En ny undersøgelse [1] fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og to nederlandske laboratorier viser, at 45 procent af Europas landbrugsjord indeholder glyphosat-rester. Danmark, Storbritannien og Portugal har den højeste registreringsfrekvens i undersøgelsen, der påviser, at EU-landbrugsmodellen er dybt afhængig af dette udbredte ukrudtsmiddel. Det skriver GMWatch.org 16. oktober 2017.

I modsætning til fabrikantens [2] påstande ophobes glyphosat i jordbunden, hvor kemikaliet ikke blot påvirker jordens frugtbarhed og afgrødekvalitet, men også skaber risici for menneskers og miljøets sundhed.

Undersøgelsen fra det hollandske universitet Wageningen og Rikilt Laboratorier, sammen med JRC, afslører, at blandt 317 EU-jordprøver fra markarealer indeholdt de 42 procent AMPA, den mest giftige metabolit af glyphosat, mens glyphosat blev fundet i 21 procent af jordprøverne; 18 procent af prøverne indeholdt begge kemikalier. Undersøgelsen blev gennemført i seks afgrødesystemer i elleve EU-lande, der omfatter jordtyper under forskellige geografiske og klimatiske forhold.

Forbrugere protesterer over det meste af den vestlige verden´mod kemigiganten Monsanto, der producerer Roundup.

Pinligt, danske landmænd!

Danmark, Storbritannien og Portugal er de mest forurenede i dette spektrum med den højeste registreringsfrekvens, mens Italien og Grækenland synes at være dem, der bruger mindre glyphosat på deres afgrøder. Imidlertid blev disse to molekyler fundet i hvert af de undersøgte medlemsstater. Alle undersøgte afgrøder rummede også glyphosat- og AMPA-rester. Langt det værste tilfælde var de portugisiske vinmarker.

Resultaterne viser, at akkumulering og tilstedeværelsen af glyphosat i dyrkningsjorden er undervurderet af de europæiske myndigheder, ligesom den skade kemikaliet kan medføre for miljøøkosystemer også undervurderes. Koncentrationerne af glyphosat og AMPA, der blev fundet i undersøgelsen, har vist sig at være toksiske for jordorganismer som regnorme [3], nyttige bakterier [4] og svampe [5]. Glyphosat har også vist sig at svække planternes naturlige forsvar, hvilket gør dem mere modtagelige for sygdomme [6].

Minkavler Martin Merrild fra L&F mener, at alverdens toksikologer er på gale veje, når de advarer mod glyphosat. Det er ikke farligere end kaffe, påstår formanden for de danske landmænd.

Disse kemikalierester adsorberes af jordpartikler, men kan forsat spredes med vind eller nedbør, hvilket medfører luftforurening og eksponering gennem atmosfæren samt forurening af overfladevand og grundvand. Anvendelsen af ​​gødning kan også frigøre nogle af disse rester af glyphosat og AMPA, der ellers er bundet i partikler, hvilket gør dem direkte biotilgængelige til optagelse af planter og organismer [7].

Glyphosat ødelægger jordbunden

Angeliki Lyssimachou, PAN Europas økotoksikolog udtaler om undersøgelsen, at den er klart i modstrid med påstande fra de europæiske myndigheder om, at glyphosat ikke ophobes i miljøet. Faktisk er det europæiske landbrug meget afhængig af dette giftige kemikalie.

Henriette Christensen, PAN Europas landbrugspolitiske officer tilføjede:

“I de seneste år viser et voksende bevismateriale, at selve jordbunden er en af ​​hovedbetingelserne for at kunne dyrke sunde afgrøder, der kan modstå skadedyrsangreb. Glyphosat ødelægger jordbunden og fører til øget pesticidanvendelse. Vores landmænd bør bryde denne onde cirkel.”

 

Kilder

[1] Silva V, Montanarella L, Jones A, Fernández-Ugalde O, Mol HGJ, Ritsema CJ. 2017. Distribution of glyphosate and aminomethylphosphonic acid (AMPA) in agricultural topsoils of the European Union. Sci Total Environm. Available online 15 October 2017. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969717327973
[2] Glyphosate Task Force, Fate of glyphosate in the environment http://www.glyphosate.eu/environmental-fate-and-behaviour-glyphosate
[3] Dominguez et al. 2016. Toxicity of AMPA to the earthworm Eisenia andrei Bouché, 1972 in tropical artificial soil. Scientific Reports 6, Article number: 19731. https://www.nature.com/articles/srep19731
[4] Aristilde et al. 2017. Glyphosate-Induced Specific and Widespread Perturbations in the Metabolome of Soil Pseudomonas Species. Front. Environ. Sci., 20 June. https://doi.org/10.3389/fenvs.2017.00034
[5] Poirier et al. 2017. Proteomic analysis of the soil filamentous fungus Aspergillus nidulans exposed to a Roundup formulation at a dose causing no macroscopic effect: a functional study. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/28940012/
[6] Johal and Huber, 2009. Glyphosate effects on diseases of plants. European Journal of Agronomy 31(3):144-152.
[7] Munira et al, 2016. Phosphate fertilizer impacts on glyphosate sorption by soil. Chemosphere 153:471-7. doi: 10.1016/j.chemosphere.2016.03.028
Visited 10 times, 7 visit(s) today

Comments are closed.