Den ubekymrede landmand findes stadig. Illustration: Niels Knudsen

Giftlandbruget er en evolutionær blindgyde. Og det er jo kugleskørt, når nu der allerede findes gode, effektive og velprøvede regenerative landbrugssystemer, som vi kunne omlægge det hele til over en årrække

Af Uffe Jonas, forfatter og Grundtvigforsker

Uffe Jonas

Landbruget skal stoppe sit giftsvineri og genfinde respekten for jorden og livet. Det er jo ikke kun grundvandet, der skades af den kemiske suppe. Man svækker livskraften i alting. Biomet er reduceret med 70%, insektlivet er reduceret med 80%, bierne er døde, og fuglelivet er også voldsomt reduceret.

Og uanset hvad landbrugsorganisationerne påstår og propaganderer, så findes der ingen forskning, der kan overskue konsekvenserne af giftblandingerne i grundvandet.

Den uvidenhed kan ikke udlægges som et tegn på ufarlighed. Tværtimod. Det handler ikke bare om grænseværdierne for de enkelte nedbrydningsprodukter, men om ukendte kombinationseffekter, som man bare lukker øjnene for. Det er ikke gratis at lade som ingenting.

Det er strudselogik: hvis ikke vi ved det med fuldkommen videnskabelighed sikkerhed, så findes det nok slet ikke. Og hvad vi ikke ved, det er der ingen, der har ondt af. Sådan lyver man for sig selv og hinanden. Prisen for nutidens undladelsessynder betales af efterkommerne.

Og så handler det også om, at giftresterne hober sig op. De tager 100 år eller mere om at forsvinde fra grundvandet igen. Selv efter, at giftspredningen er stoppet.

Den store løgn om sprøjtegiftene gentages igen og igen, men virkelighedens grundvandsprøver viser noget helt andet. Denne tekst er fra Miljøstyrelsens standardsvar, når der ytres tvivl om sprøjtegiftenes ufarlighed

Snævre og kortsigtede profitovervejelser er petitesser i den store sammenhæng. Ingen kender prisen for alle disse økologiske og sundhedsmæssige bivirkninger, der figurerer som ‘eksternaliteter’ i de økonomiske modeller. Vi ved af erfaring, hvordan det koster kassen for samfundet at rydde op i den slags. Det vil sige, samfundet betaler for oprydningen. Mens landmanden blot høster en marginal profit. Man glemmer simpelthen at se samlet på problemet.

Giftlandbruget er en evolutionær blindgyde. Og det er jo kugleskørt, når nu der allerede findes gode, effektive og velprøvede regenerative landbrugssystemer, som vi kunne omlægge det hele til over en årrække.

Det regenerative landbrug giver endda højere udbytte end udpiningslandbruget. Og jordbakterierne, insekterne og fuglelivet ville atter blomstre op og give yderligere udbytteforbedringer. Det vil snart kunne mærkes på hele livssynergien. Set ikke kun ud fra et snævert landbrugsøkonomisk, men fra et bredere natur-, trivsels- og folkesundhedsmæssigt synspunkt vil de samlede samfundsgevinster være til at tage og føle på.

Der sprøjtes rutinemæssigt ned i bækken, selvom det er fuldstændig ulovligt. Privatfoto fra 2021 på Stevns

Den eneste hage ved det nye system er, at det vil kræve noget mere arbejdskraft tilbage i landbruget. Det bliver altså en lille smule dyrere at producere, end med den rå maskinelle stordrift. Der sker et umiddelbart fald i hektarudbyttet, men til gengæld er der store gevinster at hente på reducerede udgifter til kunstgødning og sprøjtemidler. Og på grund af jordforbedringen, det øgede mikrobe og insektliv, stiger udbyttet igen over en årrække.

I praksis og set ud fra en samlet økonomisk betragtning har det regenerative landbrug allerede vist sig mere omkostningseffektivt end det konventionelle – helt op til 78% ifølge Forbes:

Verden over protesteres der mod det udbredte giftlandbrug, og der tages efterhånende skrappe midler i brug. Kampagnebillede

“De regenerative landbrugssystemer kræver, over tid, et mindre eksternt input, først og fremmest i form af frø og gødning. Forskerteamet observerede en øgning af organisk materiale i muldlaget. Mere organisk materiale sænker behovet for gødningstilførsel, idet det sikrer, at de nødvendige næringsstoffer bliver gjort tilgængelige for planterne. Ja faktisk, fandt forskerne, at næsten en tredjedel af bøndernes bruttoindkomst gik til eksterne input på de konventionelle marker sammenlignet med blot 12% på de regenerative marker.

 Men fordelene rækker videre end til blot gødningsomkostninger. Øgningen af organisk materiale i muldlaget skabte også øget mangfoldighed i mængden af insekter, man fandt i muldlaget. Insektmangfoldighed har vist sig at sænke mængden af skadedyr i majsmarkerne, og føre til stærkere afgrøder. Se, det er hvad jeg vil kalde for en win-win.”

Den overfladiske økonomiske kalkule er den eneste årsag til, at øko-omlægningen, som lige nu foregår med 1-2% om året, ikke allerede er fuldt implementeret. Set fra et samlet samfundsøkonomisk perspektiv er der ikke noget at betænke sig på. Når blot omlægningen foregår med den nødvendige omhu, omskoling og eftertanke, så alle kan følge med. Ellers ender det med pludselige statsdikterede ekspropriationer og tvangsomstillinger efter klimataktstokken som i Holland. Og det kan ingen fornuftige mennesker være interesserede i.

De forsvarlige fremtidsbærende metoder findes allerede, og de vil hurtigt kunne udvikles yderligere, efterhånden som forskningsmidlerne flyder i samme retning. Det er blot viljen, en fornuftig omlægningsstøtteordning, og et langt mere realistisk virkelighedssyn, der mangler.

Bannerbillede: Stubmarken sprøjtes med glyfosat, hvorefter den får en omgang med harven. Foto fra 21. december 2022 på Stevns.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Og det kan ikke ske for hurtigt.

  2. Alle har tilsyneladende helt glemt, at de ca. 7.000 år der var gået fra bondestenalderen og frem til årene efter anden verdenskrig, hvor de kemiske gødningsstoffer og sprøjtegiften DDT blev introduceret, der havde det danske landbrug været 100% økologisk.

    Det er historisk veldokumenteret, at der aldrig har været hungersnød og mangel på fødevarer i Danmark, og at der tilbage i tiden har været en omfattende eksport af landbrugsprodukter.

    Ovre i Jylland der har man f.eks. noget der kaldes hærvejen, og den er ikke et militært levn, men derimod en vej som blev skabt af, at man drev stude til Tyskland, som blev solgt på markederne dernede. Dengang fandtes der jo ikke køleskabe og frysere, så når man skulle eksportere ferskt kød, så kunne det kun gøres i form af levende kvæg.

    Under den første verdenskrig, var eksporten af fødevarer en så indbringende forretning, at de såkaldte gullasch-baronernes store formuer blev grundlagt, på eksporten af dåsekonserves.

    Og i mellemkrigsårene, der blomstrede eksporten af lurpakket smør og letsaltet bacon til det engelske marked, og det kunne bønderne gøre unden at gøre sig skyldige i systematisk dyremishandling.

  3. Holger Øster Mortensen

    – danske marker er kemiske ørkener…

Skriv en kommentar