Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har 22. december 2015 med det mest spinkle flertal besluttet at give los for landbrugets krav om ret til at forurene mere end tidligere.
– Med aftalen siger vi farvel til gammeldags regler og indfører en moderne regulering, som ikke tidligere er set i Danmark. Jeg håber, at landmænd og banker nu trygt går i gang med at investere i fremtiden, sagde landbrugs-minister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse. Kjer Hansen er den ansvarlige for denne såkaldte landbrugspakke, der medfører væsentlig større forureningsudslip til vandmiljøet i det meste af landet.
Her er en række af de vigtigste punkter i aftalen:
- De reducerede kvælstofnormer skal udfases, og kvælstofforbruget gives frit i det meste af landet.
- Der skal iværksættes og finansieres frivillige kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning.
- Fra 2018 skal der indfases en ny, målrettet regulering, der differentierer hvor meget kvælstof et landbrug må udlede afhængig af geografisk placering.
- EU-direktivs mulighed for undtagelser i forhold til vandmiljøindsatsen skal anvendes i videst muligt omfang.
- Kravet om randzoner og 60.000 hektar efterafgrøder fjernes.
- Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyreenheder per hektar jord fra 1,4.
Ifølge høringsmaterialet fra Landbrugsministeriet vil den “målrettede regulering” betyde, at en fjerdedel af agroproducenterne i fremtiden kan bruge al den gødning, de har lyst til. Det kommer til at gælde for landmænd i Nordøstjylland, Østjylland, hele Vest- og Nordvestsjælland , Lolland-Falster og på Bornholm (de lyseblå områder på kortet).
Mindst lige så betydningsfuldt er det, at langt de fleste agroproducenter vil kunne bruge væsentlig mere gødning end i dag. Det gælder agroproducenter i stort set hele Jylland, på Vest- og Østfyn og i Østsjælland (de mellemblå områder på kortet).
Kun ganske få agroproducenter vil fortsat skulle leve med kvoter som i dag, men tidligst i 2021 vil der kunne blive tale om strammere kvoter end i dag (de mørkeblå områder på kortet). Til gengæld vil de berørte virksomheder modtage en økonomisk kompensation for manglende “rettighed” til at forurene på samme niveau som i det øvrige land. Hvor pengene skal komme fra, er ikke oplyst.
Eller sagt med andre ord: Festen går i gang allerede i 2016, mens regningen betales først senere – og sandsynligvis efter et folketingsvalg og af en anden regering.
De ansvarlige politikere for forureningens nye Danmarkskort er – ud over Eva Kjer Hansen (V) – disse personer. Her er et uddrag af deres forsvar for gavepakken:
Formand for Miljø- og Fødevareudvalget René Christensen (DF):
– Det er slut med, at alle landmænd skal reguleres ens. Fremover vil miljøreguleringen være målrettet og baseret på den nyeste viden. Vi vil tage nye kollektive virkemidler i brug som stenrev og minivådområder. Vi vil også udvikle dansk aqvakultur, hvor der er et stort potentiale for vækst. Vi vil derfor lancere en vækstplan for aqvakultur og finde det miljømæssige råderum for udvikling af havbrug.
Liberal Alliances landbrugsordfører Mette Bock siger:
– Der er ingen tvivl om, at det paradigmeskift, der nu realiseres, aldrig var blevet til noget uden Liberal Alliance. Fremadrettet er det faglighed og målinger, ikke tilfældige modeller, der er udgangspunktet for reguleringen. Vi glæder os også over, at reguleringen nu underlægges internationale forskeres evaluering, ligesom den udfordringsret, som landmændene nu får, er en stor forbedring af landmændenes retssikkerhed.
De Konservatives landbrugsordfører Rasmus Jarlov:
– Jeg er glad for, at vi endte med at blive enige om, at ingen vandløb med miljømæssig værdi eller potentiale skal tages ud af vandplanerne. Det er i aftalen slået eksplicit fast, at vi kun efter en grundig miljøvurdering giver lov til at oprense afvandingskanaler uden miljømæssig værdi, og det var meget vigtigt at slå fast, så vi ikke forringer vandmiljøet og biodiversiteten.
Venstres landbrugs- og miljøordfører Erling Bonnesen siger:
– Først og fremmest får landmændene mulighed for at gødske optimalt. Det har reglerne indtil nu forhindret dem i. Nu ændrer vi reglerne, og det giver landmændene mulighed for at dyrke bedre afgrøder af højere værdi. Alene dette tiltag vil give en værditilvækst hos landbruget på op mod 1,8 milliard kroner. Kvælstofbelastningen håndterer vi gennem en ny målrettet regulering, som indfases fra 2018.
Bilag 2 i Aftale om Fødevare og Landbrugspakke
Note: Kortet er baseret på det konsoliderede indsatsbehovet, beregnet på delvandoplandsniveau og efter gennemførelse af de lempelser, som indgår i aftalen, og efter udskydelse af 6.200 tons kvælstofreduktion til 3. vandplanperiode fra 2021. Effekter af lempelser vedrørende randzoner, efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning er forholdsmæssig fordelt på delvandoplandsniveau. For en række af de planlagte og foreslåede kollektive indsatser er der ikke truffet beslutning om, hvor de placeres, og det endelige potentiale kendes derfor ikke fuldt ud. Der er derfor foretaget en forholdsmæssig fordeling på delvandoplandsniveau. Fordelingen af kortets kategorier kan således ændre sig frem mod 2020/21.
