftermæle. Tegningerne og akvarellerne er sublime, og de dokumenterer fint de stemninger, der altid knyttede sig til et møde med urfuglen, eller blot en tur i dens jyske natur. I hvert fald for de af os, der var så heldige, at vi nåede at opleve det. Læs resten

Frankrigs fuglebestand i “katastrofalt” kollaps på grund af sprøjtegifte

Den danske bestand af engpibere har også udvist tilbagegang siden midten af 1980’erne. Arten er desuden forsvundet fra mange indlandslokaliteter i Midt- og Østjylland. Foto: geograph.org.uk.

Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, fordi insekterne, de lever af, er forsvundet

Franske forskere udtaler, at fuglebestandene i det franske landskab er gået tilbage med en tredjedel over det sidste halvandet årti.

Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, udtalte forskerne på baggrund af to studier – et nationalt for hele Frankrig og et andet, der dækker en stor landbrugsregion i den centrale del af landet. Det skriver The Guardian, den 20. marts 2018.

Biolog Benoit Fontaine.

”Situationen er katastrofal”, siger Benoit Fontaine, biolog ved Frankrigs nationale naturhistoriske museum og medforfatter til et af studierne.

”Vores landskab i færd med at blive en decideret ørken,” skriver han i en meddelelse, der blev offentliggjort af CNRS, det franske nationale center for videnskabelig forskning, som også bidrog til konklusionerne.

Tornsangeren, hortulanen, sanglærken og andre engang allestedsnærværende arter er alle faldet i antal med mindst en tredjedel, ifølge en detaljeret årlig census der blev påbegyndt i starten af århundredet. Læs resten

Lidt har også ret

Her kan naturen rigtig boltre sig takket være landboforeningsformandens velvilje.

En af de største agroøkonomiske hardlinere i Østjylland, svineproducent Jens Gammelgaard, har besluttet at række den betrængte natur en hjælpende hånd. Han vil anlægge en blomsterstribe til gavn for bier og sommerfugle.

Gammelgaard, der er formand for landboforeningen Odder-Skanderborg, er kendt i bredere kredse som bannerfører for de agroproducenter omkring Beder syd for Århus, der har anlagt retssag mod Århus kommune. De vrede mænd protesterer mod kommunens anstrengelser for at beskytte drikkevandet til landets næststørste by mod landbrugets sprøjtegifte.

Den blomsterglade svineproducent Jens Gammelgaard.

Jens Gammelgaard er dog ikke udelukkende den egoistiske agrospekulant, som han ofte fremstilles som på Odder-egnen. Som billedet viser, har Gammelgaard truffet den overraskende beslutning at konvertere 75 kvadratmeter (19 x 4 meter) af sin landbrugsjord til en blomsterstribe for naturens skyld.

Jens Gammelgaard sidder for bordenden i selskabet I/S Gammelgaard, der blev blev stiftet i 2007, men stammer tilbage fra 1979, hvor kernen i virksomheden opstod. I dag har virksomheden 1.200 årssøer i et produktionsanlæg fra 2014, der producerer 40.000 smågrise. De 26.000 bliver færdigproduceret til slagtning, og de resterende sælges til anden aftager i Østjylland. Virksomheden driver 600 hektar planteavl, hovedsalig med hvede, byg og raps.

Jens Gammelgaard har altså afsat 75 kvadratmeter af sine 600 hektar til fordel for naturen. En hektar svarer til 10.000 kvadratmeter, så 600 hektar svarer til 6.000.000 kvadratmeter. Bier og sommerfugle får fremover love at boltre sig på 0,0000125 % af landboforeningsformandens ejendom.

Lidt har også ret, ikke sandt?

Bornholmske landmænd går til stålet

Landmændene på Bornholm har noget større visioner. De har modtaget gratis frø (kommunen betaler) til plantning af mere end 42 kilometer blomsterstriber rundt omkring på Bornholm, svarende til et areal på 150.000 kvadratmeter. Det skriver Bornholms Tidende 3. maj 2018.

 

EU godkender forbud mod “bivirkninger” af neonicotinoider

Greenpeace og en række andre miljøorganisationer har gennemført en årelang kamp mod landbrugets dødbringende kemikalier, som EU-systemet har holdt hånden over, men nu er det slut. Foto: Greenpeace.

De europæiske regeringer godkendte 27. april 2018 ​​et forslag om at udvide sit forbud mod neonicotinoide sprøjtegifte, som undersøgelser har påvist, er skadelige for bier og andre pollinatorer. Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stemte mod forslaget på den danske mindretalsregerings vegne.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forsvarede dansk landbrugs krav om fortsat brug af de skadelig kemikalier, men forgæves.

Forslaget forbyder helt udendørs brug af tre neonicotinoider, eller neonics, i hele EU. De bidræbende produkter omfatter Bayer CropSciences imidacloprid og Syngentas thiamethoxam og clothianidin, der er udviklet af Takeda Chemical Industries og Bayer CropScience.

EU havde allerede vedtaget et delvis forbud i 2013 mod brugen af ​​de tre kemikalier på blomstrende afgrøder, der tiltrækker bier, såsom majs, hvede, byg, havre og rapsolie (canola).

“Alle udendørs anvendelser vil blive forbudt, og de pågældende neonicotinoider vil kun blive tilladt i permanente væksthuse, hvor der ikke forventes eksponering af bier,” udtalte Kommissionen i sin erklæring. Læs resten

STOR DAG FOR EUROPAS URSKOV – EU SÆTTER STOPPER FOR ULOVLIG SKOVHUGST

Greenpeace meddeler den 17. april 2018 denne gode nyhed:

EU-domstolen har netop slået fast, at skovhugst i den prægtige Bialowieza-skov i Polen er ulovlig. Det er et af Europas ældste og største områder af naturområder, der har rødder 10.000 tilbage.

Skovhugsten har været massiv og uden øje for truslerne mod Europas ældste træer og rige natur, der er hjemsted for sjældne dyrearter.

Greenpeace har protesteret fredeligt ved bl.a. at bremse skovhugsten. Skovområderne er dog med dagens dom ikke sikre, og vi fortsætter med at kæmpe for beskyttelse.

Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.

Gylle.dk vifter med EU-flaget i anledning af den gode meddelelse.

Lunde Larsens svinehegn er fuld af huller

Danske landmænd driver slagterier i lande, der er ramt af afrikansk svinepest, men alligevel sender de titusinder af tons svinekød hjem til Danmark hvert år. Billedet reklamerer for Danish Crowns slagteri i polske Sokolow.

For at imødekomme højlydte krav fra sønderjyske svineproducenter vil den forkætrede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) opføre et svinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hensigten er at holde tyske vildsvin ude af Danmark. Det er frygten for den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, der angiveligt driver Lunde Larsen. Alligevel tillader Lunde Larsen hvert år import af store mængder svinekød fra de lande, hvor svinepesten allerede hærger.

Det er disse “forbrydere”, Lunde Larsen vil værne os mod.

Det 68 kilometer lange hegn til en anslået pris på 70 mio. skatteyderkroner skal rejses langs den dansk-tyske grænse, til trods for at smittebærende vildsvin ikke er konstateret i Tyskland. Nærmeste smitteland ligger mere end 1000 kilometer væk. Det er Polen, hvor der siden 2014 er konstateret et stigende antal udbrud af den ødelæggende virussygdom, der også er udbredt i Letland, Estland og Litauen og videre østpå.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) beskyldes for at drive en kostbar men virkningsløs signalpolitik overfor de sønderjyske vælgere.

– Vildsvin spreder svinepest, og derfor skal de væk. De kan blive smittet af madrester, der stammer fra lande med svinepest. For eksempel på rastepladser, hvor chauffører har spist mad, som de har haft med hjemmefra fra pestområder. Og så smitter vildsvinene hinanden. Derfor må de væk, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse i december 2017.

Import af fersk svinekød agter ministeren derimod ikke at gribe ind overfor, selvom netop kødsmitte betragtes som den helt store trussel af ministerens ekspertgruppe.

I ministeriets ”udbrudsmanual” fra august 2017 hedder det: ”Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur.”

Læs resten

Om hvordan den miljøbevidste forbruger tages ved næsen

Læge Jørgen Saaby, Mors, skriver 3. april om dobbeltmoral i markedsføringen af moler-produkter:

Firmaet ”Champost” har adresse i Thy. Oprindeligt var virksomhedens forretningsgrundlag at dyrke champignons på komposteret hestemøg. Da denne produktion blev afviklet, videreførte man processen med at kompostere hestemøget til et kommercielt produkt, der forhandles under betegnelsen ”Champost jordforbedring”. For netop dette specifikke produkt har firmaet opnået certificering til at benytte det eftertragtede miljømærke ”EU blomsten”.

Men undervejs i forløbet har virksomheden introduceret moler i en række af dets produkter, og det gives et ekstra tillokkende anstrøg ved det sproglige fif at betegne moleret som ”vækstler”.

Der er således tilsat ”Champost vækstler” (moler) til følgende produkter: ”Champost pottemuld”, ”Champost så- og priklejord”, ”Champost planteskolejord”, ”Champost spagnumfri krukkejord” og ”Champost tagjord”.

Såvel fremstillingsfirmaet ”Champost” som én af dets kunder, ”Tagtomat”, anpriser disse moler-holdige produkter med et fristende ordvalg.

Sådan der der ud på naboøen Fur, hvor der er gravet moler i årevis. Foto: Jørgen Saaby.

Eksempelvis skriver ”Tagtomat” på sin hjemmeside (Citat) …Vi anvender trygt deres produkter i vores arbejde og projekter ud fra devisen ”Vi gør det så økologisk, men mest af alt bæredygtigt, som muligt” (Citat slut). Og man fremhæver i særlig grad, at (Citat) ”virksomheden arbejder løbende for at mindske brugen af eksempelvis spagnum i deres produkter” (Citat slut). Læs resten

Breaking News: Fuglede vil naturgenoprette Ingstrup Sø!

Arealerne i den udtørrede Ingstrup Sø er stærkt vandlidende på grund af sammensynkning efter årtiers dræning. De egner sig derfor bedre til et søprojekt end fortsat kamp mod vandmasserne.

Redaktionen har modtaget nedenstående artikel fra “en hæderlig landmand i Nordjylland”, der ønsker at være anonym. Hans identitet er dog redaktionen bekendt.

Den aldrende proprietær Flemming Fuglede Jørgensen har set lyset. “Vi vil bevise, at vi er de bedste naturforvaltere,” udtaler den tidligere hardliner i kampen mod al naturfredning og miljøbeskyttelse.

“Vi har altid været misundelige på Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager, fordi vi mener, at vi passer meget bedre på naturen, end de gør.” Sådan begrunder Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen sin forklaring på, hvorfor han og foreningen nu vil forsøge at rejse en fredningssag ved et stort anlagt arrangement på årets naturmøde i Hirtshals i dagene 24. – 26. maj. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug, den 1. april 2018.

“Vores mål er simpelthen at bevise, at vi landmænd er de bedste naturforvaltere, så derfor har vi besluttet at genoprette Ingstrup Sø og forsøge at få den fredet efterfølgende”, siger formanden med stolthed i stemmen. Dermed vender den kontroversielle gårdejer på en tallerken – Flemming Fuglede Jørgensen har tidligere været indædt modstander af tanken om at genskabe Ingstrup Sø, hvor han som storlodsejer har forsøgt at få rejst en veritabel vindmøllepark.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.