Ny omfattende rapport beskriver udbredelsen af to store luftforurenende stoffer i mere end 7.000 byer verden over og de relaterede sundhedsvirkninger
BOSTON, MASSACHUSETTS, 17. AUGUST 2022 – Verdens største byer og byområder har nogle af de værste luftkvaliteter på planeten, ifølge en ny rapport udgivet af den amerikansk-baserede forskningsorganisation Health Effects Institute (HEI). Denne nye rapport, Air Quality and Health in Cities, udgivet af HEI’s State of Global Air Initiative, giver en omfattende og detaljeret analyse af luftforurening og globale sundhedseffekter for mere end 7.000 byer rundt om i verden, med fokus på to af de mest skadelige forurenende stoffer; fine partikler (PM2,5) og nitrogendioxid (NO2).
I 2019 forekom 1,7 millioner dødsfald forbundet med PM2,5-eksponering i de 7.239 byer, der er inkluderet i analysen, hvor byer i Asien, Afrika og Øst- og Centraleuropa oplevede de største sundhedspåvirkninger.
I år 2050 forventes hele 68 % af verdens befolkning at bo i byområder. Denne hurtige urbanisering placerer verdens største byer i front i kampen for at reducere sundhedseffekterne af luftforurening, især i lav- og mellemindkomstlande.
Rapporten påviser ved hjælp af data fra 2010 til 2019, at globale mønstre for eksponering for de to vigtigste luftforurenende stoffer er slående forskellige. Mens eksponeringen for fine partikler eller PM2.5-forurening har en tendens til at være højere i byer i lav- og mellemindkomstlande, er eksponeringen for nitrogendioxid eller NO2 høj i byer med høj indkomst såvel som lav- og mellemindkomstlande. -indkomstlande.
NO2 kommer hovedsageligt fra afbrænding af fossile brændstoffer, ofte i ældre køretøjer, kraftværker, industrianlæg og ved madlavning og opvarmning i boliger. Da bybefolningen har en tendens til at bo tættere på befærdede veje med tæt trafik, er de ofte udsat for højere NO2-forurening end beboere i landdistrikter. I 2019 overskred 86 % af de mere end 7.000 byer, der er inkluderet i denne rapport, WHO’s 10 µg/m3-retningslinje for NO2, hvilket påvirkede omkring 2,6 milliarder mennesker. Mens PM2.5-forurening har en tendens til at få mere opmærksomhed på kendte hot spots rundt om i verden, har der været færre data tilgængelige for NO2 på denne globale skala.
Dr. Susan Anenberg fra George Washington University, der er en af projektsamarbejdspartnerne, udtaler: “Da de fleste byer rundt om i verden ikke har nogen jordbaseret luftkvalitetsovervågning på plads, kan kun estimater af partikel- og gasforureningsniveauer bruges til at planlægge luftkvalitetsstyring, der sikrer, at luften er ren og sikker at indånde.”
Rapporten fremhæver også datahuller i lav- og mellemindkomstnationer, et nøgleaspekt til at forstå og adressere sundhedsvirkningerne af luftforurening. Ifølge WHO’s luftkvalitetsdatabase har kun 117 nationer i øjeblikket overvågningssystemer på jordniveau til at spore PM2.5, og kun 74 nationer overvåger NO2-niveauer. Strategiske investeringer i overvågningssystemer for luftkvalitet på jordniveau og udvidet brug af satellitter og andre nye teknologier i målrettede regioner kan være de kritiske første skridt mod renere luft. Rapporten kombinerede jordbaserede luftkvalitetsdata med satellitter og modeller for at producere luftkvalitetsestimater for byer rundt om i verden.
I forbindelse med rapporten lancerede HEI også nye online interaktive kort og dataapps, der giver brugerne mulighed for at se luftforureningsdata og sundhedspåvirkninger på byniveau. Indånding af selv lave niveauer af forurening over tid kan producere et utal af helbredseffekter, herunder reduceret forventet levetid, manglende skolegang og arbejde, kroniske sygdomme og endda død, hvilket lægger enorme belastninger på samfund og økonomier rundt om i verden. På verdensplan er luftforurening ansvarlig for et ud af ni dødsfald, hvilket tegnede sig for 6,7 millioner dødsfald i 2019, med særlig stor indvirkning på unge, ældre og dem med kroniske luftvejs- og hjertesygdomme.
Målrettede handlinger for fremskridt
Efterhånden som den globale urbanisering fortsætter med at vokse, vil luftforurening stadig skabe betydelige problemer, især i byer med få ressourcer. Men nogle byer oplever succes, når de løser deres forureningsproblemer direkte. I Europa har mere end 300 byer f.eks. oprettet lavemissionszoner (LEZ’er) for køretøjer, hvilket genererer fald i trafikkens luftforurening. Andre byer etablerer eller udvider strenge politikker for ren luft, der er målrettet køretøjernes brændstofeffektivitet og reducerede emissioner fra kulfyrede kraftværker.
Som reaktion på tidligere og vedvarende høje niveauer af luftforurening har Beijing i Kina i løbet af de seneste ti år implementeret streng kontrol med kulfyrede kraftværker, samtidig med at der er fastsat strenge standarder for køretøjsemissioner og brændstofkvalitet for at begrænse trafikrelateret forurening. Byen øgede også sine luftovervågningsstationer fra 35 i 2013 til mere end 1.000 i 2019, hvilket dokumenterer et fald på 36 % i byens årlige gennemsnitlige PM2,5-niveau på kun fem år. Af de 20 bedste byer, der har vist de stejleste fald i NO2-eksponering i løbet af det sidste årti, er 18 i Kina. På trods af disse forbedringer er Beijing stadig blandt de 20 mest forurenede byer for både PM2.5 og NO2.
“Efterhånden som byer rundt om i verden hurtigt vokser, forventes luftforureningens indvirkning på beboernes sundhed også at stige, hvilket understreger vigtigheden af tidlige indgreb for at reducere eksponeringer og beskytte folkesundheden,” sagde Pallavi Pant, HEI Senior forsker, der overvågede rapportens offentliggørelse.
Læs hele rapporten og udforsk de interaktive kort for at lære mere om luftkvaliteten i din by, hvordan den ændrer sig, og de sundhedsmæssige byrder forbundet med luftforurening. Rapporten er produceret af State of Global Air Initiative, et samarbejde mellem Health Effects Institute og Institute for Health Metrics and Evaluations Global Burden of Disease-projekt.
Om Global Airs tilstand
The State of Global Air (SoGA) er et forsknings- og opsøgende initiativ, der giver pålidelige, meningsfulde oplysninger om luftkvalitet og dens sundhedspåvirkninger rundt om i verden. Et samarbejde mellem Health Effects Institute og Institute for Health Metrics and Evaluation’s Global Burden of Disease-projekt giver borgere, journalister, politiske beslutningstagere og videnskabsmænd adgang til objektiv information af høj kvalitet om eksponering for luftforurening og dens sundhedsvirkninger. Alle data og rapporter er gratis og tilgængelige for offentligheden.
Om HEI
Health Effects Institute (HEI) er et uafhængigt, non-profit forskningsinstitut finansieret i fællesskab af U.S. Environmental Protection Agency (EPA), industri og fonde for at levere troværdig, peer-reviewed videnskab om luftforurening og sundhedseffekter til at informere om luftkvalitetsbeslutninger. HEI’s forskning er udvalgt, overvåget og peer-reviewet af førende fageksperter inden for miljø og sundhed uden involvering af HEI’s offentlige eller private sponsorer.
Bannerfoto: Nikoli Afina/Unsplash.
