Her vil kampen foregå om danskernes drikkevand

Nordjylland

Kommunerne bør vurdere behovet for sprøjteforbud og reduceret nitratudledning i de mørkeblå områder ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Se links nedenfor til de øvrige landsdele.

“Der skal udpeges særlige beskyttelseszoner omkring alle vandboringer i Danmark. Her skal kommunerne kunne forbyde brugen af sprøjtemidler”. Sådan lød det i februar 2015, da daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tog det afgørende initiativ til at fremtidssikre danskernes drikkevand.

Brosboell2

Fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Det skete blandt andet med 26 mio. kroner til at udpege beskyttelseszoner omkring alle vandboringer.  Her vil kommunerne dermed kunne kræve eller aftale, at lodsejerne begrænser sprøjtning eller gødskning, sagde miljøministeren dengang og fortsatte:

– Vi skal kunne drikke rent vand fra hanen i mange år fremover. Vores drikkevand er unikt, og det skal vi værne om. Derfor præsenterer jeg nu en række drikkevandsinitiativer for at beskytte danskernes vand bedre. Der er både udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder, fortsat kortlægning af grundvandet, skovrejsning, rejsehold og vejledning med i pakken af initiativer.

Nu foreligger det overordnede faglige grundlag for at udpege de nødvendige beskyttelseszoner. Det blev fremlagt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) 7. maj 2016, og Lunde Larsen gav bekendtgørelsen disse ord med på vejen:

esben_lunde_larsen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, som vil komme alle danskere til gode. For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først.

Sytten års arbejde

Arbejdet med at analysere og vurdere områder blev sat i gang allerede i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra GEUS og Aarhus Universitet. Grundvandskortlægningen har samlet set kostet 2,2 mia. kroner.

På baggrund af kortlægningen er der nu udpeget ca. 7.000 km2 områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler. Heraf er 5.000 km2 udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.

– Staten har kortlagt den del af den danske undergrund, hvor der er vigtige grundvandsressourcer, som vi gerne vil sikre en endnu bedre beskyttelse. Nu er det op til kommunerne at beslutte, hvilke indsatser de vil gennemføre, så grundvandet i deres område får den bedst mulige beskyttelse. På den måde kan borgerne trygt tappe vand fra vandhanen, sagde Esben Lunde Larsen.

Det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Men de kan for eksempel rejse skov, opkøbe arealer, øge overvågningen eller indgå frivillige aftaler med lodsejerne om nitratreduktion. Kommunerne kan dog også direkte påbyde sprøjteforbud, og her begynder kampen.

LarsHvidfeldt

Godsejer Lars Hvidtfelt fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer protesterer hver eneste gang, det kommer på tale med sprøjteforbud af hensyn til borgernes drikkevand.

Rent vand til Århus-hippier?

Århus Vand har varslet sprøjteforbud for et større område syd for byen, men landbruget protesterer. Viceformand Lars Hvidtfelt fra Landbrug & Fødevarer kalder kommunens plan til fremtidssikring af borgernes drikkevand for en “hippie-vandplan” uden dog at uddybe, hvad han mener med det. Landbrug & Fødevarer har samtidig varslet en retssag mod Århus Kommune, hvis den går videre med planerne.

I Egedal Kommune har man også varslet sprøjteforbud for en kildeplads for drikkevand til 30.000 borgere. Her protesterer Landbrug & Fødevarer også og henviser til, at der endnu ikke er fundet rester af sprøjtegifte i koncentrationer, der overstiger grænseværdierne. Man kalder forbuddet “vildt overdrevet”, men kommunen har imidlertid gjort gældende, at når først sprøjtegiftene rammer grundvandet i større mængder, vil det være for sent at beskytte kildepladsen.

Se her kortet over kamppladserne for slagsmålet om fremtidens rene drikkevand

Nordjylland

Nordjylland og Midtjylland

Østjylland

Sydjylland

Fyn

Sjælland

Lolland-Falster

Bornholm

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.