Op gennem 2000’erne har været alt for let adgang til kapital generelt i Danmark og inden for landbruget i særdeleshed. Danske landmænd har ubekymret kastet sig ud i lånefesten, og de letsindige agroproducenter har opbygget en gæld, der i europæisk målestok er ekstremt stor. Imidlertid er denne låntagning i alt for lille grad omsat i investeringer, som kunne fremme produktiviteten. Selv de bedste plante-, mælke- og svineproducenter i Danmark er dårligere end de bedste tilsvarende producenter i de andre EU-lande, målt på såkaldt økonomisk efficiens.
“De danske landmænd er nærmest de dårligste af alle de landmænd, vi undersøger, til at udnytte deres produktionsmuligheder,” siger Henrik Zobbe til Ritzau. Zobbe er leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og medforfatter på analysen. “Det er tankevækkende, at selv de bedste danske landmænd faktisk gør det dårligere end de bedste landmænd i andre lande,” tilføjer han.
Forskerne fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har foretaget en trykmåling af dansk landbrugs relative konkurrenceevne. Barometeret peger fortsat på særdeles ustadigt, og det er særligt på driftsledelse, der savnes forbedringer. Det fremgår af rapporten Landbrugsbarometer 2015, der blev offentliggjort 27. august 2015.
”Overordnet set er der ikke de store forskelle på resultaterne for henholdsvis plante-, mælke- og svineproducenterne. Det varierer lidt på tværs af produktionsgrenene, hvilke af landenes producenter der klarer sig bedst, men det er symptomatisk og tankevækkende, at de mest økonomisk efficiente danske producenter generelt er dårligere end de bedste i de andre lande,” betoner institutleder Henrik Zobbe, som mener, at det måske er endnu mere tankevækkende, at der blandt danske producenter er et relativt stort forbedringspotentiale at hente inden for driftsledelse.
Analysen forklarer, at der kan være to grunde til, at de bedste danske producenter er dårligere end de bedste i de andre lande:
-
Danske agroproducenter har lånt alt for mange milliarder, og fremfor alt spenderet dem på ikke-produktive investeringer som f.eks. luksushuse som dette stuehus. Enten er selv de dygtigste danske landmænd ikke dygtige nok til at udnytte de produktionsmuligheder, som de danske såkaldte rammevilkår definerer, eller også er det de danske rammevilkår, der er problemet og hæmmer tilpasning af produktionen. Netop argumentet om, at de danske rammevilkår, det vil sige de faktorer, der ligger uden for den enkelte landmands kontrol, er alt for stramme sammenlignet med vores nabolande og derfor påvirker landbrugets konkurrenceevne negativt, bliver ofte fremført i den landbrugspolitiske debat.
- Analysens forfattere peger dog på en anden grund til, at de bedste danske landmænd relativt set udnytter deres produktionsmuligheder dårligt. Et indicium på, at selv de dygtigste danske landmænd måske ikke er dygtige nok til at udnytte de muligheder, rammevilkårene giver, er ifølge forfatterne, at der op gennem 2000’erne har været en rimelig let adgang til kapital generelt i Danmark og inden for landbruget i særdeleshed. Dette har resulteret i en opbygning af gæld, der i europæisk målestok er ekstremt stor, og denne kapital er i alt for lille grad omsat i investeringer, som kunne fremme produktiviteten.
Læs hele udredningen her.
