Allerbedst ville det være, hvis politikere fra Venstre med sans for umistelige naturværdier ville rejse sig og sige ”NEJ”!
Det skriver fhv. seminarielektor Jørgen Lehrmann Madsen i et indlæg i Politiken 29. november 2015 om de politiske planer for øget udnyttelse af den danske natur. Med forfatterens tilladelse bringer vi indlægget her:
Naomi Kleins bog ”Chokdoktrinen” fra 2007 beskriver, hvordan erhvervsfolk i alliance med neoliberale økonomer og politikere udnytter natur- eller menneskeskabte katastrofer til at gennemføre upopulære beslutninger, som et flertal af borgerne ikke er tjent med. Borgerne opdager ikke, at det sker, fordi der sker så meget andet, som fylder dagsordenen.
På et tidspunkt, hvor flertallet af danskerne er optaget af terrorisme, flygtningestrøm, lynvedtagelse af særlove, folkeafstemning og finanslovsudspil, kunne man se et par repræsentanter for det parti, der tabte valget i juni, men som valgets vindere af uransagelige årsager satte til at regere landet, dukke op på et midtjysk kommunekontor. Med sig havde de en plan for, hvordan man hurtigt og effektivt ødelægger de danske naturværdier, som generation efter generation gennem mere end firs år har hæget om til gavn og glæde for kommende slægter.
Lovforslagene er for omfattende til, at man kan forvente, at vi almindelige borgere når at sætte os ind i dem, før det er for sent, og den spalteplads, jeg kan gøre mig håb om at beslaglægge, tillader ikke en nærmere redegørelse for de mange ulykker, der lægges op til med f.eks. ophævelse af reglerne vedr. kystnærhedszonen samt liberalisering af strandbeskyttelsen.
Men bemærk, blot som et eksempel, at det er planen at nedsætte visse høringsfrister i forbindelse med kommuneplanlægning fra otte til to uger! Et helt åbenlyst forslag om at umuliggøre borgernes deltagelse og engagement i planlægningen i deres nærområde. Venstres ofte proklamerede tiltro til, at beskyttelsen af naturværdierne ligger bedst ude hos borgmestrene, og at disse er i stand til at tage hånd om de interesser, som hidtil har været varetaget centralt, omfatter tydeligvis ikke borgerne, der helst ikke skal opdage, at der sker noget, før det er for sent.
Jeg gør mig ingen illusioner om, at Troels Lund Poulsen eller den såkaldte miljøminister kan tales fra deres ødelæggende forehavende. Men jeg håber, at Dansk Folkeparti ikke går i den fælde, at de ved forhandlingerne om udspillet fra Venstre stiller sig tilfreds med at få fjernet det åbenlyst vanvittige forslag om at åbne for placering af kommerciel skiltning langs vejene og dermed åbne adgang til en kopi af de rædsler, man ser i f.eks. Frankrig. Det store DF, der angiveligt vil bevare det Danmark, vi kender, må her kunne få langt større indflydelse.
Hvert enkelt folketingsmedlem har ansvar for, om Danmarks naturbevarelse skal bestemmes af dansk landbrug, repræsenteret af Venstre. Mange af de indgreb, som Venstre her foreslår, vil aldrig kunne gøres om.
Jeg håber først og fremmest, at socialdemokrater samt besindige borgerlige, der ikke ser det danske landskab som en værdi, der skal kapitaliseres, men som en arvet herlighed, vi i god stand skal give videre til vore børn og børnebørn, vil stoppe Venstres massive angreb på vor fælles arvelod.
Allerbedst ville det være, hvis politikere fra Venstre med sans for umistelige naturværdier ville rejse sig og sige ”NEJ – vi er ikke fattige, vi er den rigeste generation i Danmarkshistorien, vi kan ikke på den måde skænde det, som tidligere generationer bevarede til og for os”.
Men findes der mon sådanne politikere i Venstre?
