I et interview med Altinget.dk 19. januar 2015 fremsætter den uafhængige MRSA-ekspert professor og overlæge Hans Jørn Kolmos sin faglige vurdering af, hvor meget husdyrbrugets anvendelse af human antibiotika skal reduceres for at sikre disse lægemidler for de kommende generationer.
Her er et uddrag af interviewet:
“Så længe man bruger antibiotika i den størrelsesorden, som man gør nu, så giver man resistente bakterier en fordel, så de kan sprede sig på de følsomme bakteriers bekostning. Derfor skal vi have antibiotikaforbruget ned. Mit bud er, at det skal ned med 90 procent.”
Det er et meget højt tal?
“Ja, det er et højt tal. Men hvorfor skal man egentligt producere dyr med lægemidler? Det skal man jo også begynde at reflektere lidt over.
Hvis man skal løse det her problem, vil det uvægerligt sætte en anden dagsorden for, hvordan man producerer dyr. Man har gjort det hidtil, at man har etableret en bestemt produktionsform, og så sætter man en paraply af antibiotika ud over det hele, fordi ellers kan man ikke holde dyrene sygdomsfri. Prisen, man betaler for det, er, at man får spredt en frygtelig masse resistente bakterier.
Det lyder måske af meget at sige 90 procent. Men jeg tror ikke, det er urealistisk. Der findes allerede i dag landmænd, som producerer med 10 procent af det gennemsnitlige antibiotikaforbrug. Man kunne jo starte med at lære af dem. Det er klart, at reduktionen må ske over en vis periode, så man får tilpasset produktionen med de nødvendige ændringer i produktionsformen.”
Der er nogen, der mener, at det at reducere antibiotika ikke har nogen effekt på resistente bakterier?
“Resistente bakterier kommer, fordi man bruger antibiotika. Og de forsvinder igen, når man holder op med at bruge antibiotika. Det er veldokumenteret. At hævde det modsatte er at benægte fakta.”
Hvordan fungerer det?
“Bakterierne spreder sig, fordi de har den fordel, at de er resistente i modsætning til følsomme bakterier. Derfor kan de overleve i et miljø, hvor man bruger antibiotika. Men hvis nu man fjerner den overlevelsesfordel, de har, ved ikke at bruge antibiotika, så vil de følsomme bakterier blomstre op og overtage billedet. Og det er kun et spørgsmål om, hvor langt man skal ned i niveau, før de følsomme bakterier for alvor vender tilbage.”
90 procents reduktion er rigtigt meget. Dyr, der er syge i svineproduktionen, skal vel behandles?
“Jo, det skal de da. Men så tag dem ud af besætningerne og behandl dem på et svinesygehus eller i et staldafsnit for sig. Hvis man får alvor får gjort op med den der flokmedicineringstanke, så er man allerede på vej til at reducere et godt stykke mod de 90 procent.
Jeg siger ikke, man skal reducere 90 procent fra det ene år til det andet. Det tror jeg ikke, man kan. Men det er godt at have et ambitiøst måltal at gå ud efter, og jeg tror faktisk, man skal derned, før det overhovedet batter”.
Det lyder, som om du lægger op til, at man skal lave en meget stor omlægning af den måde, vi producerer svin på?
“På den lange bane bliver man nødt til det. Det tror jeg man skal se fuldstændigt realistisk på.”
