Data fra de sidste mere end 100 år afslører, at Danmarks dybeste sø, Furesøen i Nordsjælland har en lang ”hukommelse”. Det betyder, at søen ”husker” mange års forurening længe efter den er bragt til ophør. Konsekvenserne både af forurening – og af forureningsbekæmpelse – opnår først fuld effekt med flere årtiers forsinkelse. Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse, 28. november 2016.
Selvom fosforudledningen er reduceret betragteligt siden 1970’erne, er indholdet af fosfor i danske søer stadig bemærkelsesværdigt højt. Forskere fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har i en forskningsartikel i tidsskriftet Journal of Ecology vist opsigtsvækkende resultater fra Danmarks dybeste sø, Furesøen. Studiet bygger på dataserie, der går helt tilbage til 1900, hvilket er enestående og sikkert verdens længste dataserie for en sø. Data afslører flere tiårs forsinkelse i fosforindholdet – og hvordan det har indflydelse på artssammensætningen og hyppigheden af vandplanter.
Det tog flere årtier med udledning af urenset spildevand før effekten slog fuldt igennem som forhøjet koncentration af fosfor i søvandet. Indtil da havde søbunden kunnet binde det tilførte fosfor. Men da denne selvrensende effekt var opbrugt, slog søen over i en tilstand af uklart vand, iltsvind og voldsomt forringede levemuligheder for søens plante- og dyreliv.
Efter at forureningen af Furesøen blev nedbragt med ca. 90 procent fra 1970 ved effektiv spildevandsrensning, er der sket meget markante fremskridt i vandets klarhed og antallet af vandplantearter. Fra 37 arter af vandplanter i 1910, dykkede artsrigdommen til blot 12 i 1994. Takket være forureningsbekæmpelsen og vandets øgede klarhed steg artsrigdommen til 28 vandplantearter i 2008. Men forbedringerne er sket med flere årtiers forsinkelse, og den store fosforpulje i søbunden volder stadig problemer – især i varme stille somre. Fordi næste alle søer på Sjælland blev forurenet i samme tidsperiode, så er en håndfuld af de forsvundne arter helt uddøde fra regionen eller fra Danmark som helhed. Dem må vi nok vente endnu længere på at få tilbage, hvis det overhovedet er muligt.
Professor Kaj Sand Jensen, Biologisk Institut siger: ”Søer husker. Så læren er – lad være med at forurene, og begrænses forureningen – så hold ud og forøg den ikke igen, for det kan vare mange år, før vi høster det fulde biologiske udbytte af indsatsen”.
Siden 1970-1980’erne har Danmark haft effektiv spildevandsrensning, hvilket man forventede skulle have en stor – og relativ hurtig – indvirkning på søernes tilstand. Dette studium af Furesøen viser, at forurening kan have langsigtede konsekvenser. Forureningstolerante grønne trådalger, som udkonkurrerede rentvandsarter som kransnålalger og små blomsterplanter i løbet af forureningsperioden, dominerer fortsat i søen, selvom fosfortilførslen, artsrigdommen og vegetations udbredelse har nærmet sig forholdene i 1900 før forureningen for alvor satte ind.
– ”Et af problemerne for Furesøen er, at meget af den tilførte fosfor stadig ligger i sedimenterne og fortidens selvrensende effekt derfor ikke er fuldt genoprettet. Der har også været problemer med overløb af urenset spildevand ved skybrud. Det medfører, at søens miljøtilstand svinger meget fra år til år, og der også i de senere år har været enkelte perioder med uklart vand og nedsat udbredelse og artsrigdom af vandplanter”, udtaler Lars Båstrup-Spohr fra Biologisk Institut.
Hans Henrik Bruun, som også er en del af forskerteamet, tilføjer: ”Den forsinkede belønning for naturgenopretning kan let udnyttes af modstandere, som siger: Se, det virker ikke – det er spild af penge. Men Furesøen viser, at en målrettet indsats for naturen virker, selvom det er med forsinkelse. Og så er søer endda hurtigere end naturen på land til at komme sig”.
Læs hele artiklen.
