Her er forklaringen på det “blå kort” – 8 dage før slut på høringen

ØretævernesHoldeplads

Det mystiske “blå kort” som de fire aftalepartier bag landbrugspakken har givet håndslag på, men som ingen har kunne forklare baggrunden for.

Da gavepakken til landbruget blev underskrevet og offentliggjort den 22. december 2015, indeholdt den et blåt Danmarkskort ( se ovenfor), som fra første dag vakte stor uro i landbrugskredse. Kortet var hverken omtalt eller forklaret i aftaleteksten, så alle var overladt til gætterier og tolkninger.

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) overtager Fødevareministeriet efter Dan Jørgensen (S).

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har forsøgt at bagatellisere kortet med denne udtalelse til landbrugsavisen.dk: »I kan ikke bruge blå kort til at se, hvordan det bliver fremad. Det er kun en illustration af, at der bliver forskelle.« Døm selv, om den påstand er i overensstemmelse med svaret fra fagfolkene i Naturstyrelsen.

Umiddelbart signalerede det voldsomme liberaliseringer af gødningsmængder i store dele af landet (de lyseblå og mellemblå områder), men de mørkeblå arealer omkring Mariager Fjord,  Odense Fjord og Midtsjælland blev set som områder med drastiske begrænsninger af fremtidens gødningsmængder – alt sammen af hensyn til et acceptabelt vandmiljø uden alt for stor forurening.

Fødevareministeriet har også selv haft store vanskeligheder med at forklare kortets baggrund, i hvert fald har man brugt mere end en måned på at sammenskrive nedenstående forklaring. Den er et resultat af gylle.dk’s aktindsigt af den 7. januar 2016, som først kunne besvares den 9. februar – otte dag for udløbet af høringsfristen, der var indledt helt tilbage på den 22. december 2015.

Her er et uddrag af forklaringen:

“Kortet er en illustration af en foreløbig vurdering af forholdet mellem miljøeffekter forbundet med krav om randzoner og 60.000 ha efterafgrøder, normreduktion samt ændring af praksis for forbud mod jordbearbejdning på den ene side og indsatsbehov ved en ny målrettet regulering på den anden side. Der er ikke tale om en vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser men alene miljøeffekter af den eksisterende regulering samt indsatsbehov for den målrettede regulering.

Miljøeffekten af normreduktionen er opgjort af Aarhus Universitet. Fsva. miljøeffekten af randzoner, 60.000 ha efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning er der anvendt nationale estimater, hvis effekt er forholdsmæssigt fordelt efter landbrugsareal på delvandoplandsniveau. Indsatsbehovet ved målrettet regulering er givet ved følgende regnestykke: Der tages udgangspunkt i en opgørelse af det nuværende niveau for kvælstoftilførsel, ca. 57.000 tons (statusbelastningen). Hertil kommer en vurdering af merudledningen ved lempelserne, som beskrevet ovenfor, ca. 6.000 tons.

Fritzner

De mest rabiate landbrugslobbyister har allerede fordømt det blå kort – før de overhovedet har forstået, hvad det viser.

Dernæst fratrækkes den forventede ’automatiske’ kvælstofreduktion som følge af strukturel udvikling, ca. 5.500 tons (baseline). Dernæst fratrækkes ’målbelastningen’, som er en vurdering af hvilket niveau for dansk kvælstoftilførsel, der stemmer overens med ’god tilstand’ i vandmiljøet, ca. 44.500 tons – opgørelsen kommer fra Aarhus Universitet og DHI. Dette giver ’bruttoindsatsbehovet’, ca. 13.000 tons.

Fra bruttoindsatsbehovet fratrækkes nationale planlagte og nye indsatser – vådområder, minivådområder, etc., hvilket efterlader et nettoindsatsbehov på ca.10.000 tons. Heraf udskydes 6.200 tons til 3. planperiode, hvilket efterlader ca. 3.800 tons til målrettet regulering.

Farvekodningen i de enkelte områder afspejler således en vurdering af, om områdets andel af de 3.800 tons er større eller mindre, end dets andel af de ca. 6.000 tons (lempelserne) korrigeret for landbrugsareal.”

Det oplyses ikke, hvem der har udarbejdet kortet eller den nu fremkomne forklaring. Dokumentet er blot signeret: Landbrug og miljø, J.nr. 2016-382, Ref. jarn, den 9. februar 2016.

Ingen af fødevareordførerne bag landbrugspakken har været i stand til at forklare baggrunden for det “blå kort”, som udgør et bilag til den aftale, de alle underskrev 22. december 2015.  Det er fra venstre Rene Christensen (DF), Erling Bonnesen (V), Rasmus Jarlov (C) og Mette Bock (LA).

ReneChrisrtensen Erling Bonnesen RasmusJarlov mette_bock

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.