Forskerne har fulgt udviklingen i klimaet fra 2000 til 2019 og registreret den ubalance, den har medført i indlandsisen. På dette grundlag har de regnet ud, hvad ismassen vil gøre for at rette op på ubalancen – nemlig at slanke sig selv og sende de 110 billioner tons is ud i havene. Foto: Annie Spratt/Unsplash

Hvad nu hvis noget utænkeligt skulle ske? For eksempel at alle jordens folk tog sig sammen og stoppede udledningen af CO₂ på en gang og med det samme. Ville vi så kunne stoppe afsmeltningen fra jordens iskalotter, gletsjere og lignende?

Det skriver journalist Lars Rugaard for gylle.dk

Tankespillet er selvfølgeligt håbløst – det hverken kan eller vil ske. Dertil kommer en nyerhvervet barsk viden om, at det heller ikke ville kunne stoppe en gigantisk afsmeltning, der er i gang og ikke lader sig stoppe. Alene den grønlandske iskappe – indlandsisen – er i gang med skille sig af med 3,3 pct. af ismasserne – 110 billioner tons. Det giver en global vandstandsstigning på mindst 27 cm.

19 års målinger

Illustration fra GEUS-rapporten.

Denne viden stammer fra et nyt studie, gennemført af en forskergruppe under ledelse af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change. Forskerne har fulgt udviklingen i klimaet fra 2000 til 2019 og registreret den ubalance, den har medført i indlandsisen. På dette grundlag har de regnet ud, hvad ismassen vil gøre for at rette op på ubalancen – nemlig at slanke sig selv og sende de 110 billioner tons is ud i havene.

Det er et studie, der giver ny og barsk viden om, hvor vi er på vej hen. For det er kun et delresultat – det omfatter ikke afsmeltningen fra iskappen i Antarktis og jordens store gletsjere.

Men det er en ny måde at forudse udviklingen på. Beregningerne er nemlig ikke foretaget på usikre computermodeller over samspillet mellem is og klima. Deres grundlag er faktiske målinger af isen fra satellitter og egne observationer.

Konservativt estimat

Jason Box, GEUS.

Tallet på issvindet – 3,3 pct. – er lavt sat, siger professor Jason Box fra GEUS’ Afdeling for Glaciologi og Klima. Han er hovedforfatter af studiet. Til GEUS’ webside forklarer han:

”Det er et meget konservativt estimat, et ’rock-bottom minimum’. Højst sandsynligt er der tale om over det dobbelte inden for dette århundrede, hvis vi er realistiske,” siger han.

“I det højst sandsynlige scenarie, at den globale opvarmning kommer til at fortsætte, vil Indlandsisens bidrag til havniveaustigningen også stige. Hvis vi tager det ekstreme afsmeltningsår 2012 og sætter som en hypotetisk standardsituation for klimaet senere i århundredet, vil massetabet fra Indlandsisen mere end fordobles til 78 cm,” siger han.

Snegrænsen

Det glaciologerne har registreret, er, hvad der sker med snegrænsen – grænsen mellem de områder, hvor den nyfaldne sne smelter og de områder, hvor den ikke smelter.

Illustration fra rapporten.

I et stabilt system er der balance mellem mængden af sne, der falder om vinteren og bliver liggende, og den is, der smelter om sommeren nedenfor snegrænsen. Men stiger temperaturen, bliver der ubalance – så smelter der mere is nedenfor snegrænsen end mængden af den sne, der falder om vinteren og bliver liggende over snegrænsen.

Samlet set er det sidste, hvad der er sket i perioden 2000-19, hvor snsegræsen har ædt sig ind på indlandsisen.

Hvor lang tid, det vil tage, er ifølge Jason Box usikkert: ”For at få det her minimumstal har vi måttet give køb på tidsfaktoren i udregningen. Men vores observationer tyder på, at størstedelen af den forudsagte havniveaustigning vil ske i det her århundrede.”

GEUS’ gennemgang af studiet findes her.

Bannerbillede: Arktisk isbjerg. Foto: Xavier Balderas Cejudo/Unsplash.

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar