Natur

Naturen – det billige skidt? Nix – ikke på Fyn…

Her ligger det oppløjede overdrev. Kilde: Odense Politi.

Hvad koster det at blæse på naturbeskyttelsesloven og fræse en lille stump overdrev op? Angiveligt for at sætte juletræer hvor der tidligere blomstrede vellugtende gulaks, blæresmelde, græsbladet fladstjerne, lancetvejbred, røllike, hvid snerre og tveskægget ærenpris?

Det kan blive dyrt, hvis man bor på Fyn.

Op mod 200.000 kr. kostede det to fynboer at ødelægge et § 3-overdrev på blot 0,35 hektar ved Blommenslyst vest for Odense. Det fremgår af Højesterets afgørelse i sagen den 16. november 2018. Beløbet svarer til 57 kr. pr. kvadratmeter.

Blæresmelde er en af de overdrevsarter, der forsvandt fra Bøllemosegyden. Foto: Jens Chr. Schou.

Ignorerer påbud

Balladen tog sin begyndelse i sommeren 2011, hvor den ene af de dømte ”flere gange lod et areal på ikke under 4.000-5.000 m2 fræse og/eller knuse og efterfølgende helt eller delvist beplante med nåletræer.” Arealet var registreret som et beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og havde henligget som græsareal mindst siden 1954.

Odense Kommunes biolog havde besigtiget overdrevet så sent som 24. maj 2011, hvor han advarede den senere dømte om risikoen for, at arealet var en beskyttet naturtype. Han ville undersøge sagen og vende tilbage, men det ville den dømte ikke vente på.

Læs resten

Valget 2019 – men hvem skal du stemme på?

Her er et udpluk af besvarelserne.


Hele ideen med en valgkamp er vel, at de politiske kandidater hver for sig fortæller, hvad de står for og hvad de er imod. Så kan befolkningen vælge og vrage i det politiske supermarked i tryg forvisning om, hvad den enkeltes stemme vil blive brugt til.

Eller hvad?

For de, der har været vidner til de seneste års kaotiske forhold omkring landbrug- og miljøpolitiske forhold, vil det kommende valg naturligt nok byde på muligheden for et opgør med den siddende regerings omdiskuterede miljøpolitik.

Sagt ligeud – skal den natur- og miljønedbrydende favorisering af landbrugserhvervet fortsætte – eller skal natur og miljø atter have en chance?

Læs resten

Gribskov forandres i et galopperende tempo


Der produceres flis i Gribskov juleaften! Foto: Søren Wium-Andersen, 24.12.2018.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 20. februar 2019.

Skoven er er et dynamisk system, der ændrer sig hurtigere end mange tror. En motorsav fælder på et par minutter træer, der har vokset i årtier. 165 år gamle bøge i Gribskov skal nu ikke længere fremover understøtte skovens mangfoldige dyre- og planteliv. Nej. Det er planlagt, at de gamle træer skal fældes i år og ende som flis i omegnens biomasseværker for at give billig varme.

Søren Wium-Andersen.

Det fremgår af den planlagte hugstplan for Søskoven i Gribskov. I andre dele af Gribskov er det planlagt at fælde 203 år gamle ege og 189 år gamle bøge i områder, der er udlagt som urørt skov. Det beror måske på en fejltagelse, men flere dage efter, at distriktet er blevet gjort opmærksom herpå, foreligger der ikke en bekræftelse på, at der er tale om fejl. Vil Naturstyrelsen fortsætte med de planlagte fældninger?

Planlagt flisning af bøge, der er fra 165 – 189 år gamle, sker i et område, der er udlagt til såvel Nationalpark som Fuglebeskyttelses- og Habitatområde! Også selvom Naturstyrelsen overfor EU har oplyst, at biodiversiteten i de danske skove er ringe.

Læs resten

Er den danske landmand modstander af naturfredning?

Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.

Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”

Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.

Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.

Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:

”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”

Læs hele nyhedsbrevet

Uro i toppen

Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?

Nix.

Læs resten

Godt scoret, Maria!

Nu står verden ikke længere….

 

 

 

 

Verdens Skove opsiger samarbejde med Naturstyrelsen efter uenighed om naturpleje

Udsnit af de naturplejede arealer i den fredede Bjergskov, hvor der er fjernet 0,3 hektar brombærkrat. Foto: Jan Kunstmann/Verdens Skove.

”Naturstyrelsen og Forsvaret har med tunge maskiner ryddet brombærkrat i det fredede Bjergskov. Rydningen har ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som Verdens Skove har sat ud i området. Samtidigt er flere års frivilligt arbejde nu spildt. Verdens Skove har derfor opsagt samarbejdet om forvaltningen af Bjergskov.”

Det skriver miljøorganisationen Verdens Skove i en pressemeddelelse den 31. januar 2019.

Naturstyrelsen Sønderjylland har en noget anden opfattelse af naturplejeindsatsen i Bjergskov ved Aabenraa. Skovrider Inger Gillesberg skriver i en mail til redaktionen 1. februar 2019:

”Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke har lyst til at fortsætte samarbejdet på grund af lille rydning af 0,3 hektar brombærkrat. Vi havde håbet, at naturplejen med både kreaturer og heste kunne forhindre tilgroningen for at gavne den artsrige lysåbne natur. Men hestene har ikke kunnet holde brombærrene i skak. Det er en fejl af os, at vi ikke på forhånd orienterer vores samarbejdspartnere, herunder Verdens Skove, om, hvornår vi går ud og rydder noget af tilgroningen med brombærkrat i Bjergskov. Det kan jeg kun beklage. Læs resten

Markfirben overtrumfer molerindustrien på Mors

Her ses nordsiden af ”Stærhøj” med Hanklit i baggrunden. Selve det omhandlede overdrev ligger lige til højre for fotoets højre margin. Privatfoto.

Med en opsigtsvækkende afgørelse fra 18. januar 2019 understreger Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlige myndigheder bør respektere Habitatdirektivets bestemmelser. Samtidig præciserer nævnet i sin afgørelse, at der er snævre grænser for, hvad der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagen drejer sig i korthed om ophævelse af en dispensation til råstofgravning i et beskyttet overdrev i Morsø Kommune. Overdrevet, der ønskedes opgravet, er beliggende i Stærhøjbuen på Nordmors, i et område domineret af dyrkede marker. Området indeholder spredt mosaik af opdyrkede arealer samt mindre naturområder bestående af efterladte råstofgrave, kratbevoksninger, diger, søer og overdrev. Det pågældende overdrev på ca. 7.700 m2 er beliggende på en sydvendt skråning og har ligget uberørt siden 1970’erne.

Markfirbenet er en kraftig, kortbenet øgle. Det kendes fra det almindelige firben ved at være kraftigere og med kort, højt hoved samt afstumpet snude. Den bliver op til 23 cm lang. Markfirbenet er i tilbagegang. Det kan skyldes, at dens levesteder gror til. Foto: Henrik Bringsøe.

Afgørelsen var påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboer, af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Morsø og af Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj.

Klagerne har navnlig anført, at Morsø Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 ville være i strid med Habitatdirektivet, da kommunen ikke med afgørelsen har godtgjort, at yngle- eller rastområder for bl.a. markfirben ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben er særskilt beskyttet i Habitatdirektivet som en såkaldt bilag IV-art.

Ligeledes gjorde klagerne gældende, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opgravning af det beskyttede overdrev. Læs resten

Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland

De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.

Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.

– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.

Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.

Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.

Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.

Lyngen bliver kvalt

– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.

Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.

– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten

Hundrede års naturfredning har kun efterladt sig beskedne spor i kommunerne

Modertræet til æblesorten Ingrid Marie står i dag i en privat have på Sydfyn. ’Ingrid Marie’ er en dansk æblesort, der stammer fra et selvsået træ i den gamle Høed Skolehave på Vestfyn. Ifølge en overlevering blev æblet opdaget i 1910, efter det var skudt op mellem nogle hindbærbuske i skolens have. Skolelæreren syntes, at æblet var så velsmagende og smukt, at han opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Træet blev fredet tilbage i 1958, og fra 2010 har det fejlagtigt figureret på den officielle liste over naturfredede områder.

Trods 100 års fredningsindsats ligger 15 procent eller knap hver 7. kommune stadig hen uden fredede naturarealer. Hele 15 kommuner i Danmark rummer ikke et eneste naturfredet areal. Det fremgår af den netop reviderede naturfredningsliste fra Miljøstyrelsen.

I den anden ende af skalaen finder man Frederikshavn og Bornholms Kommuner i toppen med hver 19 naturfredede lokaliteter. Herefter følger Thisted (14), Jammerbugt (11), Næstved (11), Viborg (11), Odsherred (10), Varde (9), Aabenraa (9), og Kalundborg Kommune (8) med antallet i parentes.

I alt rummer de danske kommuner blot 378 naturfredede pletter. Det bliver til knap 4 naturfredninger pr. kommune efter 100 års indsats.

Danske kommuner helt uden naturfredninger. Kilde: Miljøstyrelsen.

Disse beskedne tal er meget langt fra, hvad Miljøstyrelsen i en årrække har hævdet i officielle indberetninger til FN og EU. Faktisk har myndighederne siden 2010 jongleret med et antal danske naturfredninger, der var 5 gange højere end virkelighedens fredede lokaliteter.

Også den officielle påstand om det naturfredede areals størrelse på 5 procent af Danmark har været overdrevet. Det reelle naturfredede areal udgør blot 2,7 procent af nationen. Læs resten

Ét er fredning, noget andet er IUCN-godkendt natur

Dette æbletræ af sorten Ingrid Marie er i flere år indberettet som særlig beskyttet natur til flere internationale organisationer. Det står i en privat have på Sydfyn, men er nu pillet ud af IUCN-listen.

Danmark har i årevis overdrevet mængden af fredet natur, men nu viser en ny opgørelse, at blot 378 danske fredninger opfylder de internationale krav til naturfredninger. Skiftende regeringer har hidtil indberettet 1845 fredninger til FN og EU, men langt over halvdelen at de fredninger, som lever op til kriterierne, har været anbragt i forkerte kategorier.

Det skriver Politiken, den 29. september 2018.

Gennemgangen er foretaget af en gruppe sagkyndige under den danske IUCN-komite. IUCN er en international organisation for naturbevarelse, som står bag kriterierne for de forskellige typer af naturfredninger. De anvendes både af EU og af den internationale database over naturfredninger, som FN’s miljøprogram, UNEP, driver.

Zoolog Ann-Katrine Garn, Københavns Zoo.

Miljøstyrelsen har finansieret arbejdet, der er gennemført på rekordtid og har kostet lidt over 1 mio. kr. Alligevel er den nye liste ikke nødvendigvis 100 procent korrekt, siger projektansvarlig og formand for danske IUCN-komité, zoolog Ann-Katrine Garn.

»Vi har kun haft mulighed for at analysere fredningerne ud fra det materiale, vi kunne finde elektronisk. Man kunne finde flere oplysninger ved at besøge områderne eller ved at inddrage kommunerne. Der kan foreligge plejeplaner, som vi ikke har kunnet finde. Derfor håber vi, at der vil komme en opfølgning«, siger hun. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.