Da Danish Crown kom til Husum i Slesvig-Holsten

Fagforeningen NGG i Slesvig-Holsten ved forretningsfører Finn Petersen kan fortælle en sørgelig historie. Om danske slagteribosser som kom nordfra og gik efter den hurtigst mulige profit og kørte en anti-fagforeningspolitik.

John Graversgaard skriver den 1. november 2020

I 90’erne var slagteriet i Husum lidt syd for den danske grænse ejet af NFZ og slagteriarbejdernes fagforening havde overenskomst eller Tarifvertrag som det hedder på tysk. 60-70 % af arbejderne var organiseret i fagforeningen. Lønnen lå i 1994 var en garantiløn på ca. 3000 mark om måneden. Med akkord kunne man komme op på ca. 6000 mark.

I 2006 overtog Danish Crown slagteriet, og gik i gang med at overføre arbejdet til andre firmaer som skulle indleje arbejdskraft i stedet for de fastansatte som havde været på overenskomst. En bevidst strategi for at indføre lavtlønnede arbejdere i virksomheden uden faglige rettigheder. Også kaldet Union Busting. Slagtning og opskæring blev overtaget af først et tysk udlejningsfirma (Werkvertragsfirma) DSZ og  senere et rumænsk firma. Det blev nu overvejende rumænere som kom gennem udstationeringsreglerne i EU, hvor bagmændene stod for både transport og indkvartering. Mindstelønnen på 9,35 Euro blev nu normen, og stiger fra 1. jan 2021 til 9,5 euro. Hertil kommer fradrag for transport og indkvartering, hvor der blev betalt 150-300 euro pr. seng i flersengsværelser.

Der arbejdes 12 timer i døgnet, med 3×30 min pause, altså 10½ time.  Et arbejde i højt tempo og under overvågning af arbejdsledere, som fra den ene dag til den anden kan fyre folk. Så det er arbejdspladser gennemsyret af angst og afmagt

Danish Crown har ikke lagt skjul på at man bruger ”det tyske system”, et forhadt system også kaldt for ”Tönnies-systemet” efter den største tyske slagterikoncern.

Man venter nu på ny skærpet lovgivning, men ifølge NGG har man ikke hørt om at der er sket nogen forberedelse i Husum, f.eks. ved at begynde fastansættelser.

Tyskland som attraktivt billigløn land

 Allerede i 2018 havde borgere i Slesvig-Holsten og Husum sat fokus på slagteriet. I Husumer Marienkirche blev der holdt møde om slagteriet og 160 borgere var mødt op for at høre om de rumænske arbejderes hårde hverdag. Med 12 timers vagter, manglende sygeløn og indkvartering i flersengsværelser. Udført af firmaer som Danish Crown havde indlejet til at udføre arbejdet.

Susanne Uhl fra den tyske fagbevægelse DGB fortalte at man over 4 år havde forsøgt at forhandle med Danish Crown, men ikke var kommet ud af stedet. En kvindelig rumænsk arbejder fortalte at efter 12 timers arbejde havde hun ikke kræfter tilbage. Hun sagde op og begyndt at gå på et tyskkursus, fik en uddannelse og kunne så hjælpe sine landsmænd med at klare sig i et fremmed land.

I 2015 havde man i industrien aftalt at forpligte sig til forbedring af forholdene, men kun 35 er fastansatte og de andre 150 er indlejet gennem firmaer.  Susanne Uhl kritiserede de evindeligt lange arbejdstider og den manglende sikkerhed for at kunne blive i Husum. Hvordan skal man på da føle sig hjemme? Hun stillede krav om tyskkurser og integrationstilbud for de udenlandske arbejdere. Men intet er gennemført, tværtimod bliver arbejderne udbyttet og slidt ned af det hårde arbejde, og uden nogen mulighed for at lære sproget og deltage i det sociale liv, sagde Susanne Uhl.

Forretningsfører for slagteriet Dirk Hartmann mente ikke, de havde nogen indflydelse på de indlejede arbejderes arbejds- og boligforhold. Man ville gerne, men kan af markedsøkonomiske grunde ikke gøre det alene.

Pressetalsmand for Danish Crown Jens Hansen bekræftede, at den mærkbare lønforskel mellem Danmark og Tyskland var udslagsgivende, og en tilnærmelse til danske standarder ville være negativt for slagteriet. Tyskland er et billigløn land og ”Vi holder os til lovgivningen, men ændrer rammevilkårene sig, vil Husum muligvis ikke være interessant for os længere”.

Danish Crown behandler nærmest Tyskland som et uland med adgang til billig arbejdskraft uden fagforeninger. “Systematic Union Busting” kaldes det også.

Kirkerne i området har også fokus på de sørgelige forhold, og vil hjælpe de indlejede rumænske arbejdere som er ”usynlige i bybilledet” og man har afholdt konferencer om disse ”stille mennesker” sammen med fagforeningerne.

Indlejede firmaer (Werkverträge) øger udbytningen enormt

De kan også kaldes for underentreprenører, men er i virkeligheden mere ”arm-og ben firmaer” eller fordækt vikarvirksomhed. De leverer arbejdskraften til virksomheden som står for både arbejdsledelse og værktøj.  Et fænomen som er udbredt overalt her også i Danmark, Arbejderne er retsløse og kan presses på alle områder, både til at arbejde hurtigt og til at arbejde længe. Merværdien for kapitalisten er derfor enorm. Den er absolut med lang arbejdstid og relativ med intensiveringen, og følger skemaet som Marx i Kapitalen beskrev for udpresningen af arbejderne.

Hertil kommer sliddet på krop og psyke, en belastning som skjules gennem den høje omsætning af arbejdskraft. Når de ikke kan holde til det eller er for meget sygemeldt bliver de fyret eller ”fyrer sig selv” som man siger i arbejdsgiverjargon.

Corona skaber frygt

Der har også været Corona tilfælde på slagteriet i Husum.  Arbejdet er nedslidende både fysisk og psykisk, og så kommer frygten for at blive syg af Covid-19 oveni.

Problemerne med Covid-19 i tyske slagterier er tæt forbundet med produktions-formen. Flere slagterier har været nedlukket i Tyskland og smitten har bredt sig til lokalbefolkningen med store protester til følge. Der er meget samlebåndsarbejde hvor man står tæt ved hinanden, der er lave temperaturer og luften genbruges i ventilationsanlæg. Dette forstærkes af dårlige boligforhold og fælles transport.

Endvidere er arbejderne også særligt udsatte, da de stort set kun arbejder og skal hvile og sove når de endelig har fri. Der er en skærpet fokus på slagterierne i Slesvig-Holsten, også efter Corona udbrud på slagteriet i Bad Bramstedt.

Forbud mod indlejet arbejdskraft?

Den tyske regering og arbejdsminister Hubert Heil(SPD) har varslet indgreb mod slagterier over 50 ansatte. Fra 1. jan. 2021 skal der være forbud mod indlejet arbejdskraft og fra 1. apr. 2021 forbud mod brug af vikarfirmaer.  Samt forslag om mere og regelmæssig kontrol af Arbejdstilsynet, som i dag stort set er fraværende.

Et forslag som allerede møder hård modstand fra slagteribosserne og deres arbejdsgiverorganisation. Pt. er modstanden så stærk at regeringen lige har trukket lovforslaget tilbage og situationen er usikker,

Men ifølge Finn Petersen vil det nok ikke gøre den store forskel for arbejderen på gulvet hvis der ikke er en overenskomst. Systemet fortsætter med en lav mindsteløn på 9,35 euro for det hårde arbejde og uden feriepenge og helligdagspenge. Uden overenskomst med fagforeningen vil udbytningen fortsætte uformindsket og arbejderne vil stå retsløse og have angst for at stille krav til arbejdsgiveren.