Den hidtil mest omfattende undersøgelse af forekomsten af ynglende kystfugle omkring Fyn har fundet sted gennem de seneste par år. Strandengs-ikoner som spidsand, stor kobbersneppe, engryle, stenvender og brushane er forsvundet, eller så godt som. Blandt de fortsat tilstedeværende ynglefuglearter er nogle gået frem, som f.eks. grågås og skeand, men betydeligt flere er gået tilbage
Systematiske observationer foretaget af omkring fyrre fynske fuglefolk i felten på 108 småøer samt 24 kystlokaliteter på ”fastlandet” i to omgange i hver af sæsonerne 2021 og 2022, har produceret et kolossalt samlet datasæt, som løbende er havnet hos projektets to utrættelige koordinatorer fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyn, Niels Andersen og Leif Bisschop-Larsen. De to har siden brugt det meste af et år på at behandle, redigere og præsentere materialet, som nu udkommer i skikkelse af en 336 sider stor og overdådigt rigt illustreret bog ”Kystfuglene omkring Fyn”. Det giver arbejdet et særligt værdifuldt perspektiv, at resultaterne for øernes vedkommende direkte kan sammenholdes med en tilsvarende undersøgelse foretaget for knap 50 år siden, i 1974-76.
Bogen vil blive præsenteret og udgivet ved et arrangement med fri entre på Johannes Larsen Museet i Kerteminde tirsdag eftermiddag den 6. juni. Det ville have haft den gamle fuglemaler og naturforkæmper Johs. Larsens største interesse at kunne have været til stede og høre om, hvad der er sket siden hans egen tid. Det er hundrede år siden, at Larsen selv var på togt i øhavet, i selskab med Achton Friis, med ikke mindst fuglene i fokus. Siden da har fuglelivet undergået store ændringer – i særdeleshed i løbet af de sidste 50 år.
”Der er i dag samlet set langt færre ynglende kystfugle nu end for 50 år siden. Den samlede bestand af de ti hyppigste arter er mere end halveret – en udvikling vi desværre også kender fra det åbne landbrugsland”
Der er vindere og tabere. Larsen ville nok have tabt piben i forbløffelse, om han havde oplevet, at havørn, rovterne, rørdrum, bramgås og skestork var føjet til de fynske kystfugles artsliste. Han ville samtidig være blevet fortvivlet over, at strandengs-ikoner som spidsand, stor kobbersneppe, engryle, stenvender og brushane er forsvundet, eller så godt som. Blandt de fortsat tilstedeværende ynglefuglearter er nogle gået frem, som f.eks. grågås og skeand, men betydeligt flere er gået tilbage. De mest dramatiske nedgange er sket for hættemåge, splitterne, havterne, vibe og rødben. Der er i dag samlet set langt færre ynglende kystfugle nu end for 50 år siden. Den samlede bestand af de ti hyppigste arter er mere end halveret – en udvikling vi desværre også kender fra det åbne landbrugsland.
Biodiversitet handler som bekendt ikke kun om mangfoldighed af arter, men også om mangfoldighed og kvalitet af levesteder og tilhørende bestandsstørrelser af arterne. Overalt i verden bliver naturen trængt tilbage i takt med, at vi mennesker fortsat ekspanderer i antal og med vores produktion, miljøbelastning og diverse foretagsomhed. Den fynske kystnatur er ingen undtagelse, og sårbare ynglefugle langs strande og på strandenge presses af en række faktorer, bl.a. den forøgede friluftsaktivitet i form af diverse sejlads på lavt vand. Klimaforandring spiller klart ind, forringet havmiljø ligeledes – foruden flere andre og mindre iøjnefaldende påvirkninger – givetvis også nogle, som vi endnu ikke kender til.
Er noget tilsvarende i gangværende for andre danske kyststræk?
Med en voldsom stigende outdoor turisme ,72% af alle hunde løber på stranden og ligeglade politikere kan det nok desværre gå den vej – bare trist Vh Klaus hermansen