Hensynsløs jagt og ulovlig ægindsamling truer i dag de tilbageværende kolonier af grønlandske lomvier. Gennem de seneste årtier er den tidligere så udbredte jagtfugl gået drastisk tilbage, overalt hvor der bor mennesker i Grønland.
Trods flere kampagner for bæredygtig udnyttelse og trods en betydelig opstramning af jagtfredningen tilbage i 2001, er bestandsudviklingen i størstedelen af de grønlandske lomviekolonier kritisk og flere steder endda meget kritisk.
Lomviens drastiske tilbagegang skyldes helt overvejende befolkningens ukontrollerede jagttryk. Den negative udvikling dementerer på afgørende vis den mytologiske beretning om den “bæredygtige inuit”, der ofte holdes frem som forsvar for både jagt i yngletiden og indsamling af æg.
Siden starten af 1990’erne er ynglebestanden i Grønland reduceret med sammenlagt 15 procent, og fem kolonier er helt forsvundet. I alt tolv kolonier ud af de resterende nitten kolonier er i alarmerende tilbagegang. Hvis den tilsyneladende sunde ynglebestand i det nordlige Qaanaaq holdes ude af regnestykket, kan den samlede nedgang for resten af Grønland opgøres til 35-40 procent på bare tyve år.
Særlig kritisk står det til i Disko Bugt, sydlige Upernavik, i Sydgrønland samt ved Ittoqqortoormiit på østkysten, hvor bestandene er reduceret med 33-71 procent alene de seneste 6-13 år. Dertil kommer, at fire lomviekolonier helt er udryddet fra Upernavik-området i samme periode, og at Innaq-kolonien i Disko Bugt er den eneste tilbageværende koloni på strækningen mellem Maniitsoq og Upernavik.
En række iagttagelser og undersøgelser fra bl.a. Grønlands Naturinstitut peger på, at ulovlig jagt, ægsamling og anden forstyrrelse om foråret og i yngletiden er meget kritisk for bestandsudviklingen i Upernavik-området.
Ifølge den seneste fangststatistik blev der i årene 2007-2012 gennemsnitligt skudt 1480 fugle om året i fredningsperioden i Vestgrønland (syd for Qaanaaq). Umiddelbart lyder det ikke af meget, men beregninger viser, at eksempelvis kolonien i Disko Bugt i 2006 højst tålte en årlig fangst i størrelsesordenen 20 individer, hvis den allerede decimerede bestand skulle have mulighed for at vokse. Nyere beregninger viser, at bestanden i dag kun tåler en fangst på ca. 10 fugle om året.
Grønlands Naturinstitut lægger ikke skjul på, at situation er alvorlig. Lomviebestandene i de fire nævnte områder er i fare for udryddelse indenfor en kort årrække, hvis jagt og ægindsamling får lov at fortsætte. Enten skal der ske en totalfredning af alle lomvier i Grønland i mindst 10 år eller en forkortelse af jagttiden til perioden 15. oktober til 15. november, hvis tilbagegang skal bremses. Og fremfor alt stop for forårsjagt på lomvier i hele Grønland, Qaanaaq-området eventuelt undtaget.
Sådan lyder den seneste biologiske rådgivning for lomvier i Grønland fra Grønlands Naturinstitut, der blev afgivet efter anmodning fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Dermed er der lagt op til en ophidset politisk debat i Landstinget, hvis Grønlands Landsråd beslutter sig for at bevise, at det er i stand til at gennemføre en moderne, bæredygtig forvaltning af en af de vigtige fangstfugle i Arktis.
Oversigt over lomviekoloniernes nedtur.
Her er den biologiske vurdering fra Grønlands Naturinstitut.
