Rester af sprøjtegiften Tebocunazole, der bruges på danske korn og rapsmarker, siver ned i grundvandet, og er fundet i koncentrationer over de tilladte grænseværdier, viser den nye rapport fra Varslingssystemet. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler et forbud mod giften. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse 22. december 2016.

Et af de meget brugte danske sprøjtegifte på korn- og rapsmarker, svampemidlet tebocunazole, siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EUs grænseværdier for stoffet. Det viser den årlige rapport fra det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), der netop er blevet offentliggjort.

Walther Brüsch, DN.

Ifølge geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, så bør Miljøstyrelsen gribe ind efter de nye fund af sprøjtegiften.

– Vi ved at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, så derfor man nødt til at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med azol-midler. Vi kan ikke bare blive ved at sprøjte, og krydse fingre for at det ikke ødelægger vores grundvand, som også er vores drikkevand, siger Walter Brüsch og fortsætter:

– I Danmarks Naturfredningsforening ser vi helst, at man overhovedet ikke sprøjter med disse giftstoffer, hvis nedbrydningsprodukter havner i grundvandet og hvor der er usikkerhed om, hvordan det påvirker mennesker og natur.

Fundet over grænseværdierne

I 47,5 procent af de undersøgte grundvandsprøver indsamlet under de VAP marker, hvor der er sprøjtet med tebuconazole, er der fundet rester fra sprøjtegiften i form af nedbrydningsstoffet stoffet 1,2,4-triazol.

I 8 procent af grundvandsprøverne er 1,2,4-triazol fundet i mængder over EUs Grænseværdi for stoffer i grundvand og drikkevand, som er 0,1 mikrogram. pr liter.

Signalement af Tebuconazole: Signal: Danger GHS Hazard Statements H320: Causes eye irritation [Warning Serious eye damage/eye irritation – Category 2B] H330: Fatal if inhaled [Danger Acute toxicity, inhalation – Category 1, 2] H351: Suspected of causing cancer [Warning Carcinogenicity – Category 2] H361: Suspected of damaging fertility or the unborn child [Warning Reproductive toxicity – Category 2] H371: May cause damage to organs [Warning Specific target organ toxicity, single exposure – Category 2] H373: Causes damage to organs through prolonged or repeated exposure [Warning Specific target organ toxicity, repeated exposure – Category 2] H400: Very toxic to aquatic life [Warning Hazardous to the aquatic environment, acute hazard – Category 1] H410: Very toxic to aquatic life with long lasting effects [Warning Hazardous to the aquatic environment, long-term hazard – Category 1).
Stoffet 1,2,4-triazol er både fundet i vandprøver udtaget både før og efter, at markerne har været sprøjtet med Tebocunazole, og det er der en god grund til, fortæller Walter Brüsch.

– Stoffet har været anvendt i 20 år, men vi aner faktisk intet om, hvor stor en andel der i dag findes i vores drikkevand, og derfor er de nye tal alarmerende, siger Walter Brüsch.

Det såkaldte VAP-program overvåger om og hvordan sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet på fem –snart seks – udvalgte marker.

GEUS, der sammen med Aarhus Universitet har lavet rapporten for Miljø- og Fødevareministeriet, har undersøgt i for 15 sprøjtegifte og 22 nedbrydningsprodukter fra sprøjtegiftet fra juli 2013 til juni 2015. Og her er tebuconazole og nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol altså iblandt.

Tebuconazole er solgt i stigende mængder gennem de seneste år. Kilde: Miljøstyrelsen. Til trods for fund af sprøjterester i afgrøder verden over er det stadig tilladt af anvende sprøjtegiften, der er klassificeret som mulig kræftfremkaldende. Salgsstatistikken er ikke blevet opdateret siden 2013 af økonomiske grunde, oplyser Seges, der tidligere har indsamlet disse data for Miljøstyrelsen.

Virkningsløst indgreb

Miljøstyrelsen er bekendt med fundet af de store koncentration af 1,2,4-triazol i grundvand, og man lavede i slutningen af 2014 nogle begrænsninger i brugen af svampemidler, men det hindrer ikke, at man forsat vil kunne sprøjte danske marker med samme mængder tebuconazole, som der er sprøjtet med i VAP.

– Miljøstyrelsen har forsøgt at begrænse den samlede mængde svampemidler på den enkelte afgrøde, men det forhindrer ikke, at en gift som tebuconazole fortsat vil kunne bruges i samme omfang som tidligere. Da tebuconazole har været anvendt i stigende mængder på både korn og raps, er der en stor risiko for, at giften i dag kan findes i vandværkernes boringer. Men ingen ved det, for vandværkerne har ikke analyseret for stoffet, siger Walter Brüsch.

Læs rapporten på GEUS’ hjemmeside.

Efterskrift

Hos Landbrug & Fødevarer deler man GEUS’s bekymring. Læs her landbrugets reaktion.

 

Visited 26 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.