De antibiotikaresistente stafylokokker fra svinekødsindustrien har bredt sig overalt i landbruget og trænger nu i stigende grad ud i lokalsamfundene på trods af den otte år gamle politiske handlingsplan. Planen skulle reducere smitten, men har fejlet
Resume: Antallet af smittede patienter med svine-MRSA (eller MRSACC398) er tilsyneladende faldet siden 2018, men billedet er falsk. Antallet af syge patienter med CC398-infektioner i udbrud er derimod fuldstændig uændret, og blodforgiftning på grund af CC398-stafylokokker koster fortsat liv næsten hvert eneste år. Handlingsplanen fra 2015, som en glad daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) præsenterede som ”ambitiøs”, har ikke virket, hverken for personalet i svinesektoren, for de smitteudsatte beboere i lokalsamfundene – eller for svinene. Den seneste stikprøve for CC398 på svinekødsfabrikkerne viser, at staldene stadig er fyldt med smittebærende svin.
En sammentælling af MRSACC398-patienter fra 2007 og frem til udgangen af 2023 viser på basis af tallene fra Statens Serum Institut (SSI), at 12.076 personer nu har været smittede med MRSACC398-stafylokokker. De stammer næsten udelukkende fra svin og er resistente overfor de fleste antibiotika.
12.076 smittebærende personer er diagnosticeret over 17 år. Sådan ser totaltallet ud, som SSI videreformidler til politikere og til offentligheden på instituttets hjemmeside, men tallet er falsk. I virkelighedens verden går der langt flere smittebærere omkring.
Da antallet toppede i 2014, blev der samme år indrapporteret 1277 smittebærere, mens antallet var faldet til 837 i 2023. Siden 2020 har tallet bevæget sig under de 1000. Denne stagnerende smitteregistrering markedsføres af både SSI og landbrugets lobbyister som en nedgang i antal smittede, men den vigende tendens skyldes udelukkende den anvendte metodik. Fejlen opstår, fordi SSI siden 2007 har fastholdt, at spredningen af CC398 er en epidemi, altså en forbigående opblussen af en sygdom, der efterhånden vil klinge af. Derfor registrerer man kun første gangs smittede, da det er den anbefalede metode, der anvendes til at belyse, hvornår en epidemi klinger af.
Ren tilståelse
Fagchef Anders Rhod Larsen fra Stafylokoklaboratoriet hos SSI bekræfter, at det kun er første gangs smittede, der testes og registreres (hvilket fremgår af videoen her på siden). Rhod Larsen forklarer desuden i en mail til redaktionen:
”Den indsendende Klinisk Mikrobiologiske Afd. på sygehusene har således pligt til at indsende prøver 1. gang en person findes MRSA positiv og skal vurdere om der er mistanke om ny smittekilde ved senere positive fund. Grunden til at ikke alle fund skal indsendes er den, at en del patienter har MRSA positive prøver ved kontrolpodningerne i tiden under/efter eradikationsbehandling men at disse gentagne prøver vedrører det samme epidemiologiske MRSA tilfælde. Tilsvarende bliver gentagne fund af MRSA hos en svineproducent ikke indsendt da han /hun vil bære eller generhverve MRSA ved staldbesøg og at smittekilden således er kendt.”
Imidlertid betyder den valgte registreringsmetode, at det sande antal af smittede bliver mere og mere falsk for hvert år, der går. Det skyldes først og fremmest, at svineMRSA ikke er en epidemi, men en erhvervssygdom, der er kommet for at blive.
”Sat på spidsen ville svineMRSA-epidemien kunne aflyses den dag, hvor alle ude på svinefabrikkerne har været smittede mindst en gang”
Med tiden må de førstegangsmittedes antal nødvendigvis falde i takt med at alle i den dominerede patientgruppe, som er landbrugshjælpere med svinekontakt, efterhånden vil være registrerede en første gang som smittede. Det tvinger kurven over indberetninger nedad, men betyder ikke, at epidemien er ved at klinge af. Det kan ses på antallet af patienter med CC398-infektioner. Det har ligget konstant omkring 200 årligt siden 2015, og er altså ikke faldet i takt med den tilsyneladende nedgang i smittebærere.
Klik her for at læse Anders Rhod Larsens udvidede forklaring på den valgte metodik; mail til redaktionen.
MRSA-patienter koster kassen
Udviklingen i antallet af syge patienter med behandlingskrævende infektioner er en alvorlig sag, der i værste fald medfører dødsfald.
Opgjort på basis af SSI-tal er der i 2010-2023 registreret 84 patienter med blodforgiftning, hvoraf 18 patienter afgik ved døden med svine-MRSA som årsag. Alene i 2023 var der 12 patienter, hvoraf 3 døde.
Tilbage i 2017 har forskere fra Statens Serum Institut gennemgået de 17 tilfælde af blodforgiftning med svine-MRSA, der havde været i Danmark siden første tilfælde i 2010. For 16 af de 17 bakterier fra patienter med blodforgiftninger var der tale om de samme typer, som findes i danske svin. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Infectious Diseases.
Selvom det kun sjældent går så galt, så er behandlingen af patienter med svine-MRSA særdeles udgiftskrævende. En infektion med en multiresistent bakterie er estimeret til at koste samfundet mellem 63.000 og 250.000 kr. mere end en ikke-resistent infektion. De samlede årlige ekstraomkostninger ved svineMRSA for sundhedsvæsenet i Danmark udgjorde i 2015 i størrelsesordenen 43 mio. kr. svarende til 19.266 kr. pr. smittet. Opgørelsens usikkerhed var i størrelsesordenen 24-64 mio. kr.
Smitteudviklingen er ukendt
Infektionernes antal er langt mere retvisende end det totale antal smittede, fordi infektionerne afspejler et reelt problem, som folk går til læge med. Det udløser en podning, der registreres, og det sker, uanset om der er tale om en førstegangs smitte eller en genganger. Registreringen viser, at antal patienter med infektioner stadig befinder sig på samme niveau i dag som i 2015.
Konklusionen er, at den politiske MRSA handlingsplan har været uden effekt på antal patienter med infektioner, hvad enten de arbejder på svinefabrikkerne eller går rundt ude i lokalsamfundet uden åbenlys svinekontakt.
I virkeligheden viser tallene fra SSI blot, at smitteudviklingen ikke længere er kendt.
Ved siden af de stadig færre første gangs smittede, vokser der et mørketal af smittebærere i takt med at der bliver stadig færre medarbejdere i svinestaldene, der ikke har været smittet mindst en gang. Kun fordi der løbende hentes frisk arbejdskraft ind i svinesektoren især fra Østeuropa, kan der registreres nye smittebærere, men i takt med den historisk store nedlukning af den danske svinekødsindustri ville denne kilde udtørres.
Sat på spidsen ville svineMRSA-epidemien kunne aflyses den dag, hvor alle ude på svinefabrikkerne har været smittede mindst en gang.
Handlingsplanerne er utilstrækkelige
I 2015 lancerede den daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) en historisk handlingsplan, der på fire år skulle gøre kål på MRSACC398-stafylokokkerne. Planen opererede med seks indsatsområder. Det var:
- Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018.
- Hygiejnetiltag der har fokus på at hindre spredning af husdyr-MRSA til det omgivende samfund samt hensynet til arbejdsmiljøet.
- Reduktion af smitte i de enkelte besætninger.
- Overvågning af udviklingen i husdyr-MRSA-forekomsten over tid.
- Forskning i smitteveje for husdyr-MRSA.
- International indsats.
Hvad angår pkt. 1 så lykkedes reduktionen ikke som aftalt. Først i 2019 kunne erhvervet levere den aftalte nedgang i forbruget af antibiotika, der til gengæld landede på 16 pct. Dernæst lancerede Fødevarestyrelsen en frivillig fireårig aftale med erhvervet om en årlig reduktion af forbruget på 2 pct. frem til 2023, men det lykkedes heller ikke. Hvor reduktionen skulle have været på otte procent i 2023, så faldt forbruget kun med 3,6 procent fra 2019 til 2022.
De manglende 4,4 procent er næppe blevet leveret i 2023, hvor forbruget rent faktisk eksploderede med smågrise, der fik op til 44,5 procent mere antibiotika end i samme periode året før. Årsagen var den, at erhvervet ikke havde formået at omstille sig til zinkfrit opdræt trods fem års indfasning af EU-forbuddet mod tungmetallet som fodertilsætning.
Hvad angår pkt. 2, så er det uklart, hvilke hygiejnetiltag der rent faktisk er gennemført for at hindre spredningen af svine-MRSA til samfundet, men som allerede beskrevet peger det uændrede antal infektioner på manglende effekt. Hensynet til arbejdsmiljøet er angiveligt opfyldt ved hjælp af et online-kursus i hygiejne ”for personer der erhvervsmæssigt håndterer levende svin”, men kurven over infektioner udviser ingen positiv effekt.
Hvad angår pkt. 3, så viser de årlige stikprøver af smitteudbredelse på svinekødsfabrikker et uændret billede. I 2018 var smitten udbredt til 83-89 pct. af stikprøverne, og i 2021 var den oppe på 94-98 pct. I 2022 blev der kun undersøgt 74 af de såkaldte opformeringsbesætninger, og heraf var de 67 smittede, hvilket gav en smitteudbredelse på 91 pct.
Hvis forekomsten af husdyr-MRSA i en dyreart overstiger 10 % positive besætninger, skal Det Veterinærmedicinske Råd ifølge handlingsplanen komme med anbefalinger til håndtering af problematikken, men dette er dog aldrig sket for svine-MRSA.
Så er der pkt. 4, der gælder overvågning af ”udviklingen i husdyr-MRSA-forekomsten over tid.” Som udførligt beskrevet drejer det sig om SSI-statistikken over indberettede smittebærere, men denne er direkte misvisende. Derimod er antallet af patienter med behandlingskrævende infektioner, som offentliggøres i de årlige DANMAP-rapporter, samt antallet af patienter med blodforgiftning på grund af svine-MRSA en bedre rettesnor.
Hvad angår pkt. 5 og pkt. 6, der lover ”Forskning i smitteveje for husdyr-MRSA” og ”International indsats”, har det ikke været muligt at finde dokumentation for nogen indsats.
Der er nok ikke så meget andet at gøre end at vi som forbrugere fuldstændigt undgår svin fra svinefabrikker måske er det det det der ses i dagens Agriwatch (24.01.24), hvor det angives at den danske svinebestand er faldet med 10 det sidste år – men vi skal helt have svinefabrikkerne væk. “Big Farms Make Big Flu” en glimrende bog om emnet
Det er 10 % den danske svinebestand er faldet med det sidste år :-)
Hvis smitte med svine MRSA blev anerkendt som en erhvervssygdom, ville smittede ansatte vel kunne kræve erstatning.
Ikke godt for svinefabrikanten.